Livet med stoffer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2014
  • Opdateret: 5 jul. 2014
  • Status: Igang
Dette er en prøve på historien. Jeg vil lige se, om folk kan lide den, inden jeg lavet mere på den. Så der er sikkert nogle ting, der skal rettes i den -
Historien handler om en pige, der ser tilbage på livet med stoffer.

2Likes
3Kommentarer
371Visninger
AA

1. kaptiel 1

Hun så venner dø. Hun så venner tage overdosis. Hun så folk dræbe. Nu fortæller hun sin historie.

 

Jeg har altid været den der taber i klassen. I kender godt dem, som bare ikke passer ind. Uanset hvad de gør. Sådan en var jeg. Jeg går i 1.g og er nu flyttet fra de gamle venner. Eller dem jeg troede der var mine venner. Nu er jeg helt ude. Jeg har det godt uden svære mén fra det der skete. Eller jo jeg har det i psyken. Jeg husker stadig første gang. Jeg husker stadig, hvorfor jeg gjorde det.

Det hele startede en fredag aften. Jeg fik en til at hjælpe mig ind på det lokale diskotek. Jeg kunne ikke rigtig få kontakt med folk. De havde lukket sig inde i en boble af alkohol med sine venner. Men ude i baglokalet bag baren, så jeg en lille gruppe på tre drenge og en pige. Pigen havde u glattet løst hår og var iført en rød kjole og sorte stilletter. Drengene var iført skjorte og cowboy bukser. Jeg så de fandt nogle kanyler frem. Jeg kunne ikke helt tyde mere. Mine ben fulgte mit blik ud. De lavede elevator blikket op og ned af min nye sorte kjole og mine røde Converse. De spurgte om mit navn, hvor jeg så fortalte dem det. De spurgte om min alder, hvor jeg fortalte dem. De spurgte om jeg ville være med. Hurtigt sagde jeg ja. De fortalte, at jeg skulle starte med at ryge. Jeg tog et stort sug af noget, som jeg faktisk ikke var helt klar over hvad var. Men det var lige meget. Jeg var skæv i noget tid. Jeg havde det så sjovt. Jeg begyndte at grine over intet og fik hurtigt stemningen op. Jeg kom hjem næste dag. Jeg sagde jeg skulle sove hos en veninde. Men der var en detalje. Jeg havde ingen venner. Jeg fandt en bænk og sove på natten over. Jeg fandt en bus og tog den hjem. Jeg var hjemme omkring klokken halv 11 om morgenen. Jeg vidste ikke, hvad jeg røg, men jeg havde brug for mere. Da jeg kom hjem, spurgte min mor, om jeg havde haft det hyggeligt. Jeg havde haft det fantastisk. Jeg havde det sjovt. Hurtigt efter jeg var kommet hjem, gik jeg igen.

Nede på gaden var der ikke mange mennesker. Jeg kendte kun deres navn. Og deres alder. Jeg havde ingen idé om, hvor de boede. På det tidspunkt fandt jeg dem heldigvis hurtigt. Jeg fik deres numre. Hurtigt fik vi skaffet noget mere at ryge. Jeg spurgte om, hvad jeg havde røget, hvor pigen, Cille, svarede hash. Jeg måtte bare have mere. Jeg spurgte, hvor man kunne få mere. Vi fandt deres pusher. Jeg købte et gram. Jeg havde det fantastisk. Jeg havde bare én udfordring. Få det indtaget uden mor fandt ud af det. Hun ville have hugget hovedet at mig, hvis hun fandt ud af det. Da vi gik ned ad gaden, altså drengene, Cille og jeg, fortalte Cille mig om engang, hvor hun havde taget kokain. Hun fortalt hun var fuld af energi. Men hun var det kun i 30 minutter. Efterfølgende havde hun det dårligt. Men hun syntes, det var det hele værd. Hun syntes jeg skulle prøve det når jeg havde vendt mig lidt mere til at ryge hash.

Vi tog hjem til Christopher. Da vi kom hjem til ham var vi alene hjemme. Det var første gang i meget lang tid, jeg havde besøgt nogen. Jeg havde ingen venner før jeg mødte de tre drenge Tom, Christopher og Andrew. Og så Cille. Hun er den mest åbne person, jeg har mødt. Og så det med hun bare gav mig hash. Jeg havde aldrig bare givet noget væk. Det var kostbart for mig. Vi gik ud i køkkenet og tog stoffer. Jeg sniffede hash, og de andre indsprøjtede det. De tog kokain og heroin. Jeg ville så gerne prøve. Men fik dog nok, efter jeg tog hash. Det hele var sløset og jeg var ligeglad med alt. Jeg var mere til stede, end de var. Men vi havde det sjovt. Cille, som var 17 på det tidpunkt, havde en ven, som lå ovre på kirkegården. Hun fortalte hun aldrig havde grædt over det. Hun havde været på stoffer, så hun havde ikke kunne tænke på det. Jeg håbede ikke, at jeg var den, som skulle ligge på kirkegården på grund af stoffer. Hellere dø i et biluheld, end jeg skulle døden uden værdighed, fordi jeg ikke kunne styre mit eget liv. Og jeg kunne jo også bare stoppe, når jeg ville tage stoffer mere. De varmede noget op og puttede i en sprøjte. De sprøjtede noget ind, som jeg ikke anede hvad var. Jeg blandede bare noget i en drink. De havde været på stoffer i nogle år efterhånden, så de var gået fra Joints. Der skulle rimelig meget til, før de blev påvirket

