Make My Heart Scream - One Direction

18-årige Sophie Cosby skal tilbringe hele hendes sommerferie hos hendes kusine, Jasmine, i London. Hvad Sophie ikke ved er, at Jasmine er kærester med den verdenskendte Liam Payne, og hun derfor kommer til at bruge meget tid sammen med drengene fra One Direction. - Allerede første dag, snakker hun godt med den charmerende Harry Styles, og de to danner hurtigt et godt venskab. Sophie vil dog gerne være lidt mere end venner, og Harry giver også udtryk for at han kan lide hende? - Men kan han nu også det? Eller er det hele skuespil fra hans side? Følelser kommer på spil, tilliden bliver sat på prøve og forskellige venskaber bliver dannet.
*Anstødeligt sprogbrug og seksuelle scener kan forekomme*

44Likes
20Kommentarer
9556Visninger
AA

7. ∞ 5 ∞

 

*Sophie’s synsvinkel*

Det var tre dage siden jeg havde mødte Anne og Gemma, og to dage siden jeg var på Nandos med de andre. Harry havde inviteret mig over til ham i dag, da han mente at det var for langt tid vi havde været væk fra hinanden.

Det var egentlig ret underligt. På bare fem dage, havde Harry og jeg fået et virkelig godt venskab. Jeg stolede virkelig på Harry, hvor underligt det end lød. Men det var bare som om at Harry havde en tryggende effekt på mig. For ja, jeg følte mig tryg i hans selskab. Vi har det sjovt sammen, vi kan sige en masse grimme ting om hinanden, uden at mene det. Men uanset hvad, så elskede jeg Harrys og mit venskab. Det var som om at vi havde kendt hinanden i fem år, men faktisk var det kun fem dage.

Nu siger jeg så meget godt om Harry, og det får det bare til at lyde som om at de andre fire drenge ikke betyder en skid for mig. Men det gør de. De betyder meget for mig. Liam snakkede jeg virkelig godt med, og han forstod mig. Han trøstede mig, når jeg kom til at tænke på Laura. Han var min anden storebror, nu når Casper ikke kunne være her. Og Louis.. Louis havde den samme humor som mig. Hans var bare mere plat, men han kunne altid få mig til at smile og grine.

Zayn, han var nok en piget version af mig. Han tog lange brusebade, brugte langt tid på at gøre sig klar, havde tøjkriser og hårproblemer. Men okay, der skulle vel også tid til at se så godt ud ham. Ja indrømmet, jeg synes da Zayn ser vildt godt ud. Man skulle virkelig være blind, hvis man ikke kunne se det. Han var jo et syn for guder. Men jeg ville aldrig lave noget med ham, overhovedet. Han havde Perrie, Perrie havde ham, og Perrie var min veninde, så der ville ikke ske noget som helst.

Og så er der jo Niall. Ham vil jeg nok betragte som min lillebror, selvom han vidst nok er ældre end mig, men det er lige meget. Niall var bare den lille, søde, irske dreng med det blonde hår, som spiste for syv gravide kvinder.

 

Apropos gravide kvinder, så følte jeg mig faktisk som en gravid lige nu. Ikke fordi jeg følte mig tyk, men fordi jeg ikke vidste hvilket tøj jeg skulle have på. Mit tøj lagde simpelthen så rodet i skabet og kommoden, at det lignede noget min lillesøster kunne have lagt ind.

Og nu, jeg tænker på Malou, så savner jeg hende faktisk ret meget. Jeg var jo vant til at se hende hver dag, og nu har jeg ikke set hende i 5-6 dage. Jeg burde virkelig ringe til hende i dag.

 

Jeg blev hurtigt revet ud af mine tanker, da en banken lød på min dør. ”Soph, Harry er her nu,” lød det på den anden side af døren. Jeg kiggede hurtigt derhen, og den eneste tanke der gik igennem mit hoved var; fuck.

”Åh nej, åh nej, åh nej,” jeg gik og mumlede for mig selv, mens jeg smed en masse tøj ud på gulvet. Jeg kiggede ud af vinduet, og så til min store skuffelse, at det regnede og blæste voldsomt. Suk, jeg havde lige håbet på shorts og stropløse toppe.

