Summer love - One Direction

Nora har lagt sig godt til rette, og bølgerne bruser bag hende. Hvad hun bare ikke ved, er at to verdensberømte drenge ligger og nyder øjeblikket nøjagtigt som hende, kun få meter væk. Dog skal hendes ellers elskede hund afbryde det hele, ved at løbe langs vandkanten. Nora er tvunget til at løbe efter, mod hendes vilje. Men pludselig lyder der et bump, og Nora kigger direkte ind i et par grønne øjne..
Faldet fører dog til mere, end bare et pinligt øjeblik.

80Likes
55Kommentarer
12451Visninger
AA

5. Kapitel 5.

 

Harrys P.O.V

 

 

Jeg vågnede med et sæt næste morgen. Jeg kunne hører døren åbne sig. Hvem sneg sig dog ind i min lejlighed, tidligt om morgenen!? Jeg snuppede min IPhone fra natbordet, og tjekkede klokken. 10:23. Det var så ikke tidligt om morgenen. Jeg satte mine fødder på det kolde gulv, og listede ud i stuen. Forsigtigt satte jeg døren på klem og kiggede ud.

"Hallo er der nogen?" Hørte jeg nogen sige. Jeg kunne skimte en sort jakke og gættede på at det var Niall. Jeg åbnede døren helt og så sørme Niall. Kæft hvor var jeg god!

"Hej" sagde jeg hæs og morgen træt. Imens jeg lænede mig op af dørkarmen.

"Hej, kom lige forbi!" Svarede Niall og smilede glad.

"Ja det kan jeg se." Sagde jeg og gjorde plads til at Niall kunne komme ind.

"Hva så,  gik det godt med Nora? Har du set hende siden?" Spurgte Niall og så spændt på mig.

"Ja, efter du var gået hang vi ud på baren og bagefter tog vi hjem til mig.. Også sov hun her.." Svarede jeg hurtigt, imens jeg satte vand over til te. " Og så var vi sammen i går..

"Sov hun her?" Spurgte Niall og kiggede skeptisk på mig.

"Bare rolig, vi lavede ikke noget..!" Svarede jeg hurtigt tilbage.

"Fedt at du endelig har fundet en sød en!" Sagde Njall bare og storsmilende til mig.

"Hvad med at tage hende med til en koncert?" Spurgte han hurtigt bagefter og så alvorligt på mig.

"Eh, det går nok ikke. Hun ved ikke at vi er kendte.." Sagde jeg med en klump i halsen og hældte det kogende vand i kopperne.

"Harry. Du kan jo ikke holde det hemmeligt for altid, hvis nu i bliver kærester. Før eller siden vil hun nok se et blad med dig på forsiden, også går det hele bananas!! Fortæl hende det." Sagde Niall og så på de dampende kopper.

"Men så mister jeg hende jo bare!" Sagde jeg frustreret.

"Harry. Det der går ikke. Du kan lige så godt sige det nu, hvor hun kan acceptere det, i stedet for om to måneder hvor hun selv opdager det!" Sagde Niall og så surt på mig.

"Ja ja, skal nok.." Sagde jeg

 

****

 

Noras P.O.V

 

 

Jeg tog et par strømper og hængte dem op på snoren. Og hvis du så tænker, at jeg hænger vasketøj op. Så har du tænkt rigtigt!

"Hvad så var det hyggeligt med ham Harry igår?" Spurgte min mor mig, imens jeg var igang med at hænge en trøje op. Jeg kunne lige præcis skimte hende, omme på den anden side.

"Ehm ja.." Nøjedes jeg bare med at sige.

"Hvad med at du inviterede ham over måske iaften? Så laver jeg mad, hvad som helst! Jeg vil nemlig godt se, hvem du hænger ud med..ikk da?" Spurgte min mor og så smilende på mig. Fedt. Kender i det hvor man bare ikke gider det der med at ens mor, skal lave en hel masse til ens venner?

"Ehm, men jeg skal jo lave lektier!" Prøvede jeg og håbede på hun ville hoppe på min dårlige undskyldning..

"Dem kan du da bare lave nu!!" Svarede min mor og så på mig.

Hun ville altså virkelig godt se Harry.

"Ring nu, ellers forbyder jeg al kontakt med Harry, før jeg har mødt ham."

Shit.. Den sved. Nu kunne jeg jo blive nødt til det, hvis jeg ville se Harry igen.

"Okay..." Sagde jeg omgivende og stønnede. Jeg smed det jeg havde i hænderne, og gik op på mit værelse. Jeg tog hurtigt min IPhone og indtastede Harrys nummer.

"Hej det er Harry?" Lød en velkendt stemme i røret.

"Halløj, det er Nora. Min mor vil ikke lade mig se dig, før hun har set dig.. Så hun forlanger at du kommer og spiser med iaften.." Sagde jeg og ventede spændt på et svar. Hvis han svarede ja, betød det vel han kunne lide mig. Eller han kunne vel lide mig, hvis han kyssede mig?

"Øhh, det kan jeg vel godt. Hvornår skal jeg komme?"

"Bare kom når du vil!" Svarede jeg med det største smil på læben.

"Kan jeg så bare komme nu?"

"Nej, jeg skal jo lige gøre mig klar. Du må vente!" Grinte jeg og Harry grinte tilbage.

 

****

 

Jeg spænede ned af trappen, da det lige havde ringet på døren.

"Pas nu på du ikke falder, med den fart du har på!" Lød det fra min far.

Jeg havde ikke tid til at svare min far, og skyndte mig at åbne døren.

