De dødes by

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2016
  • Status: Færdig
I nattens mulm, og mørke. Når alt bliver anderledes, prøver en gruppe unge mennesker at overleve. Her hedder det ikke, Enhver må klare sig selv, men En for alle, og alle for en.

Damon, Elena, William (Will), Liana, Tammie, Dean og Rossel (Ross) får store problemer hvor det, gælder om at samarbejde.

Men udover at være døden nær, så kommer der lidt Kærlighed ind i billedet.



3Likes
3Kommentarer
1508Visninger
AA

8. 6

Inde i bunkeren blev de mødt af nogle ravgule øjne, personen åbnede en lille lem i døren og lod sollyset stråle ind. Vi kunne se at det var en enkel mand, han pegede ned imod en pige i hjørnet, ansigtet lignede hans og øjnene var de samme, det måtte være hans datter eller søster. Han åbnede munden og sagde "jeg er Mik'kal, det er min lillesøster Lucia, hvem er I?", Damon sagde "jeg er Damon, det her er Elena, Tammie, William, Dean, Liana og Rossel" og når han nævnte deres navn sagde de andre hej og nikkede.

 

Mik'kal kiggede rundt på dem allesammen, men hans blik stoppede ved Liana. Han sagde "Liana, ved du noget om zombierne?", de tabte alle underkæben og Elena sagde "Liana ved ligeså meget som enhver anden af os om zombierne, men hun ved noget om hvilke steder man skal være hvis man vil undgå dem". Mik'kal kiggede opmærksomt Elena i øjnene og sagde "du er en af de blodsugende igler, og en smule mere behåret  end du burde, du er en hybrid", Dean gik hen foran Mik'kal og sagde " godt nok er hun en hybrid, men hun ville aldrig gøre en sjæl fortræd vedmindre det gælder hendes eller hendes venners liv".

 

Mik'kal blev ved med at stirre på Elena, hendes let brune hud, brune øjne og hendes mørke hår vakte hans opmærksomhed. Tammie stod og kiggede fra Damon og Dean til Mik'kal, det var ikke svært at se at de ikke var tilfredse med denne mand, Mik'kal. Rossel kiggede Mik'kal i øjnene og spurgte "hvis du skal hen til vores lille prinsesse skal du forbi os, du vil ikke komme forbi os medmindre hun selv og Damon siger god for det". Mik'kal kiggede lidt underligt på Rossel og sagde "hvorfor skal jeg have tilladelse af en mand til at røre en kvinde, som er så køn som hende, når hun ikke kigger på ham med forelsket blik?", Damon sagde "fordi det er mit job at passe på hende, jeg lovede hendes nu afdøde far, Hawk, at passe på hende med mit liv som indsats".

 

Lucia kiggede op og sagde "Elena prøv at se det her", hun pegede ned på den lille bog som havde lagt på gulvet ved siden af hende da de var kommet. Hun havde åbnet den og viste et billede af Elena, der viste hende ned til mindste detalje, i fremtiden. Foran Elena stod der to zombier, de var også tegnet ned til mindste detalje, det var hendes forældre. Lidia stod til venstre for indgangen og Hawk til højre for indgangen til den lille bunker, de var begge indsmurt i blod. Lige ved første øjekast kunne de ikke se det, men da de kiggede bedre efter så de det, deres øjne var nærmest selvlysende blå.

 

Både Lidia og Hawk var brunøjede, de var også meget brune begge to og nu var de helt blege. Elena's mor lignede næsten sig selv, det eneste der viste, ud over øjnene og hudfarven, at hun var en levende død var hendes kind som var revet af helt ind til knoglen. Hawk's sår hvor han var blevet angrebet af lycaneren, var blevet revet større andet var der ikke ændret. Mik'kal gik hen bagved Elena og kiggede over skulderen på hende, Elena stod som fastfrosset med synet låst på tegningen af hendes forældre.

 

Nu kom Damon også, han kiggede over skulderen på Mik'kal og kiggede på tegningen. Der gik noget rundt udenfor, det skrabede på døren indtil bunkeren. De tog deres våben frem, gjorde klar til hvis nogle trængte ind, Elena forvandlede sig hun er farlig nok uden våben og vinger, når vingerne var der er hun nærmest uovervindelig, de sylespidse vinger var spidsere end det skarpeste svær.

 

Alle våbnene pegede imod indgangen, Lucia var løbet imod bagindgangen for at sikre sig ingen var trængt ind den vej. De kunne høre et skrig og skimte en skygge, den kom hurtigt imod dem. Nu så de flere skygger, der var mange af dem. Det var lycaner og zombier, den store lycan fra gyden var der også. De vidste at lycanerne ikke kunne forvandle sig tilbage før det blev lyst, og Elena var stadig svag selvom hun var begyndt at jage dyr om dagen, for deres blod.

 

Hun vidste det ikke var smart at bevæge sig udenfor bunkeren, men mad skulle de jo have og samtidig fik hun blod. Hun var ved at forvandle sig da Lucia skreg igen, hun var faldet. Lycanerne var sprunget over hende, Mik'kal var sprunget ind for at forsøge at redde hans søster, men det slog fejl. Lucia råbte "Elena, jeg overgiver mine kræfter til dig, du kan nu tegne fremtiden sådan som du vil have den til at se ud, og den vil følge det tegningen viser", Damon vidste at hvis Elena fik hendes kræfter ville det få konsekvenser for dem alle, mest for Lucia.

 

Damon havde kun nået at tænke tanken før, Mik'kal's råb om hjælp gav genlyd i bunkeren. De stod midt inde i bunkeren og de kunne høre noget komme fra den anden side af bunkeren, fra indgangen, de var omringet i en betonbunker og havde ingen flugtveje.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...