Mimagine-serie ~ M.T.J.A.P ~

Et agentfirma opdager dine vilde hacker-evner, da du hacker dig ind i deres system. Du bliver hentet til firmaet, hvor du skal oplæres af en, der bliver kaldt JB. I bliver sat sammen som partnere, og sammen bliver I sendt ud på missioner, hvor I skal gå undercover i forskellige, spændende sager - fordi det er de færreste, der mistænker unge teenagere for at arbejde for staten.
I øjeblikket er jeres mission i London, hvor I skal ind i narkomiljøet og hjælpe med at buste narkosælgere. I skal forestille at være et par unge amish-søskende fra Pennsylvania, og I er i Rumspringa perioden. Men hvor let er det lige at spille søskende, når man egentlig er forelskede i hinanden??

( Rumspringa er den periode, hvor de unge amish-folk er ude i verden og kan gøre hvad de vil, uden deres forældre overvåger dem.)



I kan også følge med på; https://www.facebook.com/pages/MImagines/368469929938435

162Likes
103Kommentarer
33661Visninger
AA

17. Mimagine 17; ~ M.T.J.A.P. ~

Mimagine 17; ~ M.T.J.A.P. ~

Da I kommer ind i rummet igen, får du straks øje på Justin, der sidder og kigger ned i gulvet.

Al jeres bagage er ved siden af en sofa.

"Halløj!" siger Ryan smilende.

Justin kigger op med det samme og du ser, han har fået et blåt øje. "CARL!" råber han, rejser sig op og løber hen til dig. Han omfavner dig, svinger dig rundt i luften, sætter dig ned igen og ser bekymret på sig. "Er du okay, Carl?!"

"Jeg er okay." siger du og smiler skævt, imens du ser på hans blå øje. "Hvad, eh.. Har de slået dig?"

Chaz griner. "Dean kastede en sko efter mig - den ramte væggen og fløj hen og ramte ham selv - karma, eller?"

Justin rødmer svagt. "Ikke kommenter det.." mumler han.

Du griner lidt men lader være med at sige noget.

"I nat er der kæmpe skraldning, så gør jer klar, guys!" siger Chaz med en hævet stemme, som I alle kan høre klart og tydeligt. "I to noobs skal ikke gå sammen.." Han peger på Justin og dig. "Carly, du tager med mig, Ryan og Mason. Dean, du tager med Roxy, Lauren og Tomas."

Pigen fra tidligere, hende med de grimme dreadlocks, træder frem, skubber Justin og dig lidt væk fra hinanden og tramper Justin over foden. "Jeg er Roxy. Du gør som jeg siger. Forstår vi hinanden? Godt så!"

"Jeg er Lauren." siger en lille pige med lys stemme og lange, sorte fletninger. Hun ser ikke ud til at være mere end 10 år gammel.

"Yo, whatsuuuuuppp nye mennesker? Jeg er Mason og jeg er for cooooo-cooooo-cococococooooool! I kan ikke klare min sejhed, nej det kan I ikke, åhhh, uha, uha! Jeg er 12 og et halvt, det vil sige, at jeg snart er 13, det vil sige, at jeg snart er teenager, det vil sige, at jeg snart bliver 21, det vil sige, at så må jeg lovligt gøre alle de ting, jeg har gjort, siden jeg var 10!" Han kaster et par håndtegn, sætter sig på knæ foran dig og kysser din hånd. "Milady.. En ære at møde Dem."

"Okay.." Chaz tager fat i Masons hår og skubber ham lidt væk. "Han er løbet tør for ADHD-medicin, så vi skal have skaffet noget - bær over med ham indtil da, okay?"

"Ej!" Mason griner fjollet og klapper dig i måsen. "Jeg er da nuttet, er jeg ikke?" Han stiller sig foran dig og kigger dig ind i øjnene. Han er kun 12 et halvt og han er næsten lige så høj som dig.

"Øh.. Meget.." siger du og smiler.

En høj, kraftig bygget dreng træder frem. "Jeg er Tomas." Han svinger elegant med hovedet, så hans lille, brune hestehale kommer til syne. Han griner. "Ej, det var for sjov. Det.. Øh.. Du ved.. Mit scorefjæs.." Han blinker til dig og smider sig så i sofaen, hvor han stadig kigger på dig og klapper på sit lår. "Vil du.. sidde her?" Han smiler creepy og griner højt. "Det er altså skuespil. Jeg er god, ikke?"

Du nikker en smule forvirret og kigger rundt på de mennesker, der lige har introduceret sig.

Nu sidder de rundt omkring og kigger på dig og Justin.

Ryan hoster. "Det er meningen, I skal præsentere jer for os nu, eh."

"Jeg hedder Dean, jeg er storebror til Carly." siger Justin hurtigt. "Jeg er sej."

Du griner. "Mit navn er Carly. Jeg er i rumspringa perioden med min bror, Dean. Vi kommer fra amish-fællesskabet i Pennsylvania."