"Hej" lød det sødt fra Harry. Jeg var lige ved at falde i svimer, da jeg så ham. Hvordan fanden kunne det lade sig gøre, at en fyr kunne være så lækker? Han havde sorte stramme jeans på og en hvid t-shirt. Hans øjne fandt hurtigt mine og jeg fik med det samme sommerfugle i maven. Åh Gud! Nam. Jeg fik et chok da der pludselig blev stukket blomster op i mit ansigt. Havde han købt blomster? Nurh!!

"Tusind tak, Harry!" Sagde jeg med det samme, da jeg så det var hvide roser.

"Ehm, de var nu ment til din mor men,-" mere nåede han ikke at sige før jeg straks gav dem til min mor. Fuck. Jeg var her og med, udnævt til at være en spade.

 

"Hej Harry og tusind tak for de flotte blomster!" Sagde min mor straks og trak Harry ind i et kram. Mens min far bare hilste og gav ham hånden. Det ville nu også være mærkeligt andet. Tænk hvis de krammede, første gang de så hinanden. Det ville være lidt mærkeligt..

 

****



 

"Tak for mad! " Sagde jeg hurtigt og gjorde tegn til Harry. Vi var hurtigt oppe af trappen og inde på mit værelse.

"Flot værelse!" Sagde Harry næsten med det samme, efter vi var kommet ind ad døren.

"Tak, tror jeg nok." Svarede jeg bare og smilede.

Harry satte sig på sengen og kiggede rundt. Skulle jeg sætte mig ved siden af ham, eller var det for mærkeligt? Fuck det. Jeg satte mig roligt ned ved siden af Harry, så mine lår var op af Harrys. Harry lændte sig stille over til mig, så jeg nu lå på sengen. Han rullede lige så stille oven på mig og hans læber ramte mine. Jeg udviklede bare kysset, fordi det virkede så rigtigt. Jeg anede egentlig ikke hvorfor, jeg havde jo for Guds skyld, kun kendt drengen i nogle få dage. Men måske var vi bare soulmates?

 

****

 

Harrys P.O.V

 

Hendes læber ramt mine og jeg fik sommerfugle i maven. Det var længe siden jeg havde haft det sådan her, med en pige. Jeg kunne slet ikke bære tanken om, at skulle miste Nora nu. Men Niall, havde nok ret. Jeg blev nødt til at fortælle hende det, på et eller andet tidspunkt.

Vi udviklede kysset, og endnu flere sommerfugle fløj rundt i min mave.

Måske skulle jeg bare fortælle hende det nu? Men så var dette jo slut! Og jeg ville aldrig mere mærke hendes søde læber, eller høre hendes søde grin. Eller for ikke at tale om, at se hendes klodsede øjeblikke...

Jeg rullede stille tilbage i sengen og kiggede op i loftet.

 

“Ehm, Nora.”Begyndte jeg stille.

“Jaa Harry?” Svarede hun stille og vendte sit hovede mod mit, så vi nu lå og kiggede hinanden i øjnene.

“Der er noget jeg ikke har fortalt dig..” Sagde jeg stille og kiggede direkte ind i hendes smukke øjne.

“Og hvad er så det?”Spurgte hun forsigtigt, i mens hun strøg en af mine krøller om bag øret.

“Jeg er Harry Styles fra One Direction..” Sagde jeg tøvende og togen dyb indånding.

“Ahva er du?” Sagde hun hurtigt og satte sig op i sengen. Jeg kunne allerede se hendes sårede udtryk i øjnene. "Ham som alle siger er player! Er du virkelig ham? Hvorfor har du ikke fortalt mig det Harry?"

 

Var det nu rigtigt det jeg havde gjort?

 

“Undskyld Nora, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det. Jeg er så bange for at miste dig! Jeg har for helvede, allerede fået følelser for dig!" Sagde jeg og så hende i øjnene. Wups. Havde jeg lige sagt det? Var jeg overhovedet sikker på at jeg havde følelser for hende?

“Hvad fanden ligner det Harry? Hvordan kunne du lyve over for mig!? Jeg troede endelig jeg havde fundet en dreng, som jeg stolede fuldt ud på! Hvor er jeg dog dum, at jeg virkelig troede på, at en dreng kunne være så perfekt.- Og det kan han så åbenbart ikke! Hvordan kunne du?” Råbte hun nærmest, imens hun kiggede såret på mig og en tåre landte på hendes kind. Jeg løftede stille min hånd og tørrede tåren væk.

“Hvordan kunne du lyve overfor mig, Harry?” Hviskede hun næsten.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, og kiggede bare undskyldende på hende.

“Undskyld.“ Sagde jeg stille og tog hendes hånd. Men hun tog med det samme sin hånd til sig, og kiggede mig i øjnene.

“Vil du ikke nok gå?” Sagde hun stille. Jeg rejste mig fra sengen og kiggede en sidste gang på hende. Hun sendte mig et virkeligt såret blik. For lort da også.

Jeg åbnede stille døren og gik ned af trapperne. Jeg tog min jakke og listede ud ad hoveddøren. Hvad fanden havde jeg gjort! Kæft, hvor var jeg et fjols. Det var jo det dummeste man kan gøre. At lyve fra starten! Jeg gav mig selv en lussing, så min kind brændte og startede bilen. Kom jeg nogensinde til se Nora igen?


 

*********************************************************************************************

Hej alle,

Vi er meget taknemlige for at i læser med! Det betyder virkelig meget for os.

Tror i at Nora tilgiver Harry lige med det samme?

Green og Caroline <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...