More than happiness.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
5 år er gået siden Allison fik sin drømmeprins og sin datter. Eleanor og Louis lever det lykkelig familieliv, ligesom Liam og Sophia gør. Harry lever livet som single og som en far, da forholdet til Doniya ikke gik. Zayn og Perries forhold står forskud, da begges karrier tager til og de ikke længere kun står med Ashton, men en lille mere. Allison og Niall har fået deres eget lille lykkelige familieliv, de har fået en søn og har tre nye på vej, for Allison venter trillinger. One Direction er større end nogen sinde og har en større fanbase, de er noget toppen over Queen og Beatles.
Det kan være alt ser lykkeligt ud på overfalden, men inde i hvert et forhold er der problemer. Hvordan vil det gå for Nallison med 4 børn og Quinn? Hvordan vil det gå for Zerrie, vil de slå op? Hvad med de andre, er deres liv virkelig så lykkelig, som det ser ud? Vil Harry nogen sinde finde sin eneste ene? Dette er 4’eren til More than this, More than faith & More than death.

119Likes
575Kommentarer
56075Visninger
AA

22. Chapter 19.

 

Harry’s point of view.

Den dejlige duft af nyt sengetøj, er nok noget af det bedste og alligevel ikke hertil morgen. Alt var anderledes og at sove godt, ja det har også været svært, men det er jo et nyt hus og åbenbart kan kroppen mærke det, eller også er alt begyndt at blive virkeligt.
Vi er virkelig ikke små drenge mere, vi er voksne mænd og vi alle har børn, hvilket egentlig er underligt at tænke på. Dog er der forskel på drengene og jeg, de har en kone og jeg har ingen, ikke engang en kæreste og jeg må sige, det rammer lidt, specielt fordi vi alle nu er naboer og jeg ser drengene ret tit, ikke mindst bor jeg jo sammen med Niall, hvor jeg kan se hans lykke hver dag og ja jeg synes det er dejligt for dem, men for mig, ja jeg er blevet mere og mere jaloux. Pointen i det hele er, at jeg tvivler på mig selv og kærligheden, før kunne jeg få hvem som helst og det kan jeg sikkert stadig, men jeg tvivler på det hele og på om der er nogen til mig ude i verden.
Jeg havde aldrig i mit liv troet, at mit fremtid hjem, ville være i nærheden af mine 5 drengene venner og den tanke er faktisk ret underligt, men alligevel er det ret komisk, vi er alle naboer. Dog med nogle minutters afstand, men vi bor alle på en og samme vej. Ret komisk.

Det kan være det er tre dage siden, at vi officielt flyttede ind i huset eller retter underskrev huset og flyttede ind, men derfor synes jeg stadig det er underligt og vågne op til en ny tilværelse, det er svært at vænne sig til. Dog har jeg Quinn det meste af tiden og hun har skam et værelse her ved mig også, faktisk ret smart af Niall og vent lidt, det var jo min idé. Hehe. Det er dog mærkeligt, at der ikke er trillinger som græder, for dem hører jeg intet til. Intet. Hvilket jeg jo gjorde i lejligheden, så den omvæltning er ret stor. Men jeg vender mig til det og det er jeg sikker på, før eller siden skal jeg nok og jeg skal sikkert nok også finde en pige, ja for Allison skal ikke finde hende og tro mig, hun er gået i gang igen og ikke alene, for næ nej, Sophia, Eleanor og Perrie hjælper skam til. Men dog er Perrie rejst på turné, hvilket gør at Sophia passer deres børn, for Zayn er endt i den sø jeg gjorde, druk og ikke mindst vores arbejde, faktisk kan ingen tale med ham og heller ikke Alli, han er virkelig sunket langt ned og det par man så op til, ja det tror jeg er ved at ende. 
Zayn er flyttet hjem til mig eller os, eller hvad man nu kan sige, men han bor i min bygning og ungerne med, det er faktisk lidt mærkeligt og det er der det hele skræmmer, for Zayn har forladt huset og om det er for evigt, ja det aner jeg ikke. Men tøserne fortæller det, som Perrie har fortalt dem og ifølge dem, så har Zayn sagt noget ligne med ’spændende om jeg er hjemme, når du kommer hjem’ eller noget i den dur og det er først der alt bekymring går ind. Men er Zayn hjemme? Nej han drikker.
Ja jeg burde være så voksen og stoppe ham, tro mig, det ønsker jeg og mere end noget andet, men jeg gør det ikke og det er fordi jeg ved, at Zayn nok skal komme til fornuft, det gør han jo altid, så hvorfor skulle det være anderledes denne gang? Det er Zayn vi taler om, han elsker Perrie og med hele hans hjerte, så hvad skulle problemet være? Ja det ved jeg ikke og faktisk skuffer Perrie mig, men jeg bør blande mig uden om og lade dem løse konflikten selv, det er det Liam siger.
Men sådan set er jeg ikke ligeglad og lysten til at blande mig er stort, specielt fordi Zayn drikker sig fuld og det gør mig ret nervøs, for han glemmer sine to børn og det er det som er skræmmende, det ligner ham ikke. Han elsker Ashton og Claudia så meget, men efter Perrie rejste, så har han glemt dem og ikke taget sig af dem, hvil…

