De dødes by

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2016
  • Status: Færdig
I nattens mulm, og mørke. Når alt bliver anderledes, prøver en gruppe unge mennesker at overleve. Her hedder det ikke, Enhver må klare sig selv, men En for alle, og alle for en.

Damon, Elena, William (Will), Liana, Tammie, Dean og Rossel (Ross) får store problemer hvor det, gælder om at samarbejde.

Men udover at være døden nær, så kommer der lidt Kærlighed ind i billedet.



3Likes
3Kommentarer
1523Visninger
AA

4. 2

De syv unge og Hawk red ned igennem byen for at se på ødelæggelserne, en af lycanerne sprang hen over hovedet på dem og tog Hawk ned fra hesten med sin lap. Elena forsøgte at komme ned fra hesten, Damon og William red ved siden af hende og sørgede for at hun ikke kunne. Hawk var død, allerede da han faldt ned fra hesten, men de gjorde alligevel noget som nok ikke var smart. De red tilbage til Sylvester Manor, Elena var helt opløst, vidste slet ikke hvad hun skulle gøre da de hørte en lyd i østfløjen.

 

Elena virkede anderledes end de før havde set når hun kæmpede, hun sloges som i blinde med noget stikkende ud af ryggen. Damon tænkte at det var hendes vinger der begyndte at komme frem, men så de ikke noget underlige ud? De havde takker og så ud til at være sylespidse. Da hun lige kort vendte sig imod dem så de at hendes ansigt også var helt forandret, en lille tap vendte op imellem øjnene på hende, hendes øjne var næsten helt sorte, normalt havde hun jo brune øjne så sort var lidt for mørkt til hende og hun havde hugtænder.

 

Nu opdagede Damon hvilken del af herregården de stod I, Elena stod lige foran billedet af hendes mor, hendes øjne og hugtænder var ude og i baggrunden stod Hawk... eller var det Hawk? Så behåret var Hawk da ikke, og så lang næse havde han da heller ikke? Damon blev afbrudt midt i hans tænkerier, af Elena. Hendes vingelignende tingester sad inde i hans højre skulder, Elena sagde "ja Damon jeg er en hybrid, takket være dig kom jeg hen til min morfar som fortalte mig hvorfor mine forældres familier ingen kontakt havde til hinanden, Hawk's side af familien er lycan's og mor's er vampyrer, og de to racer ligger i krig, men her står jeg en blanding af dem og svagere end dem begge på grund af uslukket blodtørst".

 

Dean tog ordet og spurgte "vil det sige at du vil dræbe os?", men selvfølgelig ville hun ikke det. Det skulle selvfølgelig ikke afholde hende fra at drille dem lidt, hun løftede Damon op med vingen og førte ham hen til Dean og de andre. Bagefter åbnede hun den ene vinge, det tog lang til og det lignede knoglerne de var lavet af knækkede i forsøget, til vennernes store overraskelse var det pelsen der fik knoglerne til at ligne vinger.

 

Dean hviskede til Liana "Lianamus ville du ikke give hvad som helst for sådan et sæt vinger, så kan du flyve over byen og se hvor tæt på zombierne og lycanerne er". Damon kiggede på Dean med et meget nervøst blik, lige efter fløj hans blik over på Elena der stod og grinte. Dean spurgte hende "Elenor hvad griner du af?", Elena sagde "jeg griner af dig Birdy, du ved udmærket at jeg sagtens kan høre dig selvom du hvisker, men jeg tror desværre ikke Liana kan holde til at skulle gå med ring dag ud og dag ind for ikke at brænde op i sollyset, og du ved udmærket at jeg kun hedder Elenor på mine fødselspapirer jeg fik jo lavet mit navn om da jeg fyldte ti". 

 

Damon stod lidt og tænkte igen og sagde  "Elena, hvad synes du at vi skal gøre med billedet af din mor, og selvfølgelig liget af din far". Elena stod og trippede lidt og sagde "det som vi alle ved at far ønskede, at blive stedt til hvile ved siden af mor, billedet tror jeg kan blive hængt op inde i vestfløjens hemmelige gemakker, og de hemmelige gemakker er det kun de to der har helt identiske fingeraftryk, med mor og far, der kan komme ind". De gik en lille tur, og opdagede hvor stille der var omkring dem, der var kun en kat der miavede i den nordlige del af byen ingen anden lyd var der.

 

Elena gik på vingerne og fløj over byen, der var ingen I byen, der var intet andet end lig og hvad var det? Hun fløj lidt nærmere og opdagede noget som nok havde skræmt selv den mest hårdkogte politibetjent, alle menneskene lå ude på vejen op til Sylvester Manor, men der var noget som bare ikke stemte. Måden de lå på var så naturlig, som om de bare havde lagt sig til at sove midt ude på vejen, ingen af dem havde sår eller noget andet der kunne tyde på en infektion, det var som om de bare var døde der, uden nogen grund. Elena fulgte lyden af den miavende kat, det var bare ikke en kat der miavede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...