Britain is calling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2014
  • Opdateret: 30 nov. 2016
  • Status: Færdig
Arizona. En 17 årig pige. Blond hår. Blå øjne. Et smil på læben. Men hvad er der bag facaden?

Arizona var 15 da hun stak af hjemmefra. Flytningen væk fra Danmark, og de tusinde paparazzier. Hun kunne ikke mere.
To år efter, det som blev set som en kidnapning, står Arizona på scenen, som fordanser på TMMC, The Magic Magician Casino i Vegas.
En dag, efter hendes soloshow, møder hun en der kan hjælpe hende videre, med et bedre liv, end et liv som stripdanser.
Et fortidsliv på forsiderne, som hun forlængst har skubbet væk, men hvad gør hun når der kommer et nyt liv på samme måde, bare med en ny familie?


Det er en fanfiction, med bla. Hiddlebatch(Tom Hiddleston & Benedict Cumberbatch) og One Direction

9Likes
39Kommentarer
2913Visninger
AA

12. The Biggest Party Ever

Lejligheden var overfyldt. Folk dansede overalt og musikken drønede gennem rummet. Selvom klokken havde kun lige nået over 10pm.

    Arizonas mund gled ud i et smil og en lykkelig glans gik over hendes blå øjne. En idé som hun nu takkede Helene for, bare at holde sine øjne den farve med kontaktlinserne, og have de lyserøde striber i sit orangeblonde hår. Dette var rart med bare lidt hjemligt.

    Som en refleks kørte Arizonas hænder over den røde kjole. Nogle drenge havde allerede kigget på hende. Måske fordi de lige var kommet, men måske på grund af at hun var okay lækker den aften. Ikke andet en lidt mascara og eyeliner var blevet lagt. Endnu en af Helenes ideer om at holde det så naturligt som muligt, som et godt billede af hende for gossipverdenen.

    Efter lidt gåen frem og tilbage, for at tjekke hvem der var, for Arizona og Helene, så de en flok drenge hoppe op på et bord og få stukket en mikrofon i hånden. En af dem stod og svajede lettere beruset. Pigerne var også kommet lidt sent, så de fleste var ved at få nok, hvis man så på hvor lang tid festen havde været i gang.

    ”Welcome again, peps,” råbte en af dem. Lyset blinkede over dem og gjorde det svært at holde fokus. ”We just got some more people in. And the clock says it’s first now the party will begin” Folk overalt skreg på samme tid, i samme sekvens af sekunder, som klokken slog 11.

    ”And more alcohol, and drugs to them that want that.” Den anderledes accent var let genkendelig gennem flokken af britiske skrigende stemmer. Musikken blev sat på igen og folk dansede tæt sammen, men ikke nok til at man ikke kunne komme udenom uden af skubbe folk tættere på den overfor. Efter flere undskyldende blikke og udtagelser ankom Helene og Arizona godt forpustet over til det hjørne, som var lavet om til en bar.

    Et flirtende smil kom med små skridt tættere på den godt alkoholiseret bartender. Arizona lænede sig ind over baren og gled følsomt sin hånd over hans arm. Få sekunder efter stod der en sodavand, tre tequila shots og en joint, rullet af noget Arizona ikke lige fik navnet på, foran hende og Helene.

    ”Seriøst?” spurgte Helene og rystede opgivende på hovedet. Hun tog sodavanden over mod et bord, hvor der var så roligt som det nu kunne blive. Arizona kom døsende efter med jointen stukket mellem sine tænder, mens hun med en et lille tryk slog klik med lighteren, tændte den. En gammel Beatles sang blev sat på og som det nu stod til med Arizonas fortid slog hun sig allerede løst blandt menneskeflokken.

    ”You new here?” spørgsmålet kom et par gange. En nikken var det eneste svar Ari gav. Hendes smil blev større og hendes stripdanseevner satte ind, flere gange uden hun lagde mærke til det. Fokussen faldt lige så stille, med at hun fik flere shots. Til sidst lå hun da også over et bord i konkurrence om hvem der kunne sniffe hurtigst med en af værterne. Dette fandt hun dog først ud af dagen efter, da der i flere sladderblade delte billeder af festen ud.

    ”So it was Arizona, right?” spurgte drengen. Han skubbede det mørke hår om bag sit ene øre og smilte smørret. Han havde tabt kraftigt mod den meget erfarne Vegas stjerne. Hun nikkede og nippede til et glas vand Helene havde sat hårdt ned foran hende. Hun stod selv bagved og bed sig let i læben. Hendes øjne var hele tiden på den mørkhårede dreng der sad med sit blik festet på den godt ristede pige i den røde kjole. Dette øjeblik havde Arizona en anelse bevidsthed om. Lige indtil Helenes insisterende udbrud blev skubbet til side og flere shots røg inde bords.

