Make My Heart Scream - One Direction

18-årige Sophie Cosby skal tilbringe hele hendes sommerferie hos hendes kusine, Jasmine, i London. Hvad Sophie ikke ved er, at Jasmine er kærester med den verdenskendte Liam Payne, og hun derfor kommer til at bruge meget tid sammen med drengene fra One Direction. - Allerede første dag, snakker hun godt med den charmerende Harry Styles, og de to danner hurtigt et godt venskab. Sophie vil dog gerne være lidt mere end venner, og Harry giver også udtryk for at han kan lide hende? - Men kan han nu også det? Eller er det hele skuespil fra hans side? Følelser kommer på spil, tilliden bliver sat på prøve og forskellige venskaber bliver dannet.
*Anstødeligt sprogbrug og seksuelle scener kan forekomme*

45Likes
20Kommentarer
10206Visninger
AA

4. ∞ 2 ∞

 

*Sophie’s synsvinkel*

Jeg vågnede da jeg hørte en masse råb udenfor min dør. Lyden irriterede mig helt vildt, og det irriterede mig at jeg ikke kunne få lov til at sove i fred.

Men tanken om at jeg skulle ud og se London i dag, gjorde mig glad. Og tanken om at det var sammen med Harry, gjorde mig endnu mere glad. Harry havde virkelig taget godt i mod mig – ikke at de andre ikke havde taget godt i mod mig, men der var noget særligt over Harry. Noget jeg godt kunne lide. Da han kom op til mig i går aftes, hvor jeg sad og græd, følte jeg ingen trængsel til at skjule det. Og det at Harry bare havde sat sig ved siden af mig og holdt om mig, gjorde mig tryg. Harry gjorde mig tryg, og jeg glædede mig til at være sammen med ham i dag.

Jeg svang dovent benene udover sengekanten og rejste mig op. Jeg gik over til min nye hvide kommode og fandt noget tøj, som ville være passende til en dag i London. Og Harry havde jo sagt at det ville blive godt vejr, så jeg gad ikke jeans og sweater.

I stedet for tog jeg bare en almindelig hvid ærmeløs skjorte, med en knude foran, et par blå og lyserøde runwaydreamz og en stor guld halskæde. Jeg byttede mit gamle sorte undertøj, ud med et hvidt sæt med blonder. Jeg trak shortsene op over min lille numse, og tog skjorten på og knappede den, jeg lukkede halskæden ved min hals, og drejede den rundt så den sad rigtigt. Jeg gik hen til det lille makeupbord og tog noget makeup på - lidt foundation, pudder, mascara og valgte at slutte af med en lyserød lipgloss, som fik mine læber til at skinne. Jeg fandt mine små blomster øreringe og låste dem fast i ørerne, og tændte så mit krøllejern.

Sophie's tøj:

Da krøllejernet endelig var varmt nok, lavede jeg nogle milde slangekrøller i mit hår, og satte mit pandehår fast med nogle hårnåle, så jeg ikke ville få det i hovedet. Jeg gik hen og til mit natbord og fandt mine solbriller, som jeg hurtigt placerede i mit mørkblonde hår. Jeg tog et sprøjt af min Marc Jacobs Daisy parfume på, og fandt nogle hvide stiletter, som jeg hurtigt fik lukket rundt om min fod. Jeg tog hurtigt min mobil ud af opladeren, og fandt min vej ned af trappen, som førte ned til køkkenet.

 

Da jeg kom ned i køkkenet, så jeg drengene sidde rundt om bordet og spise morgenmad. Dog har jeg ikke selv den helt store appetit om morgenen, så jeg valgte bare at finde et krus, for derefter at hælde noget kaffe op i det. Jeg vendte mig om mod drengene, som sad og snakkede om et eller andet interview. Jeg fandt en fri plads og satte mig, og tilfældigvis var den frie plads lige overfor Harry.

