Vent, der er noget jeg vil fortælle dig…

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2014
  • Opdateret: 17 jun. 2014
  • Status: Igang
”Hey, jeg er nød til at smutte nu, min nye chef vil have at jeg kommer og bliver vist rundt i butikken, inden jeg starter.” sagde han, mens han gik mod gangen igen og rakte ud efter sin jakke. Jeg stod ved siden af ham og så ham tage sin jakke på. Jeg elsker den måde hans mørke, korte hår falder lidt ned i panden når han tager jakken på, jeg elsker hans livlige gråblå øjne, der fokusere på et punkt som ikke eksistere, mens han tænker på alle de ting han skal, jeg elsker den måde han smiler på når han så kigger op og ser mig i øjnene og det fjerne udtryk i hans øjne er væk og er blevet erstattet af glæde. Jeg elsker ham.
”Hvad var det du ville sige.” Sagde han interneret og smilende. Det er også en af de mange ting jeg elsker ved ham, han giver sig altid tid til mig. Og jeg hader mig selv for det, for det er også en af de mange ting jeg vil savne.

1Likes
1Kommentarer
260Visninger
AA

1. Vent, der er noget jeg vil fortælle dig…

”Jacob, der er noget jeg vil fortælle dig…” Sagde jeg forsigtigt. Jeg var så nervøs, mit hjerte bankede dobbelt af hvad det plejer, jeg havde svedige håndflader og en kæmpe klump i halsen, som efterlod min hals tør og øm da jeg begyndte at tale..

”Ja, hvad er det?” Sagde han med en afslappet stemme.

”Jeg…” begyndte jeg lige så stille. Da hans mobil begynder at ringe. Han kiggede på displayet.

”Vent et øjeblik, jeg er nød til at tage den…”

Han har haft så travlt på det seneste. Han har fået et job hos den lokale bager, som buddreng og ham bag kassen. Jeg er glad på hans vegne, han har virkelig prøvet at få et job siden fåret og så havde han endelig fået en stilling. Han skal starte om to dage, som er en uge efter vi fik sommerferie. Jeg nød sommerferien de første fire dage, men så skete der noget, og nu tror jeg ikke at sommeren bliver så fantastisk og eventyrlig, som jeg ønskede mig det.

”Hey, jeg er nød til at smutte nu, min nye chef vil have at jeg kommer og bliver vist rundt i butikken, inden jeg starter.” sagde han, mens han gik mod gangen igen og rakte ud efter sin jakke. Jeg stod ved siden af ham og så ham tage sin jakke på. Jeg elsker den måde hans mørke, korte hår falder lidt ned i panden når han tager jakken på, jeg elsker hans livlige gråblå øjne, der fokusere på et punkt som ikke eksistere, mens han tænker på alle de ting han skal, jeg elsker den måde han smiler på når han så kigger op og ser mig i øjnene og det fjerne udtryk i hans øjne er væk og er blevet erstattet af glæde. Jeg elsker ham.

”Hvad var det du ville sige.” Sagde han interneret og smilende. Det er også en af de mange ting jeg elsker ved ham, han giver sig altid tid til mig. Og jeg hader mig selv for det, for det er også en af de mange ting jeg vil savne.

”Åh, ikke noget jeg kan bare sige det til dig når du kommer hjem.” Sagde jeg fraværende, mens jeg nærstuderede ham, som om jeg ville indprente mig hver eneste lille detalje om ham i min hukommelse. Også selvom det ikke var nødvendigt, jeg havde kigget på ham så mange gange, så jeg vil kunne huske hver eneste detalje, selv hvad han havde på få bestemte dage jeg husker bedst.

”Okay, så ses vi.” Sagde han og kyssede mig på panden. Jacob er et halvt hoved højere end mig, så han kyssede mig tit på panden når vi sagde farvel.

”Ja, vi ses.” Var det eneste jeg kunne komme i tanke om at sige.

”Hej.” Sagde han hurtigt på vej ud af døren, og pludselig var jeg alene igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...