Where we are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2014
  • Opdateret: 11 aug. 2014
  • Status: Igang
At være mobbeoffer er ikke sjovt, men at være et mobbeoffer hele livet og bære rundt på det alene er mindre sjovt...
Sådan har 16 årige Sophia det, Og har haft det sådan i flere år.
Da hun en dag møder Zayn Malik fra 1D vender han det hele på hovedet. Ham og de andre drenge fra 1D beslutter sig for at hjælpe hende, men er det for sent...
Har mobningen allerede lavet for dybe ar ?
(Længden af kapitlerne kan variere)
Husk at skrive hvad i syntes :-D

6Likes
2Kommentarer
939Visninger
AA

5. 5

 Jeg havde ligget i sengen et godt stykke tid da min bedstemor kom ind og satte sig ved siden af mig. "Skat, klokken er ved at være mange, du må nok hellere se at gøre dig klar og komme i seng." Jeg kiggede overrasket på hende. Jeg havde regnet med at hun ville kommentere festen, men hun vidste godt at det ikke nyttede noget at spørge. Hun hjalp mig op og stå og jeg kom til at kaste et blik i spejlet. "Ja jeg skal i hverfald have vasket det her af." Sagde jeg og fandt renseservietter frem, som jeg ihærdigt gned her over mine øjne og videre hen af kinderne. Der var næsten ikke mere makeup tilbage da det meste lå på min pude. Min bedstemor rejste sig, tog min pude med og gik ud. Lidt efter kom hun tilbage med ren pude og der var selfølgelig 1D sengetøj på. Hun rakte mig puden, gav mig et knus og gik ud. Mine tanker kunne ikke finde fred. De blev ved med at kredse om Snobbernes ansigter. De grinede af mig og vreden skød op i mig igen. 

Da jeg havde gjort mig klar og taget mit nattøj på satte jeg min mobil til opladning og gik i seng. Min sidste tanke før jeg faldt i søvn var "Hvordan kunne jeg være så naiv..."

 

Jeg vågnede op fordi mit vækkeur ringede, så jeg stod op og gjorde mig klar. Nedenunder lå der en seddel på spisebordet. Det var min bedstemor som havde lagt den og jeg vidste det var hende fordi hun hadede at sende sms`er. Hun brugte det kun når det var absolut nødvendigt. På sedlem stod der at hun var taget ned for at handle og bagefter skulle hun til frisøren. Det betød jeg skulle sørge for at komme i skole selv. Jeg sukkede og tog et æble fra frugtskålen. Klokken var mange, jeg bestemte mig for ikke at nå bussen. Faktisk kunne jeg godt nå det, men jeg orkede bare ikke at skynde mig. Jeg slog mig ned i sofaen, tændte fjernsynet og tog et bid af æblet. Min mave begyndte at rumle. Måske havde jeg mindet den om at den var sulten. Mit ynglligsprogram var i tv et. Jeg skævede til klokken. SHIT. Hvis jeg ikke gik nu ville jeg komme for sent. Bussen var kørt så jeg skulle gå. Jeg tog den ene sko på og hoppede på et ben hen mod jakkerne. Så slog det mig. Nu huskede jeg det hele. Jeg var blevet totalt til grin igår. Nu ville skolen blive mere forfærdelig end den var i forvejen. Jeg sukkede, pakkede mine bøger, tog nøgler og mobil med ud og smækkede døren bag mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...