The Perfect Twist

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
Clary er en 17 årig pige, og bor med hendes velhavende familie i Danmark. Oprindeligt kommer Clary og familien fra USA, men de er flyttet til Danmark for godt et halvt år siden på grund af hendes fars arbejde, hvilket hun er godt træt af. Clary og hendes mor kan virkelig gå hinanden på nerverne, de er to vidt forskellige personer. Det bliver sommer ferie, og Clary og hendes mor har aftalt at hun kan komme til at bo hos sine bedsteforældre i New York. Den tur tager en uventet drejning. Hun skal sammen med hendes bedsteforældre ud at sejle som altid, men dennegang kommer der flere personer med på båden ind forventet. Nemlig selve popsangeren Justin Bieber. Hvordan kommer det til at se ud når Clary skal tilbringe en uge på et skib med Justin som hun overhovedet ik kan lide, men samtidig er han ret charmerende? Hader Justin og Clary hinanden? Eller er der følelser? Find ud af det hele i 'The Perfect Twist'

16Likes
30Kommentarer
1172Visninger
AA

15. Festen

Dagen gik langsomt, i aften skulle jeg til Sophias fødselsdag. Jeg glædede mig mega meget. Klokken var 15:52 og jeg skulle herfra klokken: 19:00. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave, jeg havde snakket med Justin idag. Han fortalte at det ikke var blevet bedre med Scooter. Ellers hyggesnakkede vi bare. Jeg havde også snakket med min far, som jeg var super glad for. Han spurgte lidt ind, og sådan. Jeg fortalte ikke noget om Justin, da det ikke var sikkert at vi måtte være sammen. Min mor havde jeg ikke udvekslede et ord med, men hun nyd det sikkert bare. Hun syntes jo jeg er belastende, irriterende, flabet, højtråbende, umulig, unyttig osv. Min far sagde til mig at hun inderst inde elskede mig, men det var svært at tro på når hun behandlede mig som...ja som en slave, og Viola var så hendes prinsesse. Men jeg var glad for at jeg havde min far. Vi elskede at være sammen, vi fiskede en del. Mig og Viola, min lille søster, elskede også at være sammen. Og det blev kun bedre efter vi er vokset op. Nu kan vi græde ud ved hinanden, hvis vi har kæreste såre. Som jeg havde over Jacob. Der var hun en stor hjælp. Vi snakker med hinanden om alt, lige fra: sex, alkohol, drenge, pigeting og problemer. Til: skole, møder, oplevelser. Ja vi snakker med hinanden om alt, hvilket jeg elsker hende for.

En skingrende banken lød på min dør.

"Clary jeg køre dig hen til Sophia's fødselsdag, og så må du tage en taxi hjem."

Jeg nikkede og min bedstefar gik igen. Min kedsomhed var brugt op, så jeg valgte at tage et bad.

To timer efter kikkede jeg mig selv i spejlet. Min slanke krop var iført en hvid lårkort kjole, som også var ultra stram. Mine sko bar et par 15 centimeter høje sorte stilletter. Jeg havde en sort lille håndtaske med penge og mobil i. Mit hår var krøllet i lange store krøller. Min makeup var mere ind normalt, men sad skarpt.

"Er du så klar?" Begyndte Ismael. Han sad lænet godt tilbage i bilen, men bække hænder på rettet, og blikket lige frem. Han havde en stort t-shirt på med skriften: LOVE IS EVERYTHING og et par jeans med hul i knæet. "På at drikke dig stiv?"

"Ja slevfølelig, hvad regner du mig for?" Sagde jeg, og tjekkede endnu en gang om jeg nu havde husket penge.

"Nu må du heller ikke drikke så meget at du ikke kan stå på dine egen ben." Ismael drejede skarpt til venstre, så jeg blev kastet over i siden.

"Ej det gør jeg heller ikke," sagde jeg. "Men der skal ikke så meget til før jeg bliver fuld."

"Det er ikke særlig beroligene." Min mobil ringede, og jeg kikkede på discplay'en. Det var Justin. Jeg tænkte det ikke var så godt lige her, så jeg trykkede på afvis. "Det var ikke noget."

"Skal du ikke tage den? Hvorfor lagde du på?"