”Harry?” jeg ryger hurtigt ud af min egen tanke og ser hurtigt i mod Allison, da hun bare træder ind på min del.
”Ja?” hun ser hurtigt på mig, inden hun går helt hen i mod mig og slår sig ned i min sofa.
”Jeg har fu…” jeg ved allerede nu hvor denne samtale går hen, specielt da hun trækker et papir frem og jeg sukker kort over hende.
”Alli, jeg søger ingen pige, så stop nu”
”Jam…”
”Nej Alli, jeg klarer mig” jeg sukker en smule over hende ingen, inden jeg trækker hende helt ind til mig og planter et kys hendes hår.
”Hun virker sød”
”Ja det kan være, men vil gerne selv finde min pige” hun sukker kort og drejer sit hoved, så hun kan se ind i mine øjne og jeg lader hurtigt mine øjne hvile på hende.
”Jeg kan godt selv, jeg har stadig ikke behov, har dig og min datter” jeg planter igen et kys i hendes hår og i stedet rejser jeg mig op, inden jeg ser alvorligt på hende.
”Skal du og jeg ikke tage på en familie tur, bare Starbucks og parken?”
”Os to alene? Det vil se forkert ud” hun ser forvirret på mig og straks slår jeg en latter op.
”Familie tur Allison, vi har en datter” hun laver straks et ansigt, som hurtigt viser at hun endelig fattede, hvad jeg overhovedet mente og det er nu godt. Bare hende og jeg, ikke mindst vores datter, det kunne være hyggeligt. Vi er jo venner og intet andet, vores datter kunne godt trænge til en rigtig familie dag, sammen med hendes forældre og jeg trænger sådan set til luft.
”Tænkte faktisk selv det samme, hvilket var den anden grund til, at jeg kom her og Quinn spurgte selv i morgs, men hun ville ikke spørger dig selv, det turde hun ikke. Hun tror vist vi er uvenner, pga. alt det her” hun fægter kort med armene og jeg nikker en smule, for det gør Quinn sikkert og jeg forstår godt min datter, men hun skal ikke være bange, for jeg forlader hende ikke og kunne jeg aldrig drømme om.
Allison rejser sig stille og roligt op, faktisk ret langsomt, så til sidst trækker jeg hende bare op og et grin forlader straks hendes læber, inden hun ligger armene om mig og jeg ligger mine om hende. Jeg holder hende bare tæt og nusser hende kort på ryggen, inden jeg kort trækker hende fra mig og ser dybt ind i hendes øjne.
”Hvordan har du det? Ærligheden, tak” et suk forlader hendes læber og jeg kan ikke rigtig forvente andet, hun snakker ikke rigtig om helbredet eller smerterne, hvilket jeg bekymre mig for.
”Jeg har det fint Harry, de er væk. Det eneste problem er udmattelse, pga. de mange unger” jeg fniser en smule over det, for hun har nu selv lavet dem, okay med Nialls hjælp og uheld, plus vores uheld. Men sådan er livet og det må hun se, men ja det er synd for dem.
”I ved jeg er her og går ingen vejene”
”Ved vi godt Harry. Men vi skal klarer os selv ikke? Men skal vi ikke komme af sted?” jeg nikker kort og kysser hende i panden, inden jeg ser ned af mig selv og ser jeg kun har boxers på.
”Skal bare lige have tøj på”
”Nok en god idé” fniser hun lidt, inden hun igen åbner sin mund og snakker.
”Så gør jeg Quinn klar i mens, mødes vi bare ude foran? Super, bye!” jeg når ikke engang og sige noget, eller sige okay, før hun bare er væk, så jeg ser bare ret hurtigt efter hende, inden jeg finder vejen til soveværelset. Jeg skal jo have tøj på.

