• Let it go •

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Den 16 årige Zayn Malik lever et hårdt liv med alkohol og stoffer. Grunden til det er, at han har mistet sine forældre i en bilulykke. En dag møder Zayn den 15 årige rødhåret Rachela som har mistet sine forældre i et mord, men er kommet videre. Rachela vil hjælpe Zayn så han kan komme videre og ikke tænke så meget på det mere, men Zayn vil ikke give slip på Rachela, så de forbliver venner efter Zayn er kommet videre. Men efterhånden kommer Rachela og Zayn tættere og tættere på hinanden, og de må igennem en svær periode med en masse svære beslutninger, og de har en masse konsekvenser som gør ondt på dem begge.

3Likes
0Kommentarer
480Visninger
AA

3. worried about you

Jeg vågner klokken 6:30, og kan ikke sove igen. Jeg går ud i køkkenet og laver en kop te. Rachela er ikke stået op endnu. Jeg sidder i sofaen og drikker min te, imens jeg ser noget tv, da hun kommer ind.

 

"Godmorgen. Du har da været tidligt oppe"

"Godmorgen. Jeg vågnede klokken halv 7, og kunne ikke rigtigt sove igen sååå."

"Nå. Har du spist?"

"Nej, men det regner jeg heller ikke med at gøre her. Jeg tror jeg kører ned efter noget i byen og tager det med hjem til Jane og Peter. De fortjener nu alligevel og vide hvor jeg er"

"Ja. Det kan jeg godt forstå. Så ringer du vel bare?"

Rachela giver mig en seddel hvor på hendes mobilnummer står.

Jeg nikker og giver hende et farvel kram.

 

Jeg skynder mig ned til bageren, køber noget morgenmad, som Peter altid køber i weekenden til ham selv, Jane og mig.

Jeg cykler hjem til det hus jeg bor i og ringer på dørklokker.

Døren åbner, og Jane dukker op i dørkammen. Hun kigger meget overrasket på mig, som om hun ikke havde troet hun skulle se mig igen.

 

”ORH ZAYN. HEJ. VI HAR VÆRET SÅ BEKYMRET FOR DIG.”
”Hej Jane. Intet og være bekymret for, jeg har det fint. Må jeg komme ind?”
 

Hun nikker og jeg går ind. Inde i stuen sidder Peter. Han kigger op da jeg sætter morgenmaden på sofabordet.

 

”Hej Zayn. Hvor har du været? Vi har været virkelig bekymret! Er du okay?”
”Peter, jeg er helt okay. Jeg har bare været hos en ven, og det er desuden kun 1,5 dag jeg har været væk.”
”Jaja, men alligevel. Vi vidste jo ikke hvor du var. Bare du er okay, så er alt vel godt.”

 

Jeg smiler til ham og Jane kommer ind med tallerkner, glas og bestik. Vi sidder og spiser i stilhed, imens vi bare kigger lidt på hinanden. Det er rigtig akavet, men sådan er det altid her.

 

”Hvor har du været Zayn?” spørger Jane mig ad efter maden.

”Hos en der hedder Rachela.”
”Uha. Er det din kæreste?”

 

Selvfølgelig skal Peter lige komme med den kommentar…

 

”Nej. Vi har næsten lige lært hinanden og kende.”
”Nånå.. Fint du kunne være lidt der så.”
 

Jeg rejser mig og sætter mine ting ud i køkkenet. Jeg går op på badeværelset, for jeg trænger godt nok til et bad. Efter badet finder jeg noget afslappet tøj, sætter mig i min seng og tænder min MacBook. Jeg skal lige tjekke hvad der er sket på de sociale medier, og med de kendte. Der kan jo godt ske en hel masse på bare 2 dage.

Hov. Det er allerede 4 år siden Micheal Jackson døde. Hvor går tiden dog hurtigt. Kan huske da min mor og jeg hørte han var død. Vi var begge rigtig kede af det.

Der er ellers ikke sket noget spændene på internettet, øv. Intet drama jeg kan følge med i.

 

Klokken begynder og blive mange, og jeg skal måske overveje og gå i seng. Men lige idet jeg skal til og gå i seng kommer Peter ind af døren. Han sætter sig på kanten af min seng.

”Vi har været rigtig bekymret for dig. Du må aldrig forsvinde sådan igen. Du skal huske og ringe eller sende en sms, så vi ved hvor du er!”
”Ja.. Jeg ved det. Men den dag jeg gik, havde Jane og jeg jo et skænderi igen. Jeg gider det bare ikke, og har brug for pauser nogen gange”
”Jeg ved godt det kan være hårdt at vende sig til man ikke har sine forældre, men det er altså os jeg skal passe på dig nu.”
”Ja. Jeg ville enlig ikke sige det lige nu, men jeg flytter hjem til Rachela lidt. Hun vil gerne hjælpe mig videre, da hun selv har mistet sine forældre.”
”Zayn! Du er kun 16! Du må ikke flytte hjemmefra endnu.”
”Jeg har brug for det. Hun er selv på min alder og bor alene. Vi kan godt klare det. Skal nok ringe og sms tit, og også komme og besøge jer.”
”Er hende Rachela helt okay med du bor hos hende?”
”Ja..”
”Fint. Men kun på prøve. ”
”Tusind tak Peter. Jeg lover dig du ikke bliver skuffet”

Peter går og jeg ligger mig ned. Jeg har ikke talt med Rachela om jeg må bo der, så jeg ved det ikke. Men jeg må jo bare håbe jeg må, ellers skal jeg finde på noget andet, så Peter ikke finder ud af jeg løj.
Jeg tager mobilen frem og skriver

- Hej Rachela. Jeg har snakket med Jane og Peter, de siger de har været viiiirkelig bekymret for mig, men jeg tror nu ikke helt på dem. Jeg har snakket med Peter her til aften om, om jeg måtte bo ude, bare et stykke tid, så vi kan se om jeg kan klare det. Han har givet mig lov, og ville så spørge om jeg måtte bo hos dig. Vi ses.:)
Zayn <3 –

Jeg trykker på seng, og ligger min mobil til opladning. Skal jeg vente på hun svare, eller bare ligge mig til og sove. Jeg når ikke og overveje det mere, for hun svare lige med det samme.
- Hej Zayn. Du må godt bo her et stykke tid, nu har jeg jo ligesom sagt jeg vil hjælpe dig ;)
Ses i morgen.
Rachela <3 -

Sådan! Så behøver jeg ikke finde et andet sted. Jeg må hellere pakke mine ting, men nej. Det gør jeg i morgen tidlig, jeg vil sove. Nu skal det hele nok blive godt, og jeg får en ny start, bare fra i morgen af. Hvor bliver det hele bare fedt, og jeg slipper enlig for Jane. Jeg savner mine forældre forfærdeligt lige nu, ved ikke helt hvorfor. Jeg ligger mig bare til og sove nu så, inde der kommer for mange følelser ind i det hele. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...