The Perfect Twist

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
Clary er en 17 årig pige, og bor med hendes velhavende familie i Danmark. Oprindeligt kommer Clary og familien fra USA, men de er flyttet til Danmark for godt et halvt år siden på grund af hendes fars arbejde, hvilket hun er godt træt af. Clary og hendes mor kan virkelig gå hinanden på nerverne, de er to vidt forskellige personer. Det bliver sommer ferie, og Clary og hendes mor har aftalt at hun kan komme til at bo hos sine bedsteforældre i New York. Den tur tager en uventet drejning. Hun skal sammen med hendes bedsteforældre ud at sejle som altid, men dennegang kommer der flere personer med på båden ind forventet. Nemlig selve popsangeren Justin Bieber. Hvordan kommer det til at se ud når Clary skal tilbringe en uge på et skib med Justin som hun overhovedet ik kan lide, men samtidig er han ret charmerende? Hader Justin og Clary hinanden? Eller er der følelser? Find ud af det hele i 'The Perfect Twist'

16Likes
30Kommentarer
1171Visninger
AA

4. fornemmelsen af hans læber

Jeg betragtede Justins bevægelser. Hans fingre kørte let over guitaren. Tanken skindede mig selvfølelig. Hvorfor fanden tager man en guitar med på et skib? Melodien lød om og om igen. Jeg stod og fryste en lille smule, og vil enlig have gået ned, men noget fik mig til at blive. Hvad ved jeg ik, men jeg kunne ik bevæge mine ben. De var totalt lammet.

Musikken stoppede og han begyndte på en ny, som jeg heller ik kende til. Jeg kikkede op mod solen, som stod lavt på himlen. Faktisk så lavt at man kun kunne se cirka en fjerde del af den.

"Across the ocean, across the sea," det gav et gisp i mig, da hans stemme begynde at synge. Men det lød sindssygt elegant. "Starting to forget the way you look at me now. Over det mountains, across the sky, need to see your Face, I need to look in your eyes," jeg kunne mærke jeg blev rørt på en helt speciel måde. Bare lyset, Justin Bieber, som faktisk sad og sang en af hans sange ville jeg gætte på. Han sang den til himlen.

Jeg overvejede et kort sekund at gøre tegn til at jeg var her, men jeg ville høre resten.

Tanken skindede mig at sangen måske var til en helt speciel person. Måske en gammel flamme? Eller hans nuværende kæreste? Hvis han havde en. Eller måske? Jeg havde hørt at han på et tidspunkt havde været sammen med hende Selena Gomez. Jeg lukkede alle mine tanker ude, og lyttede til den smukke sang.

"Through the storm and through the clouds. Bumps on the road and udside down now. I know It's hard, babe, to sleep at night. Don't you worry. Cause everything's gonna be alright, ai-ai-ai-aight, be alright, ai-ai-ai-aight. Through the sorrow, and the fights, Don't you worry, cause everything's gonna be alright, ai-ai-ai-aight, be alright ai-ai-ai-aight. Oh i oh i, i love you. And everything's gonna be alright, ai-ai-ai-aight. Be alright, ai-ai-ai-aight. Through the sorrow, and the fights, don't you worry. Everything's gonna be alright.

Jeg klappede, og Justin vende sig hurtigt om og opdagede mig. "Hvor længe har du stået der?" Spurgte han. "Længe nok til at vide at du er virkelig god," sagde jeg og smilte, selvom jeg godt selv vidste at det var åndssvags nu når han alligevel ikke kunne fordrage mig. "Er du alene?" Spurgte han. "Ja de andre snork bobler, og jeg kunne ikke sove," svarede jeg.

Justin gjorde tegn til at jeg skulle komme og sætte mig. Jeg blev lidt overrasket, men jeg kom da derover. Jeg satte mig ved siden af ham og kikkede ud mod den orange himmel. "Hvor her smukt," smilte jeg. "Og fredeligt,"

"Det er virkelig en befrielse at komme ud på havet," smile Justin. "Hvad mener du?" Spurgte jeg. "Inde i byen kan jeg ikke bare gå et sted hen, jeg kan ikke bare sidde og spille som før, og det er jo det jeg elsker," Justin kikkede på mig med hans nøddebrune øjne. "Er du stolt af dig slev?" Spurgte jeg, og blev lidt bange for om han syntes det var lidt for privat. Han svarede heldigvis uden en tøven. "Ja slevfølelig, jeg elsker mit liv, jeg elsker mine fans, men det kan også være hårdt. Nogle gange vil jeg gerne kunne gå på gaden uden nogle paparazzier, som spørger ind til personlige ting, jeg kan ik have dem."

"Undskyld hvis jeg spurgte dig om noget for personligt," sagde jeg og bed min i læben. "Det er noget andet med dig," smilte han. Jeg undrede mig over hvordan han ligepludselig ændrede sig. Han smile og talte sødt til mig. Han var virkelig ikke til at blive klog på.

"Hvordan kan det være noget andet med mig?" Spurgte jeg, og var temmelig forvirret.

"Jeg kender dig personligt, eller vi skal være sammen en hel uge nu, og du opføre dig ikke som om jeg er kendt, du behandler mig som et normalt menneske, jeg kan lide det." Jeg grinte lidt, og ændrede min stilling med benene, så jeg ik skulle få krampe.

"Men hvorfor hader du mig så på den måde?" Sagde jeg og kikkede ud mod vandet.

"Hader dig? Jeg hader dig ik," han så forstående på mig, hvilken undrede mig da jeg vidste han nøjagtig vidste hvad jeg talte om. "Okay jeg ved godt hvad du mener, men du må ikke tro jeg hader dig," sagde han. Nu blev jeg bare endnu mere forvirret.

