Living My Dream (en The Vampire Diaries fan fiction)

Emma er besat af The Vampire Diares og hun rejser over oceanet til Atlanta, for at finde stederne hvor den er blevet filmet. Pludselig, på mystisk vis, ser det ud til at hun er blevet revet ind i en eller anden form for drøm og hun forstår ikke helt hvad det er der foregår.
"Jeg havde venner der fortalte mig at det var på tide jeg stoppede med at se mit yndlings TV-show, når nu jeg var begyndt med at få drømme om karaktererne. De siger vampyrer høre til i mareridt, ikke i dagdrømme, men jeg ville ikke høre efter. Men nu undre jeg mig over hvad pokker det er der sker? Har jeg endelig mistet besindelsen, eller er det hele bare en skør drøm?

Dette er den første historie i en triologi.

19Likes
25Kommentarer
5950Visninger
AA

18. Official yours - Officielt din

”Damon du har ikke klædt om endnu!” Stefan og Elijah mødte os senere den aften og jeg lagde mærke til de havde pænt tøj på.

 

Han bandende. ”Jeg har andre ting at tænke på.” smilede han til mig og fik mig til at rødme. ”Emma, hvor hurtig kan du blive klar til en fest?” spurgte Damon.

 

”Sofistikeret!” sagde Elijah.

 

Stefan fnøs, ”Wow, sikke et kneb!”

 

Damon rullede med øjnene og spurgte mig igen. ”Emma vil du gerne ledsage mig til Grundlæggernes Fest denne aften?”

 

Jeg kiggede overrasket på ham. ”Men jeg er ikke engang her fra byen… jeg er bare på besøg.”

 

”Jeg er her fra byen og jeg må invitere lige hvem jeg vil.” han virkede irriteret. ”Så hvor hurtig kan du blive klar?”

 

”Hold op med at snerre ad mig!” han var i et dårligt humør og det gjorde mig virkelig sur. ”Jeg bliver nød til at vide hvor formelt denne begivenhed er; jeg har ikke pakket hele mit skab at du ved det.”

 

”Åh, se lige hvad klokken er, det er tid til en drink, syntes du ikke Elijah?” Stefan smilede og de lod os være alene med vores diskussion.

 

Jeg trak min mobil frem, mens jeg stirrede på Damon. ”Elena! Jeg har brug for din hjælp!”

 

Da jeg langt om længe var kommet ud af badet og svøbt ind i en af Damon’s håndklæder kom Elena.

 

”Elena!”

 

”Håndklæde-pige!” svarede hun og vi fniste begge to.

 

”Seriøst… hvad skal jeg have på til den her fest? For resten, du ser smuk ud!” det gjorde hun virkelig, med hendes pragtfulde fladet brune hår og en kort champagne farvet kjole. Den var både tætsiddende og bølgende med v-hals og spaghetti stropper. Den komplimenterede hendes figur perfekt.

 

”Kom; lad os se hvad du har.” hun rodet mit tøj igennem, mens jeg tog makeup på og tørrede mit hår. Jeg takkede min heldige stjerne for mine naturlige krøller der holdte perfekt, selvom jeg føntørrede mit hår.

 

Hun fandt først et par jeans og nogle toppe, siden jeg ikke rigtig var til kjoler. Den første kjole hun fandt var sort; en meget lav v-halset chiffon kjole og hun rystede på hovedet. Det var mere til at gå i byen i. Jeg havde ikke rigtig forventet og skulle til en Grundlæggernes Fest i Mystic Falls, lige så meget som at gå i byen i Covington, Georgia.

 

Til sidst fandt hun en tætsiddende blå kjole med rund hals og ingen ærmer. Den var kort og havde skåret ud detaljer i den nederst del af kjole, med et chiffon lag på toppen.

 

”Det skal helt sikkert være den her! Den har samme farve som dine øjne.” jeg skyndte mig med at få den på og det var i lige det øjeblik Stefan kaldte på Elena.

 

”Tak for alt din hjælp!” jeg gav hende et knus og hun gik, mens jeg tog et par høje hæle på og tog en lille taske frem til lip-gloss og andre livsvigtige ting.

 

Da jeg kom nedenunder stod der en ventende Damon i en habit og en mørkegrå skjorte. ”Undskyld mig frøken, har du set min Emma?”

 

Jeg slog ham legende på armen, han fniste og kyssede min kind. ”Du ser fabelagtig ud. Den blå kjole får virkelig dine øjne til at sige; se på mig.”

 

Jeg smilede forlegent til ham og mumlede et tak. Han tilbød sin arm, vi gik ud til bilen og kørte afsted mod festen.

