Make My Heart Scream - One Direction

18-årige Sophie Cosby skal tilbringe hele hendes sommerferie hos hendes kusine, Jasmine, i London. Hvad Sophie ikke ved er, at Jasmine er kærester med den verdenskendte Liam Payne, og hun derfor kommer til at bruge meget tid sammen med drengene fra One Direction. - Allerede første dag, snakker hun godt med den charmerende Harry Styles, og de to danner hurtigt et godt venskab. Sophie vil dog gerne være lidt mere end venner, og Harry giver også udtryk for at han kan lide hende? - Men kan han nu også det? Eller er det hele skuespil fra hans side? Følelser kommer på spil, tilliden bliver sat på prøve og forskellige venskaber bliver dannet.
*Anstødeligt sprogbrug og seksuelle scener kan forekomme*

45Likes
20Kommentarer
10269Visninger
AA

6. ∞ 4 ∞

 

*Sophie’s synsvinkel*

Jeg stod på mit værelse og tog tøj på. Jeg skulle med Jasmine, Eleanor og Perrie ned på en café, ligesom El havde nævnt i går. Jeg var virkelig i tvivl om hvilket tøj jeg skulle tage på. Jeg mener, Eleanor er model, Jasmine arbejder for et modemagasin og Perrie ved jeg ikke helt, men jeg kunne forestille mig at hun også gik virkelig meget op i mode.

Det endte dog med at jeg valgte nogle denimshorts med noget mønster på, en nudefarvet striktrøje, en kobberfarvet halskæde, et par små sandfarvede sandaler. Jeg fik taget det hele på, og svang så min brune taske over skulderen. Jeg smilede kort til mig selv i spejlet, og gik så ned af trappen.


Liam var ikke hjemme, da han jo skulle til et eller andet møde med drengene, men de ville vidst alle sammen mødes med os, når mødet var færdigt. Niall havde plaget som en 5-årig om at komme på en eller anden café, som blev kaldt Nandos. Og han havde selvfølgelig fået sin vilje, bare fordi han skulle holde kæft. Dog hjalp det ikke rigtigt, da han bare begyndte at fangirle over at skulle på Nandos, såe… Ja.

Jeg kom ned i køkkenet og så Jasmine stå og snakke i telefon. ”Jamen, hvornår er i færdige?… Klokken 12.30?… Så mødes vi vel bare klokken 13.00 ved Nandos, eller?… Okay, jeg elsker også dig…” og så lagde hun på. ”Var det Liam?” spurgte jeg nysgerrigt, selvom jeg godt vidste svaret. ”Ja,” svarede hun og rødmede. ”I er virkelig søde sammen,” konstaterede jeg smilende. ”Hvad så med dig og Harry? Eleanor sendte billeder af jer, hvor i lagde og sov sammen?” sagde hun og skubbede til mig. Jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder, men grinede bare lidt. ”Det var altså ikke noget,” svarede jeg smilende. ”Skal vi komme af sted?” spurgte jeg bare for at skifte emne. ”Du skal ikke snakke udenom! Men jo, vi skal af sted,” grinede hun og pegede på mig, for at pointere at vi blev nødt til at snakke om Harry.

***

Vi ankom til en lille café inde i midten af London. Vi fandt Perrie og Eleanor, der allerede var kommet. Vi snakkede lidt, men blev så enige om at gå indenfor. Der var ikke særlig mange mennesker, men det var virkelig hyggeligt alligevel. Vi fandt et bord i et hjørne og satte os. Der kom hurtigt et tjener hen til os, og spurgte om vores bestillinger. Han var egentlig ret lækker.

”Hvad skal I have?” spurgte han og sendte et smil til os alle sammen. Jeg kiggede lidt i menukortet, for at finde ud af hvad jeg skulle have. ”Jeg skal have en kop varm kakao og en chokolade muffin,” lød det fra Perrie, som sendte tjeneren et lille smil. ”Jeg skal bare have en Coca Cola og en vanilje muffin,” sagde jeg og klappede menukortet sammen. Jeg havde ikke rigtig nogen appetit, så jeg gad ikke det helt store. Jasmine og Eleanor fik sagt hvad de skulle have, og tjeneren smuttede igen.