Jeg bemærkede at han kiggede på mig og sendte mig smil, hvilket fik mig til at kigge op og gengælde smilet. ”Såe, er du klar til i dag?” spurgte han og tog den sidste bid, af den nu færdigspiste bolle. Jeg nikkede, ”ja, jeg mangler egentlig ikke noget, udover at du bliver færdig, så vi kan komme af sted,” smilede jeg. Denne gang var det hans tur til at nikke. ”Guys, vi smutter nu, så vi ses bare senere,” sagde Harry hurtigt til de andre drenge, og så var vi ellers dem der var ude af døren.

***

Vi havde gået rundt i London i omkring to timer vil jeg skyde på. Vi havde været på Oxford Street og shoppet en lille smule, og Harry insisterede på at købe to parfumer til mig, fordi jeg ikke selv havde fået penge nok med. Jeg havde dog protesteret, men det hjalp ligesom ikke rigtigt.

Vi var på vej ned mod noget Harry havde kaldt London Eye, tror jeg. Men ærligt, så har jeg ingen idé om hvad det er. Og havde Harry da også haft det rigtig sjovt med, fordi han mente at alle burde vide hvad London Eye er.

Vejret var faktisk rigtig godt, ligesom Harry havde sagt i går. Godt nok var der lidt overskyet, men solen skinnede og der var ingen tegn på at det ville regne, så det kunne ikke være mere perfekt. Faktisk var vi heller ikke blevet opdaget af nogle paparazzier endnu, tror jeg da. Vi havde i hvert fald ikke set nogen og der var heller ikke kommet nogen journalister. Der havde været tre fans henne for at spørge om et billede, og ellers havde folk ladet Harry være i fred – heldigvis.

 

”Vi er der lige om lidt, Sophie,” sagde Harry med en glad stemme, og sendte mig et smil, som jeg hurtigt gengældte. ”Harry, den sætning har du sagt de sidste 20 minutter,” grinede jeg og puffede til ham, med min skulder, så han var ved at falde. Han kiggede på mig, og puffede så til mig, og begyndte at grine af mig, fordi jeg røg ud på vejen, og der var en bil der dyttede af mig. ”Det er ikke sjovt! Jeg kunne have været død.” Okay måske overdriver jeg, men fuck det.

”Jaja, kom nu. Vi er her nu,” sagde han og stoppede op på fortovet. ”Hvor skal jeg kigge hen?” spurgte jeg, da jeg ikke rigtig kunne se noget der skulle ligne et øje. Harry gik hen ved siden af mig, så vi havde virkelig tæt kropskontakt, og pegede så op af. Jeg fulgte hans finger og så noget der lignede et pariserhjul, hvilket jeg også går ud fra det er. Jeg skulle lige til at sige noget, da der lød nogle knipselyde bag os. Vi vendte os hurtigt om, og så en mand med et af de der kæmpe kameraer. ”Harry, hvem er hende pigen?” spurgte manden og pegede kameraet mod jorden. ”Hun er en rigtig god veninde,” svarede Harry og kiggede hurtigt på mig.

Det er da sødt at Harry ser mig som ’en rigtig god veninde’ og vi har ikke engang kendt hinanden i 24 timer endnu. Dog har vi snakket rigtig meget i dag, og har lært en hel del mere om hinanden, men det er stadig sødt at jeg i hans øjne er en rigtig god veninde.

Mens jeg havde stået der i mine egne tanker, var manden gået i mellemtiden, og Harry stod bare og kiggede på mig. ”Kom,” sagde han og begyndte at gå hen i mod pariserhjulet. Egentlig forstod jeg det ikke helt, da vi skulle op i London Eye, og ikke et pariserhjul.

Og hvis Harry har tænkt sig at jeg skal med op i det der pariserhjul, kan han godt tro om igen. Jeg skal ikke op i den tingest. Jeg har højdeskræk, og jeg skal ingen steder, hvor der ikke er landjord.