"Det var bare Jacob, men jeg ser ham jo om 5 minutter så det gør ikke så meget," sagde jeg. Jeg lød mere sikker ind jeg følte mig, for jeg har aldrig været god til at lyve. "Hvis det er noget vigtigt ville han ringe igen." Min bedstefar så underligt på mig, inden han sank ned i sædet igen.

"Han var nu en god fyr..." Sagde Ismael dystert. "Glæder du dig til at se ham igen?" Jeg svarede ikke, så han forsatte: "Du er så tavs?" Jeg kikkede på ham. "Er det noget med Justin at gøre?"

"Måske," sagde jeg og kikkede ned i skødet. "Eller ja. Jeg syntes det er underligt at snakke om min eks-kæreste når jeg kan lide Justin."

"Jeg forstår dig godt," bemærkede Ismael. "Men jeg vil råde dig om at glemme Justin, bare i aften. Du skal have en sjov aften ikke en hvor du ikke tør nærme dig en dreng. Kys lidt med nogle, og få en god aften ud af det."

"Det ser jeg lige på!" Jeg greb ud efter en lille ting, som lå på sædet, men Ismael havde allerede drejet skarpt, ind af en indkørsel. Så jeg glemte alt om tingen. Jeg kikkede op og genkende det med det samme. Det er her, Sophias sommerhus, som var lavet til fest. Super fedt sted. "Hav det nu godt ska...min pige," sagde han med en munter stemme. "Tak tror jeg," sagde jeg og prøvede at virke munter som ham. "Jeg vil prøve at opføre mig pænt." Jeg steg ud af bilen.

"Tag en taxi ellers bare ring, jeg er på mobilen." Jeg nikkede. Hans ansigt havde samme farve som en vinterhimmel, lige før det begyndte at regne. Jeg så efter ham da han kørte væk. Jeg bed mig hårdt i underlæben. Det gik op for mig at jeg jo faktisk ikke kende nogle.

Jeg gik ind af døren. Festen var allerede godt igang, musikken var høj, og folkene dansede vild. En del kunne jeg se at jeg havde set før, men ikke nogle jeg snakkede med. Jeg fik øje på Sophia i mængden. Hun stod for sig slev ved gave bordet. Jeg huskede hende tydeligt. Hendes lange lyse hår, som var krøllet i små krøller. Hendes slanke krop, som så ud til at være mere slank ind sidst jeg så hende. Hun gik meget op i tøj, makeup, så jeg forventede også at hun var dækket af makeup når hun vende sig om. Hun bar en blomstrede kjole, som sad stramt om hendes barm. Hun var køn bagfra, og derfor var jeg overbevist om at hun også var køn når hun vende sig om.

Og rigtigt nok.

"Sophia?" Hun så op, og jeg kunne se hun anspænde sig for ikke at gå amok da hun hørte min stemme.

"Hej," Sagde jeg.

"Omg Clary! Hvor er jeg glad for at se dig!" Hvinede hun og kastede sig i armene på mig.

Jeg grinte. "Jeg er også glad for at se dig!" Hun svarede ikke men stod bare næsten med tåre i øjnene.

"Men går det godt efter jeg er flyttet...?"

"Ja det går fint, men jeg mangler min bedste veninde. Har du fået nye venner i Danmark?" Hendes stemme var hæs.

"Jeg..." Jeg tav når jeg tænker tilbage på skolen og Danmark, for jeg en kedelig fornemmelse. "Jo men jeg vil aldrig få nogle som jer."

Hendes blik fløj forbi mig, og tilbage igen. "Vi savner dig på skolen," sagde hun.

Jeg så hende i øjnene. Hendes øjne havde samme farve som en lyseblå krystal. "Men jeg vil høre alt!" Hun lukkede øjnene halvt i lettet, og da hun sænkede øjenvipperne, lagde jeg mærke til, hvor markerede hendes kinden var blevet. Hun havde tabt sig, tænkte jeg.

"Ja selvfølelig," hun lød normal, men hendes brystkasse sænkede og hævede sig i et hurtigt tempo. "Og du skal også møde dem idag!" Jeg kunne stadig mærke nervøsiteten, men den var faldet en anelse, efter mødet med Sophia. Jeg sank. "Er der nogle nyt som jeg skulle vide?"