 

Der var allerede kommet mange mennesker til Lockwood’s Palæ da vi var ankommet og gik op ad fortrapperne for at hilse på værtinden. Jeg kom i tanke om den sidste gang jeg havde været på ejendommen, sammen med the Vampire Stalkers; jeg kunne bedre lide denne begivenhed.

 

”Damon!” jeg kiggede op på stemmen og genkendte den med det samme som Taylor’s mor, Borgmesteren.

 

”Carol!” Damon slap min arm, tog et skridt nærmere og gav hende et kys på kinden. ”Du ser smadre godt ud!”

 

”Åh, Damon…” hun fniste med falsk beskedenhed.

 

Damon var igen ved min side; hans arm rundt om min ryg. ”Jeg vil gerne introducere dig for Emma, min kæreste.”

 

Mine øjenbryn fløj op i overraskelse og et smil spredte sig på mit ansigt. Jeg rakte min hånd ud til Carol’s. ”Rart at møde dig, Mrs. Lockwood.”

 

”Åh, kald mig endelig bare Carol. Jeg føler mig så gammel når de siger det.” hun smilte varmt og ægte til mig. ”Det ville være anderledes hvis du var på min søns alder… men du er…?” hendes spørgsmål blev hængende.

 

”Nej, jeg er ældre end dig søn. Jeg er faktisk historielære.” forklarede jeg.

 

”Åh, herligt! Jeg håber du vil nyde festen; det her er en by med en rig historie.” efter det, forlod vi hende så hun kunne byde de andre gæste velkommen.

 

”Så… jeg er din kæreste nu?” mumlede jeg stille da vi gik ind i huset. ”Er det ikke meningen du skal spørge først?” kommenterede jeg med en undertrykt latter.

 

”Siden min seng er blevet dit hjem…” sagde han bare og holdt mig tættere ind til ham. Jeg fniste.

 

”Hun ved stadigvæk ikke du er en…” jeg ville ikke sige ordet vampyr højt i huset hvor mennesker ledte efter vampyrer.

 

”Jo; Carol og Liz ved det.” afslørede Damon og det var det eneste vi sagde om det emne.

 

Inde i huset havde de ligesom til alle de andre fester en kollektion af historiske ting fra grundlæggernes familier. Det var næsten en religiøs følelse at gå igennem rummet med alle de virkelig gamle artefakter. Jeg stoppede ved gæsteregisteringen for de konstituerende grundlæggeres råd, for at læse Damon og Stefan’s navn stod der fra 1864.

 

”Ja, jeg er en anelse ældre end Taylor.” hviskede Damon i mit øre. Jeg fniste stille.

 

”Det er ret klamt.” hviskede jeg tilbage.

 

”Men du er 25? Jeg er kun 24.” erklærede han.

 

”Jeg ville sige ’Bite me’, men…”

 

”Bare sig til…” svarede han på sådan en flirtende måde, at det helt sikkert handlede om noget helt andet, end og suge livet ud af mig.

 

”Damon, Emma; hej.” Elena’s stemme fik os til at vænne rundt og så hende, Stefan og Elijah komme ind. ”Du ser fantastisk ud Emma.” sagde Elena og krammede mig.

 

”Tak; det hele er takket være dig.” sagde jeg, mens jeg snurrede rundt med et smil.

 

”Godaften Emma, du ser forbløffende godt ud.” Elijah kom over og kyssede mig op kinden. ”Meget fornem kjole.”

 

”Tak!” smilede jeg og nejede let. ”Og dig; i det stiveste pus.” jeg gav hans habit et anerkendende blik.

 

”Du må hellere stoppe, ellers tror din kæreste du flirter med mig.” han smilede og hævede det ene øjenbryn.

 

”Jeg er nu mere til de yngre fyre.” hviskede jeg og Elijah grinede højt.

 

Siden vi allerede havde studeret grundlæggernes ting i rummet, så gik vi udenfor og forlod vores tre venner i et stykke tid.

 

”Så du leder efter en yngre fyr?” hviskede Damon da han så jeg stirrede rundt omkring.

 

Jeg grinede. ”Jeg tror omkring de 200 er min grænse, så du er okay i 25 år endnu eller deromkring.” sagde jeg og kyssede hans kind.

 

Han smilede og vi begyndte at blande os med de andre. Der var en masse der kendte Damon, og han introducerede mig til et par stykker af dem. Alle var rigtig søde.

 

Alaric kom hen til os; han var også blevet et medlem af ’rådet’. ”Hej Emma.” han kyssede min kind. ”Godt at se du stadig er i live.” Damon skulede på ham.

 

”Hej Rick! Det må være en god dag, Damon har ikke dræbt dig i dag.” jeg smilede.

 

”Endnu!” fyldte både jeg og Alaric ind, da vi nok tænkte den ville komme. Vi grinede og Damon så lidt sur ud.