”Såe Soph, vi blev aldrig færdige med den samtale vi havde derhjemme?” sagde Jasmine og kiggede bebrejdende på mig. ”Hvilken samtale?” lød det nysgerrigt fra Eleanor. Jeg tog en dyb indånding og sukkede så. ”Vi snakkede om hvad der skete mellem hende og Harry,” svarede Jasmine smilende og jeg sukkede igen. ”Er der noget mellem dig og Harry?” spurgte Perrie og smilede nygerrigt til mig. Jeg rystede lidt på hovedet og grinede så. ”Det er ingenting. Vi er bare venner,” svarede jeg grinende. ”Virkelig?” spurgte Perrie mistroisk, og jeg nikkede. ”Du er godt klar over at i på forsiden af alle bladene, hvor i holder i hånd og smiler til hinanden, ikk?” spurgte Eleanor så. Jeg kiggede skræmt op på hende, og rømmede mig lidt. ”Det.. Det mener du vel ikke?” spurgte jeg hurtigt, men El nikkede bare.

 

Meningen med at tage til London var jo ikke at jeg skulle på forsiden af bladene. Jeg kom ikke herover for at blive kendt, eller for at omgås kendte personer. Jeg kom herover for at være sammen med Jasmine, og så ender jeg i alle bladene? Men jeg kunne godt lide at være sammen med Harry, så der er vel ikke noget at gøre ved det? Jeg måtte vel bare tage det som kom, selvom det ikke var en del af min plan at blive kendt på min sommerferie.

 

Vores bestillinger var kommet, og vi sad og snakkede lidt. Både Eleanor og Perrie havde taget virkelig godt i mod mig. De var virkelig søde og åbne. Utroligt, hvordan folk kan være så imødekommende og dejlige herover, når stort set alle, bare er idioter derhjemme.

”Nå, skal vi gå? Klokken er 12.00, så vi kan lige nå at kigge i nogle butikker inden vi skal mødes med drengene,” sagde Jasmine og rejste sig. Vi andre gjorde os enige og rejste os også op. Vi fik betalt og hurtigt var vi ude i det solrige London.

 

Vi gik rundt inde i en dyr tøjbutik, som lagde på Oxford Street. Men okay… Jasmine, Eleanor og Perrie havde jo også råd til det. Og så er der mig. Ja, godt nok havde jeg selv mange penge, men jeg kunne ikke lide at bruge vildt mange penge på tøj eller sko, bare for at det skal være mærkevare.

Jeg havde fundet en vildt sød kjole. Den havde et virkelig flot mønster i sort/hvid, og så havde den tynde stropper. Alt i alt, så var den bare virkelig flot og allerede nu vidste jeg, hvilke sko jeg skulle bruge til den, hvis jeg købte den. Dog kostede den virkelig meget, og jeg ville ikke give så mange penge for én kjole. Jeg holdt den op foran mig, kiggede ind i spejlet og sukkede.

”Ej, hvor er den sød, Soph!” udbrød Perrie, da hun så mig stå med kjolen foran mig. Jeg sukkede igen og kiggede opgivende på hende. ”Du skal så meget købe den,” sagde Jasmine, da hun også var kommet hen til os. ”Jeg ved ikke helt. Den er virkelig dyr,” mumlede jeg og hang over på stativet igen. ”Hør, hvis du godt kan lide den kjole, så skal du have den kjole,” konstaterede Jasmine, og tog fat i kjolen igen. ”Du ved hvordan jeg har det med mærkevare. Jeg vil ikke give så mange penge for én kjole,” svarede jeg. Kjolen kostede trods alt 120 britiske pund (ca. 1130 kroner). ”Nej, det vil du ikke. Men det vil jeg,” sagde Jasmine og gik op mod kassen.

”Jasmine, nej! Du skal ikke bruge dine penge på mig,” protesterede jeg, men dog var det for sent, da ekspedienten allerede havde lagt kjolen i en pose, og Jasmine havde betalt.

”Se det som en ’Velkommen til London’-gave,” smilede hun og gav mig posen, som jeg sukkende tog i mod. Jeg hadede når folk brugte deres penge på mig. Jeg føler mig sådan helt hjælpeløs.

Vi gik ud af butikken igen, og gik lidt videre. Vi kom til Sephora, og jeg blev hurtigt enig med mig selv om at jeg skulle derind. ”Kan vi ikke gå derind? Bare hurtigt?” spurgte jeg og pegede på butikken. Pigerne kiggede i den retning min finger pegede, og Perrie var den første til at svare. ”Selvfølgelig, jeg mangler også en ny pudder,” svarede hun og vi satte kursen mod Sephora.

Jeg fandt hurtigt en mascara og en let lyserød blush, og kom så i tanke om at jeg faktisk også manglede en ny eyeliner. Jeg gik hen i mod hylden, hvor der stod eyelinere, og fandt så en der lignede den, jeg havde i forvejen.

Jeg gik op mod kassen, og betalte mine ting.

”Jeg venter udenfor,” sagde jeg til de andre, der stadig gik og kiggede lidt. Pigerne nikkede, og jeg gik ud af Sephora, så døren sagde den velkendte ’pling’ lyd.