 

***

 

Mit blik rammer en smule på Quinn, som bare render et godt stykke foran Allison og jeg, desværre er vi ikke alene, eftersom vi må have bodyguards med, de går dog et stykke bag ved og en foran. Vi kan jo ikke klare alt alene og Paul er ikke med, eftersom han har fået lov at slippe, det er jo ikke fordi vi skal bruge mange, ikke når vi kun er os tre. Det utroligt hvad Allison finder sig i og det er dejligt hun er sådan, eftersom Niall er hendes mand.
Jeg ligger en smule armen om Allison, som bare ligger sin arm om mig og jeg holder med den anden hånd fast i klapvognen. Vi har taget James med, eftersom Niall ikke skulle efterlades alene med 4 unger og han er skam ikke alene, for han har fået Louis over, som hjælper med trillingerne og alligevel mente vi at det var bedst, at James kom med os, så var der et problembarn mindre.
Da Allison fik James, valgte jeg og købe en tvillingeklapvogn, eftersom der kun var et år i mellem de to og det var hun taknemlig for. Dog løber Quinn alene lige nu, da James faktisk faldt i søvn undervej og stadig sover, den lille gut.
”Faaaar, må jeg gynge?” jeg ser hurtigt frem, da Quinn er stoppet op og er i nærheden af legepladsen.
”Selvfølgelig skat, men nu være forsigtig, okay?” hun nikker hurtigt, inden hun løber ind på legepladsen og Allison finder hurtigt den nærmeste bænk, så vi kan holde øje med Quinn. Jeg følger ret hurtigt efter og sætter mig, hvor Allison hurtigt vækker James.
”Hej lille skat, vil du ikke hen og lege?” han vågner faktisk hurtigt op og jeg spænder ham straks fri, inden han springer op fra klapvognen og løber ind i sandkassen.
”Tænk de allerede er så gamle” jeg ser hurtigt på ungerne og nikker en smule fjernt, for tiden går hurtigt og min datter er allerede 5, det er vildt hurtigt.
”Ja det er gået hurtigt” siger jeg hurtigt og ser i mod Quinn, som straks griner og har det hyggeligt, det samme med James.
Mit blik rammer en smule på Allison, som ligger sit hoved på min skulder og jeg ligger straks armen om hende.
”Skal jeg være ærlig?”
”Hvad nu?” jeg ser en smule på hende og af frygt for hun vil nævne smerter, den er ret stor.
”Så fortryder jeg intet, jeg fortryder ikke du og jeg, for se hvad vi har skabt” hun peger hurtigt på Quinn og et smil rammer straks mine læber.
”Gør jeg heller ikke, hun er en fantastisk datter og smuk som sin mor”
”Du mener ligeså slem”
”Også det” siger jeg drillende og straks klasker hun til mig, hvor jeg bare griner og bliver dog hurtigt revet ud af mine tanker, da Quinn kommer i mod mig og hurtigt kysser min kind, inden hun løber indtil hendes lillebror igen og de andre mange unger. Min dejlige lille prinsesse.

