Make My Heart Scream - One Direction

18-årige Sophie Cosby skal tilbringe hele hendes sommerferie hos hendes kusine, Jasmine, i London. Hvad Sophie ikke ved er, at Jasmine er kærester med den verdenskendte Liam Payne, og hun derfor kommer til at bruge meget tid sammen med drengene fra One Direction. - Allerede første dag, snakker hun godt med den charmerende Harry Styles, og de to danner hurtigt et godt venskab. Sophie vil dog gerne være lidt mere end venner, og Harry giver også udtryk for at han kan lide hende? - Men kan han nu også det? Eller er det hele skuespil fra hans side? Følelser kommer på spil, tilliden bliver sat på prøve og forskellige venskaber bliver dannet.
*Anstødeligt sprogbrug og seksuelle scener kan forekomme*

45Likes
20Kommentarer
10621Visninger
AA

3. ∞ 1 ∞

*Sophie’s synsvinkel*

Det var virkelig dejligt at være i London. Og bare tanken om at jeg skal være her hele sommerferien, gør bare det hele endnu bedre. Turen herover var gået helt fint, udover at der var en lille dreng bag mig, der synes at de kunne være vildt sjovt at sparke til mit sæde. Men sådan noget må man vel finde sig i, hvis man rejser med fly. Ligesom at man må finde sig i at få en vinduesplads, når man er højdeskræk, men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Jeg havde fået sommerferie for to dage siden, og havde så brugt hele dagen i går, på at pakke. Jeg tror også at jeg måske tog lidt mere tøj med, end jeg får brug for, men det vel altid bedst at være på den sikre side, ikk?

 

Jeg var netop kommet ud af flyet og stod nu og ventede på min bagage, da jeg kunne mærke min iPhone 5s vibrere i min bukselomme. Jeg tog hurtigt mobilen og af lommen og kiggede på displayet. Jasmine, min kusine.

”Hej Jasmine,” sagde jeg glad da jeg havde sat mobil op til øret. ”Sophie, jeg er der lige om 5 minutter. Jeg har ikke glemt dig, bare rolig. Liam havde problemer med maden, så jeg blev nødt til at hjælpe ham. Du må virkelig und-” jeg cuttede hende af. ”Rolig nu Jasmine, jeg venter stadig på min bagage, så lad være med at stresse på den måde,” grinede jeg og kunne høre at hun åndede lettet ud, i den anden ende. ”Åh hvor godt, jeg troede lige at jeg ville komme for sent,” svarede hun og sukkede lidt. ”Nej bare rolig. Men Jasmine, jeg kan se min bagage kommer nu, så vi snakkes bare ved om lidt, okay?” svarede jeg. ”Ja okay, og skynd dig! Jeg glæder mig til at se min yndlingskusine igen,” svarede hun og lagde på.

Jeg lagde hurtigt min mobil i min lomme igen, og gik over mod de to gule kufferter og den lyseblå taske. Jeg skyndte mig at tage min taske og svang den over min skulder, hvor jeg derefter tog de to kufferter og begyndte at gå mod udgangen, hvor ens familier vil stå for at tage imod en. I mit tilfælde er det så Jasmine.

Jeg fulgte med mængden af mennesker, som havde været med det samme fly som mig. Lige i det jeg trådte ud af den store dobbeltdør kunne jeg se Jasmine der kom løbende hen i mod mig. Jeg gik hen i mod hende, og da der var to meter mellem satte jeg mine kufferter og gik hen og trak hende ind i et langt kram. ”Hvor har jeg savnet dig, Sophie,” mumlede hun mod min skulder. Jeg trak mig fra hende. ”I lige måde, Jasmine,” smilede jeg. Hun nikkede og gav mig hurtigt et kys på kinden. ”Nå, skal vi ikke tage og køre hjem. Liam er i gang med at lave din livret,” sagde hun og tog en af mine kufferter, mens jeg tog den anden. ”Hvem er Liam?” spurgte jeg, da jeg stadig ikke havde fundet ud af det.

”Ej, det har helt glemt at fortælle dig. Liam og jeg blev kærester for seks måneder siden, og flyttede sammen for to måneder siden. Hans venner er hjemme ved os lige nu, men du skal ikke tage dig af dem. De er lidt underlige ind i mellem,” grinede hun og lagde min kuffert ind i bilen, og det samme gjorde jeg. Jeg smed min kuffert og min taske ind i bilen, og satte mig ind på passagersædet.

