My story..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2014
  • Opdateret: 2 nov. 2014
  • Status: Igang
Hej alle.
Det her en historie, eller nemmere sagt en historie baseret på mit liv, inden for det sidste år. Alt jeg skriver er værken opdigtet, eller falsk, jeg skriver det lige præcis som jeg har haft det.

0Likes
0Kommentarer
157Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Jeg træder ind i min klasse, jeg kan rigtig godt li min klasse, jeg har gået i den klasse i snart 4 år, før jeg gik jeg på en skole hvor jeg var blevet mobbet. Så jeg flyttede skole, til der hvor jeg går nu, men jeg er nu meget tilfreds med min klasse. Men ikke skolen, hele mit liv har der altid været noget i vejen med mig, jeg har altid stødt på problemer. Folk har valgt og behandle mig dårligt, men jeg har lært af det, men det er ligesom om vær gang der nogen der såre mig. Så er det ligesom om jeg får et ar, jeg kan måske ikke huske hvorfor de sårede mig den gang og nu. Men man kan betragte mit liv som et papir, og hver gang der er nogen der såre mig, krøller papiret sig, og til sidst så folder det sig ud igen. Men det vil aldrig blive blankt igen, fordi at vær gang du krøller papiret så for papiret et slags ar. Som aldrig går væk, jeg har lært mange ting igennem mit liv, og en ting er sikkert jeg har lært meget af alle de hårde tider, og jeg vil stadig gå igennem hårde tider. F. eks nu, jeg føler jeg har det ok, men det er ikke nok og have det ok, du skal have det godt. Største delen er nok pga at jeg ikke ligefrem er særlig populær blandt de ældre elever på min skole, jeg er blevet kaldt det ene og det andet. Nogengange tager jeg mig selv i at sidde og svine mig selv til, fordi sådan som jeg føler det, føltes det ikke altid som om jeg er god nok. Altså som om jeg ikke kan gøre noget rigtigt, det f.eks de de ældre elever på min skole får mig til tro. Nej det ikke en fed følelse overhovedet, og slet ikke når jeg har en familie derhjemme med forskellige sydomme, og være den eneste der har en normal tankegang. Jeg har også mange venner som jeg har snakket med det her om, de siger allesammen de forstår mig osv. Men i virkeligheden ved de ikke noget. Jeg har overvejet og flytte skole længe, nogengange har jeg slet ikke lyst til og tage i skole, jeg føler mig så udstillet. Nu når jeg sidder her i min klasse så har jeg en meget hård attitude, for jeg vil helst ikke have folk ser mig som en der er bange. Så de tror at jeg egentlig har det fint. Men det har jeg jo slet ikke, og vær morgen når klokken ringer så skal hele skolen samles i musik til morgensang. Jeg hader det bare, for de ældre er det næsten altid før os, og jeg kan bare fornemme de snakker om mig. Jeg er så træt af det, men jeg kan intet gøre ved det, mine forældre har været oppe på skolen flere gange men ingen gider og hjælpe. Det eneste jeg går og tænker på lige nu, er at den her dag skal overstås for jeg kan ikke holde til mere. Jeg vil gerne hjem, jeg vil flytte skole, det første gang længe jeg har haft en bestemt tanke som den her. Dagen er endelig slut og jeg er næsten hjemme, jeg vil snakke med min mor idag om hvordan jeg vil have det her skal være. Min mor jeg for snakket og hun ringer til mig far og siger at vi har besluttet os for at jeg skal flytte skole. Min far ringer så til den skole jeg skal starte på og beder om at jeg gerne vil meldes ind på skolen, og vi bliver så indkaldt til et slags møde om torsdagen. Hvor jeg skal vælge en linje jeg vil gå på. Min mor og far har så også bestem sig for jeg ikke skal tage i skole ind til jeg skal starte på den nye.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...