Livet med stoffer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2014
  • Opdateret: 5 jul. 2014
  • Status: Igang
Dette er en prøve på historien. Jeg vil lige se, om folk kan lide den, inden jeg lavet mere på den. Så der er sikkert nogle ting, der skal rettes i den -
Historien handler om en pige, der ser tilbage på livet med stoffer.

2Likes
3Kommentarer
373Visninger
AA

2. kapitel 2

Dagen efter vågnede jeg af vækkeurets bibben. Mor var stået op, da jeg kom ind i stuen. Jeg kunne mærke, jeg havde brug for stoffer. Jeg gik ind på min værelse igen og fandt noget heroin frem. Ret hurtigt kom der et kort sus. Men hurtigt følte jeg mig sløj. Alt var ligegyldigt, og jeg kunne ikke føle noget. Jeg var ikke sulten. Min mor spurgte, om jeg ikke skulle have noget at spise. Det skulle jeg ikke. Jeg tog bare min taske med de bøger, som var i og gik ud af døren. Uden redet hår eller børstede tænder. Jeg havde bare fået tøj på kroppen og stoffer i blodet. Jeg havde en underlig gang. Der var ni kilometer til skolen, men begyndte at gå. Alt lyste mere op, og det hele var flottere end nogensinde før. Træernes blade var meget grønnere og stammerne var meget brunere. Fulgenes fløjten var mere rent og smukt. Jeg forsatte ligeud. Jeg havde min telefon med. Og selvfølgelig mine hovedtelefoner. Ville ikke høre på lærernes snak hele dagen. Og heller ikke på de andre. De snakkede aldrig til mig. Og jeg snakkede aldrig til dem. Jeg forsøgte i noget tid at få nye venner efter min gamle veninde var flyttet. Men de begyndte at ignorer mig. Også selvom jeg forsøgte at snakke med dem. Men jeg opgav. Så jeg begyndte at sidde nede i hjørnet. Vejen var meget lige, så den var nem at følge. Da jeg var nået et stykke, stillede jeg mig ved et stoppested. Der stod jeg bare og ventede på bussen. Jeg havde ingen idé om, hvad klokken var. Men det der måtte vel gå lidt tid, før den vil komme.

Da jeg kom op på skolen, var jeg helt afslappet. Også selvom jeg var sent på den. Der var mange støjende børn, der løb henover skolegården. Små møgunger uden bekymringer for, hvad næste dag skulle bringe. De sad bare på deres flade og tænkte på at lege. Ikke hvad fremtiden skulle bringe. Jeg ville aldrig selv gro op. Måske ville jeg. Jeg gad bare ikke mellemstadiet. Så måske var det derfor jeg begyndte. For at blive hurtigere voksen. For at være åben over for, hvad livet ville bringe, og hvad skæbnen vil bringe. Der kom nogle, jeg gik i klasse med. De havde heller ikke travlt. Det var nogle af fnisetøserne, der altid trak ned i trøjerne, og lignede nogle, som var druknet i en pool af pudder. Det var måske noget jeg syntes. Jeg brugte ikke selv makeup. Jeg gik i tøj, som altid var sort. Måske var der en smule farve. Ellers sort. Jeg syntes tøj skulle matche sjælen. Min sjæl var ikke ren mere. Jeg åbnede døren til lokalet. Vores lærer var ikke kommet. Alle stod bare i en klump og snakkede. Men de holdt op, da jeg kom ind. De kiggede på mig og snakkede videre. Jeg gik ned i hjørnet, smed min taske og hev stolen ned. Jeg fandt en blog og en blyant frem. Jeg elskede at tegne, og jeg var god til det. Der var altid citater eller små tekster. Ikke så tit tanker. Jeg begyndte at tegne. Men stoppede hurtigt igen. Jeg følte ikke, jeg kunne styre min hånd. Jeg sad og faldt hen i mine egne tanker. Vores lærer kom endelig. Hun var en, der ikke havde travlt. Hun tog mod det hele, som det kom. Hun rømmede sig. Folk kiggede på hende, og skulle lige sige det sidste ord til hinanden. Vi havde adskilte enkelmands borde. Så kunne vi ikke snakke sammen i undervisningen. Så skulle vi snakke højt. Da alle satte sig ned, begyndte hun at snakke. Om et eller andet med noget med nogle fra STX, der skulle komme i dag. Det var en hel klasse. Hun havde sagt, de godt kunne være