The War of the Fandoms

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2014
  • Opdateret: 2 aug. 2016
  • Status: Igang
The War of the Fandoms, samler 15 forskellige fandoms i en historie.
Året er 3248. Alt er muligt nu, hvis man er af en velhavende familie.
Verdenen er overtaget af Fandoms.
30 personer med et kendt efternavn er blevet trukket til The War of the Fandoms nr. 100

Hvem vinder af de 30 unge, som er mellem 12-18.

De mangler sponsorer, kan det være dig?

Tilmeld dig her under TWF: Online Hunger Games og følg med i opløbet til at de to vindere bliver kåret af TWF nr. 100

10Likes
10Kommentarer
1560Visninger
AA

4. Udtrækkelsen til TWF

3248 Nord Amerika: Capitol Hunger Games

Hans to børn Lilly og Ian stod forrest, som de altid havde gjort så de kunne få øjenkontakt med deres far. Pigen med det lange brune hår og et glimtende smil på læben nikkede en enkel gang og lagde sin arm beskyttende omkring sin tre år yngre lillebror. Troy smilede stille. Hans håbefulde smil blev større, da hans blik fangede den store flok af teenagere fra Capitol også. De fleste kendte han. De originale familier holder sammen. Hans børn havde ikke store odds for at blive trukket.

      ”Lad udtrækningen begynde,” sagde han højt og tydeligt, ingen mikrofon skulle bruges til det. Alle publikum, både i Capitol og dem bag tv skærmene i de forskellige lande, ja, selv teenage flokken, tav.

   Troy gik hen til de to første skåle, som repræsenterede Capitol. Han stak en hånd i hver og trak dem op. Elegant foldede han begge papirlapper ud og lagde dem på en glasplade bagved skålene. Først flimrede de to storskærme, en på hver side af podiet, hvor på de bagefter viste navnene på de to deltagere fra Capitol. Pigen til højre for podiet og drengen til venstre.

   ”Lilly Hawthorne og Finnick Everdeen,” sagde en stemme over højtalerne. Tiden gik i stå for Troy. Hans smilende lille pige. Hun skulle væk fra ham. Ligesom Taylor tre år tidligere. To børn på få år, det var ikke alle der skulle udholde den pinsel. Med sammenbidte læber strakte han hånden ud mod en trappe der stod ude i siden. Med femten trin. Øverste markeret med mærket nul, og den næste markeret med 1 og så videre der ned af. Lilly vendte sig om mod Ian og gav ham et kram. Med faste skridt gik hun mod trappen hvor hun støder til et år ældre dreng. De to unge har mødt hinanden et par gange i byen, men ellers kendte de ikke hinanden. Troy lagde facade på og smilede ud til publikum.

   ”Nu til distrikt 1,” sagde han tørt. Nu skulle han bare overleve de næste 14 trækninger med tårer fra unge voksne. Samme procedure. Trækning af to navne, at ligge dem på en glasplade og se det blive projekteret op på skærmene.

   ”Scathach og Joshua Newman.” Alle tav stille et øjeblik.

    Scathach, skyggen, krigerjomfruen, en af de bedste krigere i hele verdenens historie. Alle fandoms har hørt om hende. Den ene af de to rødhårede trådte frem foran den anden og siger noget. Med et fast greb om armen på en forskræmt dreng, gik Scathach målbevidst mod trappen.

  ”Nu til de næste,” sagde Troy for at få ro på publikum, som havde siddet og snakket om hvordan TWF vil blive nu hvor en meget gammel vampyr og nok den bedste kriger til stede, var blevet udvalgt til at være med i spillet. Hans stemme knækkede og han prøvede lige en gang mere.

    ”Nu til de næste,” næsten råbte han. Salen tav derefter. Med et hårdt ansigt nikkede han kort ud til publikum og fangede den anden rødhårede piges våde ansigt. Hun var helt brudt sammen.

   Skål nummer tre, stadig lang vej igen.

   ”Christine Stark og Loki Thorson.” En høj dreng med pjusket sort hår trådte frem med en dyb vejrtræning. Han stod lidt væk de andre. Han ankom nok alene. En yngre pige i en knælang gul sommerkjole stod og slog en dreng i maven lidt væk. Med tårerne stående ned af kinderne, kom et par vagter hen for, at få hende væk og for, at få hende til, at stoppe med sin scene. Drengen, Loki, gik alene hen til trappen og besteg trinene til det tredjeøverste trappetrin. Pigen blev med et hårdt tag sat på plads ved siden af ham. Hendes kjole var blevet uglet og det lyse hår filtret. Loki rakte hånden ud for at sige pænt goddag, da distrikt 2 er et sted, hvor man ikke lige kender alle og enhver. Christine fnyste let og prøvede på at få sig selv til at se ordentlig ud.

   Udtrækningen var gået videre imens. Fra både distrikt 3 og 4 var det blevet et tvillingepar. Distrikt 5 var lige blevet trukket. To mere gik mod trapperne. Troy’s hånd var på vej mod distrikt 6’s skål, nok den mest fucked up fandom af dem alle med deres tidsrejser. Mange havde undgået udtrækningen de andre år, da de bare var taget frem og tilbage i tiden, dog havde man sat en spærring op, så det år hvor de landede blev de bare en del af udtrækningen der.

    ”Viol Williams Pond og Jack Williams Pond.” Søskende? Igen. En knald orangehåret pige skubbede blidt til den høje fyr, hvis mørke, næsten sorte, hår lå ned foran øjnene på ham. Ikke ligefrem nogle der vil sætte dem sammen som familie. Men igen tidsrejser. Verdenen fik nok en forklaring til interviewet. Flere udtrækninger. Distrikt 7, 8, 9, 10.

   Ved 11 var der mange der igen begyndte at snakke højlydt. Et tvillingepar meldte sig frivilligt. Pendragon. Nok nogle af de stærkeste fra hele den fandom. De havde også kampgenet i blodet. Hele fandommen lavede kampe til døden for underholdningens skyld. Capitol kaldte distrikt 11’s deltagere for ambisonere. Nogle der trænede hele sit liv for så at tilmelde sig. Men to 16’årige. Også oven i købet et tvillingepar, der udmærket vidste at den største kriger i verden historien var blevet trukket også.

   Og endda ved trækningen af 13 blev der endnu en overraskelse. Legolas. Endnu en original. Dog lignede han også en på 15-16 år, og mange satte ham direkte på den alder, dog var han en af dem der havde flere tusindsårs kamperfaring.

   ”Frederick Graham og Jessica Lecter.” Så var de sidste to trukket. De sidste unge i det afspærrede område tog en dyb indånding og takkede til at de ikke var blevet trukket.

   ”Ja, det var så det,” sagde Troy bukkede en gang til begge sider. ”I morgen kan i igen finde en plads på tribunerne. Det vil bare være Atlas der styrer showet der.”

   ”Det har du helt ret i Troy, og sikke et show vi har klar. Nu håber vi bare at dette års deltagere er klar til at være med til festen,” grinede Atlas Flickermans stemme over højtalerne. Troy grinede med oppe fra sit sted, gik ind ad døren og forsvandt. Trappen med dette års deltagere løftede sig op, kørte frem og ind af en port der var åbnet under det sted hvor Troy havde stået. De sidste blikke blev sendt mellem søskende og familie medlemmer inden de udtrukne unge blev sendt væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...