Øje for Øje

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2014
  • Opdateret: 16 jun. 2014
  • Status: Færdig
Foxy og hendes familie flytter fra Pasadena, Texas, til en forstadsby til New York. Da Foxy møder hendes nye naboer begynder ting at ske. Lyde om natten, en uhyggelig dreng, og en masse andet. En novelle om intriger, den virkelige verdens rædsler og et stort spind af løgne.

0Likes
0Kommentarer
259Visninger
AA

1. Plastic Træer

En smuk sommerdag i en lille forstad til New York City skulle vise sig at være en indsigtsfuld og dramatisk dag. Det hele startede da den nye pige, Foxy, flyttede fra Pasadena til New Haven. Foxy og hendes mor havde begge været enige om at det ville være en frisk start at flytte. Hendes far var blevet fængslet for at forsøge sig med mord, mens Foxy’s lillesøster var blevet kørt over. Hendes lillesøster var blevet permanent handicappet, hvilket resulterede i at hun ikke kunne klare sig selv længere. Da familien var i en økonomisk krise kunne de ikke længere brødføde hende.

 

”Hvad synes du om stedet?” spurgte Foxy’s mor, Lyan. Hendes rødblonde hår blafrede i vinden.

 

Foxy kiggede sig omkring. Italiensk inspirerede villaer, træer, som sagtens kunne være af plastik, brostensveje. ”Mor, vi har ikke råd til at bo her,” begyndte Foxy. ”Jeg vil ikke have at du ender i en stor gæld igen.” Det havde engang været nødvendigt at sælge noget af Foxy’s yndlingstøj for at kunne blive i huset.

 

”Bare rolig, skat, jeg har styr på det,” sagde Lyan sukkersødt. ”Skal vi se på huset?”

 

Foxy nåede ikke at svare før Lyan kørte videre. ”Tusind tak for at du gad høre på mig,” tænkte hun bittert. Foxy og hendes mor havde aldrig haft et godt forhold til hinanden. De kom altid op at skændes, skreg efter hinanden, smed ting efterhinanden. Alt det som de perfekte familier her sikkert aldrig ville turde tænke på at gøre mod deres små guldbørn. Pludselig drejede Lyan skarpt ind til højre og kørte ind på noget der lignede en rig villavej. ”Det mener du ikke, mor!” nærmest råbte Foxy. ”Vi har for fanden ikke råd til at bo her!”

 

Lyan vendte sig mod Foxy med et skarpt ansigtsudtryk. ”Hør her, unge dame, her skal du opføre dig pænt,” begyndte hun med en hård tone. ”Du bor i mit hus, spiser af min mad, og jeg lader dig tilmed gøre det gratis.”

 

Whatever. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...