Tiden smuttede hurtigt og det blev eftermiddag. De snakkede om, de skulle have det lidt sjovt om aftenen, og spurgte om jeg ville være med. Jeg måtte ikke få at vide, hvad vi skulle. Det skulle være en overraskelse. Vi skulle mødes hos Christopher klokken 21. Jeg gik hjem. Solen havde malet himlen gul-orange. Der hjemme sad min mor og drak vin. Hun drak altid en flaske vin fordelt over fredag og lørdag. Hun drak normalt aldrig. Jeg drak heller ikke på det tidspunkt. Jeg begyndte først senere. Jeg husker alt, næsten, det der skete den aften. Mor lavede hakkebøf den aften. Ikke det mad, jeg var allermest vild med, så jeg spiste ikke meget den aften.

Klokken blev 21 og jeg havde fortalt mor, jeg skulle overnatte hos en ven. Alle var kommet. Han boede lidt længere end gå længde fra et center. Vi skulle over at rode lidt der ovre. De fortalte mig det var sjovest, hvis man skulle flygte fra politiet. Og det var endnu federe, hvis man blevet fanget. Ingen af dem havde været inde at sidde der. Der var ikke nok beviser, så de kom aldrig længere end at komme i retten. Jeg håbede på, at jeg kunne holde min straffeattest uden pletter. Men noget fortalte mig det modsatte. Andrew fortalte at det vi skulle til at gøre på det tidspunkt, var sjovest uden stoffer. Man skulle mærke adrenalinen pumpe. Vi sad i en cirkel på gulvet. Vi planlagde præcis, hvad vi skulle gøre. Vi skulle have tøj på, som var godt at løbe i, uden at vække for meget opmærksomhed. Vi skulle sikre, at vi ikke skulle lægge for mange spor. Så vi skulle have neutralt tøj på, huer, gode løbesko uden mærker og når det hele skulle foregå: Tørklæder foran hovedet.  Tom fortalte, at hvis folk kom i vejen, så skulle vi bare starte en slåskamp og viste sine muskler, så vi andre kunne se, at han havde trænet. De var ret store. Tom kiggede på mig og sagde: Der var engang, hvor vi lavede et bil tyveri, og ejeren kom. Vi sagde til Cille, hun skulle stikke af. Den her skulle vi nok tage. Vi tæskede ejeren. Jeg kunne se han fik blackout. Men med blod på hænder og tøj, tæskede vi videre. Vi drenge kom i fængsel, og Cille kunne få lov at besøge os. Jeg kiggede på ham med løftede bryn og han nikkede. Jeg kunne der se, han ønskede det som leve vej. At han skulle leve af, hvad han kunne stjæle. Sådan syntes jeg i hvert fald han virkede. Han viftede med håret og rejste sig. Han spurgte om vi andre var klar. Alle nikkede. Ingen tog noget at drikke før vi skulle afsted og have en smule sjov. Det var træls, at man skulle løbe og så skulle på toilet. Vi fulgte fortovet ned gennem byen og ned mod centret. Jeg gik ved siden af Cille. Hun blev mere hypper. Hun hoppede nærmest afsted. Vi andre gik normalt. Jeg kunne mærke der, at det nok skulle være anderledes. For i de små klasser sad man der hjemme og legede med dukker. Satte hår og gav dem bad. Men det her var meget mere spændene. Jeg kan huske det kriblede i hele kroppen og jeg var så spændt. Der var ikke ret mange på gaden. Der var kun nogle, ved diskoteker. Jeg kunne snige mig ind på diskoteket, den aften, hvor jeg mødte ”gruppen”. Fulde mænd råbte efter os. I en baggård, kunne vi høre nogle have sex. Jeg tænke om det ikke var sådan noget, man skulle gøre inden for. Jeg kunne kigge gennem hegnet. Der var to drenge og en pige. Tom puffede til mig og grinede. Han sagde det vidst ikke var noget for min alder og kiggede selv gennem hegnet. Jeg forsøgte at holde latteren indenbords. Men den pressede så meget, og fløj ud af mig, som 1000 bier. Tom blev rød i hovedet og gik op ved siden af Andrew, der også så ud til at have kigget på forestillingen. Vi kunne se centret og trak tørklæderne op foran vores ansigter. Stille gik vi ned foran indgangen. Tom og Andrew havde fundet nogle mursten. De stod med en i hver hånd. Stillede viskede de 1-2-3-nu. De kastede dem gennem en stor rude, så