A new beginning - One Direction

Alison får den "bedste" nyhed i verden, hun skal nemlig bo hos sin fætter, fordi hendes forældre mener at hun vil have godt af. Som hun enlig overhoved ikke er tilfreds med. Hendes fætter er Niall fra One Direction, og lige siden han er blevet berømt er det bare ikke det samme længere. Alison beslutter sig for at gøre det lort for Niall, så hun kan blive smidt hjem igen. Hvilket hun måske ikke skulle have gjort.

12Likes
10Kommentarer
1035Visninger
AA

1. What the hell


Jeg husker det som var det i går, hvilket det faktisk også var. Jeg sad henne i skolen, helt alene. Lige siden jeg begyndte at gøre dumme ting, skred alle åbenbart. Okay, det der så heller ikke noget af sige til, men ligefrem alle og så ikke engang sige noget? Jeg havde nok heller ikke lyttet, men stadig.

Nå, videre til det som det faktisk handler om. Min mor skrev til mig, at jeg skulle komme tidligt hjem, fordi hun skulle fortælle mig noget, så jeg fik tidligt fri yey. Jeg gik så fra skolen med det samme.

Jeg er faktisk så heldig, at vi ikke bor så langt væk fra skolen, så jeg kan bare gå hjem. Min mor så meget seriøs ud, hvilket gjorde mig nervøs. "Er det noget slemt?" spurgte jeg hende inden hun gik igang med at sige den nyhed hun fortalte om i sms'en. "Vi har taget den beslutning, at du bliver sendt hjem til Niall og så skal du være der. Jeg ved godt det er uretfærdigt, men vi kan se der er noget galt Alison, og vil det ikke også bare være dejligt at kunne starte forfra?"

Jeg gik egentlig bare totalt i sort, da hun nævnte Niall, han var min bedste ven engang og min fætter. Eller han er jo egentlig stadig min fætter, jeg betragter ham bare overhovedet ikke som en. Vi havde et godt forhold til hinanden og vi havde bare de bedste stunder sammen, men det sluttede dengang han stillede op til x-factor. Til at starte med var jeg jo skide glad på hans vegne. 

Den dreng kan jo synge! 

Men de nye venner han fik, steg ham lidt til hovedet. Vi havde jo vores mega fede klub, for folk der er forever alone haha. Men nu er jeg det eneste medlem. Han forsvandt stille og roligt ud af mit liv, og jeg brød sammen. Jeg ved godt det lyder overdrevet, men han var mit alt, han hjalp mig igennem alt! 

Tanken om at jeg skal se ham i morgen gør mig dårlig, jeg har bare opbygget det største had, kan ikke klare ham, hader af se billeder af ham overalt, bare alt ved ham. 

Jeg har faktisk ikke snakket med min mor siden jeg fik nyheden, hvilket jeg har det lidt dårligt over. På en måde er det skide skønt at hun støtter mig, men ligefrem sende mig over til den største idiot i hele verden, er ikke så fedt. 

Jeg lå bare i min seng og tænkte. jeg kunne bare overhovedet ikke sove. Jeg havde de vildeste tanker der kørte oppe i mit lille hoved, det eneste der egentlig bare kørte rundt konstant var, at jeg blev nødt til at finde en måde at komme væk på, gøre et eller andet lort så han ikke gad, have mig ved sig.

Jeg rejste mig op fra sengen og lagde de sidste ting ned i min kuffert, som jeg egentlig havde regnet med at pakke i morgen. 

Næste morgen vågnede jeg tidligt, jeg var vildt smadret som om jeg havde drukket mig fuld igår. Jeg var nede i køkkenet sammen med min mor, det var en virkelig dårlig stemning. "Det bliver nok ikke så slemt, vel?" Spurgte hun og kiggede på mig. Jeg undlod at se hende i øjnene og kiggede ned. "Det ved jeg ikke." Svarede jeg kort og koldt tilbage. Det ringede på, og det føltes som om jeg skulle dø. Jeg skyndte mig at "flygte" ud på toilettet. Jeg kunne høre alt hvad de sagde fra toilettet faktisk. Jeg kunne ihvertfald høre at de andre også var med. "Hvor er hun henne?" Spurgte Niall. Jeg kan stadig huske hvordan hans stemme er og især hans grin.