her hele dagen. De var i gang med et projekt. Vi skulle hver hente en stol ude på gangen og sætte ved siden af os. Så kunne de sidde ned. Pudderdåserne kom ind i klassen. De satte sig ned. Vores lærer snakkede lidt mere. Jeg var koblet af. Jeg kunne ikke koncentrere mig mere. Alle rejste sig, for at finde en stol. Jeg blev siddende. Jeg havde ikke fået fat i det. Læren stod foran mig. Hun hostede lidt. Jeg kiggede op i hendes kolde øjne. De var helt lyseblå. Jeg troede hun kunne lægge is i et lokale med de kolde øjne. Jeg rejste mig efter en stol. Ude på gangen var der kaos. Der var klasser, som skulle på tur. Da jeg kom ind i klassen, lå der en seddel på mit bord. Jeg satte stolen ved siden af mig og satte mig ned. Sedlen var krøllet sammen, så jeg skulle åbne, for at se, hvad der stod i den. ”Go and kill yourself”. Det var ikke første gang. Også mit skab inde i klassen. Der er blevet smidt sedler i, og hængt sedler på. Læren stod og snakkede, mens jeg stirrede ned i sedlen. Jeg ville kaste den op i skraldespanden. Men jeg vidste, at den vil ramme hende i stedet. Jeg fandt igen bloggen og en blyant frem. Jeg begyndte at tegne. Jeg fandt noget musik frem. Jeg satte mine hørerpropper i ørerne og forsvandt hen i musikken. Jeg tegnede noget, jeg altid forstillede mig, når jeg hørte sangen. Tror ikke der gik lang tid, før min lærer stod foran mig og kiggede opgivende på mig. Hun spurgte, om jeg ville være inde i klassen eller ude på gangen. Jeg blev siddende i klassen. Det bankede på døren. Hun sagde, at det nok var dem. Hun gik over for at åbne. Det var dem. Ind af døren kom Cille og Tom som de første. De lignede nogle, der havde taget noget, inden de skulle i skolen. Min lærer sagde de bare skulle sætte sig ned. Cille satte sig ved siden af Mirella. En med det flotteste lyse hår, og de blødeste blå øjne. Hendes hår var altid krøllet. Tom satte sig ved siden af min. Hurtigt var alle på plads, og læreren snakkede videre, som om de ikke var kommet. Hun delte noget rundt i klassen. Det var opgaver, vi selv skulle løse. Hun sagde, at der var en, der skulle forklare, hvorfor de skulle være der, og hvad de skulle lave. En pige med brunt skulderkort hår og brune øjne rejste sig. Hendes makeup, tøj og hår sad perfekt. Der var ikke én fold det forkerte sted. Hun rejste sig op, og min lærer gik lidt til side. Hun stod og forklarede noget med et projekt. Jeg hørte ikke efter. Jeg stirrede ned i bordet og tænkte på Tom og STX. Jeg troede ikke han lavede noget. Han bare gik hjemme hele dagen og tog stoffer. Det eneste jeg fik med, af det hun sagde, var at de kom fra 2.G. Jeg koblede af igen kiggede på Tom, som kiggede ned. Jeg kiggede over på Cille, der så ud til at høre efter. Hun pigen satte sig ned igen. Vi måtte gå i gang. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige. Hende Cille satte sig ved var klassen klogeste. Hun fik kun 10 og 12. Hun arbejdede ikke hårdt for det. Jeg fik selv ”kun” 7. Jeg havde ingen planer om ungdomsuddannelse efter skolen. Jeg ville bare rejse og væk fra det hele.   Tom prikkede til mig. Han sagde at han gerne ville have bare et 7-tal, så hvis jeg bare lod som om, at han ikke var der, så ville det være fint. Jeg lavede normalt ikke noget i timerne, så det ville jeg ikke selvom Tom var der. Jeg sad normalt bare og tegnede. Jeg kiggede på ham. Jeg spurgte, hvorfor de var der. Det var noget med et projekt. Han kastde håret tilbage. Han spurgte, om jeg plejede at lave lektier. En gang i mellem. Jeg spurgte, om han havde mere. Han var ved at løbe tør. Så inden for de næste fire dage skulle der skaffes mere. Men han havde ikke flere penge. Men han ville gerne vise mig, hvordan han plejede at skaffe flere. Han ville lige fortælle det, når jeg kunne slippe et sted hen, uden mennesker. 

