Trying not to forget you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2014
  • Opdateret: 12 jul. 2014
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre, hvis du mødte den sødeste pige, men hun ikke kunne huske dig efter blot én dag? Hvad ville du gøre, hvis det fortsatte sådan?
Det ved Harry Styles i hvert fald ikke, da han en dag ankommer til en lille by i udkanten af USA. Selvom at alle i byen er imødekommende, så er der bare denne ene pige, Mila, der skiller sig ud. Hele Harrys syn på Mila ændrer sig dog, da han finder ud af, at hun kæmper med en forfærdelig sygdom. Vil Harry mon stadig blive i byen og være sammen med Mila til trods for denne sygdom? Vil han nogensinde finde en måde at hjælpe hende på, så de kan være sammen? Vil Mila nogensinde kunne huske noget af det, der er sket i de seneste par år?
*Harry er ikke kendt*
Cover og kommende trailer lavet af Melanie K, tak for det <3

7Likes
6Kommentarer
613Visninger
AA

5. Kærlighedstunnellen

*Harrys synsvinkel*

Da jeg havde fortalt hende, at hun fik det at vide en anden dag, blev hun bare mere nysgerrig, men jeg var fast besluttet på, at hun ikke skulle vide det – endnu. Så for at lede hende på andre tanker, tog jeg hendes hånd, som hun for en gang skyld lod mig gøre. Vi gik hen til de forskellige forlystelser, men hun turde næsten ingen af dem. Jeg troede ellers, at hun turde alt, nu da jeg ved, at hun har været her tit. Det var altid de samme undskyldninger ved alle forlystelserne. ”Den kører for hurtigt!”,  ”Jeg har spist for meget, så jeg brækker mig bare, hvis vi skal derop!” og ”Sidste gang, jeg prøvede den der, fik jeg blå mærker over hele kroppen!”. Men hvis man så bort fra alle hendes undskyldninger, så var aftenen nok én af de bedste aftener i mit liv.

Jeg har aldrig været specielt god til kærlighed, fordi jeg altid følte mig forpligtet til at skulle give pigerne et bestemt indtryk af mig, men med Mila kunne jeg bare være mig selv. Vi havde virkelig mange ting til fælles, men den ting, jeg bedst kunne lide ved hende var, at hun gik op i kunst. Hvis jeg selv skulle sige det, var jeg ret så kreativ i forhold til musik (jeg kunne da spille på et par instrumenter, og så var der nogle, der mente, at jeg ligefrem også kunne synge), men Mila var mere til at male. Jeg har aldrig forstået malere, men altid syntes, at de var fascinerende. Jeg mener, det er jo ikke nemt at stå med intet andet end en pensel og et staffeli og så efterligne nogle af de smukkeste ting, man har set. Jeg kunne ikke engang tegne en kat.

Nå, men endelig fandt vi en forlystelse, som hun rent faktisk gad. Det var en mørk tunnel, hvor der var både, man sejlede i. Selvfølgelig var det i en vandkanal. Jeg troede, at det var en form for spøgelseshus, men jeg fik mig en glædelig overraskelse. Da vi satte os, tog Mila min hånd i sin. Jeg troede, at det var fordi, at hun ville finde tryghed hos mig, når vi kom derind, men som sagt, var det ikke et spøgelseshus.

Båden sejlede ind i tunnelen, og mørket overtog. Pludselig begyndte små hjerteformede lys at blinke i loftet, og dér forstod jeg, hvad det egentligt var. Det var en kærlighedstunnel. Det kunne jeg vel have sagt mig selv, men jeg var ikke en person af den slags, der tænkte over tingene.

Pludselig var der hjerter overalt, og så begyndte der at dukke skilte op med, hvad man skulle gøre. På det første skilt stod der, at man skulle holde i hånden, hvilket vi allerede gjorde. På det næste stod der, at pigen skulle tage fat rundt om drengens nakke, og drengen skulle tage fat om pigens hofter, hvilket Mila gjorde uden at tøve, så derfor gjorde jeg det også. Jeg nåede ikke at se, hvad der stod på det sidste skilt, inden Mila havde presset sine læber mod mine.

 

Undskyld at jeg er så dårlig til at opdatere, men jeg har virkelig haft travlt de seneste par dage. Jeg tager på sprogrejse i morgen, men jeg tror, at vi får internet dernede, så jeg kan skrive om aftenen, inden jeg lægger mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...