 

”Jeg tror det er tid til vi skal have noget at spise.” sagde Damon surt. Han tog min hånd og trak mig med hen til den generøse buffé bord der var blevet sat på terrassen. Vi tog to tallerkener med nogen lækre fingermadder og blandede os med de andre, med vores vinglas i hånden i denne smukke have.

 

Vi lagde næsten ikke mærke til de nysgerrige blikke, da vi grinede, mens Damon puttede små stykker af mad i min mund.

 

Vi havde det virkelig sjovt.

 

Elena, Stefan og Elijah sluttede sig til os og Caroline kom sammen med Taylor for at snakke med os i et stykke tid. Det så ud til Caroline begyndte med at stole mere og mere på jeg ikke var her for at skabe ballade.

 

Der var et dansegulv ude i haven og da solen gik ned, lyste alle lysene op i haven; det var næsten en magisk følelse. Damon og jeg gik ud på dansegulvet og med hans arme omkring mig, fulgte vi det langsomme musik.

 

Jeg så Elena og Stefan delte nogle øjeblikke på dansegulvet og jeg var så glad for at se det endelig gik bedre imellem dem.

 

Alaric kom forbi og spurgte Damon om han ikke ville komme med ind til et råd møde. Jeg følte mig en smule forladt, men Elijah var hurtigt ved min side og spurgte om vi skulle danse. Han var så korrekt og venlig, at han fejede benene væk under mig for en stund. Jeg snurrede næsten rundt, mens han ledte mig ind på dansegulvet og tog sin arm om mig.

 

Vi havde danset i et stykke tid, da han lænede sig tættere på og hviskede. ”Skræmmer jeg dig? Du bliver nød til at slappe af.” sagde han langsomt.

 

Jeg lod en lille nervøs latter komme ud. ”Undskyld. Nej, jeg er ikke bange, men du gør mig en smule nervøs.” afslørede jeg og grinede.

 

”Kun lidt?” han fniste. ”Så hvor langt op kommer din puls når du er virkelig nervøs?” spurgte han med et udfordrende smil.

 

Jeg grinede. ”Undskyld! Damon sagde noget med meditations træning for at sinke min hjerterytme.” jokede jeg og fik ham til at grine.

 

Vi dansede i stilhed for en stund.

 

”Så du er venner med min søster?”

 

”Ja. Vi har studeret på Oxford sammen.” sagde jeg smilende, lettet for at have noget at snakke om. ”Men jeg havde ingen anelse om at hun var en…”

 

”Postgraduate?” foreslog han.

 

”Præcis!” sagde jeg smilende. Han var virkelig god til at servere passende linjer, jeg gættede på han har haft lang tid til at øve i.

 

”Hun var virkelig sjov at være sammen med, slet ikke i nærheden af den her person der skaber splid imellem venner og familie, som jeg kender nu.” sagde jeg bittert. ”Men jeg tror vi begge havde brug for at komme væk fra vores ordinære liv for en stund.” jeg tænkte selvfølgelig på mit eget liv.

 

Elijah kiggede overvejende på mig. ”Du er ret klog af så ung en pige og være.” sagde hans smilende og grinede.

 

”Jeg har fået mig et helt nyt overblik på aldring.”

 

Jeg kunne mærke Elena’s nysgerrig blik på os, men Stefan havde selvfølgelig hørt hele vores samtale. Overrasket nok fandt jeg mig selv i at være ligeglad med det, jeg havde ikke noget at skjule.

 

Damon dukkede op og Elijah takkede mig for dansen og forlod os.

 

”Nå, har du savnet mig? Det så ud til du havde det hyggeligt med bedste.” han tog sine arme omkring mig og kyssede mig.

 

”Du behøver ikke være ubehøvlet, min kære. Som jeg sagde før, omkring de 200 år går min grænse til.”

 

”Godt.”

 

Jeg kiggede rundt og så en del mennesker kigge på os. Mange af dem så ud til at frygte at han ville angribe mig lige nu og her.

 

”Det ser ud til folk omkring mig venter på jeg finder ud af hvad du er, eller?”

 

”Smuk?”

 

”Nej, det vidste de allerede søde.”

 

”Du er sådan en charmør, men du vil bare gerne i bukserne på mig, vil du ikke?” hviskede han i mit øre.

 

Jeg stirrede på ham, men så kom jeg til at tænke på ham og hans  tætsiddende bukser, og måske var der lidt en fortumlet blik på mig, for han startede med at klukke.

 

”Er det tid til at tage hjem?” han havde et smørret grin og jeg rullede med øjnene. Men da jeg begyndte med at tænke på ham og jeg, nøgne imellem lagnerne, jeg kiggede op på ham og bed mig i underlæben.

 

Han tog min hånd og vi forlod festen.      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...