Novella

Noveller, skrevet af mig selv gennem den tid, jeg har skrevet historier. Blandede genre, alt fra fantasy og sci-fi, til kærlighed og abstrakte dyrefortællinger. Lidt for enhver smag. Nyd læsningen, kommenter gerne på de forskellige.

4Likes
3Kommentarer
961Visninger
AA

6. Lotus (grøn)

Der var engang en pige ved navn Lo. Lo var så smuk og fin, at alle og enhver sammenlignede hende med en fin porcelænsdukke. Hun elskede vandet som var det hendes søster. Hendes højeste ønske var at være ved flodbredden, men hendes far holdt hende inde i det store palads, så hun ikke skulle få den mindste smule snavs på sig.

   Men Lo hadede paladset. Ikke en blomst voksede inden for murene, og selvom haverne var skønne og grønne, var det forbudt at gå andre steder end på stierne. Derfor kunne ingen se påfuglene, odderne eller øglerne, der levede inde mellem de høje kirsebærtræer.

   Hver dag fik Lo besøg af en bejler, den ene smukke prins eller samurai efter den anden, men inderst inde var de alle ens, forfængelige og selvoptagede, fulde af opdigtede bedrifter og skatte. Derfor ønskede Lo sig ud til sin søster vand, hvor hun kunne være fri, sig selv, uden nogen der prøvede at spærre hende inde.

   En aften sad hun på sit værelse, og så ud af de store vinduer. Månen oplyste floden, der strakte sig lige fra kejserpaladset i Kyoto, til havet der førte over mod det mægtige rige Kina. Hendes tanker drev rundt, og hun fik en idé. Hun greb sin kalligrafipensel, og begyndte at male sin søster. Da solen stod op, og oplyste den rigtige flod, havde Lo malet en tro kopi. Men et var ikke godt nok.

   Hun malede i ugevis, måneder og år gik, og da hun endelig løftede penslen fra papiret, havde hun malet paladset, floden, kirsebærtræerne, blomsterne, dyrene og himlen. Udmattet faldt hun sammen over papiret, døende, men hun syntes alligevel der manglede noget. Hun greb ud efter blækhuset, men lige da hendes fingre rørte det, overmandede udmattelsen hende, og hun faldt død sammen over sit maleri. I en sidste desperat handling slog hun ud efter blækhuset, og blækklatter landede på billedet af søster vand. Det mørke blæk løb, og da tjenestefolkene kom ind på hendes værelse og så tegningen, kunne de ikke se blæklatter, men bittesmå uvirkelige blomster på flodbilledets overflade.

   Samtidig med at de beundrede maleriet, undrede de sig over hvor Lo var henne. Hendes far gennemsøgte paladset, men fandt ikke ét eneste spor efter hende. Til sidst løb han ned til flodbredden, og fandt den fuld af vidunderlige blomster i alle mulige farver. Det var blomster der aldrig før var blevet set, og da faderen åbnede en af dem, mødte den dejligste duft i verden ham.

   Søster flod havde taget sin lillesøster til sig, i dyb taknemlighed over, at hun havde ventet så længe på at slutte sig til hende. Derfor lod hun sin søsters frø sprede sig ud i hele verden, til andre floder og søer, så Lo i al evighed kunne leve fredeligt i sin families vand. Blomsten fik navnet Lotus, og er siden hen blevet et symbol på harmoni.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...