Summer love - One Direction

Nora har lagt sig godt til rette, og bølgerne bruser bag hende. Hvad hun bare ikke ved, er at to verdensberømte drenge ligger og nyder øjeblikket nøjagtigt som hende, kun få meter væk. Dog skal hendes ellers elskede hund afbryde det hele, ved at løbe langs vandkanten. Nora er tvunget til at løbe efter, mod hendes vilje. Men pludselig lyder der et bump, og Nora kigger direkte ind i et par grønne øjne..
Faldet fører dog til mere, end bare et pinligt øjeblik.

80Likes
55Kommentarer
12455Visninger
AA

22. Kapitel 21.

 

 

Noras P.O.V

 


 

“Okay. I kan altså ikke blive ved sådan.” Sagde Louis sukkende og kiggede fra Niall til Harry. Det havde været forfærdeligt, at være i det samme rum med både Niall og Harry. Jeg følte virkelig at det var min skyld det hele. Det var det jo. For ellers ville Niall jo ikke været faldet for mig, hvis jeg ikke fandtes..

Niall sad og pillede lidt ved sin kaffekop.

“Har i tænkt jer at bliver ved sådan der?” Sagde jeg pludseligt og fik dem alles opmærksomhed. Jeg så med misbilligende øjne på Niall. Han fjernede hurtigt blikket ned mod sin kaffekop igen. Jeg trak vejret tungt og slog mig selv på låret. Gud, hvor var det dog forfærdeligt det her. Faktisk skide irriterende. Det ødelagde det hele.

“Hvad skal vi lave?” Spurgte Liam som lige var trådt ind i stuen.

“Det ved vi ikke. Ikke så længe at de der to små børn ikke tager sig sammen!” Svarede Louis og pegede mod Niall og Harry.

“Helt ærligt. Det er jo ikke mig. Det er Niall.” Sagde Harry og så surt på Louis.

“Orh, hvad med dig selv Harry. Er du virkelig så perfekt eller hvad?” Lød det over fra Niall.

“Stop nu drenge. Det er virkelig trættende det der.” Sukkede Louis og rykkede sig lidt. Vi sad i noget tids stilhed. Det var virkelig akavet. Vi kunne ligefrem høre Nialls mave knurre. Helt ærligt. Havde han ikke lige spist morgenmad?

“Okay. I bliver nødt til at finde ud af det. Jeg kan ikke holde til det her.” Sagde jeg og kløede mig lidt på overarmen.

“Jamen, vi har fundet ud af det..” Sagde Niall og løftede dramatisk sin øjenbryn.

“Aha. Altså at mig Nora bare skal gå fra hinanden, fordi DU har fået følelser for MIN kæreste!!” Sagde Harry med en hård stemme og rettede sig op fra sofaen. Jeg kunne fornemme anspændtheden i mellem Harry og Niall stige.

“Ved i hvad. Jeg har fundet en løsning.” Sagde Louis lidt efter noget tid og smilede tilfreds.

“- Vi tager ud i byen og shopper! Undtagen Niall og Harry.”

“Det går ikke.” Var Harry hurtig til at konkuldere.

“Jo. I bliver nødt til at finde ud af noget. Vi andre kan ikke holde til det her. Prøv at tænk på Nora.” Svarede Louis og så alvorligt på Harry. Jeg så afventende på Harry, men der kom ingen reaktion.

Louis så på mig, og gjorde tegn til at jeg skulle rejse mig. Jeg gjorde som han hentydede til og smuttede ind på værelset for at finde det rette tøj. Jeg flettede hurtigt mit hår i en sidelæns fletning og tog en enkel sort kjole på. Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet og åbnede døren ud til stuen igen.

“Louis helt ærligt! Det mener du ikke!” Kunne jeg høre Harry protesterer.  

Jeg rømmede mig kort og fik med det samme Louis og Harrys opmærksomhed. Harry smilede og rejste sig fra sofaen. Han lagde forsigtigt sine arme rundt om mig. Jeg lod hans dejlige duft fylde mine lunger og puttede mig indtil hans t-shirt.

“Skal vi komme afsted?” Spurgte Liam, som var kommet ind i stuen.

Jeg trådte et skridt væk fra Harry og vendte mit ansigt op mod Harry. Jeg lavede trutmund og Harry trykkede lidt efter sine læber mod mine. Jeg trak mig væk og så rundt på de andre.

