Britain is calling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2014
  • Opdateret: 30 nov. 2016
  • Status: Færdig
Arizona. En 17 årig pige. Blond hår. Blå øjne. Et smil på læben. Men hvad er der bag facaden?

Arizona var 15 da hun stak af hjemmefra. Flytningen væk fra Danmark, og de tusinde paparazzier. Hun kunne ikke mere.
To år efter, det som blev set som en kidnapning, står Arizona på scenen, som fordanser på TMMC, The Magic Magician Casino i Vegas.
En dag, efter hendes soloshow, møder hun en der kan hjælpe hende videre, med et bedre liv, end et liv som stripdanser.
Et fortidsliv på forsiderne, som hun forlængst har skubbet væk, men hvad gør hun når der kommer et nyt liv på samme måde, bare med en ny familie?


Det er en fanfiction, med bla. Hiddlebatch(Tom Hiddleston & Benedict Cumberbatch) og One Direction

9Likes
39Kommentarer
2916Visninger
AA

14. Overraskelse under flytningen

Da de kom tilbage sent, uden nogen uheld med journalister under deres aftensmad, stod Daniel bag receptions disken. Han smilede til Arizona, med et ’jeg har nyheder’ smil. Ari holdte to fingre op i luften, og begav sig over til disken i stedet for de knirkende elevatorer. Tom og Ben tog op, nok for at nyde noget alene tid. Daniel trak nogle papirer op fra under disken og viste dem. Searching for a dancer, New model needed, Statist in a new musical; can you sing, dance and act?. Bare nogle af overskrifterne på de sedler Ari stod med i hånden.

Daniel stod lænet over disken og fulgte med i hvilke sedler hun læste, og hvilke hun sprang over med det samme.

”Is it all here in London?” spurgte hun mens hun skimtede dem igennem. Nogle enkle sprang ud, et model job, en danser til et show, endda nogle sølle nogle som bare lød sjove, tjener til selskab, bartender til en fest, sædeviser for jubilæumsshow. Hun grinede lidt over mulighederne.

”Course, with your status, and fast popularity, you can choose what ever you like, just bring me the paper.” Han smilede højtideligt.

Arizona granskede dem igennem igen, men tog den der først havde ramt hende. ”This one.” Hun lagde en enkel seddel foran Daniel.

Den var skrevet på en gullap der havde været klistret på et andet papir. Post-it noten havde Daniel fundet i skraldespanden, da han havde overtaget tidligere. Der var ikke så meget på, udover navnet på vedkommende der havde lagt den, og en mindre beskrivelse. I det mindste vidste han, hvem personen var, selvom at vedkommende ikke var så stort et navn i Europa. I hvert fald i norden.

Daniel havde en kort overraskelse malet i øjnene over valget, men fik det hurtigt væk. Hun var en mærkværdig pige, ligesom hendes fædre. De kunne lige så godt have opfostret hende, tænkte han.

”Okay, amazing. I will send him a message. But it is in LA? And not before in July? Sure?” Daniel kendte svaret, men at to personer skulle vælge jobbet på samme dag som han havde fundet det og lagt den i stakken, det var nyt. Han var vant til folk, der havde en fortid et sted; født af stjerner, været barnestjerner, lige brudt bandet, holdte en pause fra sit normale hverv. Og de steder hans familie ejede, som var mange steder, havde han hjulpet en del med at finde noget at lave imens de havde et frirum i deres liv.

Arizona nikkede bare og smilede stort, mens hun knugede den lille lap ind til sig.

Daniel stod efterladt med et undrende udtryk efter pigen med det blonde hår. Han gad, da godt at have det job. Det varede kun et par dage, men det kunne være fedt. Arizona, og den ene af de to nye indflyttere skulle nok få det klaret med bedste stil. Egentlig sjovt, at de manglede netop de her poster? Det var da sådan noget folk normalt havde på plads, lige efter datoen.

____________________________________________________________________

Niall pustede tungt ud. Den sidste kasse var pakket fra den lejlighed de havde boet i. Liam havde fundet sin egen, efter han følte, at når han nu lavede musik med andre, så burde han ikke stå i vejen for sine gamle bandmates. Niall og Harry flyttede over i en større lejlighed et par blokke væk. Den var på to etager, en til hver, og elevator udgang til begge.

   Harry kom gående ind med en kop the og kiggede rundt på det tomme rum. Møblerne var blevet flyttet, så der kunne males, af personalet der styrede lejlighedskomplekset. Der var allerede møbler det nye sted.

