verdenskort

en kortlægning af forelskelser | digtsamling

142Likes
161Kommentarer
19288Visninger
AA

3. landskab

"at rejse er at leve"
behøver vi at flytte os fra bagsædet af din bil?
du er jo et landskab med uudforskede huler og bakketoppe
lad mig grave i dine bjerge vandre i dine dale lære hver sten ved navn
jeg vil ikke møde resten af verden når mine egne øjne svigter spejlet

"at rejse er at leve"
skal jeg virkelig flytte mig fra sengens bløde lagner?
jeg har hele min verden ved min side i en dyb dyb søvn
lad mig dykke i søen jeg er jo ikke kommet længere ned end irissen
jeg er ikke klar til at gå i modvind op af den vandrette stigning

"at rejse er at leve"
men jeg ved jo knap nok selv hvem pigen i spejlet er
hun kunne være den frodigste jungle eller den varmeste ørken
lader du mig klatre op i de vilde bjerge, eller er jeg bundet til dine rødder?
du får mig til at glemme det vigtigste: at jeg selv er huler og udsigtspunkter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...