Where we are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2014
  • Opdateret: 11 aug. 2014
  • Status: Igang
At være mobbeoffer er ikke sjovt, men at være et mobbeoffer hele livet og bære rundt på det alene er mindre sjovt...
Sådan har 16 årige Sophia det, Og har haft det sådan i flere år.
Da hun en dag møder Zayn Malik fra 1D vender han det hele på hovedet. Ham og de andre drenge fra 1D beslutter sig for at hjælpe hende, men er det for sent...
Har mobningen allerede lavet for dybe ar ?
(Længden af kapitlerne kan variere)
Husk at skrive hvad i syntes :-D

6Likes
2Kommentarer
963Visninger
AA

11. 11

De efterfølgende uger var meget svære at komme igennem. Jeg cuttede flere gange på mit værelse og det hjalp lidt. Følelsen af endelig at kunne få mine tanker lavet om til noget fysisk var rart. Der gik ikke længe før hele min underarm var fyldt med rifter og sår. De voksne var bare i vejen og livet på institionen var dødssygt. Jeg blev tvunget til at tale med en psykolog fire gange om ugen. Hun var også dødssyg. De voksne misforstod mig altid og de konstaterede at jeg led af en alvorlig phsygisk lidelse. De tog fejl. Det eneste jeg ville var at sidde på mit værelse, lytte til 1D musik og spise lidt en gang imellem…

 

Efter to måneder var jeg virkelig træt af alt. Træt af de voksne, træt af mit værelse, træt af phykologen træt af det hele. Så en dag planlagde jeg at stikke af. Jeg ville stikke af til et sted som var langt væk herfra, men kunne ikke komme i tanke om hvor. I nogle dage gik jeg og tænkte på hvor det skulle være og først efter tre dage slog det mig. Danmark. JEG VILLE STIKKE AF TIL DANMARK. I morgen passede det perfekt, der var ingen psykolog og jeg skulle ikke noget. Hurtigt købte jeg mig en flybillet og en busbillet ud til lufthavnen. De ting jeg skulle have med pakkede jeg i en taske og lod resten ligge i en pose under sengen. Da jeg den aften lå i min seng, smilede jeg for første gang i lang tid. Imorgen skulle jeg væk herfra…

 

 

Mit vækkeur ringede klokken 06:00 og jeg stod op, tog tøj på og snuppede lidt morgenmad fra køkkenet, på vej ud af døren. De voksne stod først op omkring klokken 07:00 og de gik først deres morgen rundte klokken 07:30. Jeg smilede tilfreds. Til den tid ville jeg sidde i et fly på vej ud af landet.

Jeg tog bussen ud til lufthavnen og fandt flyet jeg skulle med. der lå en cafe lige ved siden af som jeg gik ind og bestilte noget mad på. Mit bord som jeg sad ved, stod op af vinduet, så jeg kunne følge med i hvad der skete ude på landingsbanen. Pludselig lettede mit fly og jeg løb i panik og forvirring over til informationen hvor der sad en dame bag computeren.”Hej. Jeg skal med det der fly. “ Jeg vendte mig om og pegede på flyet der var ved at lette. Jeg fortsatte.“ Men det skulle da først flyve om en halv time?” Hun slog noget op computeren og sagde så. “Nej det fly blev rykket en halv time frem, for ellers var der et privatfly der ikke kunne komme afsted.” Hun smilede til mig som om der ikke var det mindste problem. “Men hvad vil du foreslå jeg gør? For jeg SKAL til Danmark idag.” Hun kiggede endnu en gang i computeren og svarede så. “Det næste fly til Danmark går først i morgen.” Jeg sukkede. Hun kiggede stadig på mig som om der ikke var det mindste i vejen.“Desværre der er ikke noget du kan gøre.””Okay.” Jeg gav op og gik hen mod vinduet igen. Idet jeg vendte mig om stødte jeg ind i en høj, mørkhåret dreng. Jeg tabte tasken og vrissede lettere irriteret. “Se dig dog for.” Han kiggede overrasket på mig og jeg tog ordene i mig igen da jeg så hvem han var. Det var Zayn Malik fra One Direction. “Øh undskyld. Min fejl.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...