   ”Just put it out to the others. ” Harry gav koppen og kørte efterfølgende sin hånd gennem håret. Han drejede rundt med et skævt smil. ”You really didn’t have much,” sagde han og grinede. Niall tog fat i en pude fra gulvet og tyrede efter ham. Det fik bare Harry til at grine mere og gå. Mørket var faldet på udenfor, og de skulle til at afsted. De tre drenge havde kun boet kort her, men efter Liam flyttede for sig, og alt begyndte at gå i opløsning fandt de et nyt sted med en ny start. Harry begyndte som skuespiller, og var allerede færdige med nogle optagelser, mens Niall endnu ikke havde fundet noget at begive sig til, i længere sigt, udover et enkelt job sidst i juli.

   ”Come on Turtle, taxa is here.” Harrys stemme skabte genlyd igennem den tomme lejlighed, der bare aftenen før havde været proppet til randen af festende mennesker. Hvad folk ikke havde fundet ud af, var simpelthen at det havde været en afskedsfest for stedet.

   Niall tog fat i kassen og bar den ud i stuen. Harry stod med en fod i lejligheden og den anden i elevatoren, mens han skrev en besked med et smil om læben.

    ”Shall we, Lovedog?” Niall skubbede ham ind og fik dem ned i kælderen. Harry rystede bare på hovedet og lagde sin mobil væk. Den lyshårede løftede det ene øjenbryn for at få navn på pigen bag smilet hos Harry.

   ”The girl I went with at the party. ” Det andet øjenbryn røg op på Niall, ikke en pige han lige kunne få ind i hjernen. Kun en enkel havde haft en plads derinde denne dag, efter i morges. Mærket kunne stadig anes på kinden. Og kæben gjorde en smule ondt.

   Harry sukkede og uddybede, med en rødme der bredte sig. ”The girl that was together with the one you sat with. ” Niall lyste lidt op. Så hende den stille ædru havde sat et indtryk i sin ven. Så Arizona havde ikke kontakt til Harry. Af en grund slappede Niall af. Han vidste ikke helt hvorfor. Efter han havde set efter, og studeret, hende den aften, havde han fået en følelse af han var kommet hende nær. På en måde han ikke helt kunne forklare, ud over i sine egne tanker.

   De ankom til deres nye hjem, uden forfølgelse, og begav sig op til foyeren for at hente nøgler. Den mørkhårede høje fyr stod lænet op af receptionsdisken. Han havde øjnene rettet mod en ud af de to elevatorer, der lige havde lukket dørene foran sin passager, da drengene kom op med den anden. Daniel slog fokus over på den anden, da den slog dørene op.

   ”Welcome boys, ” hans mørkeblå øjne fik et glimt i sig og smilet lyste hans ansigt op. Daniel vendte sig om og tog de to kort fra hylden. Komplekset var både til fast beboelse, men blev lige så meget brugt til folk der var i byen eller landet for arbejde i en tid.

   Harry gav ham en high-five, tog sit kort og nærmest råbte over skulderen: ”First man up, choose floor.” Nialls svar var bare rysten på hovedet. Han var ligeglad med om han fik den med mini biografen, eller den med den indendørspool. Der var alligevel trappeforbindelse imellem etagerne. Det gode praktiske var at de kunne have besøg af familie uden afbrydelser, eller for Harry, en af hans flirtende piger.

   ”Do it still hurt?” spurgte Daniel og iagttog Niall, mens han ventede på at en af de to elevatorer kom ned igen. Niall kørte en hånd gennem sit hår og nikkede stille. Først tidligt om morgenen, senere midt på eftermiddagen hvor de to drenge havde afleveret papirerne og så nu hvor de flyttede ind, havde Daniel set på den lyshårede. Han var ankommet med Arizona, men vidste ikke helt hvordan de var havnet sammen.

   ”It’s okay. The pain is okay gone, but the mark will probably be there to tomorrow.” Niall smilede og vinkede let til Daniel, da han steg ind i den elevator der var kommet ned.

   Stedet var lyst, og skinnede Niall i øjnene. Han så sig omkring. Der var vinduer hele vejen rundt i stuen, på de to sider der var ud til London. Til højre, da han trådte ud af elevatoren var en åbning ind til køkkenet. Åbningen gik over til en bar, som var i brysthøjde, hvor der også var udsigt ind til køkkenet. Swimmingpoolen var inde ved siden af, indgang fra køkkenet og stuen. Niall gik derind og kiggede sig omkring.

