Novella

Noveller, skrevet af mig selv gennem den tid, jeg har skrevet historier. Blandede genre, alt fra fantasy og sci-fi, til kærlighed og abstrakte dyrefortællinger. Lidt for enhver smag. Nyd læsningen, kommenter gerne på de forskellige.

4Likes
3Kommentarer
931Visninger
AA

12. Isbjørnen (Grøn)

Inuzut trykkede sig op af Kassa. Hans store varme krop og pels, var næsten som et levende tæppe. Hun følte sig tryk i nærheden af ham. Hun begravede hænderne i pelsen, og klappede ham kærligt på siden. Hvordan i alverden kunne nogen tro at han kunne være farlig? Ham, den store isbjørn Kassa? Nej, han var ikke farlig, bare misforstået. De måtte ikke jage ham, hverken ham eller hende. Hvem hun så end var. Inuzut havde aldrig set hende, men hun skulle være den smukkeste isbjørn i verden. Det eneste hun havde set fra hende, var et fodspor og en afrevet klo. Hun så på sine hænder. Ligesom hende, havde hun mistet en negl. Hun vidste ikke helt hvordan. Hun så på sin ånde. Uh, hvor var her holdt. Kassa brummede på den der underlige måde bjørne altid gør det på. Sådan rigtig dybt og veltilfreds. Inuzut svarede med en knurren. Hun rystede, og prøvede at varme sig. Sæl dragten kunne ikke holde kulden ude, men den kunne gøre den lidt mindre uudholdelig.

   Kassa så på hende med et af de der sorte øjne, sådan nogen som man bare ikke kan lade være med at blive helt blød af. Inuzut aede han over snuden. Han ville ikke bide hende, heller ikke selvom hun bar sælskind, nej, han var så stor, men hans hjerte var dobbelt så stort som hans hoved, så det kunne ikke være så slemt.

   De to sad op ad et isbjerg, det drev bare undt på havet. Kassa fangede maden til ham og Inuzut, for hun kunne jo ikke klare sig selv. Hun var for kort tid siden flygtet fra byen sammen med Kassa, jægerne troede at han var hende, at han var isbjørnen der havde dræbt yakokserne og de tre unge drenge. Men det var ikke Kassa. Inuzut kravlede væk fra ham, og så på sit spejlbillede i det blanke vand. Det var som det plejede, næsen lignede en snude, øjnene var mørke, næsten sorte, og huden var kridhvid. Hendes sorte hår faldt i lokker ned foran øjnene. Hun så igen på sige hænder. Kulden havde givet dem hård hud, og de var næsten følelsesløse, så de bøjede sig, og lignede næste kløer.

   Kassa brølede til hende, og hun svarede ham med et mindre brøl.

   ”Kigger du nu på menneskepigen igen?” spurgte han.

   ”Det er mig din knold,” svarede hun.

”Du er ikke et to-ben,” brummede Kassa. snøftede, og lagde hovedet på de store lapper. Hans mave knurrede, og det var næsten som om han talte til hende igen. Hun smålo lidt af det, hvor var det dog morsomt!

   En bølge slog ind over isbjerget, og det kolde vand gjorde hendes hud fuldstændig ude af stand til at føle. Hun kravlede over til Kassa på alle fire. Han var som en far for hende. En stor plysset far, der havde accepteret hende, selvom hun lignede et menneske. Men det var hun ikke. Hun havde boet i landsbyen det meste af sit liv, hun havde spist deres mad, om dog lidt grimt, hun havde gået i deres tøj for at holde sig varm, men hun var ikke et menneske. Hun var en isbjørn, ligesom Kassa og mor. Ja, mor. Hende. Hun var hendes mor, selvom hun nægtede at tro det. Hun slog ihjel uden grund, men hun måtte ikke skydes. Hun ledte bare efter sin unge, der nu drev rundt ude på havet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...