vi alle kunne komme ind. Vi løb rundt i centret og smadrede til. Kastede rundt med møbler, væltede planter. Vi ville ikke stjæle. Tyverialarmen var høj. Vi løb ud igen, da vi havde gjort, det der skulle gøres. Lavt kunne man høre en politisirene. Vi løb alle så hurtigt, vi kunne. Jeg vidste ikke, før den dag, jeg kunne løbe så hurtigt. Lige foran løb Cille, som var den, der var kommet først ud. Vi gemte os i en blindyde, bag nogle skraldespande. Da vi kom frem igen stod der tre pumpede fyre. Den største af dem var skaldet. De spurgte, hvad vi havde gang i. Inden vi kunne nå at løbe, havde en af dem grebet fat i Cille og mig. De holdt vores hænder bag på vores ryg, så vi kunnet intet gøre. Jeg var så bange der. Troede det var slut. Ud over det hele råbte Christopher, de skulle slippe os. De grinede bare. De trak lidt op i Cilles trøje. Hun blev helt stille. Ham der holdt om mig fandt en kniv, og holdt mod min hals. Stillede og roligt sagde han, drengene skulle bakke tilbage, ellers ville min veninde ligge uden tøj, og mig uden blod. Tom var så dum og gik et skridt nærmere. Ham, som holdt om Cille rev hendes trøje af. Ham den store råbte, at de skulle betale tilbage, hvad de skyldte.  En tåre trillede ned af Cilles kind. Jeg var også selv bange. Han havde taget fat i min trøje. Cille kunne ikke sige et ord. Jeg kiggede på Tom. Mine øjne var blanke og min hjerne fyldt af de værste forestillinger. Jeg vidste de bare bluffede. Men, hvad ville de have? Tom gik tilbage til de andre. Den største af dem grinede og sagde til sine mænd, de skulle holde os. Han gik over mod Andrew og Tom. Han knyttede sin ene næve og slog Tom, så han røg i jorden. Ud over det hele råbte jeg nej og begyndte at græde. Der var startet en slåskamp og Tom var det første ofre. Der kom blod ud af hans næse og løb ned som tårer af han kinder. Jeg prøvede at kigge væk, men kunne ikke lade være at kigge. Ham der holdt om mig, tog mig ind til sig. Vi stod front mod front. Han råbte igen, at de skulle give tilbage, hvad de skyldte ellers ville vi kun være tilbage uden mødom. De ledte efter penge. Ham den store kiggede om på os og blinkede til ham, der holdt Cille. Han flåede bukserne af hende. Cille lå kun på jorden i undertøj.. Jeg prøvede at komme ud af mandens greb, men han tog hårde fat. Jeg smed mig i jorden, men han tog bare fat i mit ben, så det var egentlig uden grund. De havde fået slået ham den store i jorden, og ham den anden, som skulle holde Cille gik over og prøvede at få ham den store på benene. Han skulle ikke bekymre sig om Cille. Hun lå i en klump. Ligesom Tom. Men han havde bare blodtud. De fik de sidste penge, gik igen og lod os være. Jeg havde stadig alt tøj på, men Cille lå kun i trusser og BH. Hendes andet tøj var ødelagt. Tom tog sin trøje af og gav til hende. Den var nærmest som en kjole til hende. Christopher løftede hende op. Jeg lå også på jorden. Tom tog mig, og med blod på tøjet gik turen hjem til Christopher.

Da vi kom hjem til Christopher lagde han Cille i sin seng og fandt madrasser frem til os andre. Der var ikke ret mange, så vi skulle mase os sammen på dem, som var. Vi var Cille sov. Christopher lignede en million vinder i lotteriet. Tom viskede, at han længe havde været vild med Cille. Der var tre personer men kun to madrasser. Cille og Christopher delte hans seng. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at Christopher var helt skudt i Cille. Men jeg måtte da indrømme. De var meget søde sammen. Han lagde sig tættere på hende og trak dynen op sig selv og Cille. Jeg lå mellem Tom og Andrew. Andrew havde sort hår med voks så det strittede lidt. Tom havde mørkebrunt hår, ligesom jeg selv havde. Jeg havde altid ønsket at få sort hår. Jeg vidste ikke rigtigt, hvor jeg skulle ligge på madrasserne. Jeg trak en sovepose op om mig og lukkede øjnene i   