    ”You got some sweet dancemoves, can you also sing?”

     Igen en nikkende Ari, selvom hun ingen anelse havde om hvad der blev spurgt om. Et smil løb over munden på drengen. Et smil der viste at han havde en idé. Pigerne så efter ham; den ene med et tomt forvirret blik. Den anden med et drømmende længselsfuldt blik.

____________________________________________________________________

 

     ”Hvaaaaaad sq haaaaa’?” Det tomme blik røg op på Helene. Et smil lå stadig over Arizonas læber. De sad inde i et værelse, men der var stadig godt med larm. Helene snoede en tot af Aris hånd omkring sin ene finger og mumlede en forbandelse mod drengen. Det der var foregået ude i det større lokale var gået helt galt, og en papparazzi der havde fået sneget sig ind, havde fået nogle billeder inden vedkommende var blevet smidt ud igen.

   ”Huh?” Arizona glippede med øjnene og tog det sidste glas shot, som drengen med det mørkehår grinende havde sat i stedet for vandet foran hende, inden han var gået. Et suk undslap Helenes læber. Endnu en forbandelse bare mod alkohol, da Arizona lagde sig over bordet. Total stegt.

   ”Åndsvage alkohol, åndsvage fest,” Helene tog sig til hovedet. Så ned på først hendes fordrukne veninde bagefter på klokken. Sent, men næsten for tidligt til at tage hjem, også selvom at hun skulle mødes med de andre fra sit arbejde og rejse hjem dagen efter, som så var blevet denne dag. Idet drengen kom tilbage tog Helene en beslutning. Med hurtige små skridt kom hun hen til døråbningen, kyssede drengen på kinden og sagde stilfærdigt: ”Your turn, to look after our drunk girl, Harry.”

    Det skæve smil blev forvandlet til et chokeret grin. ”What?” spurgte han og kiggede over skulderen på pigen foran ham. Det han så var en godt sovende pige.

   ”You heard me, boy. I’m here to party, without alcohol. Have fun.” Helene smilede let og sneg sig bag ham. Ikke langt nåede hun før en anden dreng kom ind af den dør der førte ud til festen. Folk var ved at smutte fra lokalet. De begyndte så småt at rykke ned til lejligheden under, hjem eller til en bar i nærheden.

   ”So you got the chance to be a babysitter?” den nyankommne fyr grinede smørret. ”You and your ladies, Harry.”

    ”Shut up,” mumlede Harry stift. Helene stod imellem dem. Hun fandt sin mobil frem, skrev en besked og sendte den til Arizona. Der kom en biplyd ovre fra bordet. Drengenes blik faldt mod Ari.

    ”Last person out of this room, get the babysitter role,” råbte Harry og fik skubbet sig gennem døren. Helene reagerede hurtigere end Niall, så hun skubbede ham over mod sin veninde og gik. Uden at vide hvad pigen hed eller noget som helst, gik Niall over til hende.

    ”Uhm… Well…” Han kløede sig i håret. Dette var kommet hurtigt. Han vidste at Harry havde snakket med to piger. De to der havde været her. Den ene, som var smuttet med ham, og hende, som var tilbage i lokalet.

   ____________________________________________________________________

 

    ”Ja….. Dak…..” de mumlede lyde kom som en forfærdelig højlydt lyd, midt i stilheden efter at folk var taget videre. Niall sad og stenede nogle spil han havde liggende på mobilen. Harry skyldte ham for denne her. Hvorfor skulle den dreng også altid tage fat i to piger på en gang, og så kun tage den ene? ”Hje…. Danm…..” Det sidste kom som en gurglende lyd, efterfuldt af mere opkast. Niall slog en streg på papiret, han havde liggende ved siden af sig på sengen. Klokken var ved at nærme sig 4 om morgenen, og siden 3 havde Arizona kastet op flere gange. Stadig vidste Niall ikke hvad hun hed. Eftersøgningen af legitimation på hende, havde han skubbet væk fra sin opmærksomhed efter at gennemgået alt hun havde på sig. Så forsigtigt som muligt, uden at gramse for meget på hende.

