The Perfect Twist

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
Clary er en 17 årig pige, og bor med hendes velhavende familie i Danmark. Oprindeligt kommer Clary og familien fra USA, men de er flyttet til Danmark for godt et halvt år siden på grund af hendes fars arbejde, hvilket hun er godt træt af. Clary og hendes mor kan virkelig gå hinanden på nerverne, de er to vidt forskellige personer. Det bliver sommer ferie, og Clary og hendes mor har aftalt at hun kan komme til at bo hos sine bedsteforældre i New York. Den tur tager en uventet drejning. Hun skal sammen med hendes bedsteforældre ud at sejle som altid, men dennegang kommer der flere personer med på båden ind forventet. Nemlig selve popsangeren Justin Bieber. Hvordan kommer det til at se ud når Clary skal tilbringe en uge på et skib med Justin som hun overhovedet ik kan lide, men samtidig er han ret charmerende? Hader Justin og Clary hinanden? Eller er der følelser? Find ud af det hele i 'The Perfect Twist'

16Likes
30Kommentarer
1165Visninger
AA

6. Forelsket?

Jeg havde pakket min kuffert sammen igen, og stod nu klar iført et par sorte shorts, en sort langærmet løs bluse og et par støvler. Jeg havde taget nogle smykker på, som kun var armbånd idag. Ellers havde jeg et par sorte solbriller på, og en taske. Mit hår hang bare løst, jeg havde ikke krøllet det eller fladet det. Jeg var nok ikke lige på toppen.

Mig og Justin havde overhovedet ikke kikket på hinanden idag, eller jeg havde kikket på ham i smug, men han skulle ikke vide det. Jeg var så frygtelig ked af det er skete igår, men jeg havde ikke tilgivet ham, og det ville jeg ikke lige i forløbet.

Vi nærmede os land, og jeg så frem til at shoppe og være mig selv i 3 dage.

"Alle sammen, vi skal lige holde 'møde' igen," råbte Ismael, og alle samlede sig undtagen mig, som stod lidt fra. "Okay vi skal afsted igen i overmorgen, hvor vi sejler hjem igen. Vi skal bo på et hotel i et hyggeligt kvarter, og det er tæt på vandet." Ismael kløede sig i nakken, og så ud om om han ikke rigtigt vidste, hvad han skulle sige. "Justin, der vil være lidt omkring dig, men vi kommer hurtigt hen til hotellet, og der står to bodyguards og venter i haven på dig... Jo så er der lige en ting mere. Vi skal alle sammen bo tæt på hinanden på hotellet, i for hvert jeres værelse. Og så for en sikkerheds skyld vil vi...mig og Audrey, have at vide hvor i er henne i Miami, ellers må i gøre hvad i vil, og Justin du er van til det med paparazzier så du ved hvordan det er." Justin nikkede.

"Okay vi er i havn, vi skal af nu," sagde han og jeg kikkede mod havnen, som rigtigt nok var få meter fra båden.

"Clary skal jeg hjælpe dig ned?" Spurgte Scooter. Han to sine hænder om mine hofter og løftede mig ned fra båden til den faste jord. Jeg mærkede asfalten under mine støvler, det følges godt med fast jord igen og ikke alt det gyngen. "Tak," sagde jeg taknemligt.

"Justin Bieber, det er Justin Bieber," råbte en papparazzi og flere kom stormene mod os. De to bodyguards, holde dem lidt væk, og beskyttede Justin. Flere skrig og råb udstødte fra nogle piger, som havde opdaget at Justin var her. Jeg gik lige efter Justin, og holde i hånd med min bedstemor, for at hun kunne følge med de andre. Vi kom ind i en stor bil, hvor der var plads til alle.

"Er det virkelig det du oplever hver gang du går uden for en dør?" Udbrød Ismael.

"Jep, er det ikke skønt?" Sagde Justin tilfreds og satte sig godt til rette. "Man vender sig til det," afsluttede han.

Stilheden spredte sig over bilen, og ikke en sagde ét ord. Akavet.

Vi sad alle godt tæt på hinanden, hvilket var lidt irriterende, for jeg sad blandtandet ved siden af Alfredo. Vores fingre snittede hinanden, men vi kunne ikke flytte vores hænder meget på grund af den tætte pakning. Ingen sagde noget til hinanden, og slet ikke mig og Alfredo. Jeg huskede tydeligt igår hvor vi kyssede.

Inderst inde havde jeg nok fortrudt det, han var jo ældre og nok bare ikke min type. Jeg var fast besluttet på at der overhovedet ikke skulle være mere mellem mig og Alfredo, jeg havde bare svært ved at sige fra, da Alfredo slevfølelig var en sød fyr.

