She's My Best Friend | 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2014
  • Opdateret: 18 nov. 2014
  • Status: Færdig
Luke Hemmings og Joshlynn Dominic har været bedste venner siden de var 6 år gamle. Luke har næsten altid kunnet lide Joshlynn, men kun i al hemmelighed. Ingen ved det. En dag skal 5 Seconds Of Summer tour i Europa, og Joshlynn har fået lov til at tage med. Men hvad sker der, når en af de andre band medlemmer begynder at lægge an på Joshlynn? Hvad vil Luke gøre og hvordan vil han reagere når han finder ud af noget Joshlynn aldrig har fortalt ham før? Vil det ødelægge alt mellem dem eller er deres venskab stærkt nok til at holde gennem alt? Følg med i "She's My Best Friend | 5 Seconds Of Summer"

88Likes
151Kommentarer
20402Visninger
AA

25. Kapitel treogtyve


Lige nu, var Joshlynn og jeg midt i et skænderi over det der skete i nat. Eller det var nok mere hende der var sur på mig. "Jeg var sagt undskyld og er du ikke sød at ligge den der ned?" sagde jeg roligt og forsvarede mig. "Du kunne fandme have tænkt dig om idot! Hvis du havde bare lidt hjerneceller, så havde du vidst at det var fucking dumt" råbte hun og tyrrede en vase mod mig. Der lød et klir, men ingen gjorde noget.

Alle gemte sig på deres værelser eller bag noget. Ingen turde nærme sig Joshlynn, når hun var så sur, som hun var på mig. "Kan jeg ikke ændre fortiden" - "Luk nu røven nar" hun havde kaldt mig alle grimme ord der findes i dette skænderi. Hun tog fat i baseball battet, der stod bad døren. Hun stod klar til at svinge det hvis jeg, eller nogen andre, nærmede sig hende.

"Rolig nu Josh, kan vi ikke bare snakke om det?" spurgte jeg og gik stille og rolig i mod hende. Hun gik tilbage. "Nej! Vi to skal aldrig snakke sammen igen. Du har fucking bollet en luder som du har mødt i byen. Du er fandme det klammeste dyr jeg fucking nogensinde har fucking mødt. Dit røvhul" wow, hun var sur. Hun gik ind på sit værelse og smed battet kunne jeg høre.

Efter to minutter åbnede hun døren og stod med favnen fuld af ting, hun ville kaste efter mig. For hver ting hun kastede sagde hun et ord. "Jeg. Fucking. Hader. Fucking. Dig. Fucking. Lucas. Fucking. Robort. Fucking. Hemmings. Fucking. Røvhulsnar." Jeg fandt et fad og forsvarede mig med. Jeg løb hen mod hende og grab fat i hende, så hun væltede ned på gulvet og jeg sad ovenpå hende og holdte hendes håndled hårdt over hendes hoved. "Kom så, sig det sidste du har at sige" sagde jeg og ventede på hendes grimme ord forlade hendes mund. Det pige barn kunne godt nok blive sur man. Jeg kunne se, at hun fik tårer i øjnene. Jeg gav slip på hendes hænder og fjernede tårerene, som bare blev erstattet af nye.

"Rolig Josh" sagde jeg og tyssede på hende. Hun kiggede bare surt på mig. "Jeg er ked af at jeg tog med hende hjem i nat, men sandheden er, at vi faktisk ikke lavede noget. Vi kyssede lidt, men jeg kunne ikke. Jeg blev ved med at tænke på dig Joshlynn.

Jeg elsker dig jo stadig og jeg ved at det er svært. Jeg vil gerne være bedste venner igen og lade som om vi aldrig har været kærester, hvis det er det du har lyst til." Det var det sværeste at sige. Jeg ville jo gerne være hendes kæreste, men hvis hun ikke havde lyst.

Hun nikkede og tog sine hænder rundt om min nakke. "Jeg vil bare gerne være BFF's igen Lucas. Ikke andet" jeg nikkede og hørte et aww fra stuen. Joshlynn grinte, rejste sig op og gik ind i stuen til de andre, der var ved at rydde op.

"Jeg skal nok betale for alt det som jeg har ødelagt" mumlede Joshlynn stille og kiggede ned i gulvet. "Rolig Joshlynn, vi skal nok hjælpe med at rydde op og betale det som der er gået i stykker, da I var oppe og skændes." sagde Calum og krammede Joshlynn tæt.

"Fuck, vi har et interview om en time!" råbte Michael og kom løbende ud fra hans værelse. "Hvad snakker du om?" - "Vi har et interview ved en radio station" sagde han og løb ud af døren. Jeg gik ud og tog mine sko på og gik ned til bilen, der skulle køre os ud til interview. "Hvor lang tid tager det at køre derhen?" spurgte Michael panisk. "En halv time" sagde chaufføren og kørte afsted.

To: Luke

From: Joshlynn

"Hvor er I? Jeg gider ikke lege gemmeleg mere..."

Fuck vi glemte Joshlynn! "Gutter" - "Yeah" spurgte de i kor og kiggede på mig. "Vi glemte Joshlynn i lejligheden". Jeg skrev en besked til hende, at vi havde glemt et interview og at hun kunne starte radioen og lytte med. Hun måtte ikke være sur på mig.