Jeg vågnede om natten og skulle på toilet. Da jeg var færdig satte jeg mig i sofaen. Der var meget varmt på værelset. Tom havde også rejst sig, for at få lidt køligere luft indhaleret. Han havde stadig ingen trøje på, så man kunne se hans tydligt markerede mavemuskler. Han satte sig ved siden af mig. Han spurgte om jeg var okay. Jeg vidste det ikke helt. Jeg var stadig i chok, men fortalte jeg havde det fint. Han fortalte mig, at de skyldte dem penge for stoffer. Der skulle have gået en uge, før de skulle have dem tilbage. De fik åbenbart en idé om, de skulle have ham med det samme. Han kiggede på mig uden at sige noget. Han åbnede munden, men der kom ingen ord ud. Han lagde en arm om mig, kiggede mig i øjnene og spurgte om jeg var sikker på, jeg havde det fint. En tåre trillede ned af min kind. Jeg kunne ikke kigge ham i øjnene der. Jeg var lidt flov over at begynde at græde over sådan noget ligegyldigt. Tænkte over hvordan Cille havde det efter det, som var sket. Hun lå kun i undertøj. Men tænkte hun havde prøvet noget lignende før. Tom holdt mig indtil ham. Det føltes mærkeligt på det tidspunkt. Jeg var ikke vant til, at nogen holdt sin arm om mig. Så tæt forhold har jeg aldrig haft til nogen. Han var varm. Det var jeg også. I hans arm faldt jeg i søvn igen. For det vidste jeg, at jeg kunne føle mig tryg. Han havde taget et slag på hovedet for hans slæng. Det ville jeg være for stor kujon til at gøre.

Kan ikke rigtig huske, hvordan vi vågnede, men vi lå i hver vores sofa. Måske fordi de andre var kommet ind. Den morgen var ikke rigtig helt klar for mig. Hurtigt fik vi alle tøj på, og vi fandt en pusher. Jeg fik købt hash, til at sniffe og til at ryge, og en smule kokain. Det næste jeg husker, er at jeg lå på en sofa. Jeg ved ikke rigtigt mere. Jeg havde stadig ikke tage stofferne. De blev gemt i en børste på mit værelse. Andrew grinede. Det må have været noget ret dumt, jeg havde gjort. Jeg spurgte om, jeg stadig havde min mødom, og det havde jeg heldigvis. Jeg tvivlede dog lidt. Jeg havde det varmt. Andrew sagde bare jeg, opførte mig ret sjovt efter kokain. Jeg havde fået lidt af hans. Men jeg var dog hel. Bare ikke i hjernen. Jeg vidste det bare ikke på det tidspunkt. Men det kom dog senere.

