Time After Time

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Færdig
Hvad stiller man op med en person, som pludselig står foran dig og påstår, at han kommer fra fortiden, og at han desuden var din elskede i et tidligere liv?

Sehun mener ikke længere, at livet er værd at leve. Alting er ligegyldigt. Sådan er det i hvert fald indtil den dag, hvor skæbnen skubber Lu Han ind i hans liv, selvom det i princippet ikke burde kunne lade sig gøre, eftersom Lu Han skulle have været død for mange hundrede år siden.
Vil det overhovedet være muligt for Lu Han at overbevise Sehun om, at han taler sandt? Hvordan vil Sehun reagere? Og ikke mindst; hvordan tackler han denne mildest talt uoverskuelige situation?

23Likes
227Kommentarer
5710Visninger
AA

19. Kapitel 18

 

Kapitel 18

 

”Lu Han, med hensyn til kysset.. Jeg synes, at vi skal snakke om det,” lagde han usikkert ud, og Lu Han virkede en smule skræmt. Han så først ud, som om han ikke var helt sikker på, hvad han skulle svare, men sagde så endelig noget.

”Du har ikke.. fortrudt det, har du?” spurgte han med en uro i stemmen, og Sehun skyndte sig at ryste på hovedet, for det var jo ikke det, der var tilfældet. Han var bare ikke sikker på, hvordan han skulle sige det, han gerne ville.

Han vidste, hvordan han følte. Han kunne aldrig holde op med at smile, når Lu Han var i nærheden, og når deres øjne mødtes, satte hans hjerte farten op. Der var visse ting ved Lu Hans opførsel, han ikke helt brød sig om, men der var så mange gode ting, der opvejede og blændede for det dårlige. Nogle gange fangede han sig selv i ikke at følge med i en time, fordi hans tanker var drejet over på ham i stedet, og bare tankerne om manden gjorde ham glad. Lu Han blev en større og større del af hans liv, og jo mere tid der gik, jo sværere var det at se et liv uden ham.

Han elskede ham.

Men hvordan skulle han sige det? Hvordan skulle han få Lu Han til at forstå, hvor dybe hans følelser var? Han var ikke god med ord og slet ikke i en situation som denne, da han aldrig havde haft brug for at gøre dette før. Det havde aldrig været nødvendigt at komme men en kærlighedserklæring. Derfor havde han heller ikke helt styr på sine ord, da han gik i gang men at tale.

”Det her kommer til at blive svært for mig at sige, men jeg vil prøve alligevel, okay?” spurgte han, og Lu Han nikkede for at få ham til at fortsætte. Den anden mand så en smule nervøs ud, men Sehun var ret sikker på, at han selv var endnu mere nervøs.

”Før du kom ind i mit liv, kunne jeg ikke se mig selv i et fast forhold, hverken med en kvinde eller en mand. Jeg havde ikke styr på mit liv, og jeg havde egentlig givet op. Jeg er stadig ikke sikker på, hvad der fik mig til at tage dig ind dengang, men der var bare et eller andet specielt over dig. Jeg kunne ikke lade være. Det var svært til at starte med. Faktisk har det været svært hele vejen igennem, men specielt i starten. Jeg kunne slet ikke se, hvordan du nogensinde skulle passe ind i vores samfund og tanken om, hvem du egentlig var, skræmte mig,” sagde han, og Lu Han bed sig i læben. Sehun kunne godt selv høre, at det ikke lød helt positivt, men hvis de virkelig skulle blive et par, havde han brug for at komme ud med alt.

”Specielt tanken om, at jeg havde været sammen med dig i et andet liv gjorde mig en smule utilpas. Misforstå mig ikke, jeg har aldrig haft noget mod homoseksuelle, men jeg havde aldrig overvejet, at det kunne være mig en dag. Det var meget underligt og nyt at tage mig af dig i starten, men som tiden gik, begyndte du at betyde rigtig meget i min hverdag. Selvom jeg kunne blive meget irriteret på dig til tider, og du tog rigtig meget af min tid, gjorde du også mit liv bedre,” fortalte han videre og så ud over vandet. Han kunne ikke se på Lu Han, mens han sagde det. Han var glad for, at den anden mand ikke afbrød ham, for hvis han først blev stoppet, ville han nok ikke være i stand til at tale videre igen.

”Du fik mig til at overveje mine valg og mit liv igen. Du fik mig til at indse, at det egentlig ikke var det, jeg ville og fik mig derfor også på rette spor. I starten var det for din skyld, men nu er det også for min egen. Dog var der andre ting, der begyndte at bekymre mig. Du viste tegn på forelskelse, hvilket jeg ikke havde det så godt med. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere på det. Hvad der irriterede mig mest var dog, at jeg var ret sikker på, at det ikke var mig, men Shui, du var forelsket i, og selvom jeg ikke selv havde erkendt mine følelser på det tidspunkt, kunne jeg ikke lide tanken om det.” Sehun blev nødt til at holde en lille pause for lige at samle tankerne. Jo mere han sagde, jo mere lettet følte han sig, fordi det endelig kom ud. Han var nervøs for Lu Hans reaktion, men det var alligevel en byrde, der blev løftet fra hans skuldre.