Efter nok omkring 2 timer, hvor vi bare har snakket, betragtet ungerne og snakket, hører jeg pludselig skrig og gråd, både Alli og jeg ser der hen, hvor vi ser en masse forældre gå hen, hvilket hurtigt gør, at Quinn kommer hurtigt i mod mig og Allison. Hun ser helt forpustet ud og ser på os med tårer i øjnene.
”James er faldet!” det tager ikke langtid, ikke før vi begge ved det er James gråd og vi er begge hurtigt oppe, inde Allison styrter derhen og masser sig i gennem alle sammen, hvor jeg hurtigt følger trop. Hvordan kan han falde, når vi kigger hele tiden på dem og kort drejer hovedet, hvor vi ser på hinanden, fordi vi snakker?
Efter meget besvær, kommer vi begge helt i gennem til James og straks sætter Allison sig på hug, hvor hendes dreng græder og jeg ser kort op på legetårnet, da han må være faldet fra det og jeg griber hurtigt fat i Quinn.
”Skat, hvad skete der?” hun drejer sig hurtigt rundt og peger på et barn.
”Ha.han skubb..ede ham, fordi han mob…be…de mig og James hjalp mig” jeg behøver ikke gang at kæmpe med, at forstå hendes utydelig grædende ord, da jeg sagtens kan regne alt ud og en vrede pumper frem i mig. Jeg ser straks hen på knægten, hvis far hurtigt griber fat i ham og får alt ud af knægtet. Jeg hører hurtigt sirener og det gør ikke det hele bedre. Jeg ser hurtigt på James, som bare græder af smerte, hvor det er tydeligt at armen er brækket. Godt vi har bodyguards med, som faktisk ret hurtigt hjælper den stakkels lille dreng.
”Skat, kan du høre mor?” hun nusser stille hans kinder og egentlig bare græder. De få bodyguards vi har med, får hurtigt fjernet alle tilskuer og beder dem gå, for lige nu har vi ikke brug for det.
”Jeg er virkelig ked af det, som min søn har gjort, er der noget jeg kan gøre, så sig til” jeg ser hurtigt op på ham manden, som ser ret knust ud over sin søns handling. Jeg ryster en smule på hovedet og ser på ham.
”Ellers tak, vi klarer os” han rækker mig hurtigt et visitkort og jeg ser kort på ham.
”Ring hvis der er noget, okay?” jeg nikker kort og ligger det i lommen. Jeg ser hurtigt på Alli og griber hendes hånd, men hun skubber den hurtigt væk og man kan straks se hvor knust hun er, ikke mindst bange.
Jeg vender hurtigt blikket forvirret rundt og ser kort på Allison. Mit blik rammer på en løs hund, som åbenbart er dukket op, hvilket ikke er kort og den slikker kort til James, jeg prøver hurtigt eller jeg siger den skal gå, men den reager ikke og faktisk så stopper jeg forsøget, specielt da det stopper nogle af James gråd.
”Chelsea!” hører jeg en råbe og tager mig ikke yderligere af det, ambulancen må bare godt komme nu. ”Harry?” jeg ser hurtigt på Preston, den ene bodyguard.
”Ja?” siger jeg en smule ukoncentreret.
”Tag det rolig, det skal nok gå og vi har styr på det okay, ingen bekymring” jeg ser hurtigt på ham, eftersom der står en masse mennesker og glor, ikke mindst tager billeder. Men jeg ved også, at han bare vil berolige mig og holde mig nede på jorden, for ligenu kan jeg nemt blive sur.
”Chelsea, der er du! Åh gud, er han okay?” jeg ser hurtigt på en kvinde, en ung kvinde, som kommer hen til hunden og sætter snor på den. Gætter på det er hendes.
”Hvad ser det ud som! Lær og hold din hund i snor!” græder Allison bare helt vildt, hun prøver bare at berolige James, hvilket ikke går godt og specielt ikke, fordi hun ikke kan tage ham op, for det fald, ja det kan have været slemt og denne legeplads, den skal lukkes frem over, det skal jeg nok sørger for. Det værste er, at James har brækket armen og knoglen stikker tydeligt ud, det er det som skræmmer mest.
”Undskyld, det var et dumt spørgsmål. Jeg håber det går” siger hun hurtigt og vil gå, jeg skynder mig hurtigt at gå i mod hende.
”Kan du ikke blive, bare til ambulancen kommer, din hun beroliger ham åbenbart” jeg ser hurtigt på Alli, som stille nikker enig og jeg ser hurtigt på pigen, som kort nikker. Mit blik rammer Quinn, som sidder oppe i Mikes arme, en af de bodyguards vi har ansat, i løbet af de 5 år og som ret god.
”ENDELIG!” siger jeg da jeg ser ambulancen komme og det kan være der måske kun er gået 15 minutter, så føles det som en time eller mere.
Preston vinker hurtigt ambulancen herhen og straks kommer to mænd, samt en båre og de køre hurtigt herhen, inden de sætter sig ned tjekker James. Jeg river hurtigt Allison op og hun græder selvfølgelig. Ambulance mændene, vikler sådan en slagt redning dims ind under James, en der skal holde ryggen på plads, i tilfælde andet er sket. De vikler også hurtigt noget rundt om hans arm, som lige kan holde den på plads. James skriger bare op og kalder på sin mor.
”Søde, følg med i ambulancen okay? Så kommer Quinn og jeg, skal jeg ringe til Niall?” hun nikker svagt og jeg kysser hende kort i håret, hun løber hurtigt efter sin søn og jeg ser straks rundt efter hende pigen, som åbenbart er gået igen, selvom jeg gerne ville takke for hendes ulejlighed.