Da jeg kom hjem spurgte min mor, om jeg havde det godt. For jeg så ret syg ud. Min far var kommet på besøg og sad i sofaen. Det var noget tid siden, han havde været på besøg. Jeg følte mig ret træt. Jeg lagde mig på sofaen. Min far så på mig, som om jeg var et spøgelse. Eller måske ikke lige sådan. Måske lidt mere bekymret. Han sagde ikke noget. Jeg spurgte om, hvorfor han var på besøg. Han var bare lige ovre at sige hej. Jeg snakkede ikke rigtigt med ham på det tidspunkt. Han havde jo bare forladt mig og min mor, så jeg var ret sur på ham. Jeg følte måske bare et svigt. Jeg satte mig i sofaen. Vi sagde ikke rigtigt mere. Min mor kom ud fra køkkenet og skyndte sig ind på sig på sit værelse. Ved ikke rigtigt helt præcist nu, hvad der var sket, men kan huske et eller andet, med hun havde spildt, så hun skulle ind og skifte trøje. Min far spurgte om jeg havde fundet nogle gode venner. Det havde jeg. Jeg havde i hvert fald fundet nogle, som kunne holde mig ud. Folk plejede at lære mig og kende. De fik mine hemmeligheder at vide, når jeg vidste, jeg kunne stole på dem. Så forlod de mig. Hurtigt kendte alle mine hemmeligheder. Jeg fortalte dog kun dem videre, jeg kunne holde ud at få at vide igen. Min mor havde skiftet trøje og var kommet tilbage. Hun kiggede på mig. Hun lignede min far i hovedet. Hvad var der galt med mig? Min mor var gået ud i køkkenet igen. Mig far satte sig over ved siden af mig.  Han kiggede på mig og sagde jeg skulle svare seriøst. Hans brune øjne stikkede direkte ind i mine blå øjne. Han spurgte om jeg havde taget stoffer. Han arbejdede med sådan noget, så han kunne se det på mig. Jeg vidste, hvis jeg sagde ja, så vil jeg fem minutter efter sidde på en afvænningsklinik. Jeg ville miste mine venner. Jeg kiggede på ham og svarede nej. Men jeg kunne se han ikke troede på mig. Han spurgte om jeg var helt sikker, hvilket jeg var. Min mor havde lavet lassangen færdig og vi gik ud i køkkenet for at spise. Jeg håbede på, at han ville holde kæft om det. Men han sagde heldigvis ikke noget. Han sad og snakkede om en patient han havde haft. Hun var kommet helt ud af narkomiljøet. Han fortalt om, hvor godt hun havde det. Han kiggede på mig i mens. Jeg kunne godt se han hentydede til mig. Men jeg ville ikke sige noget. Og han skulle heller ikke vide det. Jeg stolede ikke på ham. Selvom jeg godt kunne lide lassange, skyndte jeg mig at spise færdig. Jeg kunne ikke holde ud at sidde med far og mor. Jeg vidste han ville knække mig, så han kunne få mere anderkendelse af mor. Han var meget tydeligt lun på hende. Også selvom de begge vidste det ville gå galt. Da jeg sad inde på værelset, bankede det på døren. Far kom ind og lukkede døren efter sig. Han tog en dyb indånding og satte sig ved siden af mig i den redte seng. Han havde sendt mor ud efter chokolade, så hun ikke ville forstyrre os. Han spurgte, hvor mange gange, jeg havde gjort det. Men han skulle ikke vide noget. Han blev ved at trænge sig ind mod mig, men jeg rykkede mig længere væk. Han spurgte, hvorfor jeg ikke ville snakke om det. Hvad kom det ham ved? Hvis jeg ville snakke om det på tidspunktet, så skulle jeg da nok selv sige noget. Han spurgte, om jeg havde noget på mig. Og det havde jeg ikke. Han sagde han ville mærke, hvad jeg havde i lommerne, men jeg skubbede mig væk. Han spurgte om, hvorfor jeg ikke ville svare, men jeg sagde det ikke kom ham ved. Det mente han det gjorde, men jeg gad ikke, så jeg smuttede ud på badeværelset, låste døren efter mig og lod min krop glide den af den. Han stod og hamrede. Men hvis jeg ville snakke med nogen om det, så var den sidste ham. Han sagde, jeg skulle åbne, ellers ville han sparke døren ind. Jeg skyndte mig at tager stofferne, som var gemt i min børste og puttede dem ned et sted, min far aldrig ville lede. Jeg åbnede døren, og der stod han med en knyttet næve, fordi han skulle til at banke på døren igen. Han sagde jeg skulle følge med. Vi satte os ind i min seng, og han låste døren, så jeg ikke kunne komme ud. Han så mig dybt i øjnene. Han spurgte, om hvorfor jeg ikke ville snakke om det. Jeg spurgte, hvorfor han ikke ville tro på mig. Men han blev ved at sige, han kunne se det på mig. Jeg sagde, jeg var syg. Han lagde en arm om mig. Der gik et øjeblik, før jeg rejste mig fra hans greb. Hvis jeg var syg, så måtte jeg hellere komme under dynen. Og der var også mulighed for at slæbe dynen ind på sofaen. Jeg holdt mig til sengen. Han lagde sin hånd på min pande. Jeg var en smule varm. Og når jeg skulle i skole dagen efter, var det nok bedst jeg kom i seng i ordentlig tid. Han lod mig gå ud at børste tænde, og skifte til nattøj. Han sad stadig på kanten af min seng da jeg kom ind igen. Han kiggede på mig. Der kom et lille smil frem. Han sagde, da jeg var lille, sang han altid godnat sang for mig, indtil jeg faldt i søvn. Nogle dage var nemmere end andre. Da jeg havde lagt mig under dynen, ønskede jeg bare han ville gå. Han sad på senge kanten og kiggede på mig. Han fjernede mig hår fra panden, og satte det om bag mit øre. Han holdt sin hånd ved mig kind. Jeg lukkede mine øjne og vendte ryggen mod ham. Han kyssede mig godnat på kinden, slukkede lyset, gik ud og lukkede døren efter sig. Jeg sov ikke. Jeg ville bare gerne slippe for ham. Jeg kunne høre min mor kom hjem. Han sagde, jeg var gået i seng, fordi jeg ikke havde det så godt. Jeg lå bare og stirrede ud i mørket. Det bankede på døren. Min mor kom ind. Hun lukkede døren efter sig. I hånden bar hun en æske med chokolade. Hun stillede den på det lille bord ved siden af min seng. Hun kyssede mig godnat og gik igen. Efter det faldt jeg hurtigt i søvn.

Jeg vågnede i løbet af natten. Der lød nogle glædes hvin fra mors soveværelse. Jeg troede jo far var taget hjem, så jeg listede ind for at se, hvad der skete. Døren var lukket så jeg kunne kigge gennem nøglehullet. De var i seng med hinanden. Jeg troede på det tidspunkt, de havde aftalt det skulle være helt slut. Det var det så vidst ikke helt alligevel. Jeg listede ud på badeværelset inden jeg hoppede under dynen igen. Jeg var vidst begyndt at være syg.

