She's My Best Friend | 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2014
  • Opdateret: 18 nov. 2014
  • Status: Færdig
Luke Hemmings og Joshlynn Dominic har været bedste venner siden de var 6 år gamle. Luke har næsten altid kunnet lide Joshlynn, men kun i al hemmelighed. Ingen ved det. En dag skal 5 Seconds Of Summer tour i Europa, og Joshlynn har fået lov til at tage med. Men hvad sker der, når en af de andre band medlemmer begynder at lægge an på Joshlynn? Hvad vil Luke gøre og hvordan vil han reagere når han finder ud af noget Joshlynn aldrig har fortalt ham før? Vil det ødelægge alt mellem dem eller er deres venskab stærkt nok til at holde gennem alt? Følg med i "She's My Best Friend | 5 Seconds Of Summer"

88Likes
151Kommentarer
20403Visninger
AA

19. Kapitel sytten


Jeg havde gjort alt hvad jeg kunne finde på af romantiske ting til Joshlynn, for at sige undskyld og blive tilgivet. Det var dagen efter og vi skulle skulle snart videre til Amsterdam for at spille to koncerter og videre. 

Jeg havde snakket med Joshlynn og hun sagde, at hun ikke ville med videre. Jeg havde spurgte hvorfor hun ikke ville og hun sagde, at det var fuldstændig ligemeget. Jeg var lidt bekymret over hvad der var galt. Førhen plagede hun altid om, at tage med. Jeg skrev en besked til hende.

To: Joshlynn <3

From: Luke

"Er du helt sikker på, at du ikke vil med videre? Vi skal nok få det sjovt og hyggeligt. Det lover jeg, der kommer jo til at gå i hvert fald fem måneder før vi ser hinanden igen skat. :( <3 - Luke"

Jeg håbede virkelig, at hun ville tage med mig. Jeg ville savne hende forfærdeligt hvis jeg skulle være fem måneder uden hende. Hvad hvis hun finder en der er meget bedre end mig? Hvad hvis hun ikke kan lide mig, men kun sagde det for at få mig til at smile igen?

Ashton kom ind på mit og Calum's hotelværelse. "Hvad så guys? Hvad skal vi så lave de sidste to timer?"spurgte han energisk. Han begyndte, at hoppe i sengen. "Altså, vi kunne tage ud og handle ind til busturen?" spurgte Michael og håbede selv på, at vi sagde ja.

Jeg nikkede og rejste mig for at gøre mig færdig. Jeg hørte min telefon vibrere på bordet. "I ser den ikke!" råbte jeg og løb ind efter den, men Ashton havde allerede fat i den. Heldigvis kunne han ikke min kode, da jeg ændrede den i går. Det var datoen i går. "Ej come on Luke. Hvor er du kedelig" sagde Michael med en pigestemme.

"Gi' mig den" sagde jeg og kiggede afventende på Ashton. Han rystede på hovedet. Jeg løb hen og taklede ham så han faldt. Ups. Jeg fik telefonen og kiggede på beskeden.

To: Luke

From: Joshlynn<3

"Jeg kender ingen, jeg har ingenting? Hvad så når I skal til interview og koncert hele tiden? Så skal jeg bare sidde og røv kede mig i bussen eller hvad? Jeg tager ikke med, plus jeg har noget andet der er pænt vigtigt. - Joshlynn"

To: Joshlynn<3

From: Luke

"Hvad er det der er så pisse vigtigt hva? Er det fordi du ikke gider mig mere eller hvad? - Luke"

Jeg sukkede hårdt og gik ud. "Skulle vi ned og handle ind eller hvad?" råbte jeg surt fra gangen. De andre kom ud og sammen kørte vi ned for at handle.

*

Vi havde været i supermarkedet i en halv time og de andre legede med ting og lavede Keeks. Børn. Jeg gik rundt og kiggede på ting. Jeg kom hen til slikhylderne og så en pige stå der også. Jeg var sådan set ligeglad, jeg gad bare ikke fans lige nu.

