Mimagine-serie ~ M.T.J.A.P ~

Et agentfirma opdager dine vilde hacker-evner, da du hacker dig ind i deres system. Du bliver hentet til firmaet, hvor du skal oplæres af en, der bliver kaldt JB. I bliver sat sammen som partnere, og sammen bliver I sendt ud på missioner, hvor I skal gå undercover i forskellige, spændende sager - fordi det er de færreste, der mistænker unge teenagere for at arbejde for staten.
I øjeblikket er jeres mission i London, hvor I skal ind i narkomiljøet og hjælpe med at buste narkosælgere. I skal forestille at være et par unge amish-søskende fra Pennsylvania, og I er i Rumspringa perioden. Men hvor let er det lige at spille søskende, når man egentlig er forelskede i hinanden??

( Rumspringa er den periode, hvor de unge amish-folk er ude i verden og kan gøre hvad de vil, uden deres forældre overvåger dem.)



I kan også følge med på; https://www.facebook.com/pages/MImagines/368469929938435

162Likes
103Kommentarer
33998Visninger
AA

9. Mimagine 9; ~ M.T.J.A.P. ~

 

”Her.” Justin kaster en af de star-trek lignende dragter hen til dig.
  Du skal med Justin op i bygningens træningsrum, da han skal fortælle dig om en mission, han skal på. Han vil rigtig gerne have dig med på missionen og derfor vil han imponere chefen ved at lære dig missionsbriefingen udenad – så chefen kan se, hvor dygtig og lærenem du er.
  På ryggen af din dragt står der Carl og du sender Justin et ’tager-du-gas-på-mig’ blik. ”Virkelig, Justin? Virkelig?”
  Justin griner. ”Det var et tilfælde, okay?” Han lukker sin dragt helt og går hen til dig. ”Tag den nu bare på, lille Carl, tag den på og vis mig, hvor sexet du er i den!”

  Du slår ud efter ham, himler med øjnene og tager hurtigt dragten på. ”Du gjorde det med vilje.”

”Nej, alvorligt, virkelig, Scarlett, jeg mener det, jeg tog bare en random dragt! Og så stod der Carl på den!”

”Mhm..” Du kigger skeptisk på ham. ”Og hvor mange gange tog du så en random dragt, før der stod ’Carl’ på den?”

  Justin hoster falsk og lukker din dragt. ”Øh.. Et par gange..” siger han lavt. ”Nå, men kom så! Vi skal skynde os!”
”Er det en spændende briefing?” spørger du ham, da han har taget fat i din arm og er ved at trække dig ind i en elevator.

”Scarlett..” Justin kigger på dig og smiler en smule medlidende. ”Briefinger er altid spændende.” siger han med meget tyk ironi.

”Mener du det?” spørger du. Totalt uvidende.

  Justin trykker på en elevatorknap og dørene lukker sig om jer. Et par sekunder efter kører elevatoren op i et glasrør med udsigt over hele bygningen.
”Waow..” udbryder du. ”Er det her en.. en rør elevator? Shit.. det er for cool.. Åh.”

”Shh..” Justin tysser på dig, puffer til dig og stiller sig der, hvor du stod. Han tager fat i nogen høretelefoner, der hænger ned fra loftet, hvorefter han sætter dem ordentligt og justerer mikrofonen. ”Hey, det’ JB. Til træningsrummet, tak.”
  Du står med åben mund og kæmpestore øjne og stirrer rundt. Hvor er det fedt! ”Vi må da være mindst 20 meter over jorden..”

  Justin griner lidt. ”Nej, søde Carl, faktisk er vi lige nu 50 meter under jorden.”

