Invisible

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2014
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Når kærlighed tager over og ødelægger et venskab knuser det Zoe's hjerte. Hun kæmper for at få det bedre, for at tilgive sig selv - men det er svære end hun selv tror..

1Likes
0Kommentarer
218Visninger

1. Prolog

Jeg bedte dig om en ting, at vente og være tålmodig - vente på jeg var klar. Det er jeg nu, men du er ikke her. Du er væk. Du har et nyt liv. Jeg forstår egentlig godt du ikke gad vente, det er jo bare mig. Jeg er intet specielt og det ved vi begge. Det knuser mit hjerte at tænke jeg er blevet forladt. Hvordan kan jeg være femten år og har allerede fået knust mit hjerte? Det er hårdt at skulle se dig hver dag i skolen, se dig sammen med en anden og det at vide, ingen ved noget om os er endnu sværere. Ingen ved det, kun dig og mig, jeg er alene med den her følelse nu når du er gået din vej.

Nogen gange hader jeg mig selv for at være blevet sådan her. Jeg hader mig mere for det ødelagde vores venskab, at du ikke engang kan se mig i øjnene eller snakke til mig.

Jeg sendte beskeden hurtigt, den skule bare af sted. En masse underlige følelser borede sig igennem min mave. Det føltes så mærkeligt. Sidste gang hun havde snakket til mig rigtigt var for flere måneder siden, det var dengang intet af det var sket. Jeg rejste mig op for at åbne mit vindue og i det hørte jeg en velkendt lyd - hun havde svaret!

Zoe. Du er skør, jeg vil ikke have noget med dig at gøre - fatter du ikke det?

Jeg var overrasket, jeg mærkede pludselig en masse tårer ned af mine kinder. Hun var skør, det var jeg ikke, det var jeg sikker på. Jeg sad lidt og tøver over hvad jeg skulle svare.

Kan vi i det mindste ikke snakke om det en dag?

Jeg sendte besked og lukkede min telefon. Jeg ville ud og nyde dagen, det var dejligt solskin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...