"Isabelle, og Jace er fundet sammen. De er så søde sammen, du ville ikke tro det."

"Ej det havde jeg ikke forventet!" Jeg lød overrasket, men det var forståeligt. Min gode ven Jace og min veninde Isabelle. Det havde jeg ikke set komme.

"Det havde igen," hun grinte og tog mig under armen.

"Hvad skal vi?" Spurgte jeg, da hun bevægede sig, og trak mig med.

"Tja du skal se dine venner og veninder."

Råbende stemmer lød igennem baren. Isabelle opførte sig som om hun ikke bemærkede det, trak en bar stol en mod bordet hvor vi andre sad og satte sig tilrette med albuerne hvislende på bardisken. I larmen, der fulgte de råbende stemmer, hørte jeg hende bestille et glas single malt Whisky. Hun skyllede halvdelen ned med et elegant vip med håndledet. Whiskyen havde samme farve som hendes hår. Hendes hår var krøllet elegant, i sin brune farve. Hendes hud var lys, og havde nogle smukke træk i ansigtet. Ved hendes side sad Jace. Hendes kæreste. Det overraskede mig, for da jeg boede i New York var jeg venner med dem bække. Men de hadede hinanden. De sad og kikkede hinanden i øjnene. Isabelles øjne huskede jeg tydeligt. De var meget grønne. Det var altid noget af det første man så ved hende, selvom hun havde en skrige pink kjole på idag. Jace havde mere naturlige øjne, jeg ville nok kalde dem blå-grønne. De passede til hans næsten sorte korte hår, som strittede en anelse. Jace mumlede noget til isabelle, der lød som: "har du set, Clary er her."

Isabelle havde slet ikke set mig, men hun var også godt fuld så hun huskede nok ikke så meget, men selvom lyste hendes ansigt op da hun så mig. "Ej hvor vildt," sagde isabelle stadig med albuerne på bardisken, "det havde jeg slet ikke set." Hendes grønne øjne glimtede, smalle og skinnende som månesegl.

Der kom mere selskab hos mig, så jeg fjernede mit fokus fra Jace og isabelle. Det var Ethan. Han satte sig over for mig. Jeg lagde mærke til at hans hage var dækket af et tyndt lag skæg, som så ny barberede ud. Hans brune hår slog en lille kølle i panden. Ethan så bare på isabelle og rystede opgivende på hovedet. Jeg var sikker på, at Ethan ville have smidt hende ud hvis hun ikke havde været hans ven.

"Hey Clary, det er godt at se dig," sagde Jace, der havde svært ved at sidde stille. "Er det godt at være i New York igen?" De fleste smilede glad, når Jace snakkede til dem: Jace var en meter og halvfems høj men kraftige muskler. Mange syntes han var lækker, men jeg ville da gerne slev indrømme at det var han også. Jace var ikke en som boede hjemme hos mor og far, og fik den til at smøre mad pakker. Han havde sin egen lejlighed, han havde oven i købet et arbejde. Han havde haft flere kærester, indtil han droppede dem alle til forhold for Isabelle. Måske var det derfor de ikke kunne fordrage hinanden. Isabelle var inderst inde forelsket i ham, men kunne ikke lide ham fordi han datede alle og enhver. Og Jace kunne ikke lide hende fordi hun ikke gjorde udtryk for at hun kunne lide ham. Bare en teori.

"Ja jeg vil også sige velkommen hjem," sagde Isabelle og lænede sig så tæt på Jace at det var klamt. "Jeg har virkelig savnet dig, men det ved du jo. Vi var jo så gode venner."

"Selvfølelig, vi alle har savnet hende. Clary velkommen hjem."

Isabelle rejste sig og krammede mig. "Hvor du blevet stor!" Hvinede hun.

"Jeg har virkelig også savnet jer," sagde jeg.

Isabelle havde et mærkeligt glimt i øjet. "Hvordan er der så i Danmark?" Jace ignorere hende. "Hvordan går det i Danmark, er det fedt?"