“Er i klar?” Spurgte jeg friskt og så rundt på dem. De nikkede som bekræftelse og smilede svagt.

“Vi ses drenge!” Sagde jeg og vinkede først til Niall som sad og surmulede henne i hjørnet af sofaen. Han prøvede at få et falsk smil frem, men det lykkedes ikke rigtigt. GUD! Det minder mig om noget! Det var ligesom en i min klasse som hed… Som hed.. Jeg tror han hed Mike.. Ja Mike. Han havde altid sådan nogle store hængebukser på som lignede nogle til en fed mand. Hans sko slæbte altid hen over jorden, så det gav en forfærdelig lyd. Jeg fik faktisk en kuldegysning bare ved tanken. Stttss. Argh. Hader den lyd. Ligesom når en en skovl køre hen af nogle fliser med sand. Addder. Næste gang jeg ser en eller anden der har en skovl, som er på vej ned mod nogle fliser.. Finder jeg min motorsav frem og skærer skovlen over. Ja.. God plan Nora! Ja, jeg ved godt at jeg er meget klog. I behøver slet ikke at minde mig om det. Men.. Altså Mike. Ja han sad altid henne i hjørnet af klassen i vinduet. Når man prøvede at komme i kontakt med ham, sendte han bare et falsk smil.. (Som ikke virkede) og så igen ud af vinduet. Altså så spændende var det vindue da heller ikke. Eller måske. Man kunne kigge direkte ned i en privat have, som var ejet af et gammelt rynket ægtepar.. Som tit sad i sine hvide plastik stole og drak øl. Måske var det det han var optaget af? Hende damen med flæske benene? Ej okay…. NU må jeg vist stoppe. Ja. Bare for at skåne jer. Og det er så nu i skal sige hvor betænksom jeg er og sød og.. Og. Ja. Bare hvor fantastisk jeg er.

Jep!

Hey Måske burde jeg også finde min motorsav frem næste gang jeg ser Mike! Ej okay det er lidt klamt. Grunden til det er mere klamt med Mike end med de andre jeg har lyst til at skære hovedet af er for det første det er synd for motorsaven! Mike bakterier!! Ad!! Og for det andet mener jeg det lidt mere med Mike for jeg ville jo ikke lægge mærke til at han ikke var der mere! Med stadig Ad! Og husk at tænke på motorsaven ik Nora, tænk hvis du var motorsaven! Hårdt liv med alle de mennesker du skulle slå ihjel! Men det var ikke det der var pointen. Ej Okay. Jeg giver op! Bare glem det. Det er vist bedst.. Ja.

 

Jeg gik ned af trapperne. Ja, ingen elevator og ingen Harry til at bære mig. Okay selv hvis Harry havde været der, havde han ikke fået lov til at bære mig.

I ved hvorfor! Altså det med at han tabt…. Okay i er med!!! Jeg nikker, eller jeg forestiller mig at jeg nikker. Altså i mit hoved. Mentalt nikning med hovedet!

Jeps!!

 

Jeg kunne mærke lugten af bilos og lyden af mennesker trænge ind i mig da jeg trådte ud af receptions døren.

Okay det var en underdrivelse i højeste grad.

Lugten af bilos og menneske larm, flåede min hud af og smadrede mine ribben, hvorefter at den trampede ind og satte sig i mig!

Ha ha! Sjovt!

Det var en fantastisk og meget korrekt beskrivelse af hvordan det foregik!!

Ad!!

“Kommer du eller hvad?” Afbrød Liam mine tanker. Fuck ham!!

Jeg var vist nok faldet i staver, for Liam og Zayn stod og små fnisede lidt.

“Jaer!” Svarede jeg Liam med overbevisende stemme. Jeg er altid klar til at shoppe!!! Det er virkelig også fedt at der er fem drenge der også altid er          klar på at shoppe med mig. Eller så kun fire. Lille Niall. Sur smiley. Ked af det smiley. Vrælende smiley!!!!! Okay stop!

Dobbelt stop med bestemt smiley!

Ej nu er det nok! Beslutsom smiley!

Tavshed i mit ellers meget fyldte hoved. Lidt nederen!

“Er der noget bestemt i skal have?” Afbrød jeg tavsheden i mig og så spørgende på de tre drenge.

