Who shall i love? ( 1D and 5SOS Fanfiction )

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jun. 2014
  • Opdateret: 16 jul. 2014
  • Status: Færdig
Lara er den heldige vinder af at være Luke Hemmings søster! det er der dog ingen der har fortalt hende, hun får det først at vide da hun og hendes "forældre" kører galt.
Så da Luke pludselig står på hospitalet og siger hun er hans søster, flipper hun en smule ud.
Han får hende dog overtalt til at tilbringe sommeren med ham, til hun fylder 18 år, han glemte bare at sige de skulle på Tourne med 1D og at han er med i et band.
Og ingen havde vist regnet med at Michael ville give hende sommerfugle i maven, og at hun giver Harry sommerfugle i maven....

14Likes
5Kommentarer
1560Visninger
AA

6. Kapitel 5

Næste morgen vågnede jeg med verdens værste tømmermænd, Michael lå lige ved siden af mig i køjen. halvejs oppe på mig.

Langsomt og forsigtigt skubbede jeg ham væk og listede ud på toilettet, da jeg kiggede i spejlet så jeg et kæmpe smil, fuldstændig malplaceret på min mund, hvad pokker lavede det der? det fortjente ikke at være der!

Jeg skulle lige til at tage bladet, jeg nåede endda at åbne skuffen med det... da et krampeanfald ramte min mave. og jeg kastede op - en eller anden stod bag mig og holdt mit hår væk fra ansigtet, Michael, han måtte ikke se at jeg cuttede så jeg skubbede hurtigt skuffen i og håbede at han intet havde set. Please, sig at han ikke så noget!

" Sådan, det skal nok gå.." Blev han ved med at mumle, da jeg endelig var færdig og havde trukket ud i toilettet, spurgte han om jeg manglede noget.

" Et glas vand.." fik jeg vist mumlet, han hjalp mig op på sædet at toilettet og gik ud for at hente vandet - da han var gået lukkede jeg døren og låste den. Troede jeg.

Jeg åbnede skuffen og tog knivsbladet frem, jeg trak hurtigt op i trøjen og satte bladet mod huden, det sved lidt i starten men man vænnede sig til det.

" Hvad fuck laver du?! " råbte Michael, pis! jeg havde glemt at døren ikke kunne låses!, " Ikke noget! " svarede jeg panisk og hev ned i trøjen.

" Det ligner ikke ingenting! " svarede han og satte glasset med vand på vasken, han sank ned på knæ foran mig - Langsomt hev han op i trøjen og stirede på de tre ar, jeg skar kun de tre steder fordi jeg ikke ville have for mange ar, selvom jeg fortjente det.

Han stirede på min hofte, han hev hurtigt ned i min trøje og spurgte sagte, " Hvorfor gør du det her? ", " Jeg fortjener det, det er min skyld at Holly er død og mine forældre.." svarede jeg efter lang ventetid. " Hvordan kan du sige sådan noget..? " spurgte han vredt og tog bladet ud af min hånd - hurtigt skar han en lang flænge i sit håndled, det var dybt og blødte meget.

" Hvis du gør det her igen, gør jeg det samme...! " sagde han og så bestemt på mig.

Jeg var alt for chokeret til at svare, men da han ømmede sig, viste jeg hvordan jeg skulle reagere, " Lad os få det renset det " mumlede jeg og hev ham op og stå. Jeg følte mig skyldig, han havde jo kun skåret fordi jeg gjord det! da jeg holdte hans håndled ind under vandet ømmede han sig lidt mere, og gemte hovedet ved min skulder.

Vi stod bare der i stilhed og delte en hvis forståelse, da jeg viskede stille, " Du må ikke sige det til Luke.. " nikkede han og lagde armen om mig.

Han tog hovedet væk fra min skulder og løftede min hage, da jeg kiggede op og mødte hans blik, var det fyldt med varme og bekymring.

Så jeg gjorde det eneste jeg havde lyst til, jeg kyssede ham jeg kunne lide.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...