Vi stod udenfor skolens grund og jeg ventede på bussen. Han skulle med den samme. Dagen var forfærdelig som altid. Denne gang havde jeg dog nogle at snakke med. Både Cille og Tom. De andre kiggede lidt, fordi vi kendte hinanden. Og når de spurgte, hvor vi havde mødt hinanden, svarede vi bare til en fest. De kiggede måbende på mig. For ”hende” til en fest?! Det var en overtrædelse af fysikkens love. Han ville sige det til mig face-to-face. For ellers ville politiet have beviser mod os i en retssag. Han spurgte, om jeg ville med ham hjem. Jeg sagde, at jeg lige skulle hjem først men ville komme senere. Jeg kunne bare komme. Men ind af hans vindue. Han havde en ret drilsk lillesøster. Og vi havde også aftalt at ingen forældre skulle vide noget. Hans mor vil dræbe ham og mig, men min far vil have mig til psykolog først. Bussen kom. Der var ikke mange med. Men det ændrede sig hurtigt, efter et par stop. Det var som et japansk tog i myldretiden. Jeg sad sammen med Tom. Der var en masse småsnakken i den varme bus. Bussen var ikke bare varm. Den var brændende. Som at være på solen. Også efter den er gået ned. Folk, der stod op, masede op i Tom, så vi sad ret tæt. Så blev bussen bare endnu varmere. Bus chaufføren blev nødt til at ringe efter en anden bus, der kunne samle folk op, da han ikke kunne have flere med. Vi snakkede ikke rigtigt sammen i bussen. Men der var heller ikke noget at snakke om. Jeg sagde bare farvel og vi snakkes, inden jeg steg af den knapt så fyldte bus. Da jeg åbnede den tunge dør indtil stuen rejste min far sig op. Han havde noget at fortælle, så han ville gerne have at jeg sad ved siden af ham. Han tog mine hænder og hans dybe brune øjne stirrede i min kolde blågrå. Han åbnede munden og fortalt at mor var faldet om på arbejde. Og var død i 6 minutter, men hun blev genoplivet. Lægerne ville gerne holde opsyn, så hun var blevet indlagt på ubestemt tid, så det bare var mig og ham. Det føltes surt. En grund til en fed. Det ville der ikke ske noget ved. Alle jeg har hørt, har sagt at man ikke kunne dø af hash. Men hvad vidste jeg. Jeg gik i 7. klasse på det tidspunkt. Jeg forstod ikke hvorfor nogle fra 2.G gad at være sammen med mig. Jeg sagde, at jeg skulle være sammen med en ven. Jeg gik ind på værelset og fandt en fed. Far måtte ikke få færden af den, ligesom en jagthund og et bytte. Jeg sagde farvel og lukkede døren. Min telefon ringede. Det var Andrew. Han spurgte, om jeg havde noget speed, han kunne købe. Jeg brugte slet ikke sådan noget. Jeg brugte på det tidspunkt storset kun hash. Jeg havde prøvet noget af det andet, men ikke noget jeg sådan havde et lager af. Jeg lagde min telefon i lommen igen efter den afsluttede samtale. Jeg tænkte på min mor. Hun havde svigtet mig seks minutter den dag. Hvad nu hvis lægerne ikke kunne finde ud af, hvad der var galt. Hun ville svigte mig, og jeg skulle leve med en mand, jeg var blevet svigtet af en gang. Jeg forstod ikke min mor. Hun ville lægge sit liv i nogle fremmede mennesker, fordi de havde hvide kitler på. Hvis jeg tog en hvid kittel på, ville folk så også have lagt deres liv i mine hænder. Måske ikke. Men det krævede også, at jeg var lidt ældre. Jeg hoppede over havelågen og ind i baghaven. Toms vindue var lukket. Jeg bankede ligeså forsigtigt på. Han lavede et tegn til at jeg skulle vente i 2 sekunder og dukke mig. Det gjorde jeg så. Jeg vidste ikke hvorfor jeg skulle gøre det. Han åbnede det beskidte vindue. Han