The Perfect Twist

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
Clary er en 17 årig pige, og bor med hendes velhavende familie i Danmark. Oprindeligt kommer Clary og familien fra USA, men de er flyttet til Danmark for godt et halvt år siden på grund af hendes fars arbejde, hvilket hun er godt træt af. Clary og hendes mor kan virkelig gå hinanden på nerverne, de er to vidt forskellige personer. Det bliver sommer ferie, og Clary og hendes mor har aftalt at hun kan komme til at bo hos sine bedsteforældre i New York. Den tur tager en uventet drejning. Hun skal sammen med hendes bedsteforældre ud at sejle som altid, men dennegang kommer der flere personer med på båden ind forventet. Nemlig selve popsangeren Justin Bieber. Hvordan kommer det til at se ud når Clary skal tilbringe en uge på et skib med Justin som hun overhovedet ik kan lide, men samtidig er han ret charmerende? Hader Justin og Clary hinanden? Eller er der følelser? Find ud af det hele i 'The Perfect Twist'

16Likes
30Kommentarer
1170Visninger
AA

5. Vreden tog over

Jeg vågnede ved at en satte sin vægt ved side af mig på sengen. "Godmorgen," hviskede en stemme. Jeg havde ikke åbnet mine øjne, så jeg var lidt usikker på hvem der sad min seng.

"Clary vi spiser morgenmad på dækket om fem minutter," sagde stemmen. "Kommer du?" Jeg nikkede og modvilligt åbnede jeg øjnene og kikkede direkte ind i Audrey's grønne øjne.

"Jeg kommer lige om lidt," sagde jeg og gabte. Audrey rejste sig op fra min seng og jeg svingede mine ben ud af sengen lige da hun havde lukket døren efter sig. Jeg blev pludselig svimmel, men glemte det hurtigt igen. Jeg gik ud på badeværelset for at gøre mig klar. Jeg var træt idag og orkede faktisk ikke rigtigt noget. Måske skyldes det fra igår aftes. Jeg kunne stadig ikke forstå hvad der var sket. Havde Justin prøvet at kysse mig? Og jeg afviste ham?

Jeg skulle måske lige tage en snak med ham idag. Vi ved jo bække at der ikke er nogle følelser imellem os, og det bliver der heller ikke...i hvert fald ikke fra min side af.

Kærlighed er forvirrende. Jeg var nok ikke den bedste til det med kærester. Faktisk har jeg kun haft en kæreste. Jacob...Jacob Garner. Han var faktisk ret sød. Okay selvfølelig syntes jeg det eftersom vi var kærester i et og et halvt år. Men det var da jeg var 15 år, ham er jeg ovre, så vi er kun venner nu. Eller jeg ved ikke engang om vi stadig er venner. Det er næsten et halvt år siden vi har set hinanden, han bor i New York og vi mistede vores kontakt da jeg flyttede til Danmark, hvilket jeg gjorde med mange af mine venner og veninder.

Det var endeligt lidt underligt, at jeg kun havde haft en kæreste. Det var ikke fordi at drenge ikke ville have mig, nej tvært imod jeg ville ikke have dem. Jeg har altid fået mange tilbud fra drenge og de bliver let forelsket i mig eller syntes jeg er tiltrækkende.

Min far har altid sagt til mig, at når man er rig, som vi er, så er der flere folk, som vil en på grund af pengene. Jeg tror virkelig jeg har taget det til mig. Der skal meget til før jeg vil tage en ven eller veninde for den sags skyld, med hjem.

Jeg havde taget mit tøj på, sat mit hår, eller jeg havde bare sat det op i en høj hestehale. Min makeup var også klar. Mit tøj bestod af nogle sorte shorts, og en hvid t-shirt. Ellers en stor cardigan, og et stort tørklæde så jeg kunne holde varmen. Ellers havde jeg bare taget et par ringe på, nogle armbånd, og en lang halskæde. Jeg tog min mobil i hånden, selvom jeg godt vidste der ikke var internet, hvilket var forfærdeligt.

Jeg gik op på dækket. Jeg prøvede at fange Justins opmærksomhed, men det var umuligt. Jeg var igen den sidste, så der var kun en plads tilbage. Det var imellem Audrey og Justin. Jeg var utryg ved at sætte mig ved Justin, men samtidig, jeg havde jo en undskyldning. 'Der var jo kun en plads tilbage, og jeg måtte jo sidde et sted.'

