Novella

Noveller, skrevet af mig selv gennem den tid, jeg har skrevet historier. Blandede genre, alt fra fantasy og sci-fi, til kærlighed og abstrakte dyrefortællinger. Lidt for enhver smag. Nyd læsningen, kommenter gerne på de forskellige.

4Likes
3Kommentarer
965Visninger
AA

17. Turen til Mars (Grøn)

(Baseret på mulige hændelser, på den forestående tur til Mars)

 

Dag 4 – 12:32, Jordisk tid

   Mai’s logbog.

   Dimitri er død. Han gik udenfor i sin rumdragt, han troede at han var sikker, men støvet kom ind i hans dragt og kortsluttede iltforsyningen. Staklen blev kvalt. Vi lagde hans lig i termokisten, og med den russiske nationalsang i baggrunden, blev han fyret af sted til intetheden i rummet. Jeg kommer til at savne ham. Jeg savner stadig familien og vennerne hjemme på Jorden, men det er som om, at det trøstesløse land her, er som en helt anden verden, og som om den gamle aldrig har eksisteret.

   Jeg har stadig jetlag, og jeg tror aldrig jeg kommer af med den. Ét døgn her på Mars er kun syv-otte Jordtimer. Tiden går hovedsageligt med at stille månebaserne op. Vi er så småt ved at vende os til det ensformige landskab, selvom Smith syntes det er hårdt. Han er jo vant til at bo i en nationalpark, og selvom han frivilligt har meldt sig til det her, savner han mest af os alle træer. Vi håber, at vi kan få sendt redskaber til drivhuse herop, så vi kan skabe vores egen lille skov. Et sted, der selv producerer ilt ville være utrolig rart.

   I går fandt Amy en Marsvogn. Det er utroligt, at de stadig kører rundt. Jeg kan lige forestille mig forskerne på Jordens ansigter, da hun kom hen og vinkede til den. Vi har fået at vide, at de skulle dække et område langt væk herfra!

   Lige nu har vi alle pause. Enkelte sover, nogle dyrker haven, andre skriver i deres egne logbøger. Jeg må huske, at den næste sending rationer skal indeholde notesbøger og blyanter.

   Jeg tror ikke på marsmænd, selvom O’Bryan vist nok tog herop for at lede efter dem. Alligevel vil jeg indrømme, at de lyde, vi hører om natten, skræmmer mig fra vid og sans. De kan umuligt være vinden, da de to lyde er så langt fra hinanden som muligt.

   Det, jeg savner allermest fra Jorden, er nok sengene. Indtil videre bor vi på rumfærgen, da vores huse endnu ikke er klar, og vi kommer nok til at bo der et stykke tid endnu. Jeg har skænket tanken om et kæledyr nogen opmærksomhed – tænk, hvis NASA ville donere en abe, så der i det mindste var én anden realistisk livsform, ud over os.

   Solsystemet er så smukt herfra. Både Jupiter og Jorden lyser klart som stjerner. Det er underligt – selvom Jorden er tættere på solen end Mars, er her meget varmere. Hvis jeg kigger ud af vinduet nu, kan jeg sikkert lige skimte endnu en storm, som trækker op i det fjerne. Vi har haft to indtil videre. Det bekymrer mig en smule. Alle de udfordringer, som spontant er poppet op, har selvfølgelig været med i beregningerne, men ingen af os passagerer havde dog forventet, at en af os ville dø så hurtigt som Dimitri. Lee Johan er i chok, han og Dimitri var begyndt at blive rigtig gode venner. Lee Johan sover lige nu, jeg har ondt af ham. Den eneste grund til, at han meldte sig, var fordi han havde mistet alt i det store jordskælv – hus, kone, børn. Da vi så jorden forsvinde i det fjerne, så han ud til at panikke. Han har fortrudt, men er nu fast besluttet på at overleve – det bekymrer mig. Han virker lidt for desperat efter overlevelse, og er ikke parat til at ofre sit liv for os andre.

   Stormen kommer nærmere. Jeg skal ud og sikre skibets fortøjning, hvis det blæser væk, bliver vi som ærter i en dåse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...