Jeg vågnede da min far puffede til mig. Han sagde mor var taget på arbejde, så det var ham der skulle få mig op. Jeg undrede mig lidt over, hvad han lavede der. Og hvordan han kunne være oppe så tideligt efter hans tur i nat. Jeg vågnede. Jeg følte jeg havde det varmt, men ville prøve at tage i skole alligevel. Jeg var aldrig sådan en, som pjækkede. Og troede også det blev bedre i løbet af dagen. Jeg fandt noget tøj frem efter far var gået. Han havde sat morgenmad frem på bordet og han sad og spyttede en kop kaffe. Han spurgte om han skulle kører mig, men jeg kunne sagtens tage bussen, som jeg altid havde gjort. Også dengang far var arbejdsløs og var tidligt oppe. Han gad ikke køre mig, når der var en bus. Mor mødte nogle gange senere for at køre mig. Han kiggede på mig som om han skulle sige et eller andet. Det gjorde han tit. Men jeg tror han fortrød. Jeg spurgte om han var forelsket i mor igen. Han forsøgte at tage mine hænder, men jeg hev dem til mig. Han sukkede opgivende. Han så på mig og sagde så endelig at hvis det var okay med mig, så var han. Jeg svarede han ikke skulle have tilladelse til at være forelsket i nogen. For forelskelse er en følelse og det kan man ikke lægge låg på. Han svarede så, at det måtte han vidst være. Jeg tænkte mor også var forelsket i ham igen. Han lignede en, der ikke fortalte det hele. Han spurgte, om hvordan han kunne komme ind i mit liv igen. For han var så ked af det da mor forlod ham og hun fik hele forældre myndigheden selv. Han følte, han havde svigtet mig. Det havde han også, men det ville jeg ikke fortælle ham. Efter jeg havde spist, rejste jeg mig. Han rejste sig også. Jeg gik ind for at lægge bøger i tasken og derefter satte jeg mig hår. Jeg fandt de stoffer jeg havde skjult i min børste. Jeg kunne da lige, inden jeg skulle afsted. Jeg satte mig på sengen og fandt skeen og lighteren frem. Jeg gemte tingene i forskellige skuffer i forskellige steder i huset, som kun jeg havde adgang til. For hvis far fandt på at kigge i værelset. Jeg hoppede og dansede rundt. Jeg havde det fantastisk. Jeg skyndte mig at tage min taske og ud af døren. Men inden jeg lukkede døren, tog min far min hånd. Han hev mig ind igen. Han ville give mig et kram inden jeg skulle afsted. Jeg holdt ikke mine arme om ham, men han holdt mig tæt ind til ham. Hvor jeg dog hadede ham. Først var han en far, så svigtede han mig og så ville han være far igen. Jeg tænkte han ville svigte mig igen. Jeg gik ud af døren igen. Jeg havde en masse energi, så jeg løb ned til stoppestedet. Jeg følte ikke lige for skolen. Jeg sendte en sms til Cille og Tom, som heller ikke ville i skole. Vi aftalte, vi skulle mødes hos Cille. Jeg hoppede ikke på bussen til skolen, men bussen ind mod byen. Skolen lå lidt udenfor byen. Men Cille boede i den anden af centrum. Altså en gå længde fra centrum.

Da jeg kom hjem til Cille, var Tom ikke kommet. Jeg kom ind via Cilles værelses vindue. Hende forældre var stadig hjemme, så vi skulle være meget stille. Christopher og Tom kom også. De følte heller ikke for skolen. Vi sad i hendes seng og snakkede. Hun fortalte at Andrew var ved at tage lidt for meget med vilje. Han kom på sygehuset og startede på afvænning og til psykolog. Men han endte tilbage i stofferne. Når han fixede skulle han gøre det i foden, for blodårene i armene var totalt ødelagte. Nede fra stuen råbte hendes forældre farvel og de låste døren. Vi havde lidt travlt, hvis hendes forældre ikke skulle opdage Tom og Christopher. De sad oppe i træet og ville ind. Jeg åbnede vinduet og Cille tog Christophers hånd. Jeg tog Toms hånd og hjalp ham ind. Vi lukkede vinduet og alle satte sig i sengen. Christopher sad selvfølgelig ved siden af Cille. Han var så tydeligt forelsket i hende. Han lagde op til hende og forsøgte at lægge armen om hende. Cille spurgte om jeg ville med i køkkenet og hente lidt mad. Drengene skulle vente på værelset. Da vi stod nede i køkkenet, sagde Cille, at hun godt kunne lide Christopher, så hun elskede, når han var omkring hende. Men hun var bange for, at han ikke havde de samme for hende. Så hun vidste ikke hvordan, hun skulle spørge. Jeg måtte godt hjælpe hende. De havde kendt hinanden i tre år, og har været meget gode venner i ca. et år. Også selvom hun drak eller tog stoffer hjalp det ikke. Vi tog maden og gik op på værelset. Da vi kom ind, stoppede de med at snakke. Det var kort en akavet stilhed. Andrew skulle i skole i dag. Ellers ville han blive smidt ud af sin skole. Cille puffede til mig og hviskede, at det skulle være nu. Jeg spurgte Christopher, om jeg ikke lige kunne snakke med ham. Tom og Cille forlod værelset. Jeg forklarede indirekte, at Cille var forelsket i ham. Han sad lidt og tænkte, før han reagerede. Han spurgte om Cille kunne lide ham, hvilket hun kunne. Han fortalte, at han også kunne lide Cille. Jeg spurgte om, han ikke selv ville fortælle det. Jeg forklarede, hvordan han kunne gøre, og jeg skulle nok hjælpe. Men det krævede også Toms hjælp. Han skulle holde Cille væk. Så skulle det blive mørkt i rummet. Så skulle der være stearinlys. Han skulle give hende røde roser, og han skulle lave mad. Lige meget hvad. Han skulle bare selv lave det. Han var med på det. Vi sagde, vi skulle til og hjem. Tom blev sammen med hende.

