My Life ... The Bad Book

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2014
  • Opdateret: 21 jul. 2014
  • Status: Igang
Jeg har længe tænkt, om jeg skulle fortælle om mig selv. Men jeg ... har været bange. Bange for at blive genkendt. Men jeg er ikke bange mere, det eneste jeg ikke vil er sige hvem jeg er. Det er det gode ved denne her side, ingen behøver at vide hvordan man ser ud eller vide hvad personen hedder.

Dette er nogle tanker og følelser jeg haft (nogle få har jeg stadig) gennem mit liv. Det er om mig, som den person jeg er (og er blevet til). Læs den eller lad være, det betyder ikke noget for mig. Det eneste der betyder noget for mig, er hvis der ingen onde kommentarer kommer frem, det vil gøre mig glad.

Det skal lige siges, at noget af det jeg fortæller i denne movella, har jeg ikke engang fortalt mine tætteste venner eller min familie. Noget af det er meget personlige oplysninger.

Eftersom mit navn (her inde) er Morgana, har jeg brugt billeder af Katie Mcgrath, for bedre at symbolisere, hvad der bliver fortalt i hvert af kapitlerne.

10Likes
4Kommentarer
616Visninger
AA

3. The person I was and become


"Jeg er genert og måske en smule bange. For jeg vil ikke have den samme ting, som skete for mig i folkeskolen, til at ske igen. Men jeg er ikke så genert, som jeg har været. Jeg har været hende pigen med både bøjlen og brillerne. Og tror mig det er ikke sjovt, når man gik på sådan en skole som jeg gik på."

"Men jeg har ikke bøjle mere, den fik jeg af for ikke så mange måneder siden. Nu har jeg en tråd bag mine tænder, et dårlig minde. Men også en god fremtid for mig. For mine tænder er lige og pæne. Og ingen kan længere gøre nar af mig, fordi jeg både havde briller og bøjle."

"Enlig bruger jeg ikke mine briller hele tiden, mest kun i skolen. For jeg kan ikke se langt. Ting tæt på, er mit syn bedre end andres. Men jeg kan ikke se langt. Hvis jeg skal med bussen, kan jeg kun se om det er den bus jeg skal med, når den holder lige foran mig. Det er irriterende, men har lært at leve med det. Har gjort det siden femte klasse. Og gør det stadig."

"Jeg kan godt lide at gemme mig lidt, et lille ar. Men alligevel ikke et slemt ar, for mange andre har det nogenlunde på samme måde som mig. Tage en stor hættetrøje på og et par jeans eller leggins. Om sommeren er jeg dog mere genert end normal. Især fordi så er det tiden til lækre solbrun hud, og det er ikke lige mig. For hvis jeg skal blive brun, skal jeg først være hel rød, så pænt nej tak. Med andre ord, jeg er bare hvid."

"Når jeg ser på andre mennesker, så ser jeg efter det smukke ved folk. Det kan godt være en person, måske har et særlig smukt smil, men måske har de til gengæld et par rigtig smukke øjne. Ingen er perfekte, men alligevel er der et eller andet ved hvert menneske, som skiller sig lidt ud. Det er aldrig det samme. Øjne, læber, næse, krop, smil, hår, personlighed eller hvad det nu ellers kan være. Men alligevel er der altid noget smukt ved folk."

"Jeg er ikke normal, det indrømme jeg med glæde og stoltehed. For jeg vil hellere være mærkelig og anderledes, en normal som alle andre og kedelig. Jeg kan lide at være unik og special, også selv om det kan være nogle underlige ting. Men sådan er jeg, og jeg er stolt af at kunne vise, hvem jeg virkelig er. Og for at være helt ærlig, hvem er så normal?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...