”Harry vent lige. Jeg troede vi skulle se London Eye?” sagde jeg, selvom det godt nok kom ud som et spørgsmål. ”Det her er London Eye, Sophie. Og du skal ikke kun se på den, du skal med op i den. Der er den fedeste udsigt deroppe fra,” sagde han og der gik en sug igennem min krop, da han sagde at jeg skulle med derop. Jeg mener, den er jo mega langt over jorden.

Harry tog fat i min hånd – bare venskabeligt – og trak mig hen i mod den lille kø, hvor der kun stod nogle få piger. Pigerne fik åbenbart øje på Harry, og følte lige at de skulle skrige mig ind i øret. ”Omg, du er Harry Styles?” spurgte den ene pige og kiggede målløs på Harry, som bare stod og nikkede smilende. ”Hvad så, piger?” spurgte han og sendte dem alle et smil.

Det var virkelig sødt at han tog sig af deres fans på den måde.

”M… Må vi få et… Billede?” stammede en anden pige – hun havde sort hår. Faktisk meget køn. Harry nikkede, og pigerne fandt hurtigt deres mobiler. Pigerne stillede sig op og skulle til at tage et såkaldt selfie, da jeg brød ind. ”Her, lad mig tage billedet,” sagde jeg og smilede til de to piger. De nikkede og gav mig deres mobiler, og jeg tog nogle billeder på begge mobilerne. De sagde tak, og pludselig skulle de ikke op i London Eye alligevel. De skulle sikkert hjem og fortælle deres veninder, at de havde mødt selveste Harry Styles. ”Jeg elsker virkelig den måde, du behandler jeres fans på,” smilede jeg til Harry, og fik ham til at kigge på mig. Han smilede til mig, og gik hen til en vagt – tror jeg. De stod og snakkede lidt frem og tilbage, mens jeg bare stod, som ’Palle alene i verden’.

Harry kom tilbage igen, og tog min hånd igen, og trak mig med hen mod en kupé – ved ikke hvad det hedder. Han skulle lige til at trække mig med ind i den, da jeg stoppede og kiggede skræmt på den. ”Hvad er der galt? Kom nu,” sagde Harry og sendte mig et underligt blik. ”Harry, jeg skal ikke op i den der,” svarede jeg og trak min hånd til mig. Harry kiggede mærkeligt på mig, som om jeg havde noget i ansigtet. ”Hvis det er fordi du er bange, så skal jeg nok passe på dig. Kom nu med,” smilede han og rakte hans hånd ud til mig. Jeg kiggede skeptisk på den, og tænkte lidt over det.

”Harry, jeg har højdeskræk og klaustrofobi,” sagde jeg og lod et suk undslippe min mund. Harry kiggede smilende på mig, og gik hen til mig. ”Sophie hør her, jeg skal nok passe på dig, okay? Der sker ikke noget, bare hold dig til mig,” sagde han med en kærlig stemme og gav min hånd et klem. Jeg nikkede stille og kiggede så op på Harry. Han smilede og tog min hånd og trak mig med ind i den der kupé.

Tænk at jeg gør det her.

Jeg må sku ærligt indrømme at jeg var vildt nervøs. Og det gjorde det ikke ret meget bedre da vi ikke længere var på landjorden. Jeg spændte alle mine muskler og prøvede at fokusere på et punkt, så kupéen ikke ville føles så lille.

 

Lyden af Harrys stemme fik mig til at flytte blikket fra det lille punkt og kigge over på ham. ”Se, det går helt fint. Prøv og kom herover og se udsigten,” sagde han roligt og smilede stille til mig. Jeg gik stille over til ham, og stoppede op ved siden af ham. Han lagde forsigtigt sin hånd på min skulder, og smilede beroligende. Jeg kiggede stille ud over udsigten af London.

Det var smukt.

Meget smukt, faktisk.

”Det er virkelig smukt,” sagde jeg stille, nærmest hviskende. Hvorfor jeg hviskede, kan jeg ikke svare på. Men det var bare som om at hvis jeg snakkede højt, så ville jeg ødelægge den rolige stemning der havde lagt sig over os, lige nu. Dog var udsigten ikke smuk særlig længe, da jeg begyndte at svimmel og mine øjne flakkede lidt rundt.