Vi tog en bus til købmanden. Jeg kunne godt lave mad, så jeg ville med glæde hjælpe. Jeg lavede meget mad og bagte meget. Han ville gerne forsøge at lave hendes favorit. Burgere. Han lavede selv det hele med hjælp fra mig. Da vi var på vej op mod kassen, så jeg min far. Jeg skyndte mig om bag en reol, så jeg kunne se ham, men han ikke kunne se mig. Christopher satte sig på hug ved siden af mig. Han spurgte, hvad jeg havde gang i, hvor jeg så forklarede ham, at min far var der. Han troede, at jeg var i skole. Mit hjerte bankede helt vildt. Hvad ville han ikke have gjort, hvis han fandt ud af, at jeg pjækkede? Han betalte og gik ud af butikken. Jeg dukkede frem fra mit skjul. Vi betalte for varerne og tog hjem til Christopher.

Cille havde fået bud på at tage sin pæneste kjole på, og komme over til Christopher klokken 15. Christophers forældre kom først hjem sent. Alle undtagen Cille var der. Christopher havde lånt sin fars gamle jakkesæt. Tom og Andrew var kommet for at hjælpe. Vi slukkede lyset i hele huset og tændte stearinlys. Vi havde købte en buket, som han skulle give til Cille. Burgerne var klar. Vi, Tom og jeg, var tjenere og Andrew spillede musik. Han kunne stadig huske lidt sange på guitaren. Han droppede den efter han tog stoffer.  Det bankede på døren. Christopher gik ud og åbnede. Cille have sorte stilletter og den flotteste røde kjole. Hun havde den perfekte krop til den. Christopher gav hende blomsterne og viste hende ind til bordet. Han trak stolen ud, så hun kunne sætte sig. Han spurgte, om hun var sulten. Det var hun. Tom og jeg kom ind med deres burgere og Andrew spillede Adele sange med noder på guitaren. Cille smilede og Christopher rødmede. Jeg blinkede til Christopher. Han fortalte til hende, at han kunne lide hende. Og han vidste, hun havde de samme følelser for ham. Han spurgte, om de skulle finde sammen. Hun smilede og rejste sig. Han rejste sig også. Hun gav ham et stort kys lige midt på munden. Det betød vidst ja. Vellykket middag. Tom, Andrew og jeg gik ud i køkkenet for at rydde op efter middagen og lod dem være alene. Da vi kom ind i stuen igen lå Cilles kjole på gulvet. Lidt længere henne lå Christophers skjorte. Tom fulgte sporet af tøj hen til et værelse. Han åbnede døren, så den stod på klem. Han lavede håndtegnet, for at jeg skulle se et eller andet. Dynen inde på værelset bevægede sig ret meget. Jeg kunne høre Cille hvine og Christopher grine. En fod stak under dynen. Jeg puffede til Tom og han lukkede døren igen. Jeg skulle hjem.