"Hvad er det der.." Mason rynker panden og laver nogen mærkelige øjne, som om han prøver at finde noget inde i sin hjerne. "Øh... Rumpe.. Spring? Rumpespring! Det lyder frækt.. Jeg vil gerne rumpespringe med dig, Carly.." Mason smiler flirtende og stikker langsomt tungen ud af munden som en hund, der står og kigger på en saftig bøf.

Du griner. "Rumspringa? Det er den periode, hvor de unge i amish fællesskabet får lov til at se verden uden at blive overvåget af forældrene. Vi må prøve vores grænser af og sådan, og det er den periode, hvor vi skal beslutte os for, om vi vil ud i verden eller ind i amish og leve fortsat."

"Hvad er amish?" spørger Mason med et underligt ansigtsudtryk. "Det lyder som en gryderet.. Carly... Hvis du var en gryderet, ville du være en lækker gryderet. Mmmmh.. Total mundorgasme, nam.."

Ryan slår Mason i nakken. "Stop dig selv, gnom!"

"Hans små scorereplikker er da meget charmerende." griner du. "Hvor er du kær, Mason!"

Mason går lidt rundt om dig, lister sin hånd ind under din trøje og lægger sin hånd på din bh. "Jeg ved det, Snuske. Men du er nu mest - der er en grund til, at ordet 'kær' næsten er i dit navn... Kærly.. Hehe. Et kært ly. Din mis må gerne være ly for min.."

Justin tager fat i Masons krave, løfter ham op fra jorden og knytter sin næve. "Hør her, lille skvat. Et ord mere og du er så godt som dø.."

"Relaaaaax, broder!" Mason griner roligt og tager sine hænder op foran sig. "Jeg er jo bare venlig. Vil De nu være så venlig at slippe mig? Bare giv slip stiiiille og roligt, ikke? Kan du det? Så er du en dygtig lille bassemand!!" Mason prikker Justin på næsen og smiler uskyldigt.

Justin tæller lavt til 10, trækker sin knyttede næve lidt bagud og lader som om, han skal til at slå. "Jeg skal slippe dig stille og roligt ud over kanten af Mount Everest.. Stille og roligt give slip, så du stille og roligt falder stille og roligt ned i den stille og rolige afgrund..." Han smiler falsk.

"Neeej, gutter, hører I?" Mason griner begejstret og Fedtmule agtigt. "Dean-duden vil bestige Mount Everest med mig!"

"What the.." Justin kigger forvirret på den flabede, mindreårige dreng.

Mason hvisker ind i Justins øre; "jeg har lært, at man skal høre det positive i alt. Livet er for kort til negativitet, du ved." Han klapper med hænderne. "Men min gode Dean - jeg vil MEGET gerne bestige Mount Everest med dig.. Men først når du har giver slip på min trøje - og kun hvis hende svesken der må komme med." Mason nikker hen imod dig og smiler så til Justin.

Justin ryster på hovedet. "Du er HÅBLØS, knægt!!" Han går hen til sofaen og kaster Mason ned i den.

"Hah!" Mason griner lidt. "Mine sidste plejeforældre kaldte mig også håbløs - en håbløs lille skid. Så undrer I jer nok over, hvorfor jeg griner. Men det var fordi, de havde sådan nogen sjove stemmer. Og de lignede trolde, begge to. Måske var de trolde? Ellers havde de bare taget for mange stoffer. Hehe."

"Kan man slukke for den?" spørger Justin, peger på Mason og kigger på Chaz.

Chaz ryster på hovedet. "Nogengange er han så venlig, at man bliver helt bange for, om han har en eller anden mordplan i lommen.."

"HAH!" råber Mason op og griner kort.

"Hvorfor var det sjovt?" spørger Chaz.

Mason smiler. "Jo ser du, Chazdrengen.. Det var sjovt, fordi jeg ikke har nogen kommer.. I hvert fald ikke i bukserne.. Det har jeg noget andet. Hehe."

"Ryan, har du mere gaffatape?" Chaz kigger bedende på Ryan, der fnyser.

"Lad nu drengen tale og udvikle sig, ikk? Hvis I ikke kan klare det, så smut ud fra det her rum. Mason er en god knægt!" siger Ryan, giver Mason en venskabelig lammer og smiler.

"Ja, og hvis I skaffede mig af vejen eller gjorde det umuligt for mig at tale, ville det blive svært for jer at høre, hvor skjulestedet for alle lommelygterne, pandelygterne og sækkerne er, ikke sandt?" Mason smiler.

"Det hedder sækkene. Ikke sækkerne." retter du med et smil.

"Er det rigtigt?" Mason kigger måbende på dig, rejser sig op og smiler taknemligt. "Det er godt med en klog person til stede! Nu vil jeg huske den sætning for evigt, fordi det var dig, der sagde den. 'Det hedder sækkene, ikke sækkerne'.. Tak, Carly, du er en rigtig dejlig snuskebasse er du!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...