Ja, jeg havde endnu ikke fået taget kørekort, selvom jeg er atten. Jeg fyldte atten den 22. januar og vi har den 27. juni i dag, så det er ved at være noget tid siden. Det med kørekortet havde måske også noget at gøre med at jeg ikke er så god til at køre bil. Jeg prøvede engang at køre min mors bil, men det endte med en bøjet lygtepæl og en bil der skulle til reparation, så ja… Det giver vel sig selv så?

 

Jasmine parkerede bilen udenfor et kæmpe hvidt hus. Jeg måbede, da jeg fandt ud af at hun boede her. Hun gik ud af bilen, mens jeg fulgte trop. Vi tog mine kufferter og min taske ud af bagagerummet, og Jasmine låste bilen. Hun tog den ene kuffert, ligesom i lufthavnen, og gik op til døren. Hun trak ned i håndtaget, og fik åbnet døren. Vi trådte ind i en stor entre, hvor der stod en masse sko på gulvet til højre, og der hang nogle jakker på knagerne til venstre for døren.

Jasmine satte mine kufferter og tasken over i et hjørne og kiggede hen på mig. ”Dem kan du få drengene til at løfte op på dit værelse senere,” smilede hun og åbnede en dør. Lugten der mødte os var ikke ligefrem behagelig – en frygtelig stank røg osede op i vores ansigter, så jeg begyndte at hoste. Jeg var ikke typen der er vant til røg. Mine forældre og venner ryger ikke, og det gør jeg heller ikke selv, så.

Vi kom ud i køkkenet, hvor jeg kunne se en dreng stå ved et komfur. Det var sikkert der lugten kommer fra. Jasmine rømmede sig, hvilket fik drengen til at vende sig om. ”Undskyld Jas. Det var ikke med vilje, men det brændte på, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre!” sagde han panisk og gik over mod Jasmine. Hun grinede af ham hvilket smittede lidt af på mig – det fik mig i hvert fald til at fnise lidt. Han gav hende et kram og kyssede hende kort på munden.

Jeg kunne nu konstatere at det måtte være Liam.

Han gik over mod mig og jeg rakte hånden frem, for at præsentere mig. ”Hej, jeg hedder Sophie. Du må være Liam?” spurgte jeg og slap hans hånd. Han nikkede. ”Ja, det er mig. Jasmine har fortalt virkelig meget om dig,” svarede han grinende. Denne gang var det min tur til at nikke.

Ham Liam minder mig om en jeg har set før. Jeg er ikke helt sikker på hvorhenne, men jeg har set ham!

”Ej undskyld, men har jeg ikke set dig et sted før?” spurgte jeg lidt akavet og kløede mig på armen. Han grinede lidt og nikkede så. ”Hvis du ved hvem One Direction er, så har du helt sikkert set mig før,” svarede han og sendte mig et smil. Dem havde jeg da i hvert fald hørt om.

Laura havde været helt besat af dem. Jeg havde brugt uendelige timer på at høre om dem og deres musik. Hun havde altid været helt vild med Niall, tror jeg, det er han hedder. Hun havde brugt utallige sekunder, minutter, timer og dage på at dåne over ham. Og så er der mig, der sidder og savler over Sean O’Donnell – men han er virkelig også bare fantastisk flot. Men Laura, hun elskede virkelig de drenge der.

”Jo, Laura var helt vilde med jer,” svare jeg sukkende og kiggede lidt ned. ”Laura, er det din bedsteveninde, eller sådan noget?” spurgte Liam igen. Jeg kiggede ned på den lille tatovering jeg havde på mit håndled.

 

Det var et evighedstegn, hvor der så var skrevet Laura under. Den betød virkelig alt for mig – så vidste jeg at hun altid var med mig, uanset hvad.

 

”Hun var min søster. Men lige det mad der, hvad har du tænkt dig at gøre med det?” spurgte jeg grinende. Jeg havde ikke lyst til at snakke om Laura, så jeg fandt det meget passende at skifte emne. ”Liam, du kan begynde at rydde op på dit lort, så ringer jeg efter nogle pizzaer,” grinede Jasmine, og gik over for at finde nummeret på et pizzeria. ”Sophie, du kan bare gå ind og hilse på de andre. De sidder inde i stuen,” kunne jeg høre Liam sige og pegede mod en dør, der stod lidt på klem. Jeg gik hen og åbnede den, og hørte med det samme en masse grin, råb og skrig. Jeg gik forsigtigt længere ind i stuen, og så fire drenge – højst sandsynligt de sidste medlemmer af 1D.