Jeg åbnede døren ind til mit hotel værelse. Ja det var vel okay. Jeg havde værelse imellem Justin og Alfredo. Jeg havde ikke noget imod det, vi havde jo vær vores værelse. Jeg nød den søde duft da jeg gik længere ind i værelset, og lukkede døren efter mig. Jeg satte min kuffert fra mig, og gik ud på en lille altan, som var med en fantastisk udsigt. Jeg kikkede ud mod vandet, som spejlede sig med den lave orange sol, som stod smukt på himlen. Jeg var nok den type, som kunne bruge lang tid på at sidde og kikke ud mod vandet, jeg har altid elsket duften, udsigten.

Jeg tog min kuffert og pakkede den ud. Det tog ikke mere ind ti minutter, da jeg havde pakket den så den var let at pakke ud igen. Jeg valgte at sætte en stol ud på altanen, og et tæppe omkring min krop. Jeg tjekkede lige hurtigt klokken, som var overraskende mange allerede lidt i ni om aftenen

Jeg fandt min mobil, og skrev til Scooter. Jeg havde fået hans nummer eftersom vi skulle kunne ringe sammen, hvis der skulle ske noget. 'Hej Scooter, har du tid, og lyst til at komme og snakke?'

Jeg lagde min mobil væk og lod mit blik falde på aftensolen. Ikke lang tid efter lød der en lyd fra min mobil. 'Jo jeg kommer nu.'

Jeg smilte for mig selv og kikkede over mod hotel døren, som der lød en banken mod.

"Hej...tak fordi du gad, det er altså ikke noget specielt," smilte jeg. Scooter kom ind, og jeg lukkede døren efter ham. "Intet problem, du må altid spørge," sagde scooter og lagde sig i min seng. "Ud med sproget."

"Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det," mumlede jeg nervøs.

"Jo bare sig det, som det er, så slemt kan det heller ikke være," sagde han smilende.

Jeg tøvede og sagde med øjnene presset sammen: "Jeg har kysset med Alfredo."

Jeg kunne ikke se det, men jeg kunne tydeligt fornemme at Scooter satte sig med et sæt op. "Jo så slemt kunne det faktisk være," sagde han for sig slev. "Hvorfor? Hvordan?"

"Jo altså jeg var lidt ked af det, så gik jeg til ham jeg ved ikke hvorfor, men ligepludselig kyssede vi bare. Men det var altså ikke i så lang tid, Justin afbød os," jeg åbnede øjnene og pustede ud.

"Så ved Justin det godt?" Spurgte han

"Nej, han nåede ikke at se det."

"Ved du godt hvor meget ældre han er?" Scooter så på mig ved et blik, som sagde: okay-du-er-mere-skør-ind-jeg-troede.

"Hør her..jeg fortryder det helt enormt, jeg var bare nedtrykt. Jeg følte ikke jeg havde andre jeg kunne snakke med," indrømmede jeg.

"Var det der..da du..."

"Overfaldte Justin..ja. Jeg blev bare så rasende på ham, og så skubbede jeg ham og råbte...det fortryder jeg også."

"Men helt ærlig, hvorfor overfaldte du ham, havde han gjordt noget?" Spurgte han.

"Hele den dag havde han kørt hårdt på mig, han kaldte mig en kælling der, og så lukkede jeg ned," svarede jeg ærligt, med en stemme, som lød pint.

"Clary hør her," han placerede sin hånd på min overarm. "Justin vil ikke være ond imod dig, men han kan bare ikke være sød." Jeg så uforstående på ham. "Det forstår jeg ikke."

"Jeg er hans manager ikke hans hjerne, hvis du vil vide mere må du spørge ham, men husk at han også har en hård karriere, som fylder en del i hans liv."

Scooter rejse sig op og gik ud af døren. Jeg sad længe og tænkte på hvad han sagde. Han havde ikke givet mig noget jeg kunne bruge til noget, men jeg måtte vide om det var meget skidt jeg havde kysset med Alfredo, hvilket det åbenbart var.

Klokken var 11 og jeg skulle til at gå ud på badeværelset for at fjerne min makeup, da en banken lød på døren. Jeg undrede mig over hvem der ville komme på denne tid. Men jeg gik over og åbnede, og til min forskrækkelse stod Justin der. "Hey," lød det svagt fra ham. "Må jeg komme ind?" Jeg trådte til side så han kunne komme ind. Jeg sagde ikke noget. Jeg var stadig sur. Selvom det er over et døgn siden, så har han stadig ikke sagt undskyld, eller overhovedet snakket til mig, så hvis han ville have at jeg ikke skulle hade ham længere skulle han slev rede den.

"Hvad vil du?" Spurgte jeg koldt, og stod med armene over kors.

"Clary jeg vil gerne sige undskyld," sagde han undskyldende.

"For hvad? For at kalde mig en kælling eller for at lyve over for mig?" Jeg hævede stemmen lidt automatisk.

"Hvad?" Ham så uforstående på mig. "Jeg har da ikke løjet for dig?"

Jeg gav ham et opgivende blik. "Okay hvad kalder du det så at sige til mig om aftenen at det bare var skuespil, og du faktisk ikke har noget imod mig, og så dagen efter sviner du mig til foran alle, og også når vi er alene?"