Jeg stod og kiggede lidt rundt, og nød solens varme på mine ben. Jeg vendte mig om, så fem velkendte drenge, i den anden retning. Jeg begyndte stille at løbe, og da eg var tæt nok på, hoppede jeg op på Harrys ryg.

”Harreeeh!” hvinede jeg, og grinede lidt. Tror han fik et chok, da han spjættede helt vildt. ”Hop ned, okay? Så skal du nok få min autograf,” sukkede han. Jeg hoppede fornærmet af ham, og krydsede mine arme. Jeg kiggede skuffet op på ham, da han havde vendt sig om. ”Jeg vil ikke have din autograf. Jeg vil bare have et kram?” sagde jeg fornærmet. Harry kiggede overrasket på mig, men trak mig så ind i et kram.

”Jeg troede du var en fan,” sagde han, da han havde trukket sig væk fra mig igen. Jeg grinede lidt, men gav så også de andre et kram. ”Nah. Min søster var fan af jer, men jeg er ikke,” svarede jeg.

Godt nok var det kun Liam og Harry, der vidste at Laura var død, men det behøvede de andre ikke at vide.

”Hvorfor er hun ikke fan mere?” spurgte Zayn undrende. Jeg trak lidt på skuldrende og rystede på hovedet. ”Det er lige meget. Men hun var helt vild med dig, Niall,” sagde jeg og kiggede på Niall, da jeg nævnte hans navn. Han smilede helt vildt, og kiggede overlegent på drengene. ”Jamen, har vi gjort noget dumt, så hun ikke kunne lide os?” spurgte Zayn igen. Jeg trak igen på skuldrende. ”Det ved jeg ikke,” svarede jeg enkelt. ”Du sagde at det var lige meget, med hvorfor hun ikke er fan mere? Så det vil sige, at du faktisk godt ved hvorfor?” spurgte Niall, der åbenbart havde fået det til at hænge sammen i hovedet. Jeg nikkede nervøst, og kiggede over på Liam og Harry, som bare stod og fulgte med i samtalen uden at blande sig. ”Vil du ikke nok sige hvorfor?” spurgte Zayn bedende. Jeg rystede på hovedet. ”Det er lige meget,” svarede jeg og kiggede lidt ned i jorden.

”Nej, det er ikke lige meget. Vi vil ikke miste vores fans,” sagde Louis, denne gang. Jeg kiggede over på ham. Jeg sukkede lidt. ”Hør drenge,” startede jeg og kiggede nervøst over på Liam og Harry. De smilede blidt til mig, og gjorde tegn til at jeg skulle fortælle det. ”Der er én ting i verden, som man ikke kan vinde over – det er umuligt. Der kommer et tidspunkt i livet, hvor man bliver nødt til at forlade alle dem man elsker. Om man så vil det eller ej, så kan man ikke gøre noget ved det. Ingen har lyst til at efterlade minderne, så de kun er gemt hos de sårede og de der er påvirket af situationen. Man vælger ikke selv hvornår man vil forlade sin familie, sine venner, og i det hele taget forlade verden. Laura valgte det heller ikke selv, men hun havde ikke noget valg,” svarede jeg stille, med tårer i øjnene.

Harry kom hurtigt over til mig, og nussede mig lidt på ryggen, mens han gav mig et kys i håret. Jeg smilede hurtigt til ham, men kiggede så over på de andre drenge, der bare så overrasket på mig.

Jeg kunne høre pigerne komme ud af butikken, og så hurtigt at de kom over mod os. ”Okay, nu ved i det. Så vil i ikke være søde, at lade være med at bringe det på banen en anden gang?” spurgte jeg bedene, og tørrede en tåre væk fra min kind. Drengene nikkede hurtigt, og plantede et smil på deres læber. De hilste på pigerne, som om ingenting var sket.

Liam kyssede Jasmine, Perrie kyssede Zayn og Eleanor kyssede Louis. Så her stod Harry, Niall og jeg som de eneste singler. ”Jeg vil også have et kys,” mumlede Harry og Niall i munden på hinanden, og kiggede bedende på mig. Jeg kiggede overrasket på dem, men rystede på hovedet.

”No way drenge,” grinede jeg, med et smil på læben. ”Bare et hurtigt ét?” spurgte Niall og lavede hundeøjne. Jeg rystede igen på hovedet og Niall kiggede skuffet på mig.

”Bare på kinden så?” spurgte han igen og foldede hans hænder i en bedende stilling. ”Årh, så kom her da,” grinede jeg og gav ham et hurtigt kys på kinden. Jeg vendte mig om mod Harry, og gav også ham et hurtigt kys på kinden.