Tre af dem lagde og rodede rundt på gulvet foran fjernsynet, mens en tredje dreng med sort hår stod og filmede. Han stod og grinede af dem, og rystede på hovedet imens. Ingen af dem havde lagt mærke til mig, så jeg hostede falskt bare lige for at få deres opmærksomhed. De kiggede hurtigt op, og stoppede med den såkaldte lille ’slåskamp’ de havde gang i. ”Hvem er du?” kom det undrende fra en af dem. Han havde brunt hår, og nogle gråblå øjne. Jeg bed lidt nervøst i læben, og kiggede genert på dem. ”Mit navn er Sophie, jeg er Jasmine’s kusine,” svarede jeg og sendte dem et nervøst smil. ”Nårg, kom og slå dig ned,” sagde ham den sorthårede.

Det var godt lidt akavet at jeg ikke kunne deres navne, men det fik jeg sikkert lært.

Jeg gik med små skridt hen mod den lille sofa, og satte mig ned. Jeg rettede lidt på mit hår, og trak lidt ned i min røde oversize ’Moschino’-sweater, da den var røget lidt op, og jeg kun havde et par sorte nylonstrømper på indenunder. Jeg elskede virkelig at den var så lang, at den gik ned over min røv. Jeg sad bare og kiggede lidt rundt, da jeg mærkede sofaen bule lidt ned i den ene side. Jeg kiggede derover, og så en dreng med virkelig nuttede brune krøller. Da han så at jeg kiggede på ham, smilede han hurtigt, hvilket fik mig til at vende blikket ned til mine rødlakerede negle.

”Såe Sophie, fortæl noget om dig selv?” jeg kiggede hurtigt op, og så at de alle fire havde blikket rettet mod mig. Jeg sad og tænkte lidt over hvad jeg skulle fortælle, men kunne ikke komme frem til noget, da jeg ikke er en særlig spændende person. ”Hvad vil i gerne vide?” spurgte jeg så.

”Hvad er dit fulde navn?”
”Sophie Maria Brinck Cosby”

”Hvor gammel er du?”
”18”

”Hvor kommer du fra?”
”Danmark, men min far er amerikaner”

”Arbejde?”
”Nej, skole”

”Kæreste?”
”Nej”

”Første kys?”
”Da jeg var 13”

”Søskende?”
”2 søstre og 1 bror”

”Hvad er din yndlingsfarve?”
”Alle, jeg elsker farver”

”Hvor langt tid skal du være i London?”
”Indtil den 15. august”

 

Og sådan blev spørgsmålene ved med at strømme ind, lige indtil Liam kom ind og sagde at vi skulle spise. Vi rejste os hurtigt op fra sofaerne, og gik ud i køkkenet hvor der duftede af pizza. ”Hvad skete der med det mad Liam skulle lave?” spurgte Niall undrende.

Ja, jeg havde da også fået lært deres navne. Liam, Louis, Niall, Harry og Zayn, tror jeg vidst nok.

”Lad os bare sige det sådan, at Liam ikke er så god til at lave mad,” grinede Jasmine mens vi andre fandt en plads og satte os ned. Jeg kom så til at sidde ved siden af Harry og overfor Zayn.

Harry havde virket rigtig flink da jeg kom. Han var virkelig imødekommende, og var også den der havde virket mest interesseret om at finde ud af noget om mig.

Jeg tog et af de mindste stykker pizza og lagde på min tallerken, og kiggede over på Niall, som havde et kæmpe stykke pizza på tallerknen, og munden fyldt med pizza.

”Nåe Sophie, hvilken skole går du på?” hørte jeg Harry spørge om, da jeg lige havde taget noget pizza ind i munden, og kiggede afventende på mig. Jeg gjorde tegn til at jeg havde mad i munden, og tyggede hurtigt færdigt. Jeg kiggede over på ham og smilede lidt. ”Bare en helt almindelig skole,” svarede jeg kortfattet. ”Hvad studerer du så?” spurgte han igen og sendte mig et smil, som jeg hurtigt gengældte. ”Jeg studerer ikke rigtig noget specielt, jeg vil bare gerne se hvad livet fører til, så jeg ikke er bundet til en bestemt ting, som jeg skal lave resten af mit liv,” svarede jeg og tog en tår af det vand der var blevet hældt op i mit glas. Harry nikkede og smilede lidt.

 

*Harrys synsvinkel*

Jeg sad nede i stuen med Louis og Zayn, og sad bare og snakkede. De andre var gået i seng, undtagen Sophie, der var oppe på hendes værelse, for at pakke ud.

