The Island

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2014
  • Opdateret: 7 aug. 2014
  • Status: Igang
William Winthers strander på en øde ø sammen med 14 andre overlevende fra et flystyrt. En historie om kærlighed, mod, sammenhold og overlevelse.

13Likes
12Kommentarer
1317Visninger
AA

2. Is-land

  Min far, den berømte og succesfulde advokat Ben Winthers, havde tvunget mig til at tage til Island. Et lille koldt land i Europa. Jeg skulle have tilbrunget sommeren med mine venner på en tropisk ø - men nej. Jeg skal sidde i et offentligt fly i seks timer! For det første skal jeg til et virkelig koldt Is-land, og for det andet, så får jeg ikke lov at tage privat flyet. Det er fandme for dårligt!

  Jeg gik ned af den lange gang, som var dekoreret med dyrebare statuer, tæpper og andet bras. Gulvet var af marmor og væggene havde sort maling på dem. Ret kedeligt egentlig.

 Jeg fortsatte ned af gangen og blev ved med at tænke på hvor unfair livet egentlig var. 

  Det eneste jeg lige nu havde lyst til, var at få en massage af en køn asiatisk pige. Men ikke Kumiko, jeg havde lovet hende nogle ting, som jeg ikke rigtig gad holde, og hun ville sikkert bare få mig til at gå i koma eller noget.

  Jeg drejede ned af en anden gang. Den gang hvor far hængte alle sine dyrebare malerier, som han var så glad for.

  Jeg strøg min hånd igennem mit hår, så det gik hen mod højre og så fortsatte jeg ned af gangen.

  For enden var vores spa, som jeg så tit var i. Virkelig, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre uden den. Jeg ville sikkert dø eller noget.

  ”Jeg skal have noget massage,” sagde jeg da jeg gik ind af døren til vores spa. Tre asiatiske kvinder stod på en række og smilede alle til mig. Kvinden jeg snakkede til nikkede og sagde noget på japansk eller noget, og så vinkede hende der stod i midten mig hen til sig.

  Hendes øjne var smalle og så lignede de lidt flydende chokolade. Surprise! Asiatiske kvinder har for de meste brune øjne.

Hendes lange hår viftede fra side til side hver gang hun tog et skridt, det var mørkebrunt, ja, nærmest sort. Hun var nok en af de smukkeste asiatiske kvinder jeg nogensinde havde set! Og ja, jeg havde set mange...

  Jeg boede engang i Hong Kong. Han havde fået tildelt en opgave der. Det var noget med en mand der havde dræbt sin kone... Han slap selvfølgelig godt fra det. Man kunne praktisk talt slippe afsted med alt, hvis man havde min far som advokat.

Han fik tit tildelt sådanne opgaver, fordi han var den bedste de havde, men til sidst lavede han sit eget firma; Winthers og co.

  Det tjente han mange miliarder på, og derfor bor vi, kun mig og ham, og nogle tjenere, i dette kæmpe store hus.

  ”Hr. Winthers, tøj af, lig ned,” sagde den kønne asiatiske pige. Hun var ikke så god til engelsk – tydeligvis. ”Jeg komme om lidt, Hr. Winthers,” sagde hun og gik ud af rummet.

  Rummet duftede af græs og lavendel, ret afslappende. Rummet var meget mørkt. Gulvet var lavet af sorte sten og vægene malet sorte. I hjørnet var der nogle planter eller noget, og i midten af rummet var der en madras. En madras som man får massage på eller noget...

  Jeg fik hurtigt mit tøj af, og svøbt et håndklæde rundt om mit underliv. ”Jeg er klar nu!”

  Så snart jeg havde sagt de magiske ord, kom hun stormende ind af døren. ”Din far her,” sagde hun med frygt i stemmen. Alle i vores staff frygtede min far, og det samme gjorde jeg...

Ind af døren kom han. Hans brune hår med grå hår her og der, blev blæst tilbage, så hurtigt gik han. Hans veltrænede arme var spændte og hans matte blå øjne skød lyn af raseri.

”Hvorfor er du ikke taget afsted?” spurgte han skarpt. Selv en vampyr ville være mindre skræmmende end ham lige nu...

  ”Fordi jeg...” Andet kunne jeg ikke sige. Jeg anede virkelig ikke hvad han snakkede om. Jeg skulle ingen steder.

