The Darkness in me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2015
  • Opdateret: 31 aug. 2015
  • Status: Igang
#Sat på pause#

Allison er en helt normal pige, eller det troede hun i hvert fald.
Pludselig begynder de mest underlige ting at ske for hende. Døde fugle falder ned fra himlen, spejle revner når hun går forbi dem, men det mest underlige af det hele er, at hun kan få folk til at føle smerte, ved bare at kigge på dem....
Allison ved ikke hvad der er galt med hende, men det vil hun finde ud af. Og måske er det ikke dårligt at have overnaturlige kræfter, eller er det?



8Likes
6Kommentarer
4121Visninger
AA

7. Hr. Stone

En hæs stemmer kalder på mig, og jeg ser op. Han må være omkring de 55 år, fordi hans hår er gråt med et par hvide striber her og der. Han minder mig om den dejlige bedstefar, som man altid glædede sig til at komme hjem til i weekenderne. 

''Allison vil du være venlig at følge med mig?'' Han kigger venligt på mig, og et par rynker komme frem på hans pande. Han rækker mig sin hånd;'' Undskyld jeg er så uhøflig. Mit navn er Petyr Stone, og jeg er din nye historielærer.'' 

Jeg rejser mig og trykker hans hånd. Han vender sig om i en elegant bue og skubber døren op. Jeg hiver min taske op og løber hen til ham.

''Jeg har kigget lidt på mit skema, og jeg forstår ikke helt jeres lokale numre. Hvad betyder 2.37? For jeg kan kun se skilte, hvor der står 37.'' Jeg kigger spørgende på ham og laver et lille usikkert smil, som han bemærker. 

''Det er ikke så svært, når man lige får sat sig ind i det. Det første nummer er lokalets etage. I dette tilfælde er lokalet på 2. etage, og det er lokale nummer 37.'' Han hiver skemaet ud af mine hænder og tager sine briller på. 

''Du er heldig. Idag har du kun timer på 2. etage.'' Han skubber brillerne tilbage i håret og giver mig skemaet.

''Er du klar?'' Han hviler hånden på håndtaget, og jeg nikker usikkert. Det skal nok gå Allison. De er bare helt almindelige teenagere ligesom dig. Han skubber døren op og går elegant ind. Jeg hiver endnu engang min taske lidt længere op og træder ind i lokalet. Alle deres øjne hviler på mig, og jeg prøver at ignorere deres dømmende blikke.

''Som i nok ved skulle der komme en ny pige idag. Det her er Allison, og hun er lige flyttet hertil fra New York.'' 

Han peger ned mod et tomt bord;'' Du kan bare sætte dig dernede bag Alexander. Han skal nok vise dig rundt på skolen i pausen.''

Jeg nikker kort og prøver at gå med selvsikre skidt, men det går ikke så godt, som jeg havde håbet. Jeg når bordet og lægger min taske. Det er de dårlige træstole, som man får ondt i numsen af at sidde på. Jeg falder sammen på den og hiver mit penalhus op. Dens farverige nuancer spreder en slags glæde i dette ellers så kedelige lokale. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...