The Perfect Twist

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
Clary er en 17 årig pige, og bor med hendes velhavende familie i Danmark. Oprindeligt kommer Clary og familien fra USA, men de er flyttet til Danmark for godt et halvt år siden på grund af hendes fars arbejde, hvilket hun er godt træt af. Clary og hendes mor kan virkelig gå hinanden på nerverne, de er to vidt forskellige personer. Det bliver sommer ferie, og Clary og hendes mor har aftalt at hun kan komme til at bo hos sine bedsteforældre i New York. Den tur tager en uventet drejning. Hun skal sammen med hendes bedsteforældre ud at sejle som altid, men dennegang kommer der flere personer med på båden ind forventet. Nemlig selve popsangeren Justin Bieber. Hvordan kommer det til at se ud når Clary skal tilbringe en uge på et skib med Justin som hun overhovedet ik kan lide, men samtidig er han ret charmerende? Hader Justin og Clary hinanden? Eller er der følelser? Find ud af det hele i 'The Perfect Twist'

16Likes
30Kommentarer
1158Visninger
AA

12. kysset

(Justins synsvinkel)

"Hej Justin!" Sagde Alfredo, da han kom brasende ind på mit værelse på hotellet. Clary havde nok glemt at lukke døren da hun gik ind til sig selv tideligt i morges. Alfredo kom hen til mig, vi lavede et hurtigt håndtegn, og jeg pakkede videre. "Hva' så?"

"Ikke så meget jeg vil bare lige høre hvordan det går," sagde Alfredo og satte sig ned i sofaen, som jeg stod ved siden af. "Score du damer?"

Jeg grinte og mine tanker slog over på Clary. Jeg kunne se hende for mig, hendes smukke brune hår som boltrede sig let ned. Hendes smukke blå øjne, som så funklende ud i lyset. Jeg huskede hendes søde personlighed, uskyldig, men alligevel meget stædig. Mig som fik lov at være den dreng der skulle passe på hende, var en ære. Jeg var så forelsket, at jeg dårligt slev troede på at det kunne være rigtigt. Hun var bare den pige jeg ville tilbringe tiden sammen med lige nu.

"Øh nej ikke rigtigt," endte jeg med at sige. "Hva med dig?" Sagde jeg i håbet om at han havde knaldet en eller anden pige, så vi havde noget at snakke om.

"Nej heller ikke her," sagde han men trak på det. Han løj.

"Ej hallo du lyver," jeg grinte og og puffede til ham. "Ud med sproget."

"Du må virkelig ikke sige noget til nogle," Alfredo så alvorligt på mig, men alligevel med et smil på læben. "Jeg har kysset med Clary." Alfredo grinte og smilte stort.

Clary? Det måtte være en fejl. "Clary?" Jeg prøvede at grine, men jeg kunne ikke få mig slev til det. Alfredo nikkede tilfredst.

Hvordan kunne hun? Den fucking luder man! Skal hun gå og snave med andre ind mig, så kan hun fandme ligeså godt skride af helvedes til. Jeg kunne ikke tro det, Clary har kysset med Alfredo. Det kunne kun være på denne tur, så hvis det ikke var den første dag, så har hun haft gang i to. Jeg kunne ikke klare tanken, jeg var faktisk såret. Mig som havde troet Clary var den perfekte kæreste, så kysser hun med andre. Jeg ville ikke engang kikke på hende, hun skulle lære af hendes fejl.

"Hvornår?" Spurgte jeg.

"Øh på anden dagen, på skibet. Det var der hvor du afbrød os nede i køkkenet, der hvor hun overfalde dig." Jeg huskede tydeligt hvor målløs de havde set ud da jeg kom ind. Og det er til at forstå da de lige havde kysset.

"Hvad har du så tænkt dig at gøre nu?"

"Tja jeg vil prøve og se om jeg ikke kan kysse hende igen, og måske..." Han lænede sig over mod mig. "Knaldet hende." Mine øjne blev rasende, jeg havde lyst til at give ham en, en lige på snotten. Sådan skulle han fandme ikke sige om min pige, den eneste der må knalde hende er mig, selvom jeg ikke slev har gjordt det endnu. Men det kun fordi at jeg måske gerne.. Imodsætning til ham, vil have et rigtigt godt bånd til hende først. Han tænker heller ikke på andet ind sex.

"Du ser helt målløs ud, er du okay?" spurgte han.

"Ja ja slevfølelig, jeg skulle bare lige sluge den, det kom som et chok. Du knalder bare løs på hende." Løj jeg.

Jeg sad på båden og kikkede direkte ind i Clarys øjne. Jeg tænkte tilbage på hvor Alfredo havde fortalt mig at ham og Clary havde noget sammen. Det gjorde ondt at se Clary sået, men lige nu havde hun fortjent det. Hun lukkede døren bag sig.

"Justin hvorfor ignorer du mig, du er tydeligvis sur?"

"Lad vær at spille dum, det ved du jo godt," sagde jeg koldt. Hun så uretfærdigt på mig. "Nej Justin det ved jeg ikke," sagde hun i et højere tonefald ind nødvendigt.

"Ja du har jo for helvede stået og snavede med Alfredo, og du har ikke sagt en skid!" Råbte jeg. Hun så skræmt ud, hun så ud som om hun lige havde set et spøgelse. "Jeg har ikke snavet med Alfredo." Hun rystede på hovedet.