   ”Relax, darl. I’m here,” sagde han og skrev en tekst til de andre fra sit band, om hvor langt de var nået. Louis skrev han var taget hjem, det samme med Zayn. Det var også fair nok, Louis havde barn og Zayn skulle tilbage til USA tidligt, men at de var vågne fortalte bare, at de lige var kommet hjem. De to sidste svarede ikke. De hang nok i et hotelværelse med en pige. Så dejligt, når pigen ikke var fuld. Ikke ligesom i dette lokale. Endnu en gang kæmpede Arizona brækket frem. Søvnen var stadig over hende, det eller en bivirkning af det stof hun havde taget. En bip lyd, overdøvede stilheden og henledte Nialls opmærksomhed mod skoene. Selvfølgelig. Det eneste sted et pige, med en tætsiddende kjole og stor udskæring kunne gemme sin mobil.

   ”Shhhh….”Nærmest sang han, mens han bøjede sig ned og skubbede støvlen af hende. Han havde båret hende over i en af de to enkelsenge der stod på værelset. Rigtig nok var der en gang beskeder. Denne gang blev den bare ved. En ringede.

    ”Hallo?” spurgte han træt.

    ”Who is this?” Kom det fra den anden ende. ”Where’s Arizona?”

     ”Ari-who…. Oh.... Arizona, yes. She’s sleeping.” Niall kiggede ned. Nu havde han da navn på pigen i den røde kjole.

    ”And she’s sleeping where, and with who?” Stemmen fik en hård tone. En anden blandede sig bagved. Så stille at Niall ikke fik fat i hvad personen sagde.

    ”At the newest hotel in London. That one that’s in every paper right now. Uhm, and with who…. Well i’m Niall.” Kunne ham han snakkede med være hendes far? De havde ikke samme accent. Hun havde en mere britisk-amerikansk accent, mens manden havde en gennemtrængende gammeldags britisk.

    ”The big party, hold by One Direction, right?” Niall åbnede munden for at svare, men blev afbrudt af stemmen fra telefonen. ”Don’t answer. I know I’m right. Please just wake her, and send her home. And a last thing.” En dramatisk pause fulgte. ”Don’t touch her again.”

   Bip…. Bip…. Bip…. Jamen okay så, så var den besked da kommet ud. Niall trak på skuldrene og lagde mobilen tilbage i skoen. Koden kunne han ikke knække, for at tjekke beskederne.

    ”Arizona?” Stille ruskede han i hende. ”Wake up girl.” Ingen reaktion. Det var en sur far, han havde haft i røret. Og så klokken lort om morgenen. Hun skulle hjem, hurtigt. Han overvejede at ringe til Harry for at få ham til at tage skraldet, men slog det hen. Han blev altid opdaget hurtigere end de andre drenge af fans og paparazzier, og det var noget han ikke havde brug for lige nu. De stod garanteret stadig foran hotellet, hvor han selv, Harry og Liam delte en lejlighed.

   Med et tag under hende fik han hende op på armene. En lille omrokering med hende og hun lå så behageligt som hun nu kunne på de muskuløse arme.

   ”What can I do for you, sir?” Receptionisten gned sig i øjnene og kiggede op. Han var nok stadig træt efter den fest, som havde kørt. Rimelig mange klager var vist kommet, kunne Niall se efter at receptionisten havde genkendt ham som en af indehaverne af lejligheden. Udenfor stod der, som han havde forudsagt, stadig folk.

   ”For the first, call a taxi. For the second, find this number, and where it’s from. And then I want the taxi to that address.” Han lagde Ari fra sig på en lænestol og viste nummeret, som han havde kradset ned på samme papir, som han havde sat streger på hvor mange gange Ari havde brækket sig.

   ”Yes, sir,” svarede manden og rystede opgivende på hovedet. Unge og deres fuldskab.

   Arizona rørte uroligt på sig.

   Nialls tanker løb gennem hans hjerne imens. Hvem kunne hun egentlig være i familie med af stjerner. Hun var kommet ind via elevatoren, og ikke sneget sig ind, så hun havde en status, men hvilken?

   ”Sir, the taxi is here, in the basement. And it will drive you and your,” han slog ud mod den sovende pige. ”Girl, to her home.” Ingen sandhed om hvem nummeret tilhørte.

   Niall tog endnu en gang Arizona op og håbede inderligt at alle journalister var taget hjem, nu hvor morgentrafikken havde overtaget London fra festerne.

   ”Just you two?” spurgte den chokerede chauffør. Det var vanligt for ham at hente fordrukne unge, men i det mindste unge der selv kunne gå. Og det var også første gang han var blevet sendt ned i en parkeringskælder for at hente nogen.