fortalt, at hans forældre skulle noget på skolen med søsteren. Han sagde, at jeg bare skulle sætte mig i sengen. Han satte sig ved siden af mig, og vores lår rørte hinanden. Det føltes som små prik. Ikke de små smertende prik. Men de gode forelskelses prik. Jeg ville ikke være forelsket. Jeg kunne ikke være forelsket. Han gik i 2.G og jeg gik kun i 7. klasse. Han kunne være en storbror for mig. Og det ville også være mærkeligt, hvis vi kom sammen. Han sagde, at han havde været inde og hente biletterne til filmen. Jeg skulle sidde i en mørk varm biograf med Tom ved min side. Kunne ikke vente. Håber dog ikke det ender ligesom Christopher og Cille. Jeg spurgte Tom, hvordan man kunne skaffe flere penge. Han sagde, at jeg skulle have sort tøj, sorte sko, sorte handsker og en hue til at trække over hovedet. Lige før lukketid i en forretning. Man skulle også have en kniv og en pose til pengene. Så måtte jeg selv tænke mig til resten. Han havde gjort det nogle gange med Andrew. De havde været i retten nogle gange. Men de blev dømt uskyldige. I grunden er man meget selvfisk når man er på stoffer. Du er klar til at sætte en uskyldig i fængsel. Der ud over mister personen måske sit arbejde, fordi den har fået en plet på straffeattesten. Så man tænker kun på sig selv. Også det Tom og Andrew har gjort. De mærker ofrene for livet. Men de er ligeglade. De får penge og stoffer. Og et tilfreds humør. Han spurgte, om jeg ville være med. Jeg manglede noget spænding i mit liv. Og hash… Ja altså det er jo ikke hele tiden sådan noget pis virker. Hvorfor gad Tom overhovedet være sammen med mig? Og ikke kun Tom. Også de 3 andre. De var jo meget ældre end sådan en lille lort fra syvende klasse. Han kiggede på mig med de flotteste øjne. Men med et blik, der mindede om min far. Min svigtende far. Som bare forlod os og sad og drak dagen lang. Så kom han krybende tilbage til mor og mig. Og mor har det helt fint med det. For de er jo i seng sammen. Jeg overvejede at spørge Tom, hvorfor han begyndte med stoffer. Gad bare ikke være for nærgående. Han spurgte, hvad jeg havde brugt min fortid på. Jeg fortalte det med min far. Jeg var rigtig gode venner med ham. Jeg snakkede om alt med ham. Selvom jeg ikke var ret gammel, snakkede han stadig om sit arbejde med mig. Han ville have mig til i en tidelig alder til at forstå, hvorfor man skulle holde sig fra stoffer, og aldrig tage i mod noget fra fremmede. Vi kunne tilbringe flere timer sammen udenfor. Og han gad og lege med mig. Så om lørdage sad vi og lavede et rigtigt te selskab med mine dukker. Vi havde bagt cookies og købt slik. Når te selskabet var ovre sad vi sammen i sofaen med popcorn og rester fra te selvskabet og så film. Jeg kom sent i seng. Men når min mor var på nattevagt opdagede hun ikke noget. Jeg var et glad barn med ansvar, som passede til min alder. Og jeg forstod, hvorfor jeg aldrig skulle tage stoffer. På trods af min alder, viste min far billeder af stofhærgede kroppe, for at skræmme mig væk fra stofmiljøet. Min far valgte at flytte. Han fandt et sted med en bedre løn. Men han ble fyret og begyndte at drikke, så min mor cuttede kontakten til ham. Efter 3 år, var han kommet tilbage, men jeg følte, han havde svigtet mig. Men mor var blevet indlagt på ubestemt tid, så jeg var tvunget til at snakke til ham. Med hensyn til skole, havde jeg klaret mig godt i alle fag. Og jeg var glad til at gå i skole. Og pigerne i klassen var gode til at