”Harry venter,” sagde Jasmine igen, og på den måde kom hun bare til at skynde mere på mig. Jeg fór stresset rundt på værelset, og vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.

 

Jeg stoppede op midt på gulvet, tog en byd indånding, og pustede stille ud. Jeg gik roligt hen til kommoden, hvor jeg heldigvis fandt et par lyse denim jeans. Jeg trak skuffen med bluser ud, og fandt en rød striktrøje, virkelig behagelig. Jeg trak hurtigt tøjet på, og åbnede så skabet. Jeg trak en militærgrøn jakke ud, og smed den over på sengen. Jeg kiggede i bunden af skabet, hvor jeg hurtigt fik fisket et par hvide Nike Air Force ud. Jeg tog skoene på, og bandt snørebåndene, for derefter at tage et sort tørklæde om min hals.

Havde godt nok ikke regnet med at jeg ville komme til at bruge tørklæde i min sommerferie.

Jeg trak jakken op over mig, og tjekkede hurtigt mit makeup i spejlet. Ja, jeg ligger altid min makeup inden jeg tager tøj på. Mit hår var ikke noget at prale af. Det var skam bare sat op i en rodet – men lidt pæn – knold. Jeg sendte mig selv et smil i spejlet, og sukkede lettet.

Jeg tog min sorte Fjallraven taske. Jeg lagde hurtigt et par lysegrå hotpants, et par sorte leggings, en af Caspers hvide t-shirts og en tyk, blå sweater – som min farmor, havde strikket – ned i tasken. Derefter fandt jeg en parfume, deodorant og lidt makeup og lagde også derned i. Ja, jeg var ikke sikker på, om jeg overnattede hos Harry, eller hvad jeg gjorde.

Jeg sukkede endnu en gang lettet, da jeg nu var helt klar.

 

Jeg kom ned i køkkenet, og så Liam, Jasmine og Harry sidde omkring køkkenbordet. Liam var den første til at få øje på mig, og han sendte mig hurtigt et smil. ”Det tog godt nok sin tid Sophie. Harry har været her i en halv time snart,” grinede Liam, og fik derved Jasmine og Harry til at vende deres opmærksomhed mod mig.

”Ja, jeg ved det godt. Undskyld Harry.. Men til mit forsvar, så havde jeg en virkelig seriøs tøjkrise,” svarede jeg med et smil på læben.

 

 

*Harrys synsvinkel*

Vi var lige netop kommet ind i Louis og min lejlighed, da Sophie smed sin jakke og sko, og lagde sig midt i den sorte lædersofa. Jeg grinede kort af hende, men satte mig så i lænestolen, ved siden af sofaen.

”Harreeeh?” kvidrede Sophie, og kiggede bedende på mig. Jeg nikkede hurtigt, og smilede kort til hende. ”Hvad så?” spurgte jeg undersøgende, og kiggede over på hende.

”Skal vi ikke bage kage?” spurgte hun, og sendte mig nogle virkelig kære hundeøjne. Jeg grinede lidt af hende, og rystede på hovedet. ”Jeg har ikke ingredienserne til det,” svarede jeg, og så Sophie’s ansigtsudtryk der skiftede fra glad til skuffet.

- Og hvis der var noget jeg hadede, så var det at se folk blive skuffede. Specielt piger.

”Men vi kan gå ned og købe ind til det? Der ligger en lille købmand længere nede af gaden,”  spurgte jeg, og prøvede at redde det. Sophie’s ansigt lyste hurtigt op i et smil, som smittede af på mig. Hun nikkede og rejste sig fra sofaen, og gik ud i gangen. Vi tog sko og jakke på… Ja, det var jo lidt køligt udenfor, og så regnede det.

Jeg tog en paraply, og fulgte med Sophie hen mod elevatoren.  Vi kom udenfor, og der var faktisk overraskende mange mennesker i forhold til det forfærdelige vejr.