   Niall nikkede og satte sig ind foran, så Arizona kunne lægge for sig selv. Han kunne godt mærke at søvnen var ved at smadre ham. Kun nogle få minutter hist og der, havde han fået. Og det var også kun nogle få minutter det tog at komme hen til det sted de skulle.

   Hotellet så lidt større ud end det han boede i, men han kunne se det var et lejlighedshotel. Eller efter hans smag, et hotel for rigmandsmands personer, ligesom ham selv. Han nåede ikke at se hvad det hed, før taxaen kørte ned i dette hotels garage, han havde for travlt med at holde fokus på Arizona.

   ”Thanks,” mumlede han til chaufføren der med det samme kørte op igen, for at tjene flere penge på unge der var kommet ristet ud af diskoteker.

  I lobbyen stod en mand, med samme trætte ansigt som alle andre, der havde stået og lavet ingenting hele natten udover at se solen gå ned og op. Han kiggede op, da Niall kom slæbende på den næsten bevidstløse pige.

   ”Sir? Its that Arizona?” Navnet vækkede Nialls opmærksomhed. Han kendte det. Mandens stemme havde fået en medlidende tone. Meget kort.

   ”Yes.” Niall stønnede, da han endelig fik placeret Arizona i lænestolen. Udenfor stod nogle journalister, men med de tonede ruder kunne de ikke se hvem der stod i foyeren. Nu genkendte han stedet, og kiggede en ekstra gang på manden bag disken. Jo, det var her han og Harry først, men senere også Liam havde efterspurgt en ekstra lejlighed. Den på ottende sal, der havde syvende som ’kælder’.

    ”Amazing. Tom and Ben are looking after her,” han tog et rør op til øret. Niall havde sat sig ned foran Arizona og kiggede på hendes øjne, der så småt var begyndt at falde til ro bag hendes øjenlåg. Endnu en bivirkning af det stof, Niall havde set hende tage sammen med Harry. Lidt efter gik en elevatordør op og to mænd trådte ud. Holdende i hånd.

    Niall trådte ubevidst bagud, efter et hårdt vredt blik faldt på ham. Blikket gled ned og ramte på den letpåklædte pige foran Niall. Han havde lagt sin hånd på hendes kind, men tog den hurtigt væk.

    ”Your daughter sir?” Han slyngede Arizona op at stå. Svajende og med ingen anelse om hvad hun lavede, stod hun overfor en vred Tom Hiddleston. Benedict tog initiativet til at tage hende med hen til elevatoren. Hun var ved at vågne lidt op i hendes bevægelser, men de mumlende lyde, kom stadig.

   ”Never. Invite. Her. Again.” Toms blik indprentede sig i Nialls hjerne og han gjorde selvfølgelig som han sagde. Det skulle han nok lade være med, og han var da også på nippet til at forklare, at det ikke var ham der havde taget kontakt til hende. En lussing, som sendte ham mod gulvet, kom i forkøbet. Så snart stjernerne var væk, var alle andre det også, undtagen den stirrende mand bag disken. Han mærkede på sin kind, rejste sig fra gulvet og sukkede tungt. Han skulle have ladet Harry tage skraldet.

    ”Did the party went well? If you don’t take this episode with you in your thoughts” Han lænede ind over disken og så på Niall, der stadig holdte hånden mod mærket at lussingen. Den kunne nok ses i et par timer, muligvis dage, hvis han var uheldig.

  ”Yeah, it was okay. The other boys got more fun than me. But exactly I’m just happy that it is over, now I just want to move,” svarede Niall efter at han havde kigget lidt rundt igen.

   ”Even after that,” Daniel trak den lidt ud og nikkede den mod Nialls kind. ”But again, Tom is never here anyway, so I really hope, that you will move to this place. The apartment is free, by the way, so you and your bandmates can move in from tomorrow.” Han smilede, tog en stak papirer og trådte om på den anden side af disken. Han rakte dem til Niall før han med få skridt nåede hen til døren ud mod vejen. Han åbnede den, og et blitz skær kom igennem. Morgenen var ved at komme, og de første arbejdere kørte på vejene, mens de sidste unge var på vej hjem.

   ”I hope you will come again, but right now, I dont want a fight against Tom for having you here.” Det var det. Daniel bad på en pæn måde Niall om at gå, men at det var helt i orden hvis ham og Harry valgte at flytte ind.

   ”Of course, thank you, bye” sagde Niall bare, da han trådte ud i Londons tykke morgenluft. Han sagde dog kun midlertidigt farvel til denne bygning. For han skulle til at have nogle meget sjovere stunder her. Han lagde papirerne foran sit hoved og styrede ned af fortovet, mens flokken af spørgsmål fulgte ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...