”Vent, hvad?” Du kigger uforstående på ham.
”Nej, vi skal ikke hen på toiletterne først.. jeg ved godt, hun sagde shit.. ja, jeg ved.. jeg ved.. HALLO! Jeg ved det godt, og De må meget undskylde forvirringen, altså! Ja, undskyld.. Undskyld.. jeg er ikke… jeg er ikke flabet! Nej! Jeg svarer i.. JEG SVARER IKKE IGEN!! Åh, så det gør jeg? Jamen.. hør nu lige her. Ej, hold nu kæft. Hør lige her.. HØR LIGE HER!! Hvis jeg ikke svarede igen, ville det her ikke være en samtale. Så ville det være ligesom en lektion i folkeskolen, hvor en elev sidder og er ved at falde i søvn, fordi eleven er tvunget til at høre på en kedelig lærer, der bruger hele timen på at forklare, hvorfor eleverne ikke skal snakke hele tiden. Ja, jeg sammenlignede dig lige med en kedelig time i folkeskolen. Ohhhh, burn, hva’?” Justin griner lidt og holder sin hånd hen imod dig, fordi han vil have en high-five.
  Du forstår ikke helt hentydningen og du kigger bare mærkeligt på mig.
”For pokker, Carl, giv mig nu bare high-five!”
”Åh!” Du smiler og løfter din hånd for at give ham high-five, men i samme øjeblik begynder elevatoren at rumle og du må støtte dig til Justin for ikke at falde.
  Justin skynder sig at tage høretelefonerne af, hvorefter han hænger dem på plads igen. ”Oh shit, jeg gjorde den sur..”

”Hvilken?” Du kigger mærkeligt på Justin.
”Ellie!” Justin facepalmer sig selv. ”DUH! Ellie – det er det, vores elevatorsystem hedder. Ellie bliver let fornærmet.. Jeg har tit diskuteret med Ellie.. Vi har et kompliceret forhold, okay.. Vi får en hård landing, kan jeg mærke..”

  Gentagende gange slår han sig selv i panden, hvorefter han klynkende påpeger, at der er så meget, han skal lære dig.
”Du slår rigtig ofte dig selv i panden, synes jeg..” siger du forsigtigt og kigger op på ham.
  Justin river dig af sig, så du ikke længere holder fast i noget, hvorefter han slår dig virkelig hårdt på panden – med flad hånd. ”Bedre?” Han kigger dumt på dig.
  Du vakler et par skridt bagud og læner dig op af glasvæggen – tror du.

”Jeg.. jeg ville ikke gøre det der, hvis jeg var dig.. Carl.. det der.. Det der er rigtig dumt.. Carl, flyt dig, Carl.. Seriøst, det der er ydmygende.. for mig, for dig.. og for Obama.” Justin kigger på dig med et blik, der siger ’oh-noget-slemt-sker-snart-det-bliver-smertefuld-jeg-kan-mærke-det-mentalt’.
  Du trækker på skuldrene, da du jo ikke aner, hvad i alverden han mener.
  Elevatoren – eller Ellie – eller hvad du nu skal kalde det her elevatorsystemhalløj, stopper brat op og i et par sekunder tror du, at turen er færdig.
  Justin lukker øjnene og du smiler lidt, da du kigger på ham, hvorefter du ømmer din pande lidt. ”Av, det facepalm gjorde faktisk rigtig ondt..” mumler du.

”Den smerte glemmer du snart, lille Carl.”
  Elevatoren går pludselig i gang igen, snurrer rundt som en forvirret, hyper hund, hvorefter den suser afsted med en hastighed, der føles unaturligt hurtig. Den stopper op igen, begynder igen og lander så med et bumb foran træningsrummet.
”Carl, please flyt dig derfra.. Please, kom hen til mig..” siger Justin bedende. Han står i et af hjørnerne og holder sig fast op af væggen.

”Hvorf..” mere når du ikke at sige, før elevatoren flyver et par meter op i luften, drejer et par grader og rumler lidt. Du når ikke at tænke så meget, før Justin pludselig er ude af elevatoren og henne ved træningsrummet. Hvordan skete det lige?

  Ellie ryster voldsomt, hvorefter du pludselig ikke har ryglæn mere – du sad op af døren – ikke en væg.. Ellie ryster og du bliver kastet ud i luften.
  I et par sekunder føles det utroligt dejligt – det er indtil, din hjerne registrerer, at du om et par sekunder får en meget smertefuld landing på et ikke så blødt fundament. I stedet for at skrige lukker du øjnene.

-----

  Du mærker et sug i maven, et stik i hver arm og hvert ben, hvorefter du hører Justin sige, at hun er en idiot.

