Summer love - One Direction

Nora har lagt sig godt til rette, og bølgerne bruser bag hende. Hvad hun bare ikke ved, er at to verdensberømte drenge ligger og nyder øjeblikket nøjagtigt som hende, kun få meter væk. Dog skal hendes ellers elskede hund afbryde det hele, ved at løbe langs vandkanten. Nora er tvunget til at løbe efter, mod hendes vilje. Men pludselig lyder der et bump, og Nora kigger direkte ind i et par grønne øjne..
Faldet fører dog til mere, end bare et pinligt øjeblik.

80Likes
55Kommentarer
12452Visninger
AA

6. Kapitel 6.

 

Noras P.O.V

 

 

Det var nu to dage siden, at jeg sidst havde snakket med Harry.

Det føltes virkelig som en evighed, når han ikke var omkring mig.

Hver gang jeg tænkte på ham, begyndte jeg at smile. Lige indtil at jeg kom i tanke om, hvad han havde gjort. Store idiot.

 

Jeg tog min Iphone frem og tastede hans navn ind.

Jeg fandt hurtigt vores beskeder frem. Snøft. Jeg savnede ham, selvom jeg ikke engang kendte ham særligt godt.

 

Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at det var Harry Styles fra One Direction, som jeg var blevet smask forelsket i. Eller var jeg egentlig forelsket? Han var da sød. Så det ville måske ikke være så mærkeligt.

Pludselig kunne jeg høre døren knirke, og jeg fik et kæmpe chok. Eftersom at jeg sad på kanten af sengen og jeg fik et kæmpe chok, resulterede det i, at jeg faldt ned på gulvet og landede lige på mit haleben.

AAAAAAAV!!!! Nu gjorde jeg det fanmende igen! Din dumme ged Nora!


 

Det var min mor, der kom ind af døren. Hun smilte først, men da hun så mit ansigt, blev hendes ansigt straks alvorligt.

“Hvad er der skat?”Spurgte hun trøstende og satte sig på min seng.Jeg kravlede stille op i sengen igen.

“Ikke noget, det er bare Harry..”Svarede jeg stille og sukkede.

“Nårh lille skat, hvad har han gjort?” Spurgte hun og så kærligt på mig, hvorefter hun lagde armene om mig.

“Jeg tror ikke du vil vide det..” Sagde jeg stille.

“Jo jeg vil skat. Fortæl det nu bare!” Sagde min mor og så ærligt på mig.

“Ej, mor det er ligemeget. Han er bare dum og skal glemmes.” Sagde jeg og begravede mit hovede i min pude. Måske skulle jeg bare glemme ham? Måske var det bedste? For hvis jeg nu kom sammen med ham og han løj igen?

“Han er verdenskendt, mor. VERDENSKENDT! Han er med i One Direction. Harry fra One Direction. Han er Harry fucking Styles fra One Direction!” Råbte jeg nærmest og mærkede tårerne trille ned af min kinder.

“Åh skat.” Lød det fra min mor, imens hun aede mig på ryggen.

“Han løj for mig! Hvordan kunne jeg undgå, at se det var ham!?” Spurgte jeg stille og tørrede min øjne.

“Nurh skat, det skal nok gå ikke. Han kan jo godt lide dig. Det kan en hver se. Bare hvordan han kigger på dig og smiler til dig, kan man se det så tydeligt!” Sagde min mor og smilte til mig.”- Han ville jo nok bare ikke miste dig! Fordi han nok vidste, at du ville skride med det samme, han fortalte det.”

“Så det du siger er, at det var helt i orden at han bare løj for mig?!”Spurgte jeg min mor og så surt på hende.

“Nej nej skat, slet ikke. Men han ville jo bare gøre det bedste."

"-Se nu at få ringet til ham.” I det samme min mor var færdig med sin sætning ringede det på døren, og det resulterede i at Chili gøede som en sindssyg.

“Jeg går lige ned og åbner.” sagde min mor og gik ud af døren.

“Hej Harry!” Kunne jeg høre min mor sige i døren. Fuck også! Havde hun planlagt det eller hvad! Hvad skulle jeg gøre!? Skulle jeg hoppe ud fra mit vindue og flygte?- Nej okay Nora, du ville nok brække dine ben.

“Jeg går lige op og henter hende. Bare kom ind.” Kunne jeg hører min mors stemme sige, imens der lød skridt på trappen. Numse.

Min mor ville altså ikke hjælpe mig i denne verden. Også selvom jeg lige havde fortalt hende, hvordan jeg havde det. Hvordan kunne hun?

Jeg tørrede hurtigt min øjne og og tjekkede mig selv ud i spejlet. Jeg så forfærdelig ud. Meget forfærdelig.

“Nora, Harry er her.” Min mor stak hovedet ind af døren og smilte. Jeg sendte hende bare et dræberblik og rakte hende fingeren. Inden hun kunne nå at skælde mig ud over min opførsel, var jeg gået ud af døren.

 

Jeg gik stille ned af trappen og fik øje på Harry. Han havde en buket røde roser i hånden. Lort. Troede han nu bare, at jeg ville tilgive ham nu og her og så var det overstået? For så kunne han godt tro om igen!

“Hej” Sagde han stille og kiggede undskyldende på mig. Jeg ignorerede ham bare og tog mine Vans på. Inden Harry nåede at se sig om, var jeg gået ud af døren.