"Godmorgen Clary har du sovet godt?" Spurgte Alfredo.

"Tja hvis du mener at man kan sove godt på et skib." Jeg satte mig ned. "Så ja."

"Jeg vil væde med at du har sovet bedre ind mig," Alfredo skævede over til Justin. "Jeg havde en kamp i nat...Justin fyldte næsten det hele."

"Nej det var dig, som fyldte det hele," protesterede Justin.

"Godt det ikke er mig," sagde jeg for mig slev, men måske lidt for højt.

"Jeg vil da gerne fylde pladsen ud ved siden af dig," Alfredo gav mig et frækt smil.

"Jeg indvitere ikke hvem som helst i seng," gjorde jeg grin af ham.

"17 år og ikke jomfru," sagde Alfredo. "Det er alligevel godt klaret."

"Ja men i det mindste fik jeg ikke fjernet min mødom da jeg var... hvad?" Jeg gav Alfredo et overbevisende blik. "25."

"Okay vi spiser her, ikke taler om sex," sagde Justin, som ellers var godt igang med sin mad.

"Du kan da se at vi kan tale om sex når vi vil," grinte Alfredo. Scooter gav os alle blikket. "Jeg vil nu også sige i er ret klamme," Scooter kikkede over på Justin. "I må tale og dyrke sex alt det i vil, men bare ikke når vi spiser."

"Dyrke? Det er kun sådan noget Justin gør," Alfredo studerede sin bolle, som han omhyggeligt pillede ved.

"Hey! Jeg dyrker ikke sex," protesterede Justin.

"Jeg kan tydelig huske den gang med Selena," grinte Alfredo. "Mmm jaaa Justin bliv ved!" Stønnede Alfredo i sjov.

"Hold så din kæft," vrissede Justin og rødmede.

Det blev for meget for Ismael. "Så drenge, nu lukker i, vi sidder og spiser. Den der samtale kan i have på et andet tidspunkt..privat." Bække drenge grinte, og jeg rullede med øjnene, og tog en bid af min bolle med syltetøj på.

Vi var færdige med vores mad, og alle var allerede spræt på skibet. Jeg hjalp med at Ryde op sammen med Adam og Justin. "Kan du finde ud af at gøre gode gerninger?" Spurgte Justin og skævede til mig. "Jeg troede fandme bare du gik rundt og tror du er alt og alle forguder dig, men du er intet.. Ingen kan lide dig, indse det." Justins stemme var hård. Jeg vidste godt det var rent skuespil, men det gjorde faktisk ondt at han sagde sådan noget.

"Luk," mumlede jeg.

"Selvfølelig nu er ludern sur, men du måtte jo indse det en dag ikke?" Hånede han.

Jeg smed det jeg havde i hænderne og gik ned på badeværelset.

Hvordan kunne han? Han kørte så meget på det personlige. Og alt det han sagde var ikke engang rigtigt. Selvom jeg godt vidste det ikke var rigtigt og han ikke mente det, så kunne han sku da godt se hvor grænsen ligger. Faktisk kunne jeg slet ikke se logikken i at han skulle håne mig sådan, kunne han ikke bare lade vær at snakke til mig. For det gjorde ondt. Jeg var ik van til at folk 'mopper' mig. Jeg er van til alle kan lide mig, drenge de ville have mig, og piger ser op til mig. Slevfølelig er der også nogle fra min skole, som ikke kan lide mig, men de snakker heller ikke til mig, så det rør mig ikke. Men Justin skulle foran alle provokere mig.

Dagen gik og den blev ikke bedre. Jeg havde hele tiden ventet på Justin og jeg kunne få lidt alene tid, så jeg lige kunne snakke med ham. Men det er lidt svært på et skib hvor alle går op og ned af hinanden. Jeg lå på dækket i bikini, og kikkede over på Justin, som sad og spillede kort med Scooter og Adam. Jeg ventede bare på at han ville gå på toilet, så jeg kunne få snakket med ham. Men den dreng, den verdensstjerne, som alle piger forguder bortset fra mig, har fandme også en blære af sten. Hvad har han ikke?

Jeg opgav, eller det vil sige at jeg blev træt af at udspionere ham. Jeg valgte at gå ned i køkkenet og se om Alfredo var der.