alle kunne lege med alle. Men da vi blev ældre lukkede det sig til, og jeg blev udstødt. Og jeg blev klassen asociale taber. Men så mødte jeg Tom, Andrew, Christopher og Cille. Så fik jeg venner. Og vi havde noget vi kunne være sammen om. Og vi støttede hinanden. Jeg spurgte om Toms fortid. Han havde haft det svært. Hans rigtige far døde da han gik i sjette klasse, og det var der han begyndt med stofferne. Han havde aldrig haft et tæt bånd til en støttende familie. Men med stofferne fulgte der venner. Og så fik han mig. Jeg kiggede på mig. Han tænkte sig lidt om. Han sagde han mente som ven, og rødmede. Han fnisede. Altså den fnisen drenge hader. I sær, hvis de ikke ved, hvem eller hvad snakker om. Han lagde sin muskuløse arm om mig. Jeg fik den bedste varme følelse i hele kroppen. Som den man har når man hopper i en varm pool, når der er koldt i rummet. Eller et varmt bad en kold vinterdag, og så under dynen med varm kakao bagefter. Nej denne følelse var meget bedre. Sådan ubeskrivelig. Han trykkede mig ind til sig. Sådan venskabeligt. Det hele blev koldt igen, da han fjernede den. Jeg spurgte om han nogensinde havde haft en kæreste. Ikke ud over de der børnehave kærester alle havde haft. Jeg havde aldrig havde haft sådan en. Jeg havde en god drengeven en gang. Han hed Kevin. Han flyttede da vi skulle starte i skole. Han spurgte, om jeg ville have chokolade. Tjaaa hvorfor ikke. Jeg er jo en pige. Han sagde det ikke var almindelig chokolade. Der var hash klumper i. Jeg tog en stykke og spiste det. Han sagde, at mange bagte det i småkager, hvis de spiste hash. Men han ville prøve noget nyt. Han blødgjorde chokoladen, og så lagde han hash oveni. Der ville gå lang tid, før der virker, men så er vi klar til vores lille… Hvad man end kalder det, så det ikke lyder kriminelt.  Jeg var ikke sikkert på, om jeg ville være med alligevel. Tom sagde, at hvis jeg ikke ville være med, så havde han et enemands træk. Min telefon ringede. Cille var sammen med Christopher. De vidste godt, jeg var sammen med Tom. De spurgte om vi ville komme over til Christopher og se film. Det kunne vi godt. Vi tog en bus og var der ovre på ingen tid. Da vi kom ind i stuen var der fire skåle popcorn og fem dvd’er på sofabordet lavet af lyst træ. De hvide gardiner var rullet ned, så det var mørkt i rummet. Andrew blev holdt hjemme. Ingen af os vidste hvorfor. Vi satte os alle fire i sofaen. Det var egentlig lidt synd for Andrew. Christopher havde Cille. Tom havde mig. Men hvem havde Andrew? Ingen. Filmen startede. Det var… Kunne ikke huske, hvad den hed, men der var i hvert fald meget sex i. Det endte med at Christopher og Cille gik ind på Christophers værelse. Men inden de gik, sagde de, at vi bare kunne bruge sengen eller sofaen. Da de var gået, slukkede jeg filmen. Den var lidt for pornografisk, for min smag. Tom så ud til at syntes om den, men han var jo også en dreng. Det lød som om det gik rimelig voldsomt til inde ved Cille og Christopher. Man kunne høre Cille tydeligt råbe ”hårdere”, og en meget knirkende seng. Tom sad bare og stirrede ned i sofaen og sagde ikke rigtig noget. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til ham. Det var akavet. Men jeg syntes en samtale dør, når man kommenterer vejret. For så har man virkelig ikke mere at sludre om. Tom åbnede munden. Han kommenterede, at vi skulle finde en dame til Andrew. Han var ensom. For vi havde dannet par. En sms rullede ind på telefonen. Det var far. Selvfølgelig hvem ellers. ”Jeg skal lige ordne nogle ting her i aften, over at besøge mor, og så er det bowling aften med drengene. Regner med at være hjemme klokken 22”. Tom og mig rørte hinanden igen. Fik den bedste følelse i kroppen. Jeg blev varm og blød over det hele. Og jeg havde det meget bedre. En følelse, der ikke kunne beskrives. Det er også en individuel følelse. Ligesom menstruations smerter eller en fødsel. Men godt havde jeg det. Jeg havde lyst til at lægge begge mine arme om ham og aldrig give slip. Han havde de flotteste, varme, brune øjne og det flotteste, brune hår. Og så hans krop og hans smil. Jeg elskede hans smil. Han sagde at der var koldt, og krummede sig lidt sammen. Men jeg havde det varmt, så længe jeg rørte ham. Og det var der, min bekymring kom. Vi rørte hinanden, men han sagde, at det var koldt. Det betød som regel man ikke kunne lide den person, man havde fysisk kontakt til. Åhhh nej. Jeg var forelsket. Forelsket i en, der var 4 år ældre end mig selv. Jeg kunne lige så godt opgive. Jeg vidste heller ikke, om jeg var klar til at blive kærester med Tom. Cille og Christopher havde stadig gang i den. Og Tom og jeg sad bare uden at sige noget. En knastør stilhed. Som en blomst, der ikke havde fået vand i 14 dage. Endelig kom Cille og Christopher ud. Tom rejste sig fra sofaen, og kiggede ind gennem nøglehullet i døren til Christophers værelse. Han vinkede mig hen. De censurede da intet. Tom spurgte, om vi skulle skaffe lidt Heroin. Vi lagde en seddel inden vi gik. Så kunne de hygge sig i fred. Gaden var stille. Længere nede lå nogle lejligheder. Og det var der vi fik vores stoffer. Han forhandlede alt. Svampe, LSD, Speed, Heroin, Kokain og alt det andet. Bare ikke krokodil. Det ville også være ekstremt. Jeg var ikke interesseret i, at min hud skulle rådne af mine knogler. Vi åbnede den tunge trædør, men det afskallede, hvide maling. Det var hurtigt med stofferne. De havde forskellige kodenavne, man sagde gennem et hul i døren. Man rakte penge, og pusheren afleverede stoffet. Nu var udfordringen at kommet hjem, uden at støde på politiet. Vi gik ned ad det grå fortov. Chokoladen var trådt i kraft. Det hele var anderledes, og det var svære at gå normalt. Men vi nåede hjem til mig, uden at tiltrække os opmærksomhed. Kun lidt da Tom faldt over sine egne fødder. Men der kunne man ikke give skylden til hashen. Han var lidt klumpet. På sofabordet blev en avis lagt ud, og 2 baner Heroin. Han fandt sit lille, hvide rør. Jeg skulle først. Jeg havde ikke sniffet før. Der ville gå lidt før der virkede. Men avisen blev lagt mellem min madras og min seng. Min far ville aldrig finde den. Cille ringede. Andrew havde været oppe og slås. Han blev uenig med en pusher, og endte i et blodigt opgør. Han var sikker på, at han en dag blev hentet af politiet. Jeg lagde min telefon på sofabordet. Jeg spurgte, hvad han ville lave. Han sad tilbage lænet i sofaen. Han havde en idé til, hvordan vi kunne skaffe flere penge. Vi skulle kaste en sten gennem en rude for at aflede dem i butikken. Efter 45 sekunder skal man løbe ind, og give peberspray, mens man stjæler pengene fra kassen. Tom havde peberspray, så han ville vide, om jeg ville være med. Ja, hvorfor ikke? Jeg manglede selv penge. Han kendte et sted, som lukkede klokken 19, så hvis vi kunne være der to minutter i. Vi skulle ikke kunne genkendes. Der plejede altid at være et eller andet, som fælder gerningsmændene. Synlige