 ”Ey Sophie, er du okay?” lød det undrende fra Harry. Jeg nikkede lidt og vendte mig rundt, for at sætte mig op af det klare glas. ”Jeg er bare lidt svimmel,” forklarede jeg og hurtigt var Harry henne ved siden af mig. Harry lagde en arm om mig og nussede mig stille på skulderen, hvilket gjorde mig tryg.

Harry gjorde mig tryg.

”Bare luk øjnene og tænk på noget andet. Tænk på en du holder meget af – en du elsker,” hviskede han stille i mit øre. I det han nævnte en jeg elsker, blev mine tanker med det samme ledt over på Laura. Og når jeg tænkte på Laura, kom jeg altid til at kigge på min tatovering på håndleddet. Jeg kørte stille min tommelfinger henover den og smilede svagt. ”Hvem er Laura?” spurgte Harry stille, da han bare havde siddet og betragtet min tatovering. Jeg sukkede lidt og tog en dyb indånding. ”Hun var min tvillingesøster og min bedste veninde. Vi plejede at lave alting sammen. Vi tænkte det samme, sagde det samme, gjorde det samme og havde de samme meninger,” smilede jeg svagt og lænede hovedet bagover og lukkede øjnene.

”Hvorfor snakker du om hende i datid?” spurgte Harry og jeg kunne fornemme det undrende blik på hans ansigt. Jeg sank en klump og sukkede lydløst. Jeg åbnede mine øjne og lod mit blik lande på Harry. ”Hun… Hun blev dræbt for fem måneder siden,” sukkede jeg og fjernede mit blik fra ham og stirrede bare tomt ud i luften. ”Var det derfor du græd i går?” hørte jeg Harry spørge om og jeg nikkede let med hovedet. ”Hun blev stukket ned en aften, hvor hun var på vej hen til hendes kæreste. Han var lige kommet hjem efter en uge i Tyrkiet og hun havde savnet ham, som en sindssyg. Hun havde snakket om ham hele ugen, og mig, Malou og Casper var nødt til at høre på det. Mine forældre fik spat af hende til sidst og sagde at hun skulle holde kæft. Men hun blev ved med at snakke om hvor meget hun savnede ham, mens mig og Casper bare grinede af hende,” sagde jeg stille og med et svagt smil på læben, da jeg fortalte det sidste.

Harry svarede ikke, men kiggede bare smilende på mig. Det var som om han vidste at han ikke skulle sige noget i den her situation. Men faktisk, så var det første gang jeg havde fortalt om Lauras død uden at græde. Og jeg havde oven i købet fortalt det til Harry. Men jeg havde det godt med Harry.

Jeg kunne godt stole på ham, det var jeg sikker på.

 

Hjulet stoppede pludseligt med at køre rundt, og først der gik det op for mig at vi nede på landjorden igen. Jeg smilede til Harry og rejste mig op – og det samme gjorde han. Han tog stille min hånd og trak mig med ud igen.

 

Vi gik lidt rundt og snakkede bare om alt mellem himmel og jord, da jeg mærkede nogle få dråber på min kind. Jeg kiggede hurtigt op mod himlen og det samme gjorde Harry. Nogle flere dråber ramte jorden, og hurtigt begyndte det at regne, voldsomt. Mange mennesker ville sikkert have gået i panik, men mig og Harry grinede bare. Han tog min hånd og løb hurtigt hen i mod en overdækket gyde, lidt væk.

Eller, så hurtigt man nu kan løbe med stiletter på.

Harry stoppede op da vi var nået ind under det lille halvtag. Taget i betragtning af at vi ikke var løbet ret langt, så var mit hår blevet virkelig vådt. Så, selvfølgelig blev jeg nødt til at vride det, mens Harry bare grinede af mig.