“Nææh egentlig ikke.” Svarede Louis bare mens han vendte sig om mod mig. Jeg var lidt bagud så jeg blev nødt til at tage mig sammen og løbe op til de andre. Jeg sukkede og standsede brat da jeg nåede hen til de tre drenge, som var standset for at vente på mig.

“Ja det var en hård omgang!!” Udbrød Louis ironisk og grinte lidt. Han smilede til mig og vendte sig om for at fortsætte. GED!! Jeg er faktisk en pige!

Nårh ja! Det var ondt det han sagde og jeg svarede ikke igen så jeg burde få et point, bare fordi at jeg ikke svarede igen! Jep!

Såå 1-0 til Montgomery. Yes!

“Er der da noget du gerne vil have?” Afbrød Zayn mine tanker. Altså der er bare noget de er gode til, det der med at afbryde tanker, Altså.

Pisse irriterende!!

“ØØhm jeg mangler en mascara og nogle shorts.” Svarede jeg og så beslutsomt tilbage på Zayn, som allerede havde vendt sig om for at gå videre. Jamen okay så bare gå videre mens jeg snakker til dig. Skuffet smiley!

Vi gik rundt i nogle mandetøjbutikker. Ja det er så det dårlige ved at shoppe med mænd, det er pisse kedeligt i mandetøjs

butikker!

 

Jeg satte mig på en stol i en butik fyldt med tøj til…… Trommehvirvel…. Mænd!!! Og et slag på highhatten. Diiing. Ej okay nærmere BLOING! Hvis man kan sige det.

Ej jeg spurgte engang min lære i 2. klasse tror jeg! Ja okay jeg husker mærkelige ting! Nå men jeg spurgte hende hvordan man staver til lyde. Altså ikke ordet lyde men en lyd fx bling. Og så begyndte hun at sige lyyyydeeee sådan så jeg kunne høre hvordan at man staver til lyde, det resulterede så i at jeg begyndte at skraldgrine… Resten af historien er faktisk kedelig så den får i en anden gang! Eller aldrig… Jeg stemmer på aldrig.

 

Jeg kunne se drengene forsvinde ind i alt tøjet, og jeg kunne mærke at det ville blive en forbandet lang dag, nu var der bare tilbage at holde mig selv med selvskab, med alle mine ligegyldige tanker… Ha ha.. Sjovt.



 

****

 

 

Niall’s P.O.V


 

“Okay Niall nu gider jeg ikke at se på dit sure fjæs længere, det er fandme hver gang at jeg ser op, så sidder du og glor på mig som om jeg var en abe i bur.” Afbrød Harry den ellers meget lange tavshed.

Øv altså hvis han havde holdt sin mund bare fem minutter længere, så tror jeg sgu vi havde havnet i Guinness rekordbog.

Se det for jer: Verdens længste tavshed mellem to personer! Harry Styles og Niall Horan sad og gloede på hinanden i total tavshed i over en time og 30 minutter!!!! Den….Hvilken dato er det?? Okay den 19/7 2014! Og så et kedeligt billede af Harry og mig der sidder og glor på hinanden. Nice!

“Flot Harry!” Hørte jeg pludselig mig selv sige. Sagde jeg lige det højt?

Okay det gjorde jeg vist!

“Hvad nu?” Spurgte Harry og sukkede mens han så ned i sit skød.

“Ik noget det var egentlig bare en tanke jeg ikke skulle sige højt.” Svarede jeg og sukkede igen.

“Og hvad handlede den så om? Om mig går jeg ud fra!” Sagde Harry surt og så undrende på mig.

“Bare noget med Guinness Rekortbog… Det er lige meget okay!!!” Svarede jeg Harry temmelig højt.

“OKAY OKAY slap lige af, jeg gider ikke skændes igen, det er ikke det værd.” Sukkede Harry bare og så ned i sit skød igen.

“Vi skændes da lige nu Harry kan..”

“Stop Niall! Bare stop!” Afbrød Harry råbende og rejste sig op.

“Nå Nu er det pludselig mig der gør alt forkert igen hva??” Råbte jeg tilbage og rejste mig op til Harry.

“Hold nu bare forhelved kæft Niall!!!” Råbte Harry bagefter og gik hen mod Nora og hans værelse, hvorefter han smækkede døren hårdt i efter sig.

