De dødes by

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2016
  • Status: Færdig
I nattens mulm, og mørke. Når alt bliver anderledes, prøver en gruppe unge mennesker at overleve. Her hedder det ikke, Enhver må klare sig selv, men En for alle, og alle for en.

Damon, Elena, William (Will), Liana, Tammie, Dean og Rossel (Ross) får store problemer hvor det, gælder om at samarbejde.

Men udover at være døden nær, så kommer der lidt Kærlighed ind i billedet.



3Likes
3Kommentarer
1529Visninger
AA

10. 8

Damon råbte "Lucia er død Mik'kal, stop med at prøve at erstatte hende med Elena". Mik'kal kiggede på Elena og derefter på Lucia's lig, som om han forsøgte at få dem til at være samme person, en vampyr- og varulvehybrid og hans lillesøster den synske Lucia. De ligner ikke hinanden, Lucia var sorthåret og Elena er brunhåret, Lucia's øjenfarve var rød og Elena's er brun. Mik'kal sagde "du ligner vores mor, Rosie" og kiggede på Elena, Damon lagde en beskyttende arm om livet på hende.

 

William spurgte "Mik'kal, hvad var din mors efternavn da hun endnu levede?", Mikkal svarede "hun er ikke død, hun er bare ikke et menneske mere, hun er en vampyr, hun drikker menneskeblod som sin mad".  Damon kiggede lidt forskrækket over imod Elena, hun lignede ikke en der var blevet forskrækket over nyheden om Mik'kals mor. Elena kiggede istedet på Mik'kal, med fornyet interesse. Hun gik helt tæt på ham, sagde "Mik'kal, jeg er hverken din mor eller din søster, men jeg er din ven og vil beskytte dig, om jeg så skal dræbe for det".

 

Liana blev ved med at råbe af Elena, det var den samme sætning om og om igen, det samme hysteriske spørgsmål "Elena hørte du det?". Udenfor var der en gren der knækkede, det måtte være de døde der har fundet dem. Raslen omkring indgangen blev højere og højere, selv Elena havde vejrtrækningsproblemer. Ingen turde trække vejret, selvom de vidste at det ikke var deres vejrtrækning de døde kunne høre. Det som de døde gik efter, var lugten af frisk blod. Bankende på deres indgangsdør blev højere, der var mange derude.

 

Blyanten fløj over papiret, det var Elena som skrev "Går vi om til bagindgangen kan vi måske kæmpe os vej ud, men vi ved trods alt ikke hvor mange de er i forhold til os". Damon kiggede forskrækket på William, William sagde "hvis vi ikke gør noget nu er vi stensikre på at dø". Elena kigger rundt, søgende, efter en udvej til at redde deres røv. Damon står som forstenet, kigger på et enkelt punkt, den store nittede dør. Dean, William og Rossel begyndte at kigge sig om efter en anden udvej, hele natten igennem havde de hørt stønnen derinde fra, den vej virkede ikke ligefrem som den sikreste. Elena hørte dem snakke bag døren, de snakkede om de skulle prøve at åbne døren for at se, se om de syv venner og Mik'kal var noget for dem. Damon hørte dem også, han bankede på den store metaldør.

 

Elena var begyndt at forvandle sig, døren til bunkeren var snart slået ind. Den nittede dør blev hurtigt åbnet, og ud trådte fire unge drenge. De gik hen til Damon, da han stod tættest på, de sagde "hvem er I og hvorfor er I her". Liana trådte frem fordi Damon afviste deres spørgsmål så åbenlyst, at det enten var hende eller Elena der måtte svare. Liana sagde "ham i spurgte er Damon, jeg er Liana, ham den guløjede er Mik'kal, ham den høje og stille derovre i hjørnet er William, hende der ligner hun er ved at eksplodere af rædsel er Tammie, ham derovre ved Tammie er Rossel, ham der står ved siden af Damon hedder Dean og til sidst er der vores lille prinsesse Elena".

 

Den højeste af de unge mænd kiggede rundt, spurgte "hvor er hende Elena så henne vi vil altså gerne se hende". William og Rossel gik hen foran mændene, Rossel sagde "Elena er i gang med at forvandle sig så I må lige vente til forvandlingen er færdig". Liana gik foran ham den høje og sagde "hvem er I så", den laveste af mændene sagde "ham den høje er Dylan, ham den sorthårede er Alex, ham den blonde er Nathaniel som vi normalt kalder Nathan og jeg hedder Charlie".

 

 Nathaniel sagde "jeres navne minder mig om en historie jeg fik fortalt da jeg besøgte Hawk Springs i foråret, om en gruppe af supermennesker der er kaldet Legion of the Black", Elena gik frem med alle de brækkende knogler og med tårer i øjnene og sagde "vi er Legion of the Black, eller det plejede vi at være indtil vi blev rendt over ende af lycanerne, ikke engang mine familier kunne hjælpe". 

 

Damon og de andre fra Legion of the Black begyndte at tage deres våben på, Mik'kal og de andre unge mænd stod og lignede nogle der ikke helt vidste hvad de skulle gøre. Elena gik på vingerne og viste at de skulle følge med, hun sagde "når I åbner døren flyver jeg ud, jeg kommer tilbage når jeg har undersøgt terrænet, set efter hvor mange døde der er udenfor, i lukker døren med det samme jeg er ude".

 

Elena fløj ud af bagindgangen, hun hørte døren smække kort efter hun var ude. Udenfor var der stille, alt for stille. Elena fløj op sådan hun var lige over bunkeren, hun kiggede over det hele. Der var intet, der var skov og intet andet. Hun fløj hen til forindgangen til bunkeren, der var heller ikke nogen eller var der?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...