"Clary jeg var nød til det," Justin tog fat blidt i mine arme, men jeg rev mig fri. "Stop nu, må jeg i det mindste forklare?"

Jeg kikkede ned på min mobil. "Hvis det går hurtigt." Det overraskede mig at jeg kunne være så kold. Jeg var selv ret stolt.

"Jeg kunne ikke være sød mod dig, og det har jeg det virkelig dårligt med, normalt er jeg slet ikke den person, men nu har du slevfølelig fået den opfattelse. Og jeg kunne ikke sige undskyld da vi var alene, fordi man kan høre alt igennem den køkken dør, og jeg var bange for Alfredo lyttede, Clary jeg hader dig ikke." Hans ord lød meget overbevisende og han så virkelig ud til at være såret.

"Jeg forstår bare ikke hvorfor du skulle gå så hårdt til mig så, en hver dreng ved sku da at kalde en pige for kælling og luder, er lige over grænsen," jeg kunne mærke blodet for mine øre.

"Ja det ved godt," mumlede han. "Tillykke vil du have en kanelsnegl," næsten råbte jeg.

"Clary undskyld, jeg mener det virkelig. Jeg ved godt det var for hårdt sagt, men jeg er så ked af det," jeg fik et kort øjeblik ondt af ham, men jeg smed det væk igen. "Vil du ikke nok tilgive mig, så vi kan være venner?"

Hvorfor fanden vil du så gerne være venner med mig, jeg er for fanden bare en pige fra Danmark som du aldrig kommer til at se igen, eftersom du er verdenskendt." Råbte jeg.

"Ja måske fordi jeg fucking kan lide dig!" Råbte han tilbage. Mit hjerte sprang et slag over. Hvad kunne Justin lide mig? Hvad mente han med det? Man kan da ikke blive forelsket på 3 dage. "Hvad mener du?" Hviskede jeg.

"Jeg mener at jeg er forelsket i dig," sagde Justin stille og gav mig et pinefuldt blik. "Men det kan man da ikke blive på så kort tid," hviskede jeg.

"Nej..eller jeg kunne. Jeg ved virkelig ikke hvad du har gjordt ved mig. Jeg havde hørt meget om dig før vi mødtes, og allerede der ville jeg gerne møde dig, jeg havde set billeder af dig, og jeg blev imponeret. Da vi kom på skibet ville jeg ikke have nogle skulle lægge mærke til at jeg syntes du var sød, så jeg lavede lidt sjov. Om aftenen der hvor vi sad, prøvede jeg at kysse dig, men som du ved afslog du mig. Dagen efter fandt jeg ud af at jeg var forelsket så jeg ville overdrive så de andre troede jeg ikke kunne klare dig." Jeg stod mundlam, og ikke vidste hvad jeg skulle sige. Skulle jeg byde ind med et okay, eller skulle jeg skælde ham ud, men det kunne jeg ikke få mig til. Jeg havde ikke slev følelser for Justin, men jeg kunne da godt mærke at jeg syntes han var et lækker. Især i de bukser han stod i. Han var iført et par røde bukser, en hvid t-shirt med v-hals. En halskæde hang dinglende fra hans nakke. Ellers havde han en hvid cap på med rød skrift, så det matchede, og slevfølelig et par hvide sneakers.

"Jeg skal nok gå nu," sagde Justin stille og gik mod døren. Jeg stod helt lammet og var usikker på om jeg skulle protestere eller bare lade ham gå.

"Nej stop," sagde jeg, og gik med hurtige skridt hen mod ham, mine arme handlede hurtigt, og svingede sig rundt om hans nakke, hvorefter jeg placerede mine læber på hans.

Hans læber var helt stive til at starte med, men blev mere bløde, og kyssede lystigt med, mens hans arme blev svinget om livet på mig. Kysset blev mere vildt ind jeg lige have forudset. Men en god kysser det var han. Jeg følte det var lidt forkert det her, jeg kunne bare ikke stoppe. Under ingen omstændigheder måtte jeg forelske mig i Justin. Jeg trak mig.

"Det havde jeg ikke lige forventet," hviskede Justin, og smilte. Jeg kunne mærke hans åndedrag mod mine læber. "Heller ikke jeg," hviskede jeg tilbage. "Clary jeg..."-"Justin du må gå nu, vi snakkes lige ved i morgen," afbrød jeg ham. Justin grinte, gav mig et hurtigt kys mere, og bevægede sig mod døren. Jeg betragtede ham, og døren lukkede med et brag. Min første tanke var: Fuck Clary, hvad har du nu rodet dig ud i?

Hej!!

Jeg ville bare lige sige tak, for at i har taget så godt imod min movella. Jeg er super glad for at i ville læse den, og i må selvfølelig gerne give den et like. Men kun hvis du syntes den fortjener det.

Skriv gerne en kommentar. Love ya!👌💕

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...