“Nora du må virkelig undskylde, jeg ved godt jeg har været en idiot!” Sagde Harry lige omme bag mig. Jeg begyndte at gå og tog min jakke på, som jeg nåede at snuppe, inden jeg gik ud af døren.

“Harry stop, okay? Tror du bare at du kan komme med roser og så er det klaret, eller hvad?” Sagde jeg og satte mit tempo op.

“Nora, jeg er virkelig ked af det. Men jeg ville ikke miste dig, allerede i første minut jeg kendte dig!” Kunne jeg hører Harry sige. Kunne han ikke bare gå? Jeg svingede rundt om hjørnet, men støtte ind i noget. Jeg landede på jorden med et bump, og så mig forvirret rundt.

“Undskyld! Er du okay?” Spurgte en gammel dame, som så medlidende på mig. I baggrunden kunne jeg hører Harry, prøve at holde et grin inde. Det gik op for mig, at jeg havde stødt direkte ind i den gamle dame, så alle hendes ting på hendes rollator, nu lå spredt ud på fortovet.

“Undskyld” Sagde jeg hurtigt og begyndte at indsamle alle hendes ting. Harry hjalp til og til sidst, var alle hendes varer på plads igen. Hvad fanden havde jeg gjort! NORA! Jeg tog mig til hovedet, og blev svimmel. Jeg satte mig langsomt på fortovet og tog en dyb indånding. Hurtigt var Harry ved min side, og jeg opfangede at den gamle dame gik videre.

“Er du okay? Du gik direkte med hovedet ind i hendes flagstang eller hvad det nu var hun havde på den rollator!” Sagde Harry og kiggede seriøst på mig. Men seriøsiteten varede ikke længe før Harry kom med et grin.

“Harry det er ikke sjovt! Det gjorde faktisk vildt ondt, og nu for jeg garanteret en mega bule! Og det er din skyld!” Sagde jeg og kiggede beskyldende på ham.

“Kom. Vi må hellere få noget koldt på.” Sagde han bare og hjalp mig op.

Harry havde armen under mig, og sørgede for at jeg ikke væltede.

 

Inden jeg overhovedet havde fattet hvor jeg var henne, sad jeg i Harrys bil.

“Jeg vil hjem.” Sagde jeg bestemt og så på Harry.

“Rolig nu. Nu tager vi hjem til mig, og får noget koldt på den bule.” Sagde han roligt og kiggede medfølende på mig.

“Harry, du kan da ikke bare bortfører mig!” Sagde jeg frustreret og så surt på Harry.

“Teknisk set, bortfører jeg dig ikke. Jeg hjælper dig.” Sagde han stille og startede bilen. Hvorfor kunne han ikke bare lade mig komme hjem?

 

****

 

Jeg lagde mig stønnende i sofaen. Mit hovede gjorde ondt af helvede til.

Pludselig kunne jeg mærke noget is koldt på min pande.

“Av” Sagde jeg stille.

“Er der noget du vil have?”Spurgte Harry pænt, og så medfølende på mig.

“Et glas vand måske.”Sagde jeg stille, uden at kigge ham i øjnene. Harry rejste sig og gik ud for at hente det. Hvorfor lå jeg egentlig her og var så sød mod Harry?

Harry stillede glasset på bordet, tændte fjernsynet og satte sig ved siden af mig. Jeg kiggede lige så stille hen mod Harry, men da hans øjne mødte mine, så jeg hurtigt på skærmen igen. Fuck. Flot Nora.

 

“Nora, undskyld.”Sagde Harry stille og slukke fjernsynet igen.

“Jeg ved godt at jeg skulle have sagt det fra starten.” Fortsatte han og lagde en hånd oven på min. Hans hånd var dejlig varm og beskyttende, hvilket satte en masse følelser i gang. Skulle jeg tilgive ham? Jeg vidste jo godt inderst inde, at jeg ikke ville kunne det her ud i så lang tid. På et eller andet tidspunkt, ville jeg jo tilgive ham.

“Det er okay Harry, du er tilgivet. Men lov mig at du aldrig mere lyver for mig.” Sagde jeg roligt og turde endelig at se ham i øjnene. Jeg lænede mig stille hen til ham, og kyssede ham blidt på munden. En masse følelser fløj rundt i min mave. Harry trak mig lige så stille op til ham, så jeg nu sad ovenpå ham. Vi udviklede kysset, men pludselig stoppede Harry. Jeg så underligt på ham.

“Jeg tror jeg elsker dig Nora.” Sagde han stille og så kærligt på mig inden han kyssede mig på min bule.

“Av Harry! Den var ond!”Sagde jeg stille og tog mig til min stakkels pande.

“Undskyld, jeg troede det hjalp!” Sagde Harry og og flashede han flotte hvide tænder. Jeg orkede ikke at svare og kyssede i stedet bare igen. Måske var vi alligevel soulmates, selvom han var verdensberømt. Tænk, at han gad at være sammen med mig. Han kunne få en hvilken som helst anden pige i verden, som ville være overlykkelig for, bare at møde ham. Han havde forhelvede lige sagt at han elskede mig! På en måde var det her gået alt for hurtigt. Vi havde kun kendt hinanden i kort tid, og vi havde allerede haft et "skænderi" og var blevet gode "venner" igen. Hvad skete der lige?



 

*********************************************************************************************

Hej! Det var så 6. kapitel håber i kunne lide det!

Green og Caroline



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...