”Stop med at grine. Det er ikke sjovt,” sagde jeg og kunne ikke lade være med at smile. ”Det er faktisk lidt sjovt. Du ligner en druknet mus,” grinede han og kunne heller ikke holde et smil inde. ”Harry,” startede jeg og kiggede på ham med et hårdt blik, ”hvis jeg bliver syg, så giver jeg dig skylden!” Harry kiggede forfærdet og skræmt på mig, men det fadede ud, da jeg begyndte at grine.

”Jeg bor lidt herfra, vi kan tage en taxa hjem til mig, så du kan blive tør igen. Så får jeg Eleanor til at lave noget varm kakao,” smilede han og trak sin mobil op af lommen. Imens han ringede efter en taxa, begyndte jeg at tænke på, hvem denne Eleanor mon var.

Havde Harry en kæreste?

Det måtte forblive et ubesvaret spørgsmål, for da jeg stod midt i min tankegang, blev der lagt en hånd på min skulder. Jeg flyttede blikket fra jorden og op til Harrys grønne øjne.

Jeg rystede lidt og lagde armene om mig selv, det hjalp dog ikke ret meget. ”Fryser du?” spurgte Harry og kiggede indtrængende på mig. Jeg nikkede stille. ”Hvornår kommer taxaen?” spurgte jeg, mens mine tænder klaprede. ”Han er her om 2 minutter,” svarede han og trak mig ind under hans jakke, og krammede mig.

Vi stod i kort tid, og bare nød hinandens nærvær, indtil en bil dyttede ude på vejen.

Taxaen var kommet.

Harry åbnede døren for mig, og jeg satte mig ind, med Harry efter mig. Han fik sagt adressen til chaufføren, og vi var hurtigt væk fra gyden. Der gik ikke mere end fem minutter, så stoppede taxaen igen, og det viste sig at han holdte foran det lejlighedskompleks, som Harry boede i.

Han låste døren op, og trak mig med hen mod elevatoren. Jeg gik stille ind, uden at sige en eneste lyd. Vi kom op på den etage Harry boede på og jeg var hurtigt ude af elevatoren igen. Harry gik hen og åbnede en dør, og gjorde tegn til at jeg skulle følge efter.

Jeg kom ind i gangen til Harrys lejlighed, og jeg var virkelig overrasket. Hans lejlighed var virkelig fornem.

Jeg satte mine stiletter i gange, og fulgte efter Harry ind i stuen. Louis og en smuk brunette sad i sofaen og så tv, men da de fik øje på os, var de hurtigt oppe af sofaen igen. Louis kom over og gav mig et kram, men han trak sig hurtigt igen da hans tøj blev vådt.

”Lou, vil du ikke finde et tæppe til Sophie, så skifter jeg lige imens. Og Eleanor, vil du ikke lave noget varmt kakao til hende?” spurgte Harry, og forsvandt ind af en dør. Louis kom hen og lagde et tæppe om mig, og trak mig med hen i sofaen, mens pigen – Eleanor – gik ud og lavede noget kakao.

Eleanor kom tilbage med en kande og fire krus, og satte det på bordet. ”Jeg fik ikke præsenteret mig før. Men jeg hedder Eleanor, jeg er Louis’ kæreste,” smilede hun og satte sig over til Louis. Jeg gengældte hendes smil. ”Jeg hedder Sophie. Jeg er Jasmine’s kusine,” svarede jeg og trak tæppet længere op omkring mine skuldre. ”Ja, det ved jeg. Både Louis og Jasmine har fortalt rigtig meget om dig,” sagde hun og puttede sig ind til Louis. ”Forhåbentlig kun gode ting?” spurgte jeg og kiggede på Louis, som nikkede.

