Wolf Strike! {1}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2014
  • Opdateret: 14 jun. 2014
  • Status: Igang
"Jeg vil gøre alt for at rede min eneste ene.
Ham - den jeg elsker.
Den jeg er sammen med.
Den der hjælper mig op, når jeg ikke kan bunde.
Og den jeg er nød til at beskytte."


- Celina er nød til at rede sin eneste ene, da der forandres nogle ting, fra den normale hverdag.
Det er en kærligheds historie, med ulve og jaolusi.

Celina kan ikke finde ud af hvad hun skal gøre, da der sker forandringer, og hun er nød til at lave om på det.
- Der kommer flere serier, i Wolf Strike. Jeg vil arbejde på det, og gøre mit bedste!


- Filippa

7Likes
2Kommentarer
858Visninger
AA

1. The Hunt.

 

 

 

                                                             Mig - Celina

 

Jeg løb igennem den store grønne skov.

Det var forår, og blomsterne spirede, og græsset voksede.

Alt var smukt og perfekt.

Men jeg ønskede dog stadigvæk mit gamle, liv tilbage.

Der er dog, stadigvæk fordele og ulember ved min "krop"

Jeg sagde flere gange om dagen, til mig selv at min krop, var perfekt som den var. - men uden, på synes jeg jeg lignede en behåret "ting"?

- Det var klart, at jeg så mig selv som noget behåret, men der var visse grunde..

Jeg løb og løb for at møde mit kobbel, der ventede på mig, ved et sted der kaldes "Det Store Træ" Jeg hørte hyl, efter hyl. 

Og der stod de alle sammen og kiggede på mig.

Det var tid til at jage, men jeg kunne ikke håndtere sådan noget endnu, så jeg måtte følge min kobbel.

Vi løb stille, indtil alfa ulven fik færten af noget. 

Max, var alfa ulvens navn, og alle adlyder ham, til hvert eneste ord. 

Så vi delte os lidt. Jeg fik så lov til at gå lidt alene og udforske. Men det eneste jeg plejede at kæmpe med, var små larver og biller. Ikke det værste. Så jeg undersøgte nogle større steder.

Og så kom der lyde - Grene der knækkede - Og larm.

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre. Det var forsent at løbe, så jeg blev. 

Og så kom der denne her dreng. Perfekt var han.

Smukke brune øjne, mørkebrunt hår, og et perfekt smil.

Jeg var mundlam, hvad ville han dog sige til mit ulve "skin" ?

Han sagde intet. Bare "Hej.." Helt stille..

Jeg kunne ikke svare, kun hyle og kradse med mine klør. Så jeg stod stille, og bukkede bare mit hoved ned.

Han klappede mig. Det føltes forkert..

Den perfekte dreng, stod og klappede mig.. På hovedet..

Lidt akavet.. Men så blev alle mine tanker afbrudt.

"Jeg må gå. Hehe vi ses måske igen? Ulv?" Sagde han, med et smil.

Ehm, hvad skulle jeg gøre? Jeg drejede dog bare mit hoved og kiggede væk.

Og så løb han.. Mine øjne blev helt sorte.. Men jeg måtte tilbage til min kobbel.

Jeg løb og løb. Og til sidst udbrød jeg med et hyl.

Og så hylede de. Jeg kunne let finde vej, med deres lugt, og deres spor. 

Så jeg var der henne i løbet af ingen tid.

Jeg forholdt mig helt stille.

Alle tankerne fór rundt, i hoved på mig..

Jeg kunne høre min kobbel talte sammen.

- Vi skulle se at komme hjem af.

Der var helt stille i skoven, da alle ulvene løb hjem. Det var dog blot alle ulvenes poter man kunne høre, løbe på den fugtige skovbund.

Da vi kom hen til det sted, vi plejer at søge i ly for, lagde de fleste sig ned.

Alle var udmattet, undtagen mig. Jeg kunne ikke glemme ham.

Jeg overvejede at transformere mig.. Lige nu, og lige her.

Men det virkede forkert. Jeg kunne egentligt være ligeglad. Og nu ville jeg transformeres.

Min krop gik i rystelser, og jeg kunne mærke jeg hvæsede lidt.

Og så skete transformationen. Jeg var en pige igen. En helt normal pige. Brune øjne, brunt hår. Ja mit navn er Celina..

- Det er en lang historie om hvordan jeg blev til en ulv. Men ja, kort fortalt. Jeg kan tranformeres når jeg vil.. Men det er ikke ofte jeg gør det.

Men lige nu, manglede jeg bare at være mig selv.

Jeg savnede drengen. Jeg vidste ikke hvem han var. Men jeg vidste bare at jeg havde følelser for ham.

Og det var forkert.

 

Jeg tænkte på ham, dag og nat.

Og som dagene gik blev jeg mere og mere nervøs.

Jeg havde stadivæk ikke mødt, ham efter vores første møde.

Hvad nu hvis han havde glemt mig?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...