Slikket var sygt billigt, så jeg købte virkelig meget. Efter jeg havde fundet 7 poser, kiggede jeg igen på pigen, med solbriller håret sat op og hat på. Hun ville nok ikke genkendes. Jeg kiggede nærmere på hendes tøj og det lignede jo egentlig Joshlynn lidt.

Hun gik, men tabte sin pung. Jeg tog den op og løb efter hende med den. "Hey, du tabte din pung" sagde jeg og prikkede hende på skulderen. Det var Joshlynn. "Hvad var det så der var så vigtigt?" sagde jeg og lagde mine arme over kors.

"Jeg har gjort noget dumt, som ingen skal vide. Hverken du eller min familie. I skal ikke bekymre jer" sagde hun og kiggede ned. Hun tog solbrillerne og hatten af og tog hårbåndet ud af håret. Hun lignede en der havde grædt hele natten.

Josh, hvad har du gjort?" spurgte jeg og krammede hende ind til mig. Hun rystede på hovedet og kiggede væk. "Jeg vil ikke snakke om det" sagde hun og gik. Jeg sukkede tungt og satte mig ned på gulvet.

Jeg gik hen og tog Ashton med. Jeg skulle snakke med ham nu. Vi var faktisk ret tætte og fortalte hinanden næsten alt. Jeg skulle snakke med ham om hvad jeg havde gjort. Det var ikke første gang. Jeg havde gjort det mange gange før også.

Vi gik om bag nogen hylder og jeg sikrede at ingen hørte os. Jeg kiggede på Ashton og brød helt sammen, så jeg måtte sætte mig på gulvet. "Hvad er der sket smukke?" spurgte han og sad i huk foran mig. "Jeg har gjort noget mod mig selv" hulkede jeg og kiggede ned.

"Hvad har du gjort?" spurgte han alvorligt. Jeg tog jakken af og trak min trøje op. Begge mine hofter var fyldt med nye og gamle ar. Ar fra selvskade. Jeg havde gjort selvskade mod mig selv i tre år nu. "Åh gud" mumlede han. "Hvorfor har du gjort det?" spurgte han alvorligt. Jeg svarede ikke, men sad bare og pillede ved en snor i min trøje. "Joshlynn, hvorfor har du gjort det spørger jeg om. Svar mig så!" sagde Ashton højere, så højt at folk i hvert fald kunne hører os.

"Fordi jeg hader mig selv. Jeg er lille, grim, har små fede ben og kan ikke noget" råbte jeg og rejste mig op med tårerene løbende ned af kinderne. "Jeg kan ikke finde ud af noget. Jeg er jo f*cking useless" sagde jeg lige så højt som før. Jeg kunne se, at Ashton fik tårer i øjnene. "Det håber jeg virkelig ikke passer Joshlynn" sagde han. "Det gør du aldrig igen" - "Som om du er min far. Du bestemmer ikke over mig!" råbte jeg surt tilbage. "Nej, men jeg kan sige det til dine forældre. Jeg er sikker på, at de ikke bliver glade for det" råbte han tilbage.

"Hvad sker der her? blev der spurgt i baggrunden. Jeg kiggede over på Luke. "Ikke noget" mumlede jeg. "Du tager med på den tour om du vil eller ej Joshlynn" råbte Ashton hårdt. Jeg himlede med øjnene, hvilket jeg ikke skulle have gjort. "Så er det nok." sagde han og tog mig over hans højre skuldre og kørte mig hjem, så jeg kunne pakke. "Idiot" mumlede jeg. "Sikkert" sagde han tilbage og satte sig i min seng. Jeg fik pakket mit tøj og ting. "Så vi skal også kører nu." Bussen dyttede udenfor. "Great" sagde jeg meget ironisk. 

Ni måneder, hvor jeg havde en 'storebror' til at holde øje med mig..

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...