Petals Of Night | Zayn Malik [ PÅ PAUSE ]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2014
  • Opdateret: 21 jul. 2014
  • Status: Igang
I udkanten af London, lever Zoe med sin forlovede Henry, i troen om at kunne undslippe sin mørke fortid. Men fortiden indhenter hende og tvinger hende til at lyve for Henry, da de tager på en ferie til L.A. Det gør det hele værre, for da en mand dukker op og prøver at dræbe dem, må hun søge tilbage i sin fortid og besøge gamle venner.

18Likes
4Kommentarer
1619Visninger
AA

8. 7

Henry kærtegnede min skulder, mens han skiftede kanal på tv'et. Vi havde besluttet os for at få tankerne på noget andet, så vi satte os til at se tv. Men stemningen herinde var trykket og jeg vidste at han tænkte på det samme, som jeg gjorde: om manden kom igen. 

"Måske burde vi rejse hjem?", spurgte Henry og sukkede, mens han slukkede tv'et og rettede sig lidt op. "Men hvad hvis ham der prøvede at dræbe mig også er der?", spurgte jeg og sank en klump, hvilket fik ham til at sukke og sige: "men han er jo her". Jeg bed tænderne sammen og fugtede mine læber, inden jeg svarede: "hvad hvis der er to?". Han rynkede panden og lagde hovedet lidt på skrå. "Hvad hvis, der er en her og en i England? Som arbejder sammen?", spurgte jeg og han bed sig selv i læben, inden han rejste sig fra sofaen og gik hen til vinduet. Han støttede sig mod det og sukkede en enkelt gang, inden han kiggede bagud og hen på mig. "Jeg ved det ikke", sagde han og kiggede fremad, mens han fortsatte: "vi burde fortælle det til nogen". "De ville køre det op i en spids", mumlede jeg irriteret og han kiggede på mig, mens han sukkede højlydt. "Lad os holde det for os selv", sagde jeg og smilede forsigtigt, inden jeg rejste mig og gik hen til ham. Jeg lod mine hænder glide hen over hans arme og hen på hans brystkasse, inden jeg kørte dem op bag hans nakke og lod dem hvile der. "Jeg elsker dig, det ved du godt ikke", hviskede jeg og han bed tænderne sammen, inden han nikkede og et lille smil bredte sig over hans læber. Han lænede sig frem mod mig og kyssede mig, inden han tog fat om mig og hviskede: "jeg vil bare ikke miste dig". 

•••

Jeg vågnede med et sæt og satte mig op. Der var helt mørkt og man kunne ikke se noget. Der lød trin ude i stuen af suiten. Jeg kiggede hen mod Henry og kunne svagt skimte ham. "Henry?", hviskede jeg og han rykkede lidt på sig, inden han gryntede lidt. "Henry", sagde jeg og ruskede i ham, inden jeg slap ham og han satte sig op. "Hvad?", spurgte han træt og jeg tyssede på ham, inden jeg sagde: "lyt". Der blev stille og man kunne stadig høre nogen gå rundt i lejligheden, hvilket fik mig til at stille mig ud på gulvet. Hvis at afsløre min fortid for Henry, ville være det eneste der kunne redde os, så ville jeg gøre det. 

"Hvad skal du?", spurgte han og jeg satte mig på hug foran min taske, inden jeg fandt pistolen frem. Jeg ladede den og der lød et gisp fra Henry. "Han har en pistol", hviskede han skræmt og jeg rystede på hovedet, inden jeg svarede: "nej, jeg har". Der var stille lidt og han tændte lyset. Døren her ind til var heldigvis lukket, så personen derude kunne sikkert ikke se det. "Hvorfor har du en pistol?", spurgte han og satte sig op, mens han kiggede på mig. "Der er noget jeg ikke har fortalt dig", hviskede jeg og han sank en klump, mens han slog blikket ned. "Jeg er lejemorder", sagde jeg og han kiggede forskrækket på mig. "Jeg har ikke været det siden vi mødte hinanden", sagde jeg hurtigt og sank en klump, inden jeg fortsatte: "men det er derfor at der er nogen efter mig". "Fordi du er lejemorder", spurgte han overlegent og jeg sukkede, inden jeg kiggede væk. "Jeg er det ikke mere", sagde jeg irritabelt og han træt spurgte: "men hvorfor har du så et våben?". "Til situationer som det her", sagde jeg og rejste mig. Døren fløj op og jeg sigtede hen mod den. Fyren som var inde i suiten for et par dage siden, stod der og sendte mig et skævt smil. Han skød og jeg dukkede mig, inden jeg skød og ramte lige ved siden af hans hoved. Han dukkede sig og hoppede til siden, mens jeg sigtede og skød igen. Jeg ramte ved siden af og han hoppede frem mod mig, så jeg tabte pistolen og han satte sig over mig. Jeg sparkede ham i skridtet og han væltede bagud, inden jeg sparkede til ham og han røg ind i væggen. Jeg fik fat i pistolen og han kom langsomt op og stå. Jeg skød ham i benet og et skingert hyl kom fra ham, inden han tog sig til benet. Han løb haltende ud af suiten og efterlod os i stilhed. Jeg kiggede på Henry, der stirrede skræmt på mig og jeg smed pistolen. "Er der sket dig noget?", spurgte jeg og han rystede på hovedet. Jeg satte mig på sengekanten og kravlede hen til ham. Han flyttede sig heldigvis ikke, hvilket fik mig til at smile. "Lov mig at du ikke elsker mig mindre pga det her", hviskede jeg og kyssede ham. "Det er ikke muligt at elske dig mindre", sagde han og tog fat om mit hoved, inden han kyssede mig og bekymret spurgte: "hvad så nu?". "Vi bliver nød til at besøge en af mine gamle venner", sagde jeg og bed tænderne sammen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...