Faktisk var taleemnet lige nu Sophie. Vi var alle enige om at hun virkelig var en fantastisk sød pige, og hun var da heller ikke grim. Men eftersom Louis og Zayn havde kæreste på, kunne de ikke rigtig gå efter hende. Men det kunne jeg til gengæld.

”Du burde virkelig gå efter hende,” sagde Zayn og rev mig ud af mine tanker. ”Hun ligner ikke ligefrem en, der søger en kæreste, og desuden skal hun også snart tilbage til Danmark,” svarede jeg, og sukkede lidt. ”Jeg tror sku heller ikke at du kan score hende?” sagde Zayn og kiggede sjovt på mig – og Louis begyndte at grine. ”Er det en udfordring?” spurgte jeg. Drengene vidste at jeg ikke sagde nej til en udfordring.  ”Ja! Du skal score hende inden hun skal hjem. I må kysse, have sex og alt det der. Men du må ikke få ægte følelser for hende, og hun må ikke vide noget om det her, okay?” sagde Louis og de kiggede indtrængende på mig.

”Det er fandme i orden. Jeg skal sku nok få scoret hende,” svarede jeg. Deres ansigter lyste op i et stort smil og de lavede highfive. ”Gå op og inviter hende ud. Spørg om hun vil med ud og se London i morgen?” sagde Zayn og gjorde tegn til at jeg skulle gå op og spørge hende.

Jeg skulle fandme nok vinde det her væddemål.

Jeg rejste mig op fra sofaen og gik med faste skridt op ad trappen. Jeg gik hen ad gangen indtil jeg nåede til den dør, hvor Sophie havde værelse. Jeg bankede stille på, og åbnede døren lidt på klem. Jeg kiggede lidt ind og så Sophie sidde på sengen med et billede i hånden, mens nogle tårer gled ned af hendes kinder. Jeg åbnede døren helt og rømmede mig lidt, så jeg ville få hendes opmærksomhed.

Sophie kiggede hurtigt over på mig og lagde billedet under hendes hovedpude. Jeg gik over mod hende og satte mig på sengen, ved siden af hende. Jeg lagde en arm rundt om hende og lod hende bare samle sine tanker. Hun lagde sit hoved på min skulder, og kiggede bare tomt ned på gulvet.

Godt nok vidste jeg ikke hvorfor hun græd, og jeg havde heller ikke lyst til at spørge, da det sikkert ikke kommer mig ved. Jeg kiggede lidt ned på hende, og så at hun var holdt op med at græde, men hendes øjne var stadig lidt blanke. Jeg kyssede hende blidt i håret, og nussede stille hendes hånd.

”Er du okay?” spurgte jeg stille, og prøvede at bryde den stilhed der havde været. Sophie nikkede stille og fjernede sit hoved fra min skulder. Hun kiggede op på mig og sendte mig et lille smil, som jeg hurtigt gengældte.

”Var der noget specielt du ville?” spurgte hun og så kort op på mig. Hun rejste sig op og gik over mod hendes kuffert og lagde noget tøj ned i kommoden. ”Det skulle blive godt vejr i morgen, så jeg tænkte på, om du måske ville med ud og se London? Du ved, jeg kunne jo være din personlige guide.” smilede jeg og gik over til hende, for at hjælpe med hendes tøj. Hun grinede lidt, men nikkede så. ”Det vil jeg rigtig gerne, Harry.” smilede hun og kiggede over på mig. ”Fedt – er der noget specielt du gerne vil se?” spurgte jeg bare for at holde samtalen i gang, mens jeg hang nogle kjoler ind i hendes skab. ”Ærligt, så ved jeg ingenting om London.” grinede hun og hvis jeg ikke så helt forkert, så rødmede hun lidt.

Jeg var virkelig overrasket over at hun ingenting vidste om London. De fleste mennesker kender til London Eye, Big Ben og voksmuseet, men åbenbart ikke Sophie.

”Okay så, men jeg er sikker på at vi nok skal få en hyggelig dag alligevel.” svarede jeg og lænede mig op af hendes kommode. ”Selvfølgelig. Men Harry, jeg er lidt træt efter flyveturen, så jeg vil faktisk gerne sove nu,” sagde hun og kiggede nervøst på mig. Jeg nikkede og gik over til døren, som jeg åbnede. ”Sov godt Sophie,” sagde jeg og hørte lige at hun mumlede et ’i lige måde’ inden jeg lukkede døren helt i. 

_________________________________

Første kapitel - hvad synes i?

MetteTinggaard.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...