”Jeg brugte endnu mere tid med dig, og det gik på et tidspunkt op for mig, at mine følelser for dig ikke bare var venskabelige. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår jeg fandt ud af det, men lige pludselig blev jeg klar over, hvor meget du egentlig betyder for mig. Jeg kan ikke engang forestille mig et liv uden dig længere. Jeg har ikke brug for andre, når jeg har dig. Det er derfor, jeg indrømmer det hele nu. Jeg vil gerne have mere med dig end bare venskab. Det betyder ikke længere noget for mig, at du er en mand eller at du er fra en helt anden tidsalder. Intet andet end mine følelser betyder noget længere.”

Han vendte sig endelig om mod Lu Han og lagde blidt hænderne mod kinderne, så han kunne kærtegne dem. Han lagde mærke til, at Lu Han havde tårer i øjnene, men at han også havde et lykkeligt smil, der lyste mere op end solen.

”Det jeg prøver at sige er, at jeg elsker dig, og at jeg håber på, at du vil acceptere mine følelser og gengælde dem,” sagde han lavmælt og så ind i den andens smukke, brune, varme øjne.

”Jeg elsker også dig, Sehun. I starten havde jeg følelser for dig, fordi du mindede så meget om Shui, men sådan er det ikke længere. Jeg fandt ud af, at du slet ikke var som Shui, men det gjorde kun mine følelser for dig stærkere. Jeg havde ingen mulighed for at stoppe det fra at ske, når du behandlede mig så godt og tog dig af mig,” svarede han, og Sehuns hjerte satte farten op. Han indså i det øjeblik, at det var, hvad han hele vejen igennem havde haft brug for at høre. Han havde haft brug for, at Lu Han selv fortalte ham, at det var ham, ikke Shui, han elskede.

At høre det gav ham mod til at give den sidste del af sit hjerte væk til den anden mand. Et smil fandt af sig selv vej til hans læber, og han lukkede langsomt pladsen mellem dem. Før han selv lukkede øjnene, kunne han se den andens øjenvipper lægge sig over den lyse hud. Så rørte deres læber blidt hinanden i et langsomt kys fuldt af kærlighed.

Det var ikke som sidste gang, men det føltes endnu bedre. Alle lyde omkring dem forsvandt, og der fandtes intet andet end dem. Hans sanser var forstærket, og han kunne ikke tænke andet, end at det var perfekt, og at han endelig havde sin smukke Lu Han. Han blev i det øjeblik helt sikker på, at han aldrig ville kunne finde en anden.

Deres læber bevægede sig mod hinanden i et kærtegn. Der var ikke nogen lyst efter mere denne gang, bare kærligheden. Sehun havde ikke anet, at det kunne føles på den måde, men han var i den syvende himmel.

Til sidste trak de sig væk fra hinanden, men ikke længere væk, end at de stadig kunne mærke hinandens ånde. Sehun lagde sin pande mod Lu Hans og så endnu engang ind i hans øjne. Han strøg blidt et tot hår væk fra de smukke øjne. Så gav han ham endnu et kys, der denne gang kun var kort og enkelt.

”Jeg er så glad for, at du kom ind i mit liv, hyung,” mumlede han og Lu Han sendte ham et af de største og mest ægte smil, han nogensinde havde fået. Det svarede næsten til det smil, Lu Han havde sendt til Shui i mindet.

Det gik pludselig op for Sehun, at han slet ikke var blevet invaderet denne gang. Der var ingen minder, der havde presset sig ind i hans tanker, og han stod ikke tilbage med svimmelhed og hovedpine. Han var ikke sikker på, hvorfor det ikke var sket denne gang, men det var rigtig dejligt.

Burde han fortælle Lu Han, hvad der ofte skete med ham, eller var det lige meget nu, hvor det ikke var sket denne gang? Hvad ville være det mest rigtige at gøre? Hvordan ville Lu Han have det, hvis han vidste, at han kendte til så meget af hans fortid? Og hvad ville der ske, hvis han fik at vide, at Sehun også havde følt Shuis følelser? Sehun var bange for, at han ville begynde at tvivle på Sehuns følelser for ham. Det måtte ikke ske.

”Hvad tænker du på?” spurgte Lu Han pludselig, og Sehun kunne se, hvor granskende den andens blik var.

”Jeg tænker på dig. Os,” svarede han. Det var ikke helt løgn, han skjulte bare noget af sandheden.

”Hvad om mig?” sagde han så lavt, og Sehun trak bare på skuldrene. Dog så det ikke ud til, at Lu Han var tilfreds med det, så han kom med et lidt mere omfattende svar.