Og jeg havde ret. Han stod og lavede aftensmad.

"Hej Alfredo," sagde jeg stille.

"Hvorfor så trist," sagde Alfredo, som med det samme gik over på samme side af køkkenet som mig. "Når ikke for noget, bare lidt træt tror jeg."

Det gav et sus i maven da jeg mærkede Alfredo's hænder på mine hofter, som var let påklædt. Jeg kom først nu i tanke om at jeg stod i bikini. Min ene hånd blev lagt på hans. Alfredo smilede sødt til mig. Charmerede det var han i den grad.

"Hvad følger du?" Hviskede Alfredo ind i mit øre.

Mit herte bankede med fuld hammer. "Ingenting, mine følelser er gået i stå," sagde jeg langt om længe.

"Det er da et godt tegn," hviskede han og pressede mig ind til ham. Min anden hånd, som ikke var placeret på Alfredo's hånd, lagde jeg om hans nakke, og pressede ham blidt ned mod mig. Vores læber var millimeter fra hinanden. Han tog det sidste skridt og placerede blidt sine læber på mine. Jeg vidste faktisk ikke hvorfor jeg gjorde det. Jeg havde jo ikke følelser for ham. Og han var gammel, eller næsten 30 måske. Det var lidt klamt.

Vi nåede knap nok at kysse i 2 sekunder før køkkendøren blev sparket op, og ind kom Justin. Jeg sprang væk fra Alfredo, som om jeg havde brændt mig. Til min fordel gik Justin med rykken ind af døren. Hvilket jeg var taknemlig for.

"Så du hænger ud med en luder?" Grinte Justin.

"Justin! Tal pænt til hende hun er fandme ikke en luder," hvæsede Alfredo af ham.

"Slap af," Justin hævede stemmen.

Tavsheden tog over. Vi stod længe og kikkede. Jeg gad godt at vide hvad Justin tænkte på. "Jeg henter nogle tallerkner," afbrød Alfredo tavsheden, og gik ud af døren. Jeg vil tro det bare var for at slippe væk.

"Justin hvorfor skal du være så led!" Jeg hævede stemmen. "Du kunne godt tænke på mig også."

"Hvad snakker du om?" Justin så uforstående på mig. "Kæft du er dum! Du forstår intet."

Okay jeg kunne ikke klare når nogle sagde jeg var dum. "Igen skal sige til mig jeg er dum. Lige nu er det fandme dig, som er dum! Du køre fucking meget på det personlige og det kan jeg ikke tage, du skal holde dig langt væk fra mig!" Næsten råbte jeg. Men jeg prøvede på at ingen kunne høre det udover os to.

"Hold nu kæft kælling," mumlede Justin. Vreden tog over mig, og styrede min krop. Jeg var ved at blive sindsyg af den dreng. Jeg løb over til ham og skubbede ham hårdt ind i vægen. Det gav et brag, og det ville med sikkerhed kunne høres på hele skibet. "Du skal aldrig snakke til mig igen!" Skreg jeg ind i hans hoved. Jeg løb ud af døren hvor næsten alle kom mig i møde. "Clary hvad sker der," gispede min bedstemor. Jeg brød sammen og løb ind på mit værelse. Hun gik med og de andre tror jeg gik ind til Justin.

Jeg satte mig grædende på sengen. "Clary skat." Hun satte mig i sengen ved min side og vuggede mig frem og tilbage.

"Hvad sker der mellem dig og Justin?" Spurgte hun langt om længe.

"Justin har hele dagen kørt så hårdt på mig, han siger jeg er en luder, en kælling og jeg er dum, jeg kunne ikke klare det, så jeg overfaldt ham, ind i vægen," græd jeg.

"Hør her Clary, imorgen sejler vi ind til Miami. Vi bliver der i tre dage. Du for dit helt ejet hotelværelse, og så skal du bare lad vær at snakke med Justin, jeg har lagt mærke til at han har kørt lidt på dig, men jeg troede ik det var så voldsomt," hun smilte til mig.

"Jeg vil bare gerne sove," hviskede jeg. "Vil du ikke have noget at spise?"

"Nej tak," Audrey nikkede, og jeg lagde mig ned i sengen.

"Godnat min blomst," hviskede hun og gik ud af døren, hvorefter jeg lukkede mine øjne i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...