mærker på tøjet, DNA, stemmer. Jeg blev mindre og mindre sikker på, at jeg kunne gøre det. Jeg kiggede på ham. Jeg fortalte, at jeg ikke kunne. Ødelægge nogle tilfældige personers liv, for at få flere stoffer. Efter det ødelægger vi endnu to personers liv. Jeg kunne ikke. Jeg undskyldte og rejste mig fra sofaen. Jeg gik ud i køkkenet med lidt for mange planter og lidt for gammelt. Vi sad ved spisebordet. Tom kiggede på mig. Han sagde, at Andrew ville tage afsked med livet, hvis han endte i fængsel. Tom tog et dybt suk og kiggede ned i det brune træbord, med limegrønne dækkeservietter. Det begyndte da han var lille. Han var 5 år. Hans far ville have ham til at blive noget stort. En skuespiller, musiker eller lignende. Eller prof racerkører eller noget specielt. Han fik en 2 hjulet crosser, og hans far ville have taget ham ud af skolen, hvis der ikke var undervisningspligt. Han sad på sin crosser fra han kom hjem fra skolen, og til han skulle i seng. Det endte med et styrt og han turde ikke mere. Faderen begyndte at slå ham, mens moderen så på. Han fik brækket næsen og kom i skole med blå øjne. Han følte han havde svigtet sin far. Moderen begyndte at drikke da han var 7. Hun var aldrig hjemme. Og når hun var, kastede hun op over det hele, og han blev tvunget til at gøre rent. Da motorcros slog fejl, ville faderen have ham til at blive et talent i skolen. Han fik en masse ekstra opgaver. Hvis han klarede et A4 ark med opgaver godt, fik han 5 minutters lege tid. Og godt var mere end 90% rigtige. Hvis ikke, fik han endnu et ark. Han fik ikke tid til at være barn. Klatre i træer, lege med vennerne. Lege i sneen, svømme i en pool. Han kom i 4 klasse og fik middel i skolen hans far begyndte at slå både ham og hans mor. Han følte han havde svigtet ham igen. Han prøvede med fodbold, håndbold, svømning og atletik. Han tvang ham til auditions på film og teater stykker. Men det mislykkedes også. Der kom et hårde middel i brug end vold. Psykisk vold. Hans far talte grimt til ham. At han var en stor skuffelse for familien og ville ende alene på gaden, og måtte leve at det mad, andre måske ville forærer ham. Han kom i 8. klasse. Hans mor havde begået selvmord, og kommunen havde opdaget, hvad der forgik. Han kom i pleje hos en familie, hvor han ikke følte sig elsket og velkommen. Han begyndte med stoffer. Hans pleje far fandt ud af det, og blev sendt på afvænning. Men det lod han sig ikke stoppe af. Han forsatte. Han følte, at han ligeså godt kunne forsvinde. For han ville alligevel svigte. Da han havde slået fejl med ting tideligere i livet, følte han, at han ikke havde noget at lave på denne planet, jorden. Han blev sendt il psykolog efter han blev opdaget i at cutte. Hans plejefar havde hørt Andrew synge, og han fik en mikrofon og en guitar, så han kunne indspille sin eget musik. Psykologen hjalp ikke. Han valgte at blive, da han følte, at han havde fået noget at bruge livet på. Musik. Han gik ud af 9, og forsatte i 10. Han følte at noget i livet endelig have lykkedes ham. Men da han blev taget i at bruge stoffer, følte at han havde svigtet igen. Og det mindede ham om sin far. Og han lovede sig selv, at næste gang, han kom i fængsel, så var det det. Så kunne andre leve videre uden ham. Historien rørte mig meget. Jeg kunne sagtens forstå ham. Jeg var sikker på, at han ville blive dømt skyldig i retten. Cille ringede. Andrew ville samle os alle. Tom og jeg tog bussen over til ham.