  ”Du skal til Island om tre timer! Jeg håber dine tasker er pakket, for jeg orker ærgligt talt ikke betale for mere tøj!” Vent, Island? Var det i dag? Heldigvis havde jeg pakket, men jeg var ikke færdig!

  ”Du skal gå nu, nu, lige nu,” råbte han og pegede på døren. Hans øjenbryn som normalt var adskilte, var nu blevet til en lang streg. Jeg skyndte jeg ud af døren, kun iført et håndklæde, og mumlede noget om at man ikke engang kan få en massage i sit eget hus.

 

 Da jeg havde siddet i flyet i et stykke tid, så kom en sort mand frem. En mand som stewardesse. Det var da ret så underligt...

  ”I tilfælde af, at vi lander på vandet, så gå til den nærmeste udgang,” sagde en eller anden kvinde i højtaleren, imens en mand viste hvor indgangene var. Han sagde ikke noget, lidt ligsom en mimer. Hans ansigt var udtryksløst, det var tydeligvik ren rutine at gøre det.

  ”Der er en redningsvest under hvert sæde,” sagde damen i højtaleren, og manden tog en vest frem og tog den på. ”Du trækker i snoren for at få luft i den,” Manden trak i snoren og intet skete. ”Hvis dette ikke virker, så er skal du puste i røret, som er på siden af vesten.” Manden fandt et rør frem, og begyndte at puste i det.

  ”Ha’ en god tur.”

Nu gentog hun alt hvad hun lige havde sagt på en andet sprog, det var nok Islandsk.

  ”Efa þetta ekki virkar...” begyndte hun, og jeg slog med det samme min hjerne af.

  Hvorfor skulle jeg med offentlig transport? Hvorfor kunne jeg ikke bare tage privatflyet? Jeg kunne også styre det selv, eller ihvertfald lande det. Jeg havde fået nogle timer af vores pilot, så jeg kunne godt finde ud af at lande et fly.

  Jeg sad ved vinduet, og ved siden af mig begyndte en rødhåret pige, at snakke til hendes veninde på et fremmed sprog.

  Hendes hår var rødt og uglet. Hun havde en sort hue på som dækkede hendes hovedbund, så jeg var ikke helt sikker på om hun havde farvet det, men det var en ret unaturlig farve, så det havde hun nok. Hendes ene øre havde tre piercinger og et normalt hul. Fire huller i et øre! Hun var nok en dyster type eller noget.

  Jeg lænede mig tilbage i sædet, og forsøgte at få noget søvn.

 

  ”Vi oplever mindre problemer, så tag jer ikke af, hvis flyet vender lidt til den ene side. Spænd venligst sikkerhedssælen og nyd resten af turen,” sagde damen i højtaleren og vækkede mig.

  Mindre problemer? Hvordan? Jeg vidste det her ville ske, jeg vidste at jeg ikke skulle have været taget med offentlig transport.

  Guuuud, jeg skal dø nu, jeg skal dø nu, tænkte jeg.

  Flyet væltede omkuld omkring femten kilometer oppe i luften. Sodanvand, vand og vin flød på gulvet. Taskerne faldt ned fra hylderne og mennesker faldt ned fra stolene.

  Børnene græd, mødrene og fædrene trøstede dem. Den rødhårede pige og hendes veninde krammede hinanden og hviskede trøstende ord. Folk skreg, bandede og bad til Gud. Jeg kunne selv ikke bevæge mig. Jeg var lammet af skræk.

Hvad nu hvis jeg skulle dø? Hvad nu hvis det her var enden?

  Pigen ved siden af mig skreg op, da hendes veninde faldt ned fra sædet. Den rødhårede pige hjalp hende hurtigt op og sidde igen. De holdte om hinanden og græd begge to. Jeg havde lyst til at holde om dem - mest for at trøste mig selv. Sige at alt nok skulle gå til mig selv. Inderst inde vidste jeg godt at jeg skulle dø, men jeg ville ikke indrømme det overfor mig selv.

  Alle gik i panik, da flyet fløj på hovedet.

  Jeg slog mit hoved op i taget af flyet. Jeg tog en hånd op til mit hoved og kunne mærke noget vådt. Jeg tog hånden ned og kiggede på den. Den var rød. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...