Bieber Love

Justin og Sophie er lige kommet tilbage til college fra sommerferie. Sophie har savnet Justin hele sommeren og har ik lavet andet end at stalke hans facebook profil, men hvad hun ik ved er at Justin også har savnet hende. Sophie har ik sagt til andre end til hendes veninde Caroline at hun er forelsket i Justin. Hun er nemlig i tvivl om Justin bare er en player eller om han virkelig også elsker hende. I Sophies øjne flirter han med alle piger, men er det nu rigtigt? og holder Justin måske lidt for meget af hans liv hemmeligt? Følg med i movellaen. God fornøjelse :)

7Likes
5Kommentarer
761Visninger
AA

1. Indrømmelsen

 (Sophies synsvinkel)

Jeg vågner ved mit vækkeur der bare larmer af helvedes til. Jeg orker bare ik at skulle i skole igen, men på den anden side skal jeg se Justin. Jeg har stalket hans profil hele ferien godt man ik ved hvem der tjekker ens profiler ud, ellers tror jeg at han havde fået noget af et chok, af alle de gange jeg har været der inde og kigge. Jeg griner ved tanken om det og hopper derefter ud af sengen. Det er varmt i dag så et par lyse denim shorts og en hvid top ville passe fint. Jeg finder hurtigt tøjet frem og løber ud på badeværelset.

Efter at ha været i et dejligt langt bad er klokken gået hen og blevet godt og vel kvart over 7 så jeg skynder mig at få tøj på og laver en side fletning i håret. Lidt mascara og ellers alt det andet jeg plejer at putte i ansigtet.

”Godmorgen mor” jeg kommer smilende ud i køkkenet og griber ud efter brødet på bordet ”Godmorgen min skat. Hvorfor så glad i dag” min mor kigger undrende på mig ”Ik for noget” griner jeg, hun ryster bare på hovedet og går op for at se til min lillebror. Jeg propper maden i mig og kaster hurtigt frokosten og alt det andet i skoletasken som jeg nu skal have med. Og så er det ud af døren klokken er også kvart i 8

 ”Hej Caroline” råber jeg over til min veninde, der står ved cykelskuret. ”Hej Sophie, hvor er det godt at se dig igen” Det er så længe siden vi sidst så hinanden. Caroline skulle til Italien i sommerferien. Og mig. Jeg har bare siddet hjemme på værelset og røv kedet mig eller rettelse røv savlet over Justins billeder på hans Facebook profil. Vi krammer hinanden og falder hurtigt i snak, og glemmer helt hvad klokken er. Det ringer ind, og vi begynder at gå lidt hurtigere.

”Nårh har du savnet ham” kommer det fnisene fra Caroline ”Hvad tror du selv” jeg rømmer0 mig og skubber til Caroline ”Så det er et ja” smiler hun. Vi går ind i klassen, og Jeg får øjenkontakt med Justin. Han blinker til mig og smiler med sine kridtvide tænder. Mit hjerte pumper hurtigt der ud af, jeg prøver at lade være med at rødme så jeg skynder mig over mod min plads. Min lære kommer løbende ind ad døren som sædvanligt, og undskylder mange gange for at komme for sent…igen. Endda på første skole dag ”Ja velkommen tilbage, har i haft en god sommerferie” spørger Mr. Johnson. Justin har hånden i vejret ”Ja Justin” Kommer det forpustet fra Mr. Johnson, der stadig ik har fået pusten efter den lange løbetur fra parkeringspladsen ”Altså jeg har da haft en meget god ferie end til nu hvor jeg skal tilbage til alt det kedelige” Justin begynder at grine, sammen med nogle af de andre drenge. Jeg kan ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet over at han faktisk lige sagde det der ”Justin, nu må det pjat til at stoppe. du går på college og det er dit sidste år" kommer det vredt fra mr. Johnson, han banker hårdt en knytnæve ned i bordet ”Nej tænk, jeg troede at der var et år endnu” svare Justin flabet tilbage ”En gang til og jeg sender dig på reaktorens kontor!!” ”Okay okay” Justin griner stille. Han har et smil på læben. ”Når men bortset fra balladen, havde jeg tænkt at vi skulle gå en tur for ligesom lige at falde lidt på plads”.