"Kan du ikke se at jeg også er her," vrissede Isabelle. "Men Clary?" Og så lænede hun sig frem og hviskede noget til Jace, som jeg ikke kunne høre. I næste sekund kyssede Jace Isabelle. Jace var tydeligvis ret så fuld, så han tænkte sig ikke helt om. Han afbrød det ellers så fredfyldt kys mellem ham og Isabelle, med at tage hendes Whisky og gaste den ad helvede til. Før jeg nåede at tænke var Ethan smuttet hen til Jace, og havde grebet fat i hans skjorte med sine store næve. "Fald ned Jace," sagde han. "Du er fuld."

Jace vred sig i Ethan's greb. "Du er fuld? Jeg er da ikke så fuld syntes du...?"

"Nej nej du er ikke fuld." Ethan talte lavmælt. "Lad os nu dig komme hjem eller noget."

Jace bandede og trak sig væk fra grebet. Han gik med et hurtigt tempo mod døren, som smækkede bag ham. Isabelle var holdt op med at smile, og kikkede frustreret på Ethan. "Går han nu hjem?" Sagde hun. "Hvad sker der med ham nu?"

Ethan betragtede hende. "Jeg kender ham meget godt," sagde han omsider. "Han kommer tilbage tro mig."

"Hvad så hvis han ikke gør?" Isabelle satte sig ned på stolen igen. "Og der kunne jo ske noget med ham." Jeg skævede tilbage, og så de dansede mennesker give den gas på danse gulvet. "Isabelle, han skal nok komme. Selvom jeg ikke har set han i lang tid, så er han ikke en som går fra en fest." Sagde jeg. Isabelle så Tom ud i blikket, tydeligvis bekymret for sin kæreste. Jeg mærkede på mit hovede, og mærkede at jeg havde fået meget at drikke. Jeg skulle ikke have meget mere før jeg blev fuld.

Ethan skubbede et glas vodka hen mod mig. "Her," sagde han. Hans blik hvilede på mig. Jeg mente at jeg så en advarsel i hans blik. "Er du okay?" Begynde jeg. Jeg fik ikke lejligheden til at snakke videre. Døren til festen fløj op. Jace stod i døråbningen. Hvad sagde jeg. Tænkte jeg. Jeg lod mig glide ned fra stolen og gik til ham. "Måske skal du lige holde lav profil." Han var grå i ansigtet. "Hvorfor er de sure?" Spurgte han. "Hvad har jeg gjordt?" Han rystede på hovedet og så ned af sig. "Har jeg gjordt noget forkert?"

"Tja du kastede din kærestes glas igennem lokalet..."

"Du er tilbage?" Spurgte Ethan Jace, der igen havde fået farve i kinderne. "Jeg vidste det min gamle dreng..."

"Køre i stadig i det med glasset?" Spurgte Jace med en anspændt klang i stemmen. "Det er jo flere årtier siden..." Jace trak på skulderne. "I er altså underlige." Jeg skævede til Ethan. Vi vidste bække at det jo faktisk kun var få minutter siden. Men hvis han sagde det, så måtte han tro det.

"Clary!" Hvinede en stemme bag mig. Det var Emma. Min gamle veninde. Hun havde ændret sig meget. Men en mega smuk pige. Hun havde langt brunt køller hår, en sød makeup, og en superfin cremefarvet kjole på. Jeg krammede hende, og så glad på hende. "Omg det så urealistisk at du er her." Jace så på hende, inden han valgte at gå lidt i cirkler. Han endte med at gå over til sin kæreste. "Sæt dig ned her ved mig." Jace stod med hånden strakt frem mod Isabelle. "Ja ja måske en god ide." Snerrede han, men der var ingen grund til at snerre. "Skal vi snart hjem?"

"Hvad siger du?" Isabelle hævede sine øjen bryn. "Klokken er ikke enegang tolv endnu." Ethan gik tilbage til Jace, omringet af mig og Emma.

"Okay lad os nu holde en fest," sagde Ethan og gav os alle en drink. "Skål." Jeg hældte en del i mig, det samme gjorde de andre. Vi grinte og drak mere. Jeg bed mig selv hårdt i læben, for at få mine tanker på noget andet. Jeg tænkte på at jeg skulle stoppe med at drikke for at jeg stadig kunne stå på benene når jeg kom hjem. Isabelle så berusede ud. "Skat? Skal vi ikke finde en seng?" Spurgte hun Jace.

"Og det skulle du lige sige foran os alle?" Spurgte Ethan og grinte. "Han er alligevel for fuld til at styre den." Hans latter tog over.