Jeg foldede paraplyen ud, og holdte den op over os, så vores ansigter ikke blev ramt af regnen. Sophie kiggede op på mig, og sendte mig et smil, som jeg hurtigt gengældte. Sophie plantede sit blik ned i jorden igen, og jeg kunne se at hun rystede lidt med kroppen.

”Fryser du?” spurgte jeg og kiggede ned på hende. Ja, hun var egentlig ret lav. Ville gætte på at hun er omkring 158-160, hvilket betyder at hun næsten er 20 centimeter lavere end mig. Sophie kiggede op på mig, og nikkede lidt. Jeg smilede beroligende til hende, og lagde min venstre arm om hendes hofte, og trak hende lidt ind til mig, mens min højre hånd holdt paraplyen over os.

Sophie smilede op til mig, og den rosa farve steg i hendes kinder, og hun kiggede hurtigt ned i jorden igen. ”Årh. Du er sød, når du rødmer,” grinede jeg, og fik hurtigt en blidt slag på min arm.

”Anyways, hvilken kage skal vi bage?” spurgte jeg hende, for at skifte emne, da hun sikkert fandt det ret akavet.

”Chokoladekage, med meget chokolade i,” smilede hun, og jeg kiggede igen ned på hende. ”Hvorfor skal der meget chokolade i?” spurgte jeg undrende. Ja, de fleste piger prøvede vel på at mindske kalorierne, men ikke Sophie. Egentlig ret dejligt, for det er ikke kønt hvis en kun er af skind og ben. Godt nok er Sophie virkelig tynd, hvis jeg skal sige det. Så derfor er det også ret fedt at hun er ligeglad med at tage lidt på.

”Fordi chokolade er godt, og meget chokolade er meget godt,” grinede hun, og smilede op til mig. Jeg grinede lidt af hende, og trak hende med ind i den lille købmandsforretning.

 

***

Vi var kommet hjem og var lige nu i gang med at bage den fantastiske chokoladekage, som Sophie så fint havde døbt den. Sophie var ved at veje mel af, mens jeg klækkede æggene. Hun mente ikke at hun kunne finde ud at klække æg, da det altid endte med at der kom skaller i.

Sophie stak hånden ned i melposen endnu engang, og som alle de andre gange havde jeg regnet med at hun ville komme melet i skålen, men ikke denne gang. Hun kastede en håndfuld mel i mit ansigt, og jeg kiggede måbende på hende. Jeg stak selv min hånd ned i posen, og kunne se at Sophie kiggede skæmt på mig.

”Du gør det ikke Harry,” grinede hun, mens hun pegede truende på mig. Jeg grinede lidt af hende, og trådte et skridt tættere på hende, så hun trådte bagud. Vi fortsatte sådan indtil hun stod helt mast ind mod væggen. Jeg dryssede stille melet ud i hendes, så jeg fik hende til at hvine. Hun slog mig på brystet, men jeg tog hurtigt fat i begge hendes hænder min ene hånd, mens jeg greb ud efter melet med den anden hånd.

”Vil du ikke godt lade vær’?” spurgte hun bedende, og kiggede på mig med hendes hundeøjne. Jeg grinede lidt af hende, og forsøgte at hælde det sidste mel ud over hende. Dog tog hun fat i min arm, og inden jeg nåede at se mig om, havde jeg fået resten af melet i mit hår.

Sophie stod og grinede, mens jeg bare kiggede på hende med et hævngerrigt blik.

”Bare rolig, Soph. Jeg får min hævn når du mindst venter det,” sagde jeg, med et lumsk smil på læben.

***

Kagen var blevet færdig, godt nok var den blevet lidt brændt, fordi vi ikke havde holdt øje med tiden. Dog var den blevet rigtig fin, da vi havde kommet glasur og krymmel på, ligesom da man var barn.

Jeg havde oven i købet lagt et billede ud af den på instagram, hvor jeg havde tagget Niall, og skrevet at han ikke fik noget af den. Dog endte det dog bare med at Niall lige nu sad inde i stuen med Sophie, mens jeg var ved at finde nogle red bulls i køleskabet.