Døren bag mig gik op, hvilket fik mig til at vende mig om. Jeg så Harry komme ud med tørt tøj på, og havde noget mere tøj i hånden. ”Her, tag det her på så du ikke bliver syg,” sagde han, og jeg nikkede. Jeg lagde tæppet i sofaen, og gik ind af den samme dør som Harry, var gået ud af, og jeg endte i et soveværelse. Formentlig Harrys. Jeg lagde tøjet på sengen, og strippede mig eget – undtagen mit undertøj, selvfølgelig. Jeg trak de grå Everlast sweatpants på, og trak en enkel hvid T-shirt over hovedet. Jeg tog de strømper som Harry havde lagt til og hev dem op på fødderne. Godt nok var alt tøjet for stort, men hellere det end at blive syg.

Og Harry trøje duftede virkelig meget af ham. Og Harry dufter virkelig godt.

Jeg gik ud i stuen til de andre, og så at de var optaget af nogle nyhedsprogrammer i fjernsynet. ”Vi opfordrer alle til at blive inden døre, da der er en voldsom storm på vej. Sørg for at holde vinduer og døre lukkede, og have så lidt muligt strøm tændt. Vi råder til at alle bliver indenfor indtil stormen har aftaget,” Lød det fra vejrværten i fjernsynet.

Jeg satte mig med et suk ned i sofaen og viklede tæppet om mig. Jeg trak mine ben ind til mig, og drak noget af min kakao. ”Jeg går ud fra, at jeg skal sove her i nat så?” spurgte jeg satte min kakao fra mig. ”Ja, du får da ikke lov til at gå ud i det her vejr, det kan jeg godt sige dig,” kom det hurtigt fra Eleanor, som sendte mig et kærligt smil. ”Kan en af jer, i det mindste ikke ringe til Jasmine og sige at jeg ikke kommer hjem? Ellers bliver hun bare vildt bekymret,” sukkede jeg. Louis nikkede og trak sin mobil op af lommen og ringede op. ”Hej Jasmine, det’ Louis… Ja, Sophie sidder her… Bare rolig, der er ikke sket hende noget… Hun har det fint… Hun fryser lidt, ikke andet… Hun sover hos os i nat… Ja okay… Godt, vi ses… Farvel,” sagde Louis i telefonen, og jeg kunne lige forestille mig Jasmines ansigt.

”Du sover her i nat, så kører vi dig hjem når stormen har taget af,” sagde Louis med et beroligende smil.

***

Jeg havde været her i nogle timer, og klokken var blevet omkring 22.30, og jeg var virkelig træt. Vi sad alle inde i sofaen med stearinlys rundt omkring. Jeg prøvede at gabe lydløst, men det gik ikke så godt. Harry kiggede på mig. ”Er du træt?” spurgte han og jeg nikkede. ”Kom,” sagde han og tog min hånd og trak mig med ind på værelset.

”Harry, har du en anden trøje, som jeg kan sove i?” spurgte jeg stille, mens jeg satte mig på sengen. Han nikkede og fandt en sort T-shirt i sin kommode. Jeg mumlede et lille ’tak’, og tog den med mig ud på badeværelset. Jeg fik skiftet trøje og trak sweatpantsene af, så jeg kun havde undertøj på inden under. Men trøjen var så lang at den dækkede min røv, så det gjorde ikke noget. Jeg fik gjort hvad jeg skulle og gik så ud på værelset igen. Jeg så Harry på vej ud af værelset, med den ene dyne, og jeg rynkede brynene. ”Hvor skal du hen, Harry?” spurgte jeg og satte mig på sengen. ”Jeg sover ude på sofaen,” svarede han og tog i håndtaget, men jeg nåede at stoppe ham. ”Det er okay, Harry. Det gør ikke noget at du sover herinde,” smilede jeg, bevidst om at han ikke kunne se mit smil i mørket. 

__________________________________

Synes lige i skulle have et kapitel, nu det er blevet sommerferie!

Sophie har fortalt Harry om det der er sket med hendes søster - tror i det var klogt gjort?

Og, hvad synes i om kapitlet? 

Dejligt at se, der allerede er så mange der læser med :)

- MetteTinggaard. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...