Da jeg kom hjem sagde far, at mor skulle i biffen med nogle fra hendes arbejde, så hun kom først senere hjem. Jeg gad ikke tilbringe en hel aften med ham. Jeg smed tasken ind på mit værelse. Jeg gad ikke lave lektier den dag, men sagde jeg skulle, for jeg gad endnu mindre min far. Jeg satte min ind på mit værelse og fandt stofferne frem. Jeg følte, jeg havde brug for at tænke på noget andet end min fortid. Det bankede på døren. Jeg skyndte mig at få kassen væk igen. Det var far. Han stod og kiggede på mig. Jeg satte mig ved mit skrivebord og lod som om, jeg var i gang med mine lektier. Han sagde jeg skulle lukke bøgerne og snakke med ham. Jeg ville undgå øjenkontakt. Han spurgte, hvorfor jeg ikke ville snakke med ham. Jeg var hans barn, og han var ked af det der var sket. Han følte han ikke havde været der nok for mig, og det havde han jo heller ikke. Han ville gerne ind i mit liv igen. Han følte jeg lukkede af for ham. Han ville gerne have en chance mere. Det lød som om, vi havde været kærester og havde haft et hårdt brud, og han ville have en chance mere. Jeg ville ikke. For hvis jeg lukkede ham ind, ville han finde ud af, at jeg var på stoffer. Og hvis han fandt ud af det ville jeg være død. Han rejste sig og gik over til skrivebordet, hvor jeg sad. Han tog min hånd og hev mig med over i sengen. Han lagde en arm om mig. Jeg forsøgte at gøre modstand, men han ville ikke lade mig gå. Han spurgte, hvad jeg havde i mod ham. Jeg sagde, jeg var blevet svigtet før. Både af ham og mor. Siden jeg var fem år, havde deres forhold været on/off. Jeg gad ikke mere. Og jeg ville ikke give ham flere chancer. Han skulle bare skrubbe af fra huset og lade mor være. For jeg er sikker på, mor ikke er forelsket i ham, men han havde fået hældt lidt for meget vin i hende. Han ville ikke være alene. Jeg kunne se på ham, at han blev ked af det. Jeg fortrød lidt det, jeg havde sagt. Men ikke nok til en undskyldning. Jeg hoppede ud af hans greb og åbnede døren. Jeg viftede med armen, der betød han skulle smutte. Han sagde, han blev siddende, indtil vi havde fundet en løsning. Jeg var ligeglad. Der var ingen løsning. Jeg gik ud og smækkede døren i efter mig. Jeg skyndte mig ud på badeværelset. Jeg havde mobilen i lommen. Cille havde sendt et billede. Selvom der var dyne over, kunne man se hende og Christopher lå uden tøj i sengen og var begge ret svedige. Der var en tekst, hvor der stod tak for hjælpen. Jeg låste op igen. Jeg gik ind på værelset. Det hjalp ikke at stikke af fra sine problemer. Jeg gik ind på værelset. Han kiggede på mig. Jeg satte mig i stolen. Jeg havde ikke lyst til at side ved siden af ham. Jeg fortalte, hvordan jeg havde det. Men han ville alligevel få en sidste chance. Det krævede, han ikke ville svigte mig igen, og han ikke ville gå alt for tæt på. Han lagde begge sine arme om mig og takkede. Jeg følte mig på en måde lettet og stadig afvisende. Vi gik begge ud i stuen. Han spurgte om mig dag. Jeg løj for ham. Han måtte ikke vide, jeg havde pjækket. Jeg modtog en SMS fra Tom. Han spurgte, om jeg havde lyst til at komme over senere. Det havde jeg selvfølgelig. Det det skulle ikke blive alt for sent. Jeg blev nødt til at skulle i skole i morgen. Far påbegyndte aftensmaden. Han sagde ikke, hvad vi skulle have. Han lavede bare noget. Og så måtte jeg spise det eller lade være. Under aftensmaden snakkede vi ikke ret meget. Der var stille. Da jeg havde spist, sagde jeg, at jeg skulle besøge en ven. Far ville gerne køre mig, men jeg kunne sagtens gå. Han boede ikke langt fra mig. Hans forældre var ikke hjemme. Vi sad og snakkede på hans værelse. Han sagde, at det kunne godt være vi ikke havde kendt hinanden i mere en nogle dage, men det føltes som år. Så om jeg havde lyst til at gå i biografen med ham, hvilket jeg havde. Vi bestilte billetter. Vi sad på hans seng og snakkede, da jeg modtog en SMS fra mor. Hun spurgte, om der var noget jeg manglede. Hun skulle handle ind. Der var ikke noget. Jeg kom i tanke om, jeg skulle skrive i kontakt bogen fra min mor. Jeg havde ikke været i skole. Jeg sagde til Tom, jeg allerede skulle hjem igen. Men han sagde, at vi snart skulle være sammen igen. Det havde han også ret i. Jeg fulgte de tomme gader hjem. Kun far var hjemme da jeg trådte over det brune dørtrin fra gangen og ind i stuen. Han sad med en avis og en skål med chokolade foran sig. Han kiggede over kanten, da han hørte en lyd. Han spurgte, om jeg havde haft det sjovt. Det havde jeg. Jeg fortalte ikke om biografen. Jeg tog et stykke chokolade, og satte mig i den anden sofa. Han sagde ikke mere. Han læste bare videre i den krøllede avis. Jeg rejste mig igen, for at børste tænder. Uden at sige godnat, gik jeg i seng.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...