Jeg gættede på min mor godt vidste at jeg var herude. "Hun kommer om lidt." Hørte jeg hende sige ude fra køkkenet. Jeg tog en dyb indånding og åbnede forsigtigt døren, mens jeg forsatte med små skridt ud i køkkenet til de andre. Jeg stod ved siden af min mor, som om jeg var 7 år igen, utrolig genert. Jeg kunne mærke Nialls blik på mig som bare nærmest brændte igennem mig. Det var vildt akavet, ingen sagde en skid til hinanden.

"Nå, hvor står dine ting henne?" Afbrød Niall mine tanker. Jeg pegede hen mod mine kufferter og kiggede på ham. Jeg lagde mærke til der var et eller andet ved hans tænder som om..- han havde fået lavet sine tænder! Jeg kan stadig huske dengang han sagde til mig, at jeg skulle med hvis han nogensinde skulle få lavet sine tænder. 

Løgner med stort L. 

Jeg sad i bilen sammen med de andre. Jeg kiggede lidt op og kiggede på de andre, de alle var blevet så forandrede. Zayn var bare blevet mere gud, jeg kan stadig huske det crush jeg havde på ham i starten hahah. Jeg smilede lidt for mig selv. Det må egentlig se mega dumt ud, men whatever. Jeg sagde ikke et ord hele vejen, jeg snakkede faktisk meget - bare kun inde i mit hoved. Indtil videre har i vel fundet ud af jeg er ret så, forever alone? i min egen forever alone klub? Jeg er faktisk lidt stolt, har min helt egen klub, det sgu lidt stort ikk?

God jeg er en nederen person. Liam sad og grinte af mig, jeg vendte hoved og kiggede på ham. "Hvad?" Spurgte jeg. "Du skulle seriøst se dig selv" Jeg rullede bare med øjnene og kiggede ud af vinduet. Jeg ville meget hellere bare være derhjemme ligenu end det her. Niall har faktisk ikke rigtig sagt noget til mig endnu. 

På en måde havde jeg en utrolig lyst til at hoppe hen og kramme ham, og sige at han er tilgivet. Men nej for fanden man! Jeg lod mærke til bilen stod stille og Zayn stod lige ude foran vinduet og stalkede mig. Jeg prøvede og holde masken men kunne ikke lade vær med at smile, bare en smule. 

De skulle ihvertfald ikke tro jeg nød det her! 

Jeg tror faktisk aldrig jeg har været så stille før, jeg sad bare.. og gloede? Jeg rejste mig og alles blikke vendte sig hen mod mig. "Omg hun bevægede sig!!!" Sagde Louis og grinede.

"haha" sagde jeg og vendte mig om. Så sagde jeg godnat og gik op på det lorte værelse jeg havde fået. Altså helt ærligt, de drenge kan hver gang de vil i bad, bare bade i en kæmpe bunke penge, og så får jeg sådan et lorte rum?! 

Jeg lå i min seng, som for resten knirkede helt vildt! Min første gang skal ihvertfald ikke være i sådan en seng, det siger jeg bare! 

Jeg vil egentlig ikke vide hvorfor den knirker. 

Niall kom ind. "Hej, kan du overleve sengen?" Jeg nikkede bare uden af svare. "Alison.. Jeg er ked af det, men -" "Gider du ikke godt gå nu? godnat Niall." Sagde jeg og vendte mig. Der gik ca. 20 sekunder før han rykkede sig ud af stedet og forsvandt ud af døren. 

Den dreng kan ikke bare komme med en undskyldning, han skal have sin egen medicin, han skal såres ligesom mig. 

Og jeg har allerede en plan. 

 

- åhhhh, det var første kapiltel tihi. Håber i kan lide det :) x 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...