”Jeg tænker bare på, hvordan vores forhold kommer til at se ud fremover. Hvad tænker du på?”

De trak sig væk fra hinanden og Sehun sendte et smil til den anden mand. Lu Han så ud til at overveje sit svar et øjeblik, før han svarede.

”Jeg tænker bare på, hvor heldigt det var for mig, at du var villig til at tage mig ind, for jeg havde aldrig kunne klare mig alene her. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor galt det var gået mig, hvis du ikke havde været der. Hvis du ikke havde redet mig ved bilen den dag, havde jeg nok allerede været død der,” mumlede han, og Sehun kunne se, hvor dybt inde i sine egne tanker han var.

”Du har ret, det var heldigt. For os begge to,” svarede han, og Lu Han sendte ham et smil. De snakkede sammen lidt mere, før de begyndte at begive sig hjem ad. Sehun kunne ikke konstatere andet, end at det havde været en dejlig dag. Han var lidt trist over, at han skulle tilbage i skole den følgende dag og den travle hverdag derfor ville vende tilbage, dog med den enkelte undtagelse, at han faktisk havde Lu Han nu. Hvor meget ville det ændre hans dage?

Da de trådte ind ad døren, gik det op for Sehun, hvor sent det engenlig var blevet. Han mor var stadig vågen, men hans søster var allerede gået i seng, og det burde han nok også være, siden han jo skulle tidligt op dagen efter.

Da de stod side om side på badeværelset og børstede tænder, kunne Sehun ikke lade være med at sende et smil til den anden mand. Han var trukket i en alt for stor T-shirt, hvilket fik ham til at virke endnu mere spinkel og delikat, end han allerede var.

Da de var færdige på badeværelset, overvejede Sehun kort, om han skulle invitere Lu Han ind. Det var lang tid siden, de sidst havde sovet sammen på grund af bekymringerne over at blive opdaget og den smule adskillelse, der havde været, men det ville være rart at slutte den gode dag med også at sove sammen.

”Vil du med ind i aften?” spurgte han derfor, og Lu Han så en anelse tøvende ud i noget tid, før han endelig nikkede. Lu Han virkede pludselig en smule rastløs, og Sehun kunne ikke regne ud hvorfor.

Snart lå de tæt sammen i sengen og lyset var blevet slukket. Sehun lagde armen og den anden og trak han ind til sig. Det var godt at have ham på denne måde igen. Det havde virkelig føltes meget tomt uden ham de mange nætter, der var gået.

”Godnat, Lu Han. Sov godt,” sagde han stille, og Lu Han pustede ud, som om han havde haft holdt vejret, så Sehun talte igen, før Lu Han kunne nå at svare.  

”Hvorfor virker du så anspændt? Er der noget i vejen?”

”Jeg er ikke anspændt, og nej, der er ikke noget galt. Godnat, Sehun-ah. Tak for i dag, det har været dejligt,” svarede han, men der var alligevel noget, der ikke virkede helt rigtigt. Pludselig gik det op for ham, hvad der skete. Lu Han var ikke anspændt - det var noget helt andet.

”Havde du regnet med, at vi skulle lave noget andet end at sove?” spurgte han nysgerrigt med et lille smil. Han vidste med det samme, at han havde ret, da Lu Han var lidt for hurtig til at svare.

”Nej, selvfølgelig ikke. Hvad skulle vi lave udover at sove?” 

”Jeg kunne godt komme i tanke om et par ting, men fint, hvis du siger det. Godnat hyung~” mumlede han drillende. Lu Han svarede et stille godnat. Sehun smilede for sig selv. Han kunne godt lide, at Lu Han faktisk havde forventet mere, men han ville ikke gøre det i aften. For det første var det sent, og for det andet ville han gerne give dem lidt tid, før de gik videre. Desuden ville han gerne sikre sig, at Shuis minder helt var stoppet med at komme, før de gjorde det, for han havde bestemt ikke lyst til at blive afbrudt af dem midt i det hele.

For en gangs skyld sov han faktisk godt den nat.

~*~

Hej igen~ Så er jeg hjemme i Danmark! Det var virkelig rart at komme hjem, selvom det har været en dejlig tur ^^

Jeg fik købt nogle super gode ting, heriblandt tøj, som er meget billigere derovre! Udover det fik jeg lige et boost til min relativt nye (der er vel gået et par måneder nu) obsession af Infinite - et album, 2 plakater, 2 par sokker (Myungsoo og Woohyun) og 2 T-shirts. Herudover en Exo T-shirt og Chanyeol sokker. Den K-pop butik var som et lille stykke af himlen! <3

Infinite er virkelig kommet ind under huden på mig efterhånden - men de er altså også bare skønne!

Jeg vil endnu engang lige sige tak til Fantalysia, som lavede denne fan-poster til mig ^^ Den er virkelig flot:

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...