 

***

 

Mine skridt render bare frem og tilbage, hvor både Allison og Quinn sidder ned, begge to græder og der er jo bare super dejligt, or not!
James er lige nu inde og blive scannet, de vil have en MR-scanning, hvor de kan se hele kroppen og det kan tage tid, derefter vil de tjekke armen og jeg ved ikke hvad.
”SKAT!” jeg ser hurtigt til siden, da en Niall hurtigt dukker op og Allison rejser sig straks, inden hun løber ind i Nialls arme og bare tudbrøler, hvor Niall holder armene om hende.
”Undskyld, vi kiggede hele tiden og så kun væk i kort tid!”
”Skat, det er ikke din skyld babe… Harry har fortalt mig det og jeg kunne slå den knægt ihjel!”
”Niall, slap off, han er sikker okay” jeg er hurtigt på Louis, som åbenbart er dukket op og sikkert fordi han måtte køre Niall, dog er trillingerne ikke med og gætter på Sophia eller Eleanor har dem, en af dem har.
”Mrs. Horan og Mr. Styles” vi alle 4 + Quinn vender hurtigt hovedet i mod doktoren som kommer hen og rækker hånden frem.
”Goddag, mit navn er Dr. Williams. Vi er færdige med scanningen og tjekker nu billederne, dog kan vi tydeligt se på scanningen af højre arm, at den er brækket to steder og vi vil derfor sætte gips fra skulder og ned, men Jeres søn er meget modig”
”Han er ikke min søn, men Nialls” siger jeg hurtigt og peger på Niall, han nikker hurtigt og hilser hurtigt på Niall.
”Er vores søn okay? Er det virkelig slemt?”
”Hans arm skulle gerne blive okay, dog må den holdes i ro og holdes i slynge, ikke for meget leg og pjat”
”Så min søn, kan intet…” siger Allison bare hurtigt, hvor Niall bare trykker hende indtil sig.
”Han kan det alle børn kan”
”Men han kan ikke lege!”
”Ikke lige nu og her, men armen skal nok gro sammen, så længe den bliver hold i ro og han vil få nogle piller, som i kan give ham, hvis han får smerte” vi nikker kort, inden han smutter og sikker fort at tjekke de andre billeder.
”Allison, det er ikke din fejl søde” siger Louis hurtigt, inden han tager Quinn op i hans arme og jeg ser hurtigt på Allison, hvor Niall kysser hende i håret og selv er bange.

Efter ganske kort tid, kommer en seng rullende ud, hvor lille James ligger i og han bliver hurtigt kørt ind på en børnestue. Ham Dr. Williams, kommer hurtigt i mod os og ser roligt på os.
”Hovedet har det fint, ryggen har det fin…” og nu kommer et men helt sikkert! Der er altid et men.
”Men, der er et ribben som er bukket og en hjernerystelse, så vi beholder ham natten over og hvis han stadig har smerte i morgen, så beholder vi ham selvfølgelig lidt længere”
”Så nu kan min søn intet!” græder Allison, inden hun skubber sig fra Niall og går efter hendes søn. Jeg sukker en smule og ser efter hende, inden jeg ser på doktoren.
”Men han vil blive okay igen, ikke?”
”Jov selvfølgelig og det er normalt for mødre at reager sådan” siger han hurtigt, eftersom Niall er ved at bryde sammen, pga. Allison skubbede sig fra ham.
”Men James, skal nok blive okay igen, bare lidt hvile og pleje, så skulle ribbenet klare det godt og armen skal nok også klare sig, han var en rigtig flittig lille dreng. Men hvis du vil komme med mig Mr. Horan, så jeg kan give dig medicinen”
”Niall, bare gå indtil James, så går jeg med og henter det” Niall mimer hurtigt et tak, inden han går ind på James stue og jeg følger med doktoren.
Jeg har virkelig en dårlig smag i munden, for vi skulle aldrig have forladt en dør, så var der ikke sket James noget. Den stakkels lille knægt.

 

************************************************************************************************************************

ÅH! Stakkels lille James! Hvor er det dog synd for ham!
Men hvem var hende pigen med hunden?

Og hvad mener I, omkring alt det med Zayn og det? For det lyder da ikke særlig godt, gør det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...