Hullet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2014
  • Opdateret: 20 jun. 2014
  • Status: Færdig
Når man synes, at man mangler noget for at kunne leve rigtigt.
Noget som alle andre har, men som man ikke kan se, hvad er.

0Likes
0Kommentarer
75Visninger

1. Hullet


Der var engang en mand, som havde et hul i maven.
Han vidste ikke, hvorfra det var kommet eller hvornår. Måske havde det bare altid været der.
Som barn turde han ikke rigtigt lege med andre, for sæt nu legen blev så voldsom, at noget faldt ind i hullet.
Hvad ville der så ske!?
 
Jo ældre han blev, desto større blev hullet.
Han fortalte det ikke til nogen, for så ville de jo bare tro, at han var mærkelig.
Han holdt sig lidt for sig selv, så de andre ikke skulle opdage hullet.
Når han så sig i spejlet, kunne han se det, men andre kunne tilsyneladende ikke se det.
Han forstod ikke hvorfor.
Han prøvede at opføre sig som alle andre, men det er svært med et stort hul i maven.
Man er nødt til at vende og dreje sig, så ingenting falder ind i hullet.
Han gik i læ, når vinden truede med at blæse ham helt tom,
og krøb i ly, når regnen samlede sig i hullet og gjorde ham tung.
Han turde ikke le, for så rungede det så hult. Han turde ikke græde, for så løb tårerne ud allevegne.
 
- Han vokser nok fra det, havde moderen sagt, men sådan gik det ikke.
Da han blev voksen, indså han at hullet ikke ville gå væk af sig selv.
Så begyndte han at fylde det med noget i håbet om, at det kunne fyldes op og på den måde forsvinde.
 
Først prøvede han med kaffe, men det fik blot hullet til at vokse endnu hurtigere.
Så fyldte han det med mad, og det virkede for en stund.
Men snart var hullet sultent igen, og resten af kroppen svulmede op og blev ulækker.
Så prøvede han med sprut. Det virkede bedre. Når han var fuld, lagde han ikke mærke til hullet.
Faktisk kunne han helt glemme det. Desværre kunne han så heller ikke andet end at glemme, og det går jo ikke.
Man skal jo også gå på arbejde og gøre rent og den slags.
Han tænkte på, at man jo også kunne ryge hash og tage heroin og sådan noget,
men nu var han jo ud af en meeeeeeeeeeeget god familie, så det ville han trods alt ikke prøve.
Hvad ville folk ikke sige? Tænk at kaste skam over familien på den måde!
 
Kun når han sov, mærkede han ikke hullet.
Men når han vågnede, var det der igen.
 
-Hvorfor lige mig, tænkte han.
-Er det noget, jeg har gjort, eller er det bare mig, der er forkert?
-Hvad er det egentligt for et hul?
-Er det et sort hul i rummet, et hvidt hul i tiden, eller bare et stort dumt røvhul?
 
Efterhånden lærte han sig at balancere mellem arbejde, søvn og hulfyldning.
Det var ikke nemt, men det gik. Det blev lidt dyrt efterhånden, for det var som om,
at hullet vænnede sig til sprutten og lo hånligt ad det.
Så måtte der mere sprut til, men hullet ville aldrig forsvinde helt.
 
Til sidst fik han en ide.
- Hvis jeg springer ind i hullet, forsvinder det nok!
Og det gjorde han så. Han sprang - ind i hullet og forsvandt.
 
Men hullet forsvandt ikke.
 
 
        Godnat og sov godt.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...