Jeg gik ind i stuen, og satte de tre energidrikke på sofabordet, og bumpede ned i sofaen, ved siden af Niall. Ja, Sophie havde sku taget den store sofa for sig selv, så Niall og jeg var tvunget til at sidde sammen. Ikke at det gjorde noget overhovedet, for Niall var en af mine bedste venner, og uden at det skal lyde bøsset, så elsker jeg ham fandme.

 

Jeg skulle lige til at spørge Sophie om hun ikke ville have noget mere kage, da jeg blev afbrudt på grund af en mobil der ringede. Sophie reagerede hurtigt, og greb ud efter hendes mobil på sofabordet. Så må det have været hendes mobil der ringede.

 

*Sophie’s synsvinkel*

Jeg lagde bare på sofaen i Harrys lejlighed og fladede ud, da jeg hørte min mobil ringe. Jeg greb hurtigt ud efter den og kiggede på displayet. Mit ansigt lyste hurtigt op i et smil, da jeg så hvem det var. Jeg trykkede på besvar, og tog mobilen op til øret.

”Hej Casper,” Ja, jeg snakkede på dansk, da andet bare ville være akavet. ”Hej søs, hvad så? Hvordan går det?” spurgte han, og jeg kunne næsten høre et lille smil på hans læber.

Jeg smilede lidt, ”Det går helt fint, hvad med jer? Hvordan har Malou det?” spurgte jeg, og smilede lidt da jeg kom til at tænke på min elskede lillesøster. ”Det går godt, men Malou savner dig. Jeg snakkede faktisk med Christopher, her den anden dag,” svarede han, og lod det med Christopher hænge som et svævende mysterium.

Og ja, Christopher er ham sangeren. Chris og min storebror er bedste venner, og har kendt hinanden siden de var fem. Egentlig var Christopher også som en storebror for mig. Jeg vidste at jeg kunne sige alt til ham, og han ville være der uanset hvad.

”Åh, det er langt tid siden jeg har hørt fra ham. Hvad snakkede i om?” spurgte jeg hurtigt, og smilede lidt for mig selv. Jeg kunne høre nogle grin i den anden ende, og det lød tilfældigvis lidt som Christophers. ”Altså mig og Chris blev enige om at vi gerne ville holde lidt ferie sammen i år, nu når han snart har to ugers ferie. Så derfor tænkte vi på at tage Malou med til London,” svarede han. Jeg jublede indeni lige nu. Det ville være så dejligt hvis de kom herover, jeg savnede virkelig dem alle tre.

”Ej, hvor fedt. Jeg glæder mig virkelig til at I kommer,” svarede jeg glad og smilende. ”Hvornår regner i med at komme?” spurgte jeg ham igen. Jeg kunne høre at han tog mobilen lidt væk fra øret, og snakkede med Chris i baggrunden.

”En gang i næste uge. Malou og jeg vil gerne være der til Jasmines fødselsdag,” svarede han, hvilket fik mig til at smile.

”Jamen, så ses vi vel bare der? Jeg glæder mig virkelig meget til at I kommer,” sagde jeg og smilede lidt. ”Også mig. Men Soph, jeg bliver nødt til at smutte, okay?” sagde han, og hurtigt havde han lagt på.

Jeg tog smilende mobilen væk fra øret, og lagde den på bordet. Jeg kunne føle Niall og Harrys blikke på mig, da jeg greb ud efter min red bull. Jeg kiggede over på dem, og sendte dem et smil.

”Min Malou, Casper og en af hans venner kommer herover i næste uge,” smilede jeg, og tog en tår af min red bull. Nu havde de da fået svar på deres undrende blikke.

Harry nikkede, ”Altså, din lillesøster og din storebror?” spurgte han, bare for at være sikker. Jeg nikkede hurtigt og sendte ham et smil. 

_____________________________________________

Ikke rettet ;(
- Undskyld for det dårlige kapitel
- Og undskyld for ventetiden, men har bare virkelig mange lektier

MetteTinggaard. X

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...