 

 *Turen*

Jeg tager min IPod op ad lommen og propper øretelefonerne i ørene. Jeg har brug for at gå lidt for mig selv da det er lidt hårdt at starte igen. Jeg vælger at lytte lidt til Justin Bieber, da det måske kan få humøret lidt højere op. Altså…det er jo ikke fordi jeg er ked af det eller noget, eller hvad man nu kan kalde det. Men hvis Justin flirter lidt med en anden pige, så kan jeg godt gå hen og blive jaloux. Jeg er ik sikker men jeg er bange for at han bare er en af de der players og slet ik vil have noget med mig at gøre. Jeg scroller ned igennem mine sange og beslutter mig så for ”Be alright” den er altid go hvis man ik er i det bedste humør. Jeg nynner stille med og lige pludselig kan jeg mærke nogen der griber fat om mine hofter, jeg vender mig forskrækket om. Til min store overraskelse er det Justin…Jeg tager øretelefonerne ud af ørene og rødmer måske lidt for meget, Justin står bare og griner ad mig med det der søde smil han har og de øjne der. De øjne der er nøddebrune og kan smelte en hver pige. Han slikker sig på læberne så det gør mig helt blød i knæene…han minder mig om en…en eller anden jeg har set…”Justin Bieber” mumler jeg og er ved at falde ”Hey du ik fald” han griber fat om mig og smiler til mig. Jeg kommer på benene igen og  kigger på ham ”Hvad ville du” Han klør sig i nakken og kigger på mig ”Jeg ville bare høre hvorfor du ikke gik med de andre…Altså pigerne. Er der noget galt eller?” Jeg kigger op og han skubber noget af mit hår væk fra mit ansigt, det kilder i maven. Jeg synker en klump og tager mig sammen til endelig at sige noget ”Jeg går for mig selv fordi…Jeg gider bare ikke alt det der tøse fnis” lyver jeg, han kigger ned i jorden og sparker til nogle sten ”Hvorfor kommer du så ikke over til mig, det er du mere end velkommen til” han kigger op på mig og der bliver stille et øjeblik. Da Justin vælger at bryde den akavet stilhed ”Hvad høre du?” spørger han. Nej han skal ik høre det han vil hade mig for det, han må ik vide at jeg er belieber. Han tager en af øretelefonerne op til øret, jeg hiver den til mig igen, men jeg når det ik. Opdaget ”Det er et godt nummer, hvorfor må jeg ik høre det?” Jeg tøver lidt på ordene ”Jeg troede ikke at du kunne lide Justin Bieber også er der en anden grund til at du ik lige skulle vide at jeg er belieber” kommer det sukkende fra mig ”Sophie jeg har intet imod at du er belieber” han aer forsigtigt min kind ”Seriøst har du ik” smiler jeg til ham. Han nikker og smiler igen ”Men vi må vidst heller følge med de andre” han peger op mod de andre der er langt foran os ”Ja lad os det” smiler jeg til ham.

 

*EFTER TIMEN*

Jeg går ud ad klassen med min veninde, da jeg hører en kalde på mig ”Hey Sophie, jeg skal lige snakke med dig” jeg vender mig om. Lige som jeg havde håbet var det Justin ”Hey hvad så” smiler jeg til ham ”Kom så skal jeg forklare det” siger Justin og tager mig i hånden. Jeg kigger bag ud til min veninde. Hun smiler og rækker tommelfingrene op. Hun ønsker altså at der skal ske noget mellem mig og Justin…men det kan hun godt glemme alt om for der kommer aldrig til at ske noget, han er sikkert ikke en gang vild med mig. vi går ind i klassen, og han lukker døren bag os og går hen i mod mig ”Jeg tænkte på, om der var noget galt” mumler Justin, imens han rækker ud efter mig. Jeg tøver ik med at lægge min hånd i hans. Suk ”Jo altså…det virker som om at du ikke gider at have noget med mig at gøre” det sidste mumler jeg stille for sig selv” han kigger på mig som om han venter på at jeg kommer med mere ”Men altså jeg ville bare indrømme noget overfor dig” kommer det fra ham. Jeg tager min hånd til mig og lægger armene over kors ”Sophie…jeg...jeg er vild med dig” han retter hoved op mod mig og smiler skævt. Jeg står med åben mund men mig narre han ikke ”Hør her Justin det kan godt være at jeg er vild med dig, men jeg gider fandme ik at være din bolleven. Forstår du det” råber jeg i hovedet på ham. Jeg går hen mod døren. Justin når lige at sætte hånden på døren så jeg ikke kan komme ud ”Jamen det passer jeg elsker dig” han hæver stemmen, han mener det for real ”Hør her du spiller konstant smart” kommer det fra mig. Imens står jeg og tripper for at få lov til at gå ”Hvad mener du med at jeg spiller smart?” spørger han og kigger undrende på mig ”Jo har du set på dig selv, du flirter med en hver pige. Tænk over det Justin. Jeg tror ik på dig” Jeg får endelig lov til at gå. Damn!! Det var fandme hårdt at sige. Jeg har godt nok ondt i maven, men det går forhåbentligt snart over. Jeg kigger bag ud ingen Justin...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...