Niall og Harry kiggede på hinanden og grinede, mens de lavede highfive og jublede. Jeg grinede af dem, og lagde mærke til at de andre kiggede på os, og grinede.

”Kan vi ikke gå ned til Nandos nu. – Jeg er sulten?” klynkede Niall. Jeg grinede kort og rystede på hovedet af ham. ”Hvornår er du ikke sulten Niall?” grinte Liam, der havde sine fingre flettet ind i Jasmines.

”Kan vi ikke bare komme af sted, så han kan få tilfredsstillet sit behov?” sukkede jeg med et smil på læben. Zayn, Louis og Harry brød hurtigt ud i grin, og først der gik det op for mig, hvor meget man egentlig kunne misforstå, det jeg havde sagt.

”Ej, hvor er I altså bare perverse,” sagde jeg og skubbede til Harry.

Drengene blev ved med at grine indtil Liam tog sig sammen og sagde noget. ”Lad os nu bare komme af sted,” sagde han og fik de andre til at stoppe med at grine.

Respekt til dig, Liam. Var det ikke også ham der blev kaldt Daddy Direction?

 

Vi ankom til Nandos, efter drengene havde fået grint færdig. Kunne seriøst ikke se, hvorfor det blev ved med at være sjovt? Anyways, så sad vi alle sammen og snakkede og ventede på at vores bestillinger ville komme. Jeg havde bare bestilt en lille skinkesalat og en flaske vand. Drengene kunne ikke forstå hvordan jeg kunne blive mæt af det. Specielt ikke Niall.

 - Han havde bestilt fire burgers, en ekstra stor pommes frittes og en stor sodavand. Vidste ikke om det bare var standard at Niall skulle spise så meget, eller om han muligvis havde en bændelorm i maven? Og noget andet jeg undrede mig over var, hvordan han kunne spise så meget, men alligevel være i helt fin form, med en mave der siger spar to?

Det var ikke fordi at jeg kunne lide Niall på den, men han var da virkelig nuttet og kær at se på, og hans mave var jo heller ikke grim. Jeg kan ærligtalt godt forstå hvor Laura var så vild med ham.

 

”Jeg smutter lige på toilet,” fortalte Harry, og dermed rev mig ud af min tankegang, om hvorvidt Niall havde en bændelorm eller ej. Harry rejste sig, og forsvandt hurtigt ud på toilettet i den anden af lokalet.

Jeg mærkede en masse blikke på mig, hvilket fik mig til at kigge op. Jeg så skræmt på syv mennesker der sad og stirrede på mig. Jeg fandt det en smule ubehageligt, kunne ikke rigtig forstå hvorfor jeg lige pludselig var så spændende.

”Hvad er der?” udbrød jeg spørgende, men et efterfulgt suk, mens jeg kiggede rundt på dem. Der var stille lidt, indtil Zayn sagde noget, som den første. ”Hvad sker der med dig og Harry?” spurgte han, og de kiggede alle indtrængende på mig. Jeg sukkede, ”hvad mener du?” spurgte jeg. Kunne ikke se, hvorfor de troede at der var noget mellem Harry og mig. Jeg har kendt drengen i knapt tre dage, og så forventede de at vi var forelskede. ”I var sammen hele dagen, i forgårs. I har sovet sammen, og lagde oven i købet i ske. Du har mødt hans mor. Der er billeder af jer i bladende, hvor i holder i hånd og smiler. Du hoppede op på ryggen af ham, og ville have et kram. Og i gik og holdte om hinanden og grinede hele vejen her ned,” konstaterede Louis, ud i en lang køre.

Sig mig, den dreng burde da være privatdetektiv, i stedet for sanger. Eller måske ikke, men han havde da noget at falde tilbage på, hvis One Direction engang blev splittet op?

”Du er virkelig opdateret, hva?” spurgte jeg Louis, og lænede mig tilbage i stolen jeg sad på. ”Du skal ikke snakke udenom. Vi vil vide, hvad der foregår mellem dig og Harry,” sagde Zayn, denne gang. Jeg sukkede. ”Så kan jeg fortælle jer, at der ingenting er mellem Harry og mig. Vi er kun venner, gode venner. Intet andet, og så må i tro hvad i vil,” svarede jeg, og satte mig op i stolen igen, da jeg kunne se at min mad kom.

____________________________________

Undskyld for det ikke så spændende kapitel.

Og undskyld for at der er gået så langt tid :(

(Ikke tag jer af, at der står Acacia Brinley ved tøjet)

 

MetteTinggaard.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...