"Okay jeg forstår det ik," endte jeg med at sige.

"Når man er kendt, kan jeg ik bare lægge op til alle piger jeg møder."-"Men jeg vil jo ik have du lægger op til mig, du kunne jo bare prøve at lade mig være istedet for," afbrød jeg ham. Han sukkede og prøvede igen: "Hvis nogle ser os sammen vil de med det sammen tænke at vi var kærester, ikke engang Scooter, Alfredo eller Adam må se os sammen. Måske vil de skrive noget på Twitter som at jeg hang ud med en pige, et eller andet."

Jeg forstod den stadig ik helt, men jeg valget at lade vær med at spørge mere ind i detaljer. "Men hvorfor syntes du så det er bedst hvis du skal behandle mig på den måde?"

"Det er heller ik af egen fri vilje jeg gør det, men jeg ved at hvis jeg genere dig vil du aldrig gå hen til mig, og så ville der ik komme nogle billeder af os sammen," sagde han med en beroligende stemme.

"Okay hvem fanden skulle lige tage billeder her, hvis du ik har opdagede det så er vi midt ude på havet," jeg hævede min stemme.

"Jeg ved godt hvor vi er," sagde han. "Men det kunne være der er en, som syntes jeg sidder i en god vinkel, og så tager et billede. Og vis du så er der ville det gå rent galt."

Jeg sad stadig uforstående. "Kan du så ik bare sige de ik må tage billeder af dig?"

Justin lo hæst. "Så let er det ik." Jeg sukkede og opgav at forstå logikken i det. "Men du må ik tro jeg hader dig, det er kun skuespil," hviskede han, mens jeg pakkede mine ben ind i mine arme, for at få bare lidt varme. "Fryser du?" Lød det hæst fra Justin.

Jeg nikkede svagt, og lod Justin trække mig ind til sig. Jeg nød duften af hans parfume, som var en svag duft af en frisk blomst, og en rigtigt god mande deodorant.

"Var det bedre?" Sagde han omsider da jeg lå godt pakket ind til hans krop. Jeg undlod at svare, men sagde: "Så er du en fantastisk god skuespiller." Han grinte, og gav mig et klem. Jeg kunne mærke hans varme, og hans omsorgsfuld. Jeg lukkede svagt øjnene, mens han gyngede frem og tilbage. Jeg huskede tydeligt da jeg var lille og jeg sad i Audreys favn.

Justins høje arm lå rundt om mig, som beskyttelse, og kunne lige lege med mit lange brune hår. Jeg kom først nu i tanke om at jeg faktisk næsten sad i skødet men mit hovede presset ind til Justins brystkasse. Jeg spærrede mine øjne op, og skulle lige til at gå i panik. Hvorfor lå jeg her når jeg tidligere idag sagde jeg ikke kunne lide ham? Han bemærkede min urolighed. "Er der noget galt?" Han lød uforstående i hans stemme. "Øh nej selvfølelig ik, men tror du måske ik vi skulle til at gå ind?"

"Jo det kan da godt være." Jeg rejste mit hoved lidt, men Justins hånd blev siddende på min ryg, som stadig blev presset ind mod ham. Jeg kiggede op mod ham, men opdagede at hans hoved var meget tæt på mit pludselig.

Mit hjerte begyndte at banke hurtigtere, og hurtigere. Jeg var usikker på om det her nu også var en god ide. Han er verdens kendt, og bor her i USA, jeg er bare en pige fra en velhavende familie i Danmark. Jeg så ingen fordele ved at sidde så tæt på ham, så jeg strittede imod. Men jeg fandt hurtigt ud af at det ik nyttede noget, så jeg gjorde mig bare slap, mens jeg håbede på han ville lade mig gå snart.

Hans ansigt var nu kun få centimeter fra mit, hans læber skilte sig fra hinanden, og det var altafgørende. Jeg vidste hvad han ville. Han ville kysse mig. Inden i mig slev skreg jeg, jeg ville fri, men i jeg kunne ik bevæge mine lemmer. Hans læber kom med en hurtigt ryg hen mod mine. Jeg havde forventet det, så jeg nåede lige at flytte mit hoved. Jeg mærkede hans bløde dejlige læber mod min kind, inden han trak sig igen. "Undskyld," hviskede jeg.

Jeg kikkede ind i hans perfekte øjne, og ærgrede mig måske lidt over at jeg ikke havde kysset ham, men inders inde vidste jeg at det var det rigtigt. Jeg kunne ikke bære at have kysset med selveste Justin Bieber og så måtte jeg ikke fortælle det til nogle. Og hvis det så blev opdaget ville jeg komme i problemer, og ikke mindst Justin.

"Du ville ik vel?" Hviskede han. Jeg kunne mærke hans ånde mod mine læber, og rystede på hovedet. "Jeg kysser ik bare med hvem som helst, undskyld," han så forpint ud. Vores næsetipper snittede hinanden. "En af de værste ting ved at være kendt, er kærligheden. Jeg kan ik bare gøre hvad jeg vil." Jeg så på ham med søde øjne i håb om at det vil opmuntre ham lidt.

"Du skal nok finde kærligheden en dag, det ved jeg." Han smilte.

Vi rejste os op, og bevægede os ned mod vores sove værelse. Jeg lagde mig hurtigt ned, for at få varmen, og det samme gjorde Justin.

Jeg fniste lidt af ham, da ham ik havde meget plads at sove på, da han skulle dele sengen med Alfredo, som lå med arme og ben til alle sider. "Godnat Clary," hviskede han. Jeg smilte for mig slev. "Godnat Justin."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...