    Vandet var klart og den opstående måne gav genskin. Der kunne åbnes ud til en terrasse, der gik langs stuevinduerne også. Han vendte tilbage til stuen. Vindeltrappen gik op langs væggen mellem poolen og stuen. Niall kunne høre Harry grine nedenunder. Hans biograf burde være lige under poolen.

   Kasserne var allerede placeret på hans værelse, da han lukkede det op. Vinduer var langs væggen, de var tonede lagde han mærke, så han kunne kigge ud, men ingen kunne se op. Der var en dør bagerst i rummet. Klædeskabet, stort og tomt. Niall smilede let. Gad vide om Harry har fået et der er lige så stort, tænkte han.

    En anden dør førte ud til et kæmpe badeværelse, Niall styrede lige igennem det, han havnede på et gæsteværelse, hvis anden dør førte ud til køkkenet. Hele lejligheden lagde sig simpelthen rundt om elevatoren.

   ”Hey Harry?” råbte Niall før han gik ned af trappen. Stuen var stort set den samme hernede. Den havde bare en bar opstillet i det ene hjørne. Køkkenet var til gengæld ikke åbent, eller nær så stort, og var til venstre fra elevatoren, hvis man trådte ud af denne. En dør, nok til gæsteværelse, var ved siden af.

    ”In here,” blev der råbt tilbage. Lyden trommede rundt i det tomme sted. Niall kom ind i et værelse der var rodet til med tøj, Harry stod midt i det hele og kiggede rundt. ”I found my stuff in here. If is okay, I’m taking this one. I dont like the open kitchen anyway. ” Han grinede og satte kursen mod badeværelset. Niall tænkte et øjeblik om hvorvidt det var dette eller om det var spejlskabsdørene der trækkede.

   Niall kastede lige hovedet ud på hans vens bad, det var større og havde næsten en mindre pool. Jacuzzien var så stor at der sagtens kunne sidde 15 mennesker i. Væggen bagved havde folderevner, og for at blære sig lidt, da Harry så Niall stå og iagttage, trykkede han på en knap der fik væggen til at folde. Et hul ud til stuen kom frem og jacuzzien kørte igennem. Niall hævede det end øjenbryn og smuttede igennem hullet, lige da væggen begyndte at lukke igen.

   ”Isn't cool, “ Harry stod med et kæmpe smil på læben. Jacuzzien stod nu i stuen, i hjørnet mellem biografsalen og væggen mod badet. Et perfekt sted hvis man holdte fest, selvom terrassen ville være mere optimalt, men ret fedt.

   ”This is awesome. I think we both got the right Apartment. I’m going up, wanna go out and eat?” Begge drenge havde haft for travlt med at pakke det sidste og sende det videre, at mad ikke havde været en realitet før nu. Harry rystede på hovedet.

   ”I ate, then you packed the last.” Harry nikkede kort og begav sig tilbage til sit værelse. Niall stod tilbage. Sukkende.

   ”I will eat alone then. ” Han tilkaldte elevatoren på Harrys etage og tog ned til foyeren. Han smilede let til receptionisten.

Daniel rakte en hånd op, da Niall skulle til at gå ud. ”Wait sir. I just got a confirmation.”  Niall så forvirret ud. Han vendte sig mod Daniel der viftede med et papir. ”The hostjob? If you still want.?”

   Niall forstod nu. Det job han havde spurgt efter i eftermiddags. Der var åbenbart også fundet en anden. Gad vide hvem?

   ”It can maybe be a problem, for you, but I’m behind you.” Daniel næsten grinede. Igen over hvem den anden var, men også over den lyshåredes forvirring. ”Your partner. It’s someone from this Building.” Niall stod stadig forvirret. Daniel fik et større smil på. ”Come on boy. You was hit by her father. You followed her home? And I still dont think, Hiddlebatch is liking you.”

   Niall forvirrede ansigt forsvandt. Først et overraskende og så et skrækslagent et kom frem.

   ”Oh no… Can you find a new one? I really dont want to meet them again.” Daniel rystede på hovedet over Nialls udbrud. Niall havde haft pigen i hovedet de sidste par timer. At skulle se hende igen ville være fantastisk, men hendes fædre var lige pludselig blevet en skræmmende udfordring.

   ”Well… I will do it. And I hope she will too. ” Niall vendte om, glemte alt om sin knurende mave. Det var et fedt sted. Men selv på få timer havde han glemt det var her hun boede. Efter han var kommet hjem efter at have sat hende af den morgen, havde de aftalt de flyttede.

   Mens han stod med hovedet mod væggen i elevatoren, hviskede han stille for sig selv: ”Ari.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...