"Hvor du barnlig, skulle jeg spørge dig i stedet?" Spurgte Isabelle, og kunne nok godt se det sjove i det, men grinte ikke. Ethan grinte stadig af hende. "Nej tak jeg springer over." Sagde han. "Jeg har to rigtigt gode venner her som jeg altid kan hygge mig lidt med." Han lagde en arm om mig og Emma. Vi kikkede på hinanden og gjorde os løs at hans arme. Og grinte lidt sammen. Isabelle kikkede rund i baren langsomt. Mens skød en rødmen op i Ethan's kinder. "Jace!" Sagde Isabelle og ruskede lidt i ham. "Jeg er...liderlig."

"Skat hvad med at vente til vi kommer hjem?" Spurgte Jace. "Så kan vi også i længere tid..."

"Hvorfor tænker du altid så logisk?" Spurgte Isabelle. "Gid jeg havde din hjerne."

"Gid jeg havde din hjerne," gjorde Ethan grin med dem. "Skal vi ikke vente til vi kommer hjem så kan vi holde i længere tid?" Han grinte svagt.

Isabelle så på ham med dunkle øjne. "Skal du altid være så irriterende?"

"Fuck det var godt lavet det der Ethan," sagde Jace og grinte. "Men jeg vil så lige sige at jeg godt kan styrer min selvom jeg er fuld."

"Dejligt at vide," sagde Ethan med væmmelse i stemmen. "Nu ved jeg det til en anden gang." Isabelle smilede og det løb mig koldt ned af rykken. Jeg gav Emma et blik, og hun syntes heller ikke det er var en begejstring.

"Drenge," sagde Isabelle til sig slev. "Altid sjov..."

"Hallo? Clary min elskede, du tilbage." Det var en anden stemme. Jeg vendte mig om og så en brunhåret fyr med grå øjne. Han bar en grå skjorte med en blå trøje inden under. "Michael!" Hvinede jeg og kastede mig i hans arme.

"Du er vokset og ser mega godt ud," han gav mig elevator blikket.

"Hey bro," sagde Jace. "Velkommen til vores klup, den består lige nu af mig, Isabelle, Clary, Emma, Ethan og dig. Hvis man vil være med skal man bare komme."

"Fedt," sagde Michael. "Så er jeg sikker på at der nok skal komme mange, især når Clary er her."

"Siger du at Clary er oversagen til at der kommer folk ind i vores klub?" Sagde Jace. "Og ikke mig?"

"Clary er jo den nye, eller hun har jo været her før," sagde Michael stille. "Hun var jo en stor personlighed, mange kunne lide hende, men hun var jo også en dejlig pige. Og hun havde jo Jacob."

En lyshåret pige kom imod os med et smil. Hun havde smukke øjne som skinnende op. Olivia. Olivia McKenzie. "Clary, hvor jeg glad for et se dig." Hun sprang i min favn, og svingede mig rundt. Jeg kikkede sødt til hende og smilede. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, for der var så mange mennesker som jeg kendte, og så alligevel ikke. Det var overvældende.

"Hej Olivia..." Sagde Jace.

"Hvad sagde jeg," sagde Micheal, trætheden i hans blik sneg sig ind i hans stemme.

Ethan talte med en dyb stemme: "Han sagde at folk blev lokket til af Clary... Han havde tydeligvis ret."

"Så er der en til som holder med mig," sagde Michael. "Jeg vinder vidst."

Han så på Jace, der blev bleg. "Ikke så længe jeg er her."

"Du savner måske Alexander," sagde Michael. "Han plejer altid at bakke dig op."

Olivia stivnede. "Mener du Alexander McClaud altså Ava's Alexander?" Jeg huskede navnet. Ava var min gode veninde, og Alexander var hendes kæreste.

"Ja Ava's Alexander, de kunne ikke være her idag," sagde Micheal. "Det var trist, de er altid så søde."

Olivia tøvede et øjeblik, så trak hun på skulderne. "Du ved godt at jeg ikke kan fordrage dig ikke." Det gik op for mig at deres forhold ikke var blevet ændret siden jeg forlod New York. Det har altid hadet hinanden, hvorfor ved ingen. Michael nikkede. "Godt så er alt i den skønneste orden."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...