  Uden rigtigt at tænke over det åbner du øjnene og spørger, hvem han snakker om.
”Carl?” Justin kigger overrasket på dig. ”Har du slet ikke ondt?”
  Du trækker på skuldrene. ”Burde jeg have ondt?”
”Øh.. altså.. det er bare.. det var et rimeligt voldsomt styrt, men.. AV!” Justin hvæser irriteret af personen, der lige trampede ham over foden.
”Bare bild hende ind, at der ikke er sket noget, okay? Det er bedst.” Personen kigger på dig og smiler. ”Hej! Jeg hedder Max. Eller næh, men det bliver jeg i hvert fald kaldt. Og du hedder.. Carl?”
  Justin griner lavt og vender ryggen til dig, da du sender ham et dræberblik.
”Hej Max.” siger du, hvorefter du med sammenbidte tænder forklarer ham, at dit navn er Scarlett.

”Nøj, sikke et flot navn!” Han trækker dig op at stå og du kigger lidt rundt. I er lige ved siden af træningsrummet og det – åbenbart – voldsomme styrt har utroligt nok ikke tiltrukket nogen særlig mængde af folk. Kun et par få nysgerrige hoveder ses rundt omkring. Men ikke noget specielt.
”Hallo?” Max kigger lidt på dig. ”Halloooo??? Scaaaarleeeet?”
  Du bliver revet væk fra dine tanker, ryster kort på hovedet og retter så din opmærksomhed imod Max. ”Ja! Undskyld, jeg blev lige væk i min egen verden, hvad var det, du var ved at sige?” spørger du og smiler sødt.

”Nå, jeg sagde såmænd bare, at du har et flot navn.” Han smiler. ”Jeg fik bare ikke noget svar, så jeg vidste ikke, om det var fordi, du er utaknemlig.. eller om det bare var fordi, du ikke hørte mig.”

”Åh.” Du kigger på ham og griner lidt. ”Tak, Max..”

”Det var da så lidt!” Han niver dig lidt i kinden og puffer dig så hen imod Justin. ”Kan I så gå ind og læse på den briefing! Jeg er jeres missionsleder, så hvis I har nogen spørgsmål, så skal I bare komme til mig!”
”Tak, Max!” siger du.
”Åh, du behøver ikke takke hele tiden.” Max smiler og kigger på Justin. ”Det er en sød partner, du har fået dig, JB! Kan du så gå ind og forklare hende om den mission!”
  Justin nikker, tager fat i din arm og trækker dig med ind i træningsrummet, hvor han straks hopper op på et løbebånd og peger på en stol lige ved siden af. ”Sæt dig der og lad mig forklare dig.”
  Du gør som han siger og Justin begynder at forklare.
”Vi skal undercover et sted i London, hvor vi skal forsøge at buste så mange narko-sælgere som muligt. Vi skal rigtig ind i det der hippie-miljø, hvor vi skal sidde midt i Camden Town, høre Bob Marley musik og ryge weed.. nej, vi skal ikke ryge rigtig weed, vel, men.. vi skal i hvert fald forsøge at få husly ved nogen narkosælgere, så vi langsomt kan få dem bustet. Det bliver awesome, jeg ved det bare! Vi skal nok også selv ud og levere nogen stoffer til nogen af de faste købere og der får vi et indblik i sælgernes liv – altså børnene. Hele det der narko-miljø. Vi skal prøve at afpresse nogen af de der børn, så vi kan få ud af dem, hvem de arbejder for – altså de er på alder med os, så jeg ved ikke, om jeg kan tillade mig at kalde dem børn, eh.. men vi skal blive venner med dem og så buste dem, okay? Ja, rigtig nice venner, jeg ved det. Vi skal forestille at være søskende, der kommer fra Pennsylvania. Vi kommer fra en Amish familie og er i vores Rumspringa periode, så yeah, party! Og hør her, lille Carl.. Du må ikke røre nogen af de drenge, der er der, okay? Ikke fordi, jeg bliver jaloux eller noget, pf, men fordi.. Jeg har bare hørt, at du ikke skal stole på NOGEN der! Heller ikke hvis du finder en eller anden dreng, som du tror, er sødere en mig, okay? Godt, så har vi en aftale.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...