"Nej okay men i har kysset, han har slev fortalt mig det," sagde jeg og rejste mig op fra sengen, så jeg følte mig lidt højre. "Ja okay i to sekunder ved en fejl måske."

"Fuck du lyver," råbte jeg.

"Nej... Jeg var fucking ked af det over at du var så ond ved mig, så jeg gik ned til Alfredo. Han trøstede mig," hun så bestemt på mig.

"Skulle han så trøste dig med et kys eller hvad?" Jeg hånede hende.

"Vores læber mødtes, i to sekunder, indtil du kom," hun lød overbevisende.

"Hvorfor fanden har du så ikke sagt noget til mig?"

"Scooter sagde du havde meget i hovedet med din karriere, så måske skulle jeg lagde være," mumlede så jeg måtte anstrenge mig for at høre hvad hun sagde.

"Så alle ved det bare, undtagen mig?" Råbte jeg, hvis jeg havde noget i hånden lige nu, ville jeg havde smidt det ind i væggen.

"Nej sku da, alle ved det ikke. Og hvorfor er du så sur? Det var før vi fandt sammen!" Råbte hun. Tanken skindede mig om de andre kunne høre noget, men jeg slog den hurtigt væk igen, da jeg havde for meget i hovedet. "Mest at du ikke har sagt et ord, jeg havde regnet med at det kun har mig du ville have," sagde jeg stille og roligt, måske lidt trist.

"Justin det er det også!" Hun gik over og tog fat i mine overarme. "Jeg vil ikke Alfredo, han er også for gammel for mig, du er den jeg kan lide, og den jeg vil være sammen med," sagde hun kærligt.

"Men hvorfor sagde du intet til mig?" Spurgte jeg stille.

"Det ved jeg ikke...undskyld," sagde hun og smilte et smil, som man ikke kunne andet ind at blive glad for. Jeg grinte lidt, og kikkede ned. Hun løftede mit ansigt, som jeg havde gjordt med hende tidligere idag. "Hvorfor er du så forbandet dejlig, jeg tror aldrig jeg er blevet forelsket så hurtigt," hviskede jeg. Hun grinte.

"Tilgivet?" Fniste hun. "Nej men jeg kan jo ikke andet ind at holde af dig," smilte jeg og kyssede hende på munden.

Hun trak sig. "Er planen stadig at vi fortæller om os, på dagen hvor vi skal hjem?"

Jeg nikkede. "Clary?" Spurgte jeg. Hun kikkede til mig. "Clary jeg tror jeg elsker dig," sagde jeg nervøst. Jeg lukkede øjnene og ventede på at få skæld ud over jeg sagde det. Men imod mine forventninger, kyssede hun mig bare på munden kort men intimt og hviskede: "Jeg elsker også dig." Mine øjne slog jeg op igen, og åndede ud. Vi grinte og vores læber blev forenet.

Jeg lå vågen da Alfredo kom ind af døren. Clary sov, og det var også meningen jeg skulle det. Jeg vidste ikke helt om jeg var sur på ham. Det var jo ikke hans fejl, han vidste ikke at mig og Clary havde noget, så jeg så faktisk kun det som en positiv ting at han fortalte mig det. Det vil sige at han stoler på mig. Slevfølelig holder jeg også af Alfredo det er klart han er en af mine bedste venner, og vi har det super fedt sammen. Men det er ikke lige fedeste at han ligefrem gerne ville have min kæreste, og han ved det ikke engang. Jeg havde overvejet noget. Noget som jeg ikke vidste om det var en god ide. For at få det fortalt til Alfredo at han skulle holde sig væk fra Clary, så kunne mig og hende fortælle det allerede imorgen. I overmorgen skulle vi hjem, og i morgen skal vi bare være her på skibet. Problemet var bare at jeg vidste 100% at Scooter ikke ville bryde sig om det. Og for den skyld heller ikke Alfredo.

"Gør du lige plads bro?" Sagde Alfredo som gerne ville ned og sove. Jeg rykkede mod helt ud af kanten af sengen. Han næsten smed sig ned ved siden af mig. Han lagde sig godt tilrette, hvilket tog sin tid. Jeg rystede opgivende på hoved, men havde ikke lige lyst til noget pjat lige nu.

"Sov godt," hviskede jeg, og lagde mig om på siden så han ikke kunne se mit ansigt. Jeg lå der og beundrede Clary, inden jeg lukkede mine øjne i.

Jeg vågende næste morgen ved Alfredo's højlydte gaben. Selvom jeg var vågen lukkede jeg mine øjne i og lod som om. Alfredo tog hensyn og fandt noget tøj frem som han tog på, og listede ud af døren. Jeg slog øjnene op, og kikkede op mod det lille vindue, hvor lyset kom ind i en ståle. Jeg rejste mig op fra sengen, fandt noget tøj, hvilket var svært, for jeg havde så meget med at jeg aldrig vidste hvad jeg skulle tage med. Det blev til et afslappet sæt. Sorte jogging bukser, en tyrkis tøj, et par røde sko. Og et par guldhalskæder.

"Justin?" Lød en hæs stemme. "Hvad laver du?" Det var Clary, jeg vende mig om med et smil, og så hende ligge i sengen med øjnene rettet mod mig.

"Planen er ændret." Sagde jeg kort og alvorligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...