Jeg gik straks hen mod deres værelse med faste skridt.

Han skulle ikke tro at han fik lov til at få det sidste ord. Ikke også denne gang!!

Jeg skulle lige til at hamre døren op da Harry råbte inde fra værelset.

“Du vover på bare så meget som at røre dørhåndtaget Niall! Jeg mener det Niall du gør det ikke!” Råbte han igen nu højere end første gang.

Jeg kunne lige forestille mig ham sidde der og råbe ud i luften og bare vente på min reaktion.

Nej han kunne tro nej, var min tanke da jeg bankede døren op som planlagt. HA!

Jeg så hen på Harry som ikke så spor troende ud.

Han græd! Altså ikke sådan hulkende men jeg kunne ane en tåre falde ned i hans skød. Det var lidt svært at se da han sad med hænderne i panden og fingrene filtret godt og grundigt ind i håret. Ja og så sad han og så ned i sit skød. Fuck Niall hvad har du gjort!

Jeg kunne mærke følelsen af skyldfølelse trænge ind i mig meget pludseligt, jeg mente faktisk for 10 sekunder siden at det var ham det var skyldig, men det var faktisk mig der var en idiot her.

Jeg prøvede at sige er du okay, men det endte med at komme ud af min mund så lavt at det kunne være lige meget.

Selvfølgelig var han ikke okay.. Han græd. Han måtte jo være meget ked af det ellers ville han ikke græde, det ligner ham ikke at tude over noget ubetydeligt.

Jeg har kun set ham græde af grin et par gange. Og så var der en gang da de andre drenge og jeg bildte ham ind at Zayn ikke skulle være med i One Direction, men det ville også være tragisk så der ville jeg også have grædt! Altså hvis jeg ikke vidste at det var en løgn. For jeg vidste godt at det var en løgn… Jeg var jo med til at finde på….. Okay lige meget!!

“Undskyld! Jeg skal nok slå op med hende, men først når vi kommer hjem.” Snøftede Harry og så på mig med øjne der løb i vand.Endnu en tåre faldt ned i hans skød og forsvandt.

“Nej Harry det må du ikke sige, det må du ikke! Du må ikke lade dig slå ud du er stærkere end det! Du elsker jo hende. Glem hvad jeg har sagt!” Svarede jeg ham og så alvorligt på ham.

“Niall jeg kan ikke klare det her længere, og jeg orker ikke at være stærk. Først alle de onde beskeder fra fans, men det kan jeg lave med det plejer jeg jo. Men da du håbede og ville gøre så meget for at jeg skulle slå op med en jeg elsker så højt, der tror jeg at det var der at jeg ikke kunne klare det længere. Jeg kan slet ikke klare alt det her . One direction, at være væk fra min familie, folk der hader mig, folk der vil gøre alt for at møde mig og hvor jeg bliver nødt til at smadre deres drømme om at møde mig og nu også det her.” Sagde Harry og snøftede lidt igen.

“Harry stop dig selv. Ja okay det er fucking hårdt at være dig og hvis der er en der ved hvordan det er at savne sin familie og alt det der høre til at være med i One Direction, så er det mig og dig, og tre andre personer.

Men man bliver også nødt til at se alt det positive i det først, for der er flere positive end negative. Og du elsker Nora så fucking højt og omvendt og det er vigtigere end at jeg er lidt små lun på hende, hun kan jo ikke engang lide mig.” Svarede jeg Harry og tog fat om hans skuldre mens jeg så på ham.

Harry kiggede på mig og fniste lidt. Det lød så poetisk og mega nederen det der Niall, men tak tror jeg nok!” Grinte Harry mens han tørrede sine øjne med sin ene hånd. Jeg greb ud efter Harrys hånd og hev ham op.

“Homies?”

“HOMIES!”

 

 

*********************************************************************************************************************************************************

Så kom der endeligt et ud! Hvis i ikke har set det, er Caroline kommet hjem. Så nu vil der komme nogle kapitler lidt oftere.

Hvis i ikke allerede har været vildt søde at like, vil i så ikke nok gøre det? Det betyder virkeligt meget! Vi synes selv at det er irriterende, når man hele tiden bliver bedt om at like.. Men det er først, når man selv har en movella man forstår hvad det betyder<3

OG TAK IGEN!

Green og Caroline R.L

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...