Vi ankom til radiostatioen og kom ind med det samme. "Hej 5 Seconds Of Summer" sagde kvinden der var intervieweren ligenu. "Halløj" sagde vi i kor. Vi snakkede frem og tilbage om mange ting, men pludselig blev det meget personligt. "Nå Luke, hvordan går det med dig og Joshlynn?" - "Øhm, det går fint nok tror jeg." svarede jeg bare og kiggede på hende. "Der går jo rygter om I ikke er sammen mere. Hvad er der sket?"

Jeg fik en klump i halsen men fik den sunket ned. "Det er rigtigt. Vi..vi er ikke sammen mere" hun kigged med bedrøvet øjne på mig. "Jeg fucked up i det. Jeg ville aldrig have det til at stoppe, men jeg ødelagde det" svarede jeg og gik ud af studiet. Jeg blev ked af at snakke om hende. Det gjorde jo stadig ondt.

Jeg trak vejret dybt og gik ind igen. "Er du okay Luke?" spurgte Ashton. "Ja, jeg har det fint" svarede jeg og satte mig ned i stolen. "Så Ashton, I spiller en koncert i morgen, men hvor skal I så hen bagefter?" spurgte kvinden Ashton. "Vi tager hjem til Sydney og holder en uges fri.

Vi blev færdig og kom ind i bilen. "Nå Luke, glæder du dig til at komme hjem?" - "Meget" sagde jeg og lagde mig til at sove. "Luke vi er ved lejligheden nu" Michael ruskede i mig.

*

Jeg gik ind i lejligheden og så en eller anden gut jeg aldrig har set før? Hvem fanden var det? "Hvorfor er der en fyr i vores lejlighed, som ingen af os kender?" spurgte jeg og pegede forvirret på ham. "Godt I er hjemme. Det her er Jack fra Brighton. En af min aller bedste venner i England" prænseterede Joshlynn den her 'Jack'.

"Hvorfor er han her?" - "Han er på besøg hos mig. Kun til i morgen og så rejser vi hjem til Brighton igen." svarede hun og hev ham med ind på sit værelse. "Det gjorde mig ked af det, at vi skulle skilles i morgen. Hun rejser til Brighton og vi rejser til Sydney. Og hvad fanden havde ham der idioten tænkt sig? At han bare kan komme vadende og lade som om det er helt fint. Idiot.

"I er ikke sammen mere" sagde Calum og gik ind på sit værelse for at pakke. Jeg ville have min nirvana t-shirt på til koncerten i aften, men den var inde på Joshlynns værelse. Jeg gik hen for at banke på da jeg hørte at hun grinte. Han kildede hende vidst. Jeg smilte lidt. Jeg savnede hendes grin meget. Jeg bankede på og gik ind. "Må jeg få min nirvana t-shirt?" spurgte jeg og kiggede efter den. "Den er på dit værelse Luke. Jeg lagde den derind, da I havde glemt mig" svarede hun flabet.

Jeg trak vejret irriteret og gik ud uden at lukke døren. "Der er ikke lort på håndtaget. Luk dog døren" råbte hun og lukkede selv døren. Jeg gik ind på mit værelse og der lå den jo. Med en lille note?

"Lucas, jeg kommer til at savne dig når vi skal rejse hjem til hver vores land, men du må ikke savne mig for meget. Jeg vil gerne have, at du finder en pige, som du vil elske lige så højt, som du elskede mig.

Jeg ved godt, at jeg blev sur over du kyssede med hende pigen. Jeg vil bare gerne have, at du er lykkelig og det er du bestem ikke lige nu. Det kan jeg jo se. Jeg vil altid elske dig, men som min bedsteven.

Hvis du vil gøre mig en tjeneste ville det være dejligt, vil du spille "Beside You" og "Wherever You Are" for min skyld. Jeg vil gerne høre dem fra din mund en sidste gang.

- Love Joshlynn <3"

Jeg gik ud af mit værelse med blikket rettet mod mit mål. Joshlynns værelse. Jeg gik ind, uden at banke på. Wow basass Luke! Tilbage til virkeligheden Luke. Jeg tog fat i Jacks arm og slæbte ham uden for hoveddøren. Jeg smed hans sko og hans jakke ud til ham. "Find et hotel og lad vær med at skrive til min bedsteveinde igen tak" sagde jeg og lukkede døren mens jeg vinkede sødt til ham. Idiot.

Jeg gik igen ind til Joshlynn som så ret skræmt ud. Jeg satte mig på hendes seng, ved siden af hende. "Jeg vil kun spille de sange, hvis du tager med mig tilbage til Sydney" sagde jeg bestemt og kiggede afventende på hende. Hun rystede bare på hovedet. "Det. Det ved du godt, jeg ikke kan. Alt jeg kender nu er i Brighton" jeg afbrød hende midt i hendes sætning. "Mens har du brug for mere end drengene og mig? Vi har altid holdt sammen. Mig, dig, Ashton, Cal og Mike."

"Jeg kan ikke Lucas. Det ved du også godt"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...