Where we are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2014
  • Opdateret: 11 aug. 2014
  • Status: Igang
At være mobbeoffer er ikke sjovt, men at være et mobbeoffer hele livet og bære rundt på det alene er mindre sjovt...
Sådan har 16 årige Sophia det, Og har haft det sådan i flere år.
Da hun en dag møder Zayn Malik fra 1D vender han det hele på hovedet. Ham og de andre drenge fra 1D beslutter sig for at hjælpe hende, men er det for sent...
Har mobningen allerede lavet for dybe ar ?
(Længden af kapitlerne kan variere)
Husk at skrive hvad i syntes :-D

6Likes
2Kommentarer
938Visninger
AA

10. 10

Jeg sagde farvel en sidste gang og blev fulgt op på stuen igen. Der stod en dame klar med mine ting og hun rakte høfligt hånden frem mod mig og sagde. “ Jeg skal køre dig hjem. Du skal ikke overnatte hjemme som normalt. Vi kører hjem så du kan pakke dine ting og så her vi et ledigt værelse til dig på en institution lidt herfra.” Jeg var så træt, udmattet og trist at jeg bare accepterede det og fulgte med hende ud i bilen. Vi kørte hjem og jeg pakkede makeup, tøj og nogle af de andre vigtigste ting i en taske. På vej ud af døren så jeg barberbladet ligge på reolen. Jeg stoppede op og minderne kom frem. Jeg kom i tanke om den første gang jeg havde cuttet. Det var lang tid siden men jeg havde gemt barberbladet til en anledning som det her. Damen som skulle køre mig dyttede og jeg lagde barberbladet ned i tasken og skyndte mig ud i bilen. 

 

Det de kaldte en institution lignede et gammelt fængsel, men værelserne var hyggelige. På hver værelse var der et tv, en seng, en computer, en stol og et bord. Der var også plads på væggen til at hænge billeder og andre ting op. Straks efter jeg var kommet smed jeg mig på sengen og græd. Der gik rigtig lang tid hvor jeg bare lå på sengen og lavede ingenting. Tiden gik hurtigt og jeg lå stadig på sengen, da damen fra tidligere kom ind med mad til mig. Jeg var så træt at jeg ikke gad løfte hovedet. Hun kiggede bekymret på mig. “Måske skulle du komme lidt ud. Du har jo ikke mødt de andre her på stedet endnu.” Jeg mumlede ind i den pude jeg lå og krammede krampagtigt. “Måske er det meningen.” Hun sukkede opgivende, rystede let på hovedet og gik ud. Jeg kom i tanke om barberbladet der lå i tasken. Lydløst fandt jeg det frem, jeg ville helst have de voksne til at stille spørgsmål. Jeg satte bladet mod huden og lavede først et, så to ridser i armen. Det sved lidt i starten og jeg kom i tanke om hvor sølle mit liv var. Med tårer trillende ned af begge mine kinder, lagde jeg mig i sengen. Der lå jeg indtil det blev mørkt og jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...