Vi sad alle samlet omkring et sofabord. Vi sad på det sorte gulvtæppe. Tårerne trillede ned af kinderne på ham. Han fortalte det var tid, og han gerne ville tage afsked. Jeg rykkede så tæt på Tom, jeg kunne, uden at nogen ville bemærke det. Jeg følte mig utryg. Andrew spurgte Christopher om det var i orden, han krammede Cille farvel. Og det var det. Først Cille, så mig, så Christopher og til sidst Tom. Han lavede en overdosis af blandede stoffer. Der gik ikke lang tid, før han faldt ned på gulvet og bare lå der. Tom sad og stirrede på ham. Jeg stirrede på Cille, der stirrede på Christopher, der stirrede ud i luften. Jeg kunne ikke holde det inde. Jeg kendte hans historie. Men måske ikke fuldt ud. Tårende trillede ned ad mine kinder. Tom lagde en arm om mig, mens jeg sad og græd. Cille kiggede på min med løftede øjenbryn. Hun tænkte helt klart, at vi var kærester. Stofferne var begyndt at træde i kraft. Jeg havde et sus i et minut. Men efterfølgende blev det hele ligegyldigt. Jeg tænkte ikke mere på Andrew. Et papir stak ud af hans lomme. Cille tog det op og læste højt. Hun græd stadig ikke. Tom havde et tomt blik. Vi måtte hellere komme væk, før hans forældre kom hjem. Vi gik ud af døren. Jeg gik hjem. Jeg havde brug for luft. Men det hele var ligegyldigt alligevel. Sofaen var bedre end nogensinde før.

Jeg kom til mig selv, da far lagde sin store hånd på min pande. Han spurgte om jeg var syg. Men jeg havde det fint. Virkningen fra heroinen var væk. Og jeg troede ikke, at man kunne se at det stof var benyttet, Han spurgte, og jeg havde fået aftensmad. Det havde jeg ikke, men jeg havde brugt for et langt varmt bad, hvilket han bekræftede. Jeg fandt noget nattøj og noget rent undertøj, der blev lagt i ”tag-på-rækkefølgen”.  Mine natbukser nederst og ovenpå mine underbukser. Og ved siden af min nattrøje nederst. Min BH- lå i vasketøjskurven. Jeg ville tage en ny på dagen efter. Mine tårer blev et med vandstrålerne, da de forlod mit ansigt, for at følge vejen som alt andet; ned. Mit våde brune hår føltes tungere end normalt, det var vådt. 2 gange shampoo og en gang balsam i håret gjorde underværker. Jeg hadede vådt hår, så det blev føntørret af den sorte 2100W føntørrer. Indtil hvert enkelt hårstrå blev tørt. Jeg hoppede i mine forvasket grå natbukser, jeg havde haft i lang tid. Min seng var blødere end aldrig før. Jeg havde sat avisen i klemme mellem sengen og vægen. Det ville være mere behageligt, når jeg skulle sove. Han sad på sengekanten og strøg sin store hånd gennem mit knastørrer men dog bløde hår. Han sad og kiggede med sine varme brune øjne ned i mine grå. Jeg fortalte at jeg var taknemlig for at han var hos mig. Jeg fortalte, at jeg kendte en dreng, hvis far brugte både fysiks og psykisk vold mod ham i mange år. Så var jeg gladere for, at han forlod os. Det var nemmere at komme over. Han sagde, at han havde savnet at høre det fra mig. At jeg var glad for at han var hos mig. Hans hånd stoppede på min kind, og han bøjede sig ind over for at kysse min pande. Jeg satte mig op, og han lagde begge sine arme om mig, og med den højre hånd, trykkede han mit hoved mod sit bryst. Jeg lagde begge mine arme om ham. Han lagde mig forsigtigt ned. Og sagde godnat til mig. Jeg bad ham blive siddende, til jeg var faldet i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...