Novella

Noveller, skrevet af mig selv gennem den tid, jeg har skrevet historier. Blandede genre, alt fra fantasy og sci-fi, til kærlighed og abstrakte dyrefortællinger. Lidt for enhver smag. Nyd læsningen, kommenter gerne på de forskellige.

4Likes
3Kommentarer
958Visninger
AA

10. Hvad biskoppen gjorde forkert (Grøn)

Tjenerne havde dækket bordet med overdådige retter. Hvis den gamle heks skulle bede ham invitere pøblen til fest, så skulle det aldrig komme ud. Aldrig! Han beordrede alle tjenerne ud af den store gildesal, og tog en lille flaske op af lommen. Den var fuldt med grøn og boblende væske. Han hældte det stille ud over maden, bortset fra hans egen, der lå på en lille guldtallerken.

   Gæsterne ankom én efter én. Først kom Niels så Maltesan og så Laurits. De bukkede alle sammen for biskoppen, og han for dem. Da James, bukkede biskoppen først, så James. Den forfængelige biskop blev meget fornærmet over, at han skulle bukke først. Da den sidste person ankom, kvinden med den forrevne kappe, gad biskoppen slet ikke bukke. Ikke før hun tog hætten af.

   ”Min kære frøken,” sagde biskoppen utålmodigt, ”dette er et kloster. Det vil være uhøfligt ikke at vise sit ansigt. De kan tage det helt roligt. Jeg har set mange tusinde hæslige ansigter før, så et til eller fra vil ikke gøre noget.”

   ”Vover De at påstå at jeg er hæslig?” spurgte en ung kvindestemme. Biskoppen så sig forvirret omkring.

”Hvem sagde det?” spurgte han.

   ”Det gjorde jeg,” sagde kvinden. Hun fjernede roligt og langsomt hætten, og afslørede et smukt ansigt, med blanke øjne, langt hår der lignede sølv, og en helt perfekt hud. Hun så ikke ud til at være ældre end… ja, seksten sytten år. ”De fik vist ikke fat i mit navn, ærede biskop,” sagde hun.

   ”Nej, det gjorde jeg ikke frøken.”

   ”De for det heller ikke, med den uhøflige opførsel.” Biskoppen så forvirret på hende. ”En gentleman ville ikke lade en kvinde stå i døråbningen, men eskortere hende hen til selskabet, og præsenterer hende for de andre gæster.” Biskoppen bed tænderne sammen. Hun var irriterende. Den gamle heks var skud i dette! Havde hun bare sat de første fire personer, havde han ikke inviteret denne… Han tænkte på et meget uvenligt ord, og smilede så kunstigt til kvinden. Det ville være bedst at få hende ind til de andre, så de kunne spise, så han kunne komme tilbage til sine lune værelser.

   ”De har et. Det må de meget undskylde. Det er denne vej,” sagde han med en elegant gestus mod den store dør, der førte ind til gildesalen. Da de trådte ind i den store sal, hørtes småsnak fra de øvrige fire gæster, der var kommet først. De præsenterede sig for hinanden, og biskoppen bag sig tage for sig af maden.

   ”Skynder De Dem ikke lidt?” spurgte James. ”Vi har masser af tid. De har selv inviteret os, og som vært må De vel have tænkt på andet end maden?”

   ”Jo da, selvfølelig!” løj biskoppen. ”Men dette er kun, øh… forretten. Hovedretten kommer senere.”

   ”Er det ikke en lidt stor forret?” sagde Niels, med et henkastet blik på den store gås, der var pyntet med persille, citron og andre citrusfrugter.

   ”Nja, det… Når man er biskop kan man få lidt af vært.”

   ”Jeg troede ellers at biskopper skulle give til de fattige, og selv leve i ydmyghed?”

   ”I så fald, troede De forkert. Spis nu!”

   ”Skal De ikke også have noget?”

   ”Hvofer skynder De dem sådan?”

   ”Hvad med at vente med maden?”

   ”Kors! Hvor har i mange spørgsmål! Maden bliver kold af at stå her, det er det! Vi må hellere komme i gang med den!” De satte sig til bords, og begyndte at spise. Biskoppen smilte skummelt bag sin private mad, den mad der ikke var forgiftet. Da halvdelen af gåsen var væk, så han på kvinden der sad ved siden af ham.

   ”Hvofer spiser De ikke noget frøken?”

   ”Hvofer spiser De kun af deres private mad?” gav hun igen. De andre hørte hende, og så på biskoppen.

   ”Det… Jeg spiser kun maden, hvis jeg ved hvem der har lavet den.”

   ”Det er da Deres kokke der har lavet denne mad, er det ikke?”

   ”Jo, men de…”

”De har vel ikke selv tilberedt Deres ejen mad, har De?”

   ”Faktisk, så…”

   ”De har forgiftet maden, har De ikke?” spurgte Sirina.

   ”Hvad? N-nej! Hvordan kan De dog tro det? Det kunne jeg da aldrig finde på!”

   ”Det er helt i orden, min gode biskop! Vores mad er ikke længere forgiftet. Den morder der nu har gjort det, har ikke taget højde for de dyr der lever alle steder.”

   ”Hvad mener De,” spurgte biskoppen ængsteligt. I samme øjeblik kravlede fem edderkopper på størrelse med en voksen mands hånd frem fra Sirinas kappe.

   ”Jeg mener, at mine kære små undersåtter og venner, har sørget for at bytte om på retterne. Den forgiftede mad ligger nu i Deres svinesti. Det er da en lettelse for dem, at Deres gæster ikke skal lide døden i Deres sale.” Hun rejste sig vredt op, og det samme gjorde de andre gæster. Biskoppen sprang af sin stol, og ilede hen mod døren. Men han blev